Forbud forbud forbud - personlig frihed taber som argument
48 kommentarerDe har det med at myldre frem i sommerperioden, kravene om forbud, kontrol og tvang. I dag vil Haverikommissionen i Jyllands-Posten forbyde sms’er i bilen og Dansk Folkeparti efterlyser en fedmegrænse for børn i dagbladet Politiken. Det borgerlige netværk Anti Forbud Danmark og tænketanken Cepos sætter til gengæld i Berlingske fokus på politikernes overdrevne trang til at forbyde og påbyde sig ud af alle problemer. Det sker dels med en opgørelse over læssevis af lov- og beslutningsforslag om forbud siden 1997 og med forslag om blandt andet en forældelsesfrist for forbud indført ved lov.
Men selv om kampen er heroisk er den overordentligt svær, som en alpeetape for stærke men alt for tunge sprintere. For argumentet om det lidt abstrakte begreb ”den personlige frihed” bider kun i meget ringe grad på velfærdsdanskerne – de elsker forbud og regler og politikerne er vilde med at foreslå dem.
Men sådan har det ikke altid været. Da sikkerhedsselen i biler i sin tid blev påbudt, vakte det en voldsom debat i Danmark. På samme måde gik bølgerne højt, da man afskaffede forældres ret til at slå deres børn som et led i opdragelsen – den såkaldte revselsesret. Begge forslag blev af mange oplevet som en dyb krænkelse af den personlige frihed, som et forsøg på at lovgive ind i et rum, som er – og bør forblive – privat – en sfære, hvor lovgiverne ikke har noget at gøre. Ingen skal spænde mig fast eller bestemme, hvordan jeg skal opdrage mine børn! I dag er den barriere for lovgiverne for længst brudt ned, og en lignende modstand næsten utænkelig. Rygeforbud, knivforbud, forbud mod bestemte hunderacer, påbud om institutionsmad til børnehavebørn og forslag om forbud mod burka og undervægtige modeller er eksempler på netop det.
Til gengæld var der også en gang, hvor man ikke måtte installere andre telefoner i sit hjem end dem, som var autoriseret af KTAS, hvor reklamer i TV, popradio og professionel fodbold var forbudt. Så på nogle områder – der især har med udbud af varer og tjenester at gøre – er der sket en voldsom liberalisering, mens andre, som især omhandler vores levevis, er udsat for en større grad af indskrænkninger og tvang.
Når Cepos i dag kan opliste over 1.200 forbud og påbud vedtaget og foreslået siden 1997, er det udtryk for flere forskellige strømninger. For det første er det private ikke længere så privat. En rækkehusejer i omegnen af Aarhus blev for nylig bedt om at lægge sin terrasse om, fordi den ikke var handicapegnet. Kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder krav om deres børns skolegang, kan fratages ydelser, og senest har den radikale Lone Dybkjær foreslået, at overvægtige børn skal kunne tvangsfjernes. Vores levevis, helbred, børns trivsel og sundhed er blevet et offentligt anliggende godt hjulpet på vej af galopperende sundhedsudgifter.
En anden årsag er et mere komplekst samfund og harmonisering af EU-lovgivning, når det gælder det indre marked, miljø, arbejdsmiljø, sundhed og andet. Derfor må børn under 13 blandt andet ikke gå med aviser, og en lang række stoffer og materialer, som skønnes sundhedsfarlige, er blevet forbudt. Forbud er til for at beskytte os som forbrugere og arbejdstagere og den beskyttelse er sin yderste og mest absurde konsekvens uendelig.
En tredje nok så vigtig årsag er medierne. Når et mere eller mindre alvorligt problem rejses i offentligheden, så anses det oftest for mere handlekraftigt at kræve et forbud her og nu – mod farlige snore til persienner, mod kræftfremkaldende solarier, mod alkohol til unge og allergifremkaldende tatoveringer, mod farlige hunde, skarpe knive i nattelivet og usunde fødevarer. Der er altid gode grunde til den type forbud, og undersøgelser viser, at danskerne er store tilhængere af dem, ligesom et meget stort flertal ønsker mere overvågning af offentlige områder. Det er ikke her, barrieren for politikerne findes.
