Opskrift på en omfattende og populær skattereform?

Lettelserne skal ifølge regeringsgrundlaget finansieres krone til krone – altsÃ¥ en omlægning af skatten, hvor nogen vinder og andre taber. Det interessante i forhold til Gallups mÃ¥lingen er, at langt de fleste pÃ¥ forhÃ¥nd gÃ¥r ud fra, at de kommer ud som tabere.

Skal man tro topministre fra de tre partier, er det ikke boligskatterne, der skal stige. Det er ikke erhvervslivet, som skal holde for, har finansministeren lovet. Finansskat og millionærskat er også ude af billedet; og afgifter på energi, usunde fødevarer, cigaretter og alkohol er enten lige forhøjet eller ved at blive det i forbindelse med energi- og klimaaftalen. Så hvor skal pengene komme fra?

I de senere uger er »den færøske model« dukket op i debatten. Den kan  skaffe svimlende milliardbeløb, den går ikke ud over nogen – her og nu i hvert fald. Og så er den måske oven i købet fordelingspolitisk retfærdig, hvilket er et krav i regeringsgrundlaget.

I al sin enkelthed handler det om at fremrykke beskatningen af pensionsindbetalingerne. Omkring 130 milliarder kroner indbetales hvert år på lønmodtagernes pensionskonti, og tilsammen råder pensionskasserne i dag over svimlende 3.000 milliarder pensionskroner. Som det er nu, beskattes pengene ved udbetalingen – når opspareren går på pension. Det vil sige, at op imod halvdelen af de milliarder, der i dag ligger i pensionskasserne, i virkeligheden tilhører staten og bare venter på at blive beskattet. Hvis man i stedet beskattede pengene ved indbetalingen, ville det – hokus-pokus – frigive rigtig mange milliarder kroner her og nu til en eksempelvis en meget markant sænkning af personskatterne.

Faktisk kunne man sløjfe både top- og bundskatten med et pennestrøg til gavn for vækst og beskæftigelse ved sådan en øvelse. På Færøerne har man besluttet sig for at fremrykke pensionskatten. Spørgsmålet er, om ikke det er denne nordatlantiske model, embedsmændene sidder og pusler med i Skatteministeriet. I hvert fald er det ret letsindigt og politisk uklogt i længden at strø om sig med løfter om markante skattelettelser på indkomster uden at have blot det mindste bud på en finansiering.

For pensionsopspareren betyder det ikke noget, om pengene afleveres ved ind- eller udbetaling. Der forestår en pædagogisk øvelse i at forklare matematikken i det over for skeptiske opsparere, men eksperterne er enige. Resultatet i kroner og ører skulle blive det samme.

Til gengæld er der to andre alvorlige indvendinger mod modellen.

Den ene er, at en fremrykning af beskatningen er udtryk for en gigantisk omfordeling mellem generationerne – et  generationstyveri,  vil nogen sige. Ved at beskatte pension ved indbetaling kommer pengene til at mangle engang i fremtiden, nÃ¥r der bliver behov for masser af skattekroner til pleje og pasning af store ældreÃ¥rgange.

SpørgsmÃ¥let er, om man med en massiv skattelettelse her og nu kan sætte sÃ¥ meget gang i væksten, at alle bliver rigere – ogsÃ¥ pÃ¥ langt sigt. Det argumenterer nogle af fortalerne for – at fremrykningen er en massiv investering i nutidens skrantende danske konkurrencekraft, som vil tjene sig selv ind pÃ¥ længere sigt.

Den anden indvending er, at det berømmede danske pensionssystem bliver mindre robust, fordi pensionsformuerne næsten halveres.

Derfor er den politiske debat om en fremrykning ikke en diskussion om aktuelle tabere og vindere, men en debat om prioritering mellem generationer. Fremtidige generationer har som bekendt svært ved at protestere. Derfor kunne den færøske model blive opskriften på noget, der ligner en populær skattereform. Spørgsmålet er selvfølgelig om  man tør overlade nutidens politikere de mange rare milliarder?