Et sidste område for lovgiverne, som er kommet til inden for det seneste årti, er forbud og påbud, som er mere ideologisk funderede og skal beskytte »danske værdier.« Især Dansk Folkeparti har stillet en række forslag om forbud mod halalkød, halalslagtning, bestemte beklædningsgenstande, minareter, bederum og meget mere. Langt de fleste af disse forslag er ikke blevet vedtaget i Folketinget, men der vil givetvis komme flere.
Derimod har frygten for terror efter 11. september ført til to omfattende terrorpakker, som har givet myndighederne en række beføjelser, som må anses for at indskrænke almindelige frihedsrettigheder. Udvidet adgang til aflytning og ransagninger, anonyme vidner, registreringer af internettrafik og meget andet. Heller ikke her har argumentet om den personlige frihed haft mange chancer.
48 kommentarer RSS feed
En nydelig opremsning af problematikken, men hvad så? Skal vi leve med det eller gå på barrikaderne eller hur? Har du nogen meninger eller forslag?
(Hvad børnefedme og andre børne-problemer angår: hvornår kræver vore kære politikere en børneavlelicens? Man må ikke sælge pølser uden diverse tilladelser og AMU-kurser, så hvordan kan man avle børn helt uhindret?)
Årsagen er dels den simple at EU har overtaget en række politikområder, politikerne er derfor på jagt efter andre, hvor de kan vise sig; det hjælper selvfølgelig også at mange af dem ikke har nogen rygrad.
En videre årsag er at alle interesseorganisationerne har fået ansat kommunikations folk og spindoktorer, og forbud=forslag til at fremme sundhed og organisationens interesser er en’ fin måde at føre sig frem.
Akkumuleret bliver resultatet systematiske indskrænkninger i befolkningens personlige ansvar. Det er til at brække sig over.
Vi skal fyre hele banden og finde mennesker der interesserer sig for Danmarks ve og vel til at lede vores land!
@ Bent Winther.
Har du overtaget Beinovs blog nu hvor han er på ferie i fedtnesscentret? Måske du keder dig?
“Når Cepos i dag kan opliste over 1.200 forbud og påbud vedtaget og foreslået siden 1997, er det udtryk for flere forskellige strømninger”.
Det er nok derfor den medsendte grafik andetsteds i avisen lige viser rød blok som mest forbudsskabende?
Er det ikke bare sjovt som det uafhængige officin der er omdannet til butikscenter pludselig får lyst til at tale om ytringsfrihed og frihed for forbud?
Sådan lige her inden valgkampen skal igang og hvor det er vigtigt at afprøve politiske mærkesager.
Og hvor det sjovt nok er nødvendigt at bringe en CEPOS-analyse over forbud i perioden 1997-2011 alene for at påvise rød blok som den værste?
1997-2011 er da også en helt logisk periode. 14 år?
Hvorfor ikke bare tallet i landsfader A.F.Rasmussens regeringstid – for ikke at tale om fedtnessguren L.L.Rasmussens tid?
Da ikke fordi tallet ville se helt anderledes ud – vel? At de borgelige er de største forbudsklovner. Hvad de altid har været.
Men hvad angår L.L.Rasmussens og CEPOS holdning til færre forbud er det fuldt forståeligt. Havde der været færre love og forbud var der jo intet problem i Farum – eller med nationaløkonomien i det hele taget. Du ved, frihed til at gøre hvad man vil.
Men naturligvis er 14 år fra 1997-2011 helt logisk når Berlingske sådan lige i denne travle tid bare simplethen må nævne det borgerlige netværk antiforbud – (et borgerligt netværk??) støttet af den uafhængige tænketank CEPOS – (tidligere kendt som Moderate Studenters Hovedbestyrelse) og af de uafhængige blogskribenter i det uafhængige medie, Berlingske Tidende.
Med din baggrund og fødselsdag burde du være uddannet på et tidspunkt, hvor der stadig blev undervist i begrebet kritisk journalistik. Du ved, den journalistik, der forholder sig kritisk til kildematerialet uanset journalistens politiske overbevisning….? Du husker det godt, ikke?
Måske det er et borgerlig frihedsideal de kloge netværk efterlyser? Du ved, sunde borgelige frihedstænkende mennesker, der kan tage vare på sig selv. Deres afdragfrie boliglån der skal foirnys til december, deres børns drukture og børnebehavens åbningstider. Her i den borgelige sommerferie.
For slet ikke at snakke om ligestilling. Indført ved ny borgerlig lovgivning om kvinder i bestyrelser. Den glemte CEPOS vistnok i grafikken?
Du ved, sunde idealer: Borgelige frihedskæmpere – der ikke behøver gå med tre-døgnsskæg for at skjule dobbelthagen som 47-årig. Med karseklippet hår, der skal illudere tri-atleten – men blot skjuler, at håret faldt af, allerede i 30-års alderen.
“Et sidste område for lovgiverne, som er kommet til inden for det seneste årti, er forbud og påbud, som er mere ideologisk funderede og skal beskytte danske værdier”. Du ved, de værdier som Venstre og Konservative så smukt beskyttede under krigen.
Men forbud mod journalistiske platugler, der går politiske ærinder for en parodi på en regering, der bliver sparket ud til efteråret, fordi den ikke har taget friheden til at gå af – kommer åbenbart ikke. Det ville jo også gå imod frihedstanken.
I hvert fald den borgelige.
@Jens A. Bang
Er du for eller imod disse tåbelige forbud?
Det fangede jeg ikke rigtigt i din røde propaganda rus.
Man kunne jo starte med den helt generelle diskussion om hvilke kriterier der skal anvendes for at vurdere et muligt forbud. Hvis vi nu siger at alt som udgangspunkt er tilladt så længe det ikke generer andre, hvilke former for gener skal vi så inkludere? Risiko for liv og helbred lyder meget rimeligt. Hvad med bevægelsesfrihed? Hvis man kan argumentere for at ikke-rygere bare kan blive væk fra restauranter hvor rygning er tilladt, kunne man vel også fjerne fartgrænserne på motorvejen og lade de bekymrede køre en anden vej? Hvad med noget så ufarligt som æstetiske overvejelser? Skal jeg have lov til at bygge så grimt jeg vil og lade naboerne se på det? Skal vi helt fjerne planloven og bygge fabrikker i naturskønne områder? Uanset de – indrømmet anstrengte – eksempler jeg har givet må diskussionen om kriterier kunne tages inden vi diskuterer konkrete eksempler. Hermed efterlyses et udkast fra Bent Winther.
Jeg tænker ikke det er muligt med et forbud mod forbud!
Derfor vil jeg bare gerne vide: Kan jeg, som et minimum, stadig godt få lov at bilde mig selv ind, at jeg har en fri vilje?
Og, er det ok at jeg har aktuelle tanker og planer om at forlade Danmark?
- forlade på den måde, at jeg vil arbejde (og selvfølgelig betale skat af indkomst) her i Danmark, og så ellers leve og forbruge i et andet land.
Også fordi jeg selvfølgelig vil have den efterløn og pension + fri lægehjælp etc. jeg selv har betalt for.
Tilgiv mig, thi jeg har syndet.
Til formiddag spiste jeg et stykke wienerbrød, fik stiv diller ved syn af lækker kvinde, og erindrede den livsfarlige og for fællesskabet omkostningstunge skiferie i vinter.
Det er så dybt hyklerisk når den borgelige tænketank Cepos nu vil gå til “angreb” på regler med undertone af at de”røde” vil indfører et regeltyranni.
Behøver man at minde borgerlige vælger om, jeres politikere har, for at virke handlekraftige indført 1643 nye regler og love siden 2001, en stigning på 66% i forhold til 90′erne, for ikke at nævne div. reformer, som eks. politireformen grænsekontrol knivloven osv. for slet ikke at glemme Lars barfod der vil have sat videokammarer op i det halve af København.
Nej de liberale er vist ikke rigtigt til frihed længere, Har de nogensinde været det?
I den verden af velfærd vi lever i må det være et udtryk for alles kamp mod alle.
Vi har efterhånden skabt et samfund hvor enhver kan anmelde hinanden ( minder lidt om 40`ne ), kunne vi dog blot tage de aktuelle problemer alvorligt istedet
for at skyde skylden på naboen.
Det er da bedøvende ligegyldigt hvad CEPOS motiver er, det er jo ikke dem der har skabt samfundet som det ser ud idag.
Når selv “social-liberale” kan argumentere for hvad der på det nærmeste minder om eugeniske idealer, og en reduktion af det enkelte menneske til en “samfundsomkostning” er vi kommet til begyndelsen af enden for demokratiet i Danmark.
Men nej, lad os da hellere reducere dette til valgkamp, og istedet for at bekæmpe dehumaniseringen af de svage, beskylde det modsatte parti. Som om der var nogen forskel på S og V.
Lars M . Du må ikke bruge din folkepension som du har lyst. Har du lyst til at bo fast i et ikke EØS land får du kun grundbeløbet + du skal tegne dig en sundhedsforsikring, som er dyrere end folkepensionens grundbeløb. Stavnsbåndet er genindført. Dog har de nye herremænd besluttet at i 6 måneder om året, må du godt opholde dig uden for EØS. HA, ha og her har du gået og betalt din skat med glæde hele livet. Ha, ha. Værre er det med efterlønsmodtagere, som kun må opholde sig uden for EØS 3 måneder om året. Både folkepensionister og efterlønsmodtagere står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, så reglerne er der kun for reglernes egen skyld. Begrænsninger for begrænsningernes skyld. En syg og pervers lov. Så skal det lige tilføjes, at ældre er dyre i drift.
Når demokratiet leger politibetjent i forbudsstaten.
Dansk Folkeparti er meget kreativ!fået egnnemført en
række forbud(at forbyde)til nye love. Lovgivningen bliver opgraderet til nationalstat(politistat)for,
at synliggøre mere krimininalitet med national- socialisme, som vi kender det fra DDR.
På trods af borgerlige frihedsværdier.(handlefrihed)
Men verden er en anden! demokratiet er forældet,som
et styringsværktøj med laveste fællesnævner, og
derfor ikke konkurrence dygtig på det globale plan.
Hvis der er et fornuftigt forbud – så er det da forbud mod at sms´se samtidig med at man kører bil eller for den sags skyld kører på cykel. Sjovt nok har man vist ikke set en motorcyklist sende sms´er samtidigt med at han racer af sted på sin maskine. Kunne det tænkes, at kører af disse maskiner ved, at de selv er de værst udsatte ved uopmærksomhed, mens en sms-tumpe i en bil har større chancer for at skade andre end sig selv med sin uopmærksomme/uansvarlige kørsel?
Hvis man sammenligner det tossede forbud mod rygning /passiv rygning med dette forbud mod sms´er under kørsel kan man kun sige at idiotien (rygeforbud) har vundet over fornuften (fordud mod sms under kørsel). Må fornuften indfinde sig!
Iøvrigt har indremissionsk tankegang fået alt for stor magt i folketinget. De må leve deres glædesløse liv som de vil – men hold jer fra det, der skaber livsglæde for os andre.
Danmark var engang, for få årtier siden, et frit, trygt og rart land. Nu er vi på vej ind i en fjernstyret DDR-stat med utallige forbud, undertrykkelse, statsfeminisme, multi-kulti-kaos og smuldrende økonomi og velfærd.
Oveni kommer formynderi, lovsjusk, propaganda, skatteplyndring, familiefjendsk politik, mandsfjendsk politik, voksende kriminalitet og almindelig forråelse.
Et eksempel på lovsjusk er våbenloven. Nu kan harmløse husmødre med en frugtkniv i handskerummet, håndværkere med en arbejdskniv og pæne mennesker med en peberspray til selvforsvar blive straffet med store bøder.
Og en læge skulle i fængsel pga. en detalje ved et ellers fuldt lovligt jagtgevær. En detalje lægen ikke vidste noget om.
Her er vi jo ovre i at fredelige borgere tyranniseres af en lov der er dårligt gennemtænkt og sjusket formuleret.
En ordfører fra SF sagde for ikke så mange måneder siden: “Der er ikke noget i vejen med forbud, så længe de er vedtaget af fornuftige mennesker.” Man skulle efterhånden tro, at historien har belært os om, hvad der sker, når politikere vitterligt tror, de alene kan og skal styre alt i et samfund.
Om ikke andet er vedtagelse af forbud jo en default-løsning. Det i sig selv vidner om den intellektuelle fattigdom, der hærger blandt vores kære folkerepræsentanter.
Rettet udgave:
UNIONEN PLUS VELFÆRDSSTATEN TYRANNISERER I STIGENDE OMFANG BORGERNE
Danmark var engang, for få årtier siden, et frit, trygt og rart land. Nu er vi på vej ind i en fjernstyret DDR-stat med utallige forbud, undertrykkelse, statsfeminisme, multi-kulti-kaos og smuldrende økonomi og velfærd.
Oveni kommer formynderi, lovsjusk, propaganda, skatteplyndring, familiefjendsk politik, mandsfjendsk politik, voksende kriminalitet og almindelig forråelse.
Et eksempel på lovsjusk er våbenloven. Nu kan harmløse husmødre med en frugtkniv i handskerummet, håndværkere med en arbejdskniv og pæne mennesker med en peberspray til selvforsvar blive straffet med store bøder.
Og en læge skulle i fængsel pga. en detalje ved et ellers fuldt lovligt jagtgevær. En detalje lægen ikke vidste noget om.
Her er vi jo ovre i at fredelige borgere tyranniseres af en lov der er dårligt gennemtænkt og sjusket formuleret.
At der ikke skelnes mellem vaneforbrydere og voldelige typer på den ene side, og f.eks. harmløse 60-årige husmødre på den anden side, er jo idi’o'ti.
Mange politifolk er så fornuftige at de udviser konduite, når love er tåbelige, men der er jo også en del som er overemsige og agressive.
“I dag vil Haverikommissionen i Jyllands-Posten forbyde sms’er i bilen og Dansk Folkeparti…”
- hvad er i grunden en ‘havErikommission’, og ‘haver’ JP virkelig en sådan??
Vi er nået dertil, at ingen borger mellem 15 og 75 år er i stand til at komme igennem blot en dag, uden at have forbrudt sig mod en eller flere love. Bevidst eller ubevidst. Jeg gider ikke beskæftige mig med om det er rød eller blå stue, der har forvoldt dette omsiggribende idioti. Vi er endt der, hvor intet stort set kan lade sig gøre. Alt er forbudt. Vi har forlængst passeret the point of no return, hvor vi måske endnu havde en mulighed for at bruge almindelig sund fornuft. Hvornår og hvordan vi kommer dertil igen, ved jeg ikke. Jeg frygter det værste.
@H**3
Hvis “Haverikommissionen”, i hht. hvad du anfører, ønsker at forbyde både sms’er i bilen og Dansk Folkeparti, så kan jeg fint leve uden begge
Det eneste hele dette forbuds-morads er udtryk for, er politiker beskaeftigelses-terapi……
Vi havde et system, der for 50 aar siden fungerede udemaerket, saa skruede vore visonsloese levebroedspolitikerere, saa meget paa systemet, at det tilsidst braekkede midtover, og er taet paa at gaa bankerot……
Vi stemmer jo selv paa, at denne beskaeftigelses-terapi skal fortsaette, naar SSF kommer til, kommer der 1200 flere forbud……det er et under det overhovedet er tilladt, at gaa paa fortorvet, man kunne jo faa en tagsten i hovedet…….
:S
For mit vedkommende ville forbud mod muligheden for kommentarer på blogs og artikler være fornuftigt.
For “den almindelige danskers mening” rager mig uendeligt langsomt, men er desværre en gigantisk irritation og er med til at gøre mennesket dummere.
Bortset fra det, er en kamp med forbud imod forbud altid besnærende. Det er let fordøjeligt og fulde af tomme kalorier for hjernen og neanderthaleren fejrer vel sin tilbagekomst i dette reptilhjernemiljø.
Retten til at slå sit barn?! Det forstår jeg ikke. Alle mennesker skal da være fri fra overgreb – uanset alder. Et menneske der bliver slået bliver krænket på sin personlige frihed.
Selvfølgelig skal naboens møgunge have en på hatten, hvis han kaster sten på bilerne. Når de ikke forstår ord, så forstår de en herreflad.
Enhver erhvervsdrivende i Danmark skal leve med
det absurde og totale forbud mod uopfordret at kontakte NOGEN via internettet med henblik paa salg. Dette omfatter i realiteten ogsaa brug af en telefon, da det er et automatisk opkaldssystem.
Jeg er begyndt at skrive protester til folketinget
og offentligheden. Se artikel:
Markedsføringslovens § 6 og dennes konflikt med grundloven
http://www.amino.dk/forums/t/130124.aspx#873291
Alle de tåbelige forbud og strafbarheder er tilsigtet den almindelige befolkning, der som bekendet bliver ofre.
HVORFOR HÆVES FORBUD OG STRAFFE IKKE FOR STATSLIG OG KOMMUNAL OVERTRÆDELSER OG KORRUPTION.
@ Peter T:
“For mit vedkommende ville forbud mod muligheden for kommentarer på blogs og artikler være fornuftigt.
For “den almindelige danskers mening” rager mig uendeligt langsomt, men er desværre en gigantisk irritation og er med til at gøre mennesket dummere”
- indtil forbudet realiseres, kunne du jo blot springe kommentarsporene over!
Det frie valg er naturligvis positivt, men så er det at man måske skal se på alles frie valg.
Hvis en person opfører sig fuldstændigt tåbeligt i trafikken, i sport eller andre ting, så kan han komme til skade.
Alvorligt til skade endda.
En alvorlig ulykke med brækket ryg kan medføre, at hans hjemkommune gennem de næste 60 år skal betale 5 – 7 millioner kroner årligt til pleje.
Han har naturligvisret til sin frihed til at opføre sig tosset – men hvad med borgerne i byen – har de ikke en frihed til at undgå at betale for idioti ?
Forbud mod sygdomsfremkaldende stoffer er da en kæmpe fordel for forbrugerne. Alternativet er at åbne op for højere erstatningskrav, så forbrugeren fx kan kræve 10 mio. i erstatning i tilfælde af, at et givent produkt har været sygdomsfremkaldende eller på anden måde har skadet forbrugeren. Det vil helt sikkert gøre producenterne mere varsomme. Men personligt vil jeg foretrække at være fattig og rask frem for at være rig og syg. I øvrigt kan man heller ikke forlange af forbrugerne, at de skal være eksperter på alle tænkelige områder. Ud over de produkter som skader forbrugeren, og som han eller hun derfor har en personlig interesse i at navigere udenom, findes der også de produkter, som skader miljøet. Hvem skal tage ansvar for dette fælles gode? Al erfaring viser, at hvis det bliver lagt ud som et fælles ansvar, så er der ingen der tager ansvar. Forbud gør det muligt for domstolene at stille de rette mennesker til ansvar for deres handlinger.
Frihed er en god ting, men kun når den bliver udfoldet under ansvar.
Vi har de forbud vi fortjener. Vi er så fokuserede på velfærd, at vi er ligeglade med resten. Sørgeligt!
Den herskende klasse – læs: eksperter, offentligt ansatte (bureaukrater og fagfolk) i samarbejde med politikerne, kan finde uanede mængder af forbud, der skal sikre dem flere ansatte i de offentlige kontorer til administration af alle reglerne. Og sikre den flydende strøm af milliarder til de tårnhøje lønninger for de herskende.
“Almindelige folk” og “de rige” skal bare punge ud og iøvrigt makke ret og overholde alle forbud og regler!
Læser pt. Jørgen S. Dichs bog fra 1973: “Den herskende klasse”. Den er god at få forstand af!
Hvad med at få udarb ejde et kortfattet oversigt over samtlige forbud og påbud, som folketinget og centraladministrationen har vedtaget/iværksat i perioden 1. januar 1990 – 1. juli 2011. Oversigten skal selvfølgelig foreligge senest 1. oktober 2011, således at den kan indgå i valgdebatten op til folketingsvalget den 8. november 2011.
Bemærk, at jeg nævnet centraladministrationen. Det skyldes at et stort antal love i dag vedtages som bemyndigelse love, der giver de pågældende ministre næsten frit valg på alle hylder også de ulovlige.
Udfor hver eneste forbud/påbud skal i muligt omfang anføres den eller de politikere, der er forslagsstiller og den minister, der har sørget for vedtagelsen/iværksættelsen.
Nu mangler vi en Tøger Seidenfaden til at udgive værket, men der findes vel redaktører af de trykte medier, som ikke er bange for at udgive et sådant værk eller er det hele blevet en slatten klud.
Angående de mange bemærkninger om dårlig lovgivning, så er der øjensynligt nogle der glemmer, at jura ikke er en eksakt videnskab, men derimod et redskab for plattenslagere o.lign.
Hvis lovene var skrevet således, at der kun var en forståelse af en lovregel/vedtægt o.lign og ansatte med en såkaldt juridisk embedseksamen ikke kunne bøje regelbestemmelserne, men skulle bruge dem præcist med reglens bogstav, så ville samfundet have det meget bedre. Det ville så være unødvendigt for plattenslagerne m.v. at søge i lovforberedelsesteksternes ordflom for at finde smuthuller.
@Flemming Schandorff
“Hvis lovene var skrevet således, at der kun var en forståelse af en lovregel/vedtægt” så ville vi enten have et umådeligt primitivt samfund, eller en lovsamling, indbefattende alle mulige forhold og deres kombinationer, som ville tømme jorden for regnskov, hvis den skulle trykkes.
Men bevares, når vores kære regering ikke engang gider at overholde høringsfrister, ignorerer de indsiglser der kommer, og lovgiver efter “Jaja, vi mener altså …” så ender vi op med idiotisk og virkningsløs lovgivning. Og idioter til at implementere den.
Nogen der har fulgt kampen for rumæneren der havde en springkniv til madlavnng, og som politiet troede på og derfor takserede forseelsen til 200 kr , mens Isolationsministeriet, med deres nye iver, forsøger at få manden udvist, og har fået sagen slæbt op til Højesteret, da de lavere instanser ikke ville udvise? http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-41844547:rum%C3%A6ner-med-kniv-skal-i-h%C3%B8jesteret.html?forside
Efter at have læst kommentarerne her og nøjere gennemtænkt situationen vi befinder os i, med alle de love om forbud og begrænsninger, da vil det kun være et spørgsmål om tid, hvor vi får en regering, der med alle disse love i hånd kan forfølge enhver borger med dem, uden at borgerne har noget værn. Vi har simpelt hen allerede så mange love om ting der er forbudt, at enhver borger kan fanges på det forkerte ben, hvis man ønsker det. Det er kun at sætte fokus på dem, man ikke kan lide, så klapper fælden. Så simpelt er det. Systemet til total undertrykkelse er allerede etableret. Det skal blot aktiveres aggressivt. Så har vi DDR ad bagdøren. Simpelt Watson!! Skræmmende Watson!
Skræmmende læsning.
Christiansborg-stalinisme: nu-skal-vi-nok-bestemme-hvad-borgerne-må.
Formynderstaten er desværre blevet stor og stærk. Jf. Cepos / 1.200 forbud og påbud siden 1997.
Fx: Burka-forbud ( et konservativt forslag ) gak..gak.. Hvad så med et bukseforbud til kvinder eller lingende ?
Giv borgerne ansvaret tilbage: Tillid avler tillid !
Så er værdikampen igen i gang.
Forslaget med en udløbsdato der vil tvinge politikerne til at evaluere effekten af deres vedtagelser, kan jeg kun tilslutte mig.
Men, udgangspunktet må være at lovgiverne i en demokratisk stat vedtager love og regler for at tilgodese og beskytte flertallet, mere end det er for at genere og hæmme sine borgere.
Det ville være forfriskende hvis lovgiverne praktisk skulle tage stilling til hvordan nye regler og love skal håndhæves. I dag har vi et vildnis som ingen myndigheder har de fornødne resourccer til at håndhæve og hurtigt spirer den rebelske trang til selv at vurdere hvornår en regel er reel eller blot lavet for de andre.
Det starter i det små; Skal jeg vente på at manden bliver grøn eller går jeg når der ikke kommer nogen ? Så bliver det til, at hvis der ikke er en parkeringsplads der hvor jeg skal bruge en smider jeg bare min Audi hvor det passer mig og til sidst; Jeg synes jeg betaler for meget i skat, så jeg unddrager mig betaling i det grå område. Det er rimeligt.
Reelt set er det desavouering af demokratiet, når man ikke vil respektere vedtagne love og regler.
Personligt sidder jeg med en fornemmelse af, at dem der råber højest omkring en afbereukratisering, er dem med den dårligste dømmekraft i forhold til et demokratisk samfund der sikrer plads og rettigheder til alle. Den stærkes ret er laveste niveau og hovedparten af dem der argumenterer for den, vil vist selv ende som usle tabere under denne samfundsorden.
Kan I huske, da vi talte om Forbuds-Sverige. Svenskerne var da helt til grin. Jeg er bange for, at vi i dag slår dem med adskillige længder. Godt at nogle forsøger at holde igen. Vi er da stadig mange, der mener at den enkelte må have et ansvar. Hvor ved du forresten fra, at befolkningen er ligeglad med den personlige frihed? Men nogle forbud eksempelvis forbud mod at slå børn, som vi som samfund må beskytte, er da på sin plads. Men om vi ønsker at leve sundt for eksempel, må være helt op til den enklelte at afgøre.
Vi har brug for eet forbud mere: En lov som forbyder mere end 10 forbudslove pr. år.
Efter vedtagelsen vil der være 9 forbudslove til rest i 2011.
Stakkels Peter T., som ikke har evner til at indse, at man helt bevidst kan undlade at læse kommentarerne på blogs – uden at det kræver en ny lov.
@Jens Olesen, umiddelbart lyder indholdet af dit indlæg om “dem der råber højest omkring en afbereukratisering,” ganske rimeligt, men!
Adskillige analyser har vist, at når antallet af forbud bliver for stort og detaljeret, opgiver folk (inkl. du og jeg) at sætte sig ind i dem og overtræder de fleste, fordi “alt er forbudt”.
Færrest mulige, let forståelige forbud, hvor de flestes fornuft fortæller dem, at de er rimelige aht. egen og andres liv og helbred, er vejen til at få forbud overholdt.
“Kan I huske, da vi talte om Forbuds-Sverige. Svenskerne var da helt til grin. ”
Jeg kan godt huske det, og allerede dengang var det danskerne der var helt til grin. Lige præcis den snak var beregnet på at dirigere opmærksomheden væk fra egne forhold.
Man ser splinten i sin broders øje, men bemærker ikke kæppen i sit eget øre.
I lyset af barnemordet i Sønderjyllend, hvornår får vi sat afspærringer op og får indført grænsekontrol mod Sønderjylland? For at hindre, at de sønderjyske barnemordere får frit spil i resten af Danevang?
Forbud,Påbud og Forhindringer! ustyrlige demokrati.
Politikerne kan ikke det styre samfundet,og det hele er en misforståelse, fordi politikerne skal kun administrere og forvalte samfundet, og IKKE eje
samfundet (beskæftigelse-ejendom-ansvar), men de
simple skatter og afgifter er vokset ind i himlen.
Demokratiet er havnet i global konkurrence på
investeringer,beskæftigelse i vækst og velfærd.
Peter g. Hvor vil du være med til at føre DK hen? Vi er måske mange der ønsker danskerne en værdig tilværelse og med udsigt til fremskridt for flere end kun lige EU’s borgere. Om der skal gå 2-3 eller 20-30 år, vi kommer næppe til at være så begærlige efter matrielle goder, som i de mange herrers år 2007-08. At være EU-borger i dag skal vel ikke opfattes som en konkurrence med andre folkeslag. EU er for snævertsynede.
Problemet med forbud er, at de kun gælder for dem, der tager dem seriøst. Det er derfor, at diskotekerne ikke har lov at sælge de stoffer, deres kunder forbruger (udover alkohol), ikke en gang med betaling af moms og afgifter, det er det nemlig kun de hardcore kriminelle, der “må”. Omvendt kan fraværet af forbud gælde kun for dem, der er vanvittigt uansvarlige. Fx er der nogle, der behøver, og andre der ikke behøver et påbud for at sikre nødudgange og installere brandslukkere på diskoteker.
Forbud forbud forbud – personlig frihed taber som argument
Begivenhederne I Oslo hvor en 32årig formodentlig højreradikal
skyder mennesker ned på en socialdemokratisk ungdomslejr og
bomber statens centrum, er virkelig en øjenåbner, for hvad
der kan ske når den personlige frihed taber som argument.
Jeg mindes de sidste halve snes år,da min gamle mor når hun var ophidset over
noget hun set eller læst i massemedierne begyndte at sige
“det burde forbydes”.
I begyndelsen tænkte jeg , ja det er godt, hvorfor dog gå så højt op
i dit og dat.Er det virkelig nødvendigt at forbyde det og det.
Nu, får jeg nervøse trækninger, når jeg hører hende sige “det burde forbydes”.
For nu ved jeg det formodentlig bliver forbudt.
Dog havde hun reservationer omkring rygeforbud. Det stred mod
hendes sunde fornuft at passiv rygnings skulle være så farligt.
Udfra argumentet, at hun var vokset op i røg og damp og intet havde mærket.
Når døren til huset blev åbnet væltede cerutrøgen ud af døren og cerutterne
blev købt ind i kassevis hver uge til både hendes far og mor.
Nitrotek Provides Radio controlled cars,Radio controlled boats,Radio controlled jets, Radio controlled airplane and Radio controlled helicopter.These products are further divided in different categories.
Many Radio Controlled Products supplier claims that they provide best products with excellent features but their Products damage after a short time
Skriv en kommentar