Hold på pengene - kriseregningen kan ende hvor som helst
56 kommentarerNår man tænker på de store rapporter og betænkninger fra årelange kommissioner, der har ligger bag opbygningen af velfærdssamfundet, er det underligt, at den gradvise demontering foregår med så stor vilkårlighed.
Jo, hovedoverskriften på de tanker, man gør sig i ministerier og andre steder, er, at der skal spares, det offentlige udgiftsniveau skal ned nu og over de kommende årtier på grund af den aktuelle krise og den demografiske udvikling. Der tales om historiske nedskæringer, men ikke om principperne bag. Som privatperson eller virksomhedsejer er der god grund til at være urolig og holde på pengene. Reelt er alt i spil, og hvem der bliver vindere og tabere i skattereformen, de kommende års velfærdsreformer og i kølvandet på de kommunale hestekure står helt åbent.
Socialdemokraterne har indledt en medlemsdebat om Danmark i år 2032, og socialminister Karen Hækkerup (S) har fået ros for at give bolden op til diskussion af, hvem der i fremtiden skal modtage ydelser fra det offentlige, men nogen egentlig revurdering af principperne bag et slankere velfærdssamfund version 2,0 er der ikke lagt op til. Havde man for 20-30 år siden stået i en lignende situation, havde man formentlig nedsat en kommission til at se på det.
Hvis ikke de løsninger, man finder, bliver gennemtænkte og bygger på nogle nye grundprincipper for blandt andet forholdet mellem borger og stat, mellem personligt og fælles ansvar, mellem ret og pligt, så vil reformerne være præget af stor vilkårlighed, af aktuelle stemninger og debatter, professionelle hylekor, lumre nattekompromiser og interesseorganisationers evne til at føre kampagner.
For at tage nogle eksempler på de seneste måneders meldinger, så mener socialministeren, at velhavende ældre selv skal betale for den praktiske hjemmehjælp, som de af kommunen er visiteret til, fordi de ikke kan klare sig selv. Børnechecken, som indtil for nylig af VK-regeringen var gradueret efter antallet af børn, skal nu indtægtsgradueres, mener i hvert fald R og SF. For ikke så mange år siden satte man børnechecken i vejret for at kompensere for de høje kommunale institutionstakster. Socialdemokraterne havde foreslået en maksgrænse på 1000 kr. for en institutionsplads, og Fogh Rasmussen trumfede over med en højere børnecheck.
Forældre til handicappede børn skal ikke automatisk have friplads, mener Hækkerup også. Studerende skal finansiere en større del af deres uddannelse selv, og brugerbetaling på sundhedsydelser er en traver, som med mellemrum sendes til debat i et land, hvor høreapparater er gratis, men ikke briller, og hvor man betaler for en rodbehandling, men ikke behandling af nedgroede negle. I skattedebatten jongleres der med milliarder, som skal omfordeles mellem samfundsgrupper. Hvem, der vinder i det spil, er lige nu aldeles uvist. Hold på pengene.
Uden en mere principiel strategi vil man formentlig bagefter – når reformerne er gennemført – stå tilbage med spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor var det netop de grupper, der skulle holde for. Var det ud fra en lighedsbetragtning, retfærdighed, ud fra et ønske om at styrke incitamenter, eller gik det bare ud over dem, som ikke protesterede så højlydt. Eller var det bare en politisk studehandel, hvor alle partier fik lidt til deres egne vælgere.
Hvis man vil minimere de såkaldt universelle velfærdsgoder, må man nødvendigvis tage en diskussion af, hvad der skal sættes i stedet. Hvis det er tykkelsen på tegnebogen, der skal afgøre, om man skal have børnecheck, gratis hjemmehjælp, medicintilskud, folkepension, gratis uddannelse og meget mere, så har det en række negative effekter, som er svære at se bort fra. Det vil sætte  en stor bremse på opsparingen og skabe gevaldige problemer med, at det ikke kan betale sig at arbejde mere og tjene ekstra.
De principielle problemstillinger står i kø. Skal velfærden i højere grad bygge på forsikringer i forhold til sundhed, ledighed, arbejdsskader og andet? Skal man tage yderligere skridt hen imod at stille krav til gengæld for de offentlige ydelser? Skal vi som borgere udstyres med et sæt af klippefaste servicerettigheder, som Socialdemokraterne tidligere har ment? Eller skal vi indrette den offentlige sektor på mere frivillighed og lokale netværk. En masterplan for nedskaleringen af velfærdssamfundet søges.
En sidegevinst ved at nedsætte en “nedskæringskommission,” er, at den kunne  fÃ¥ de tre regeringspartier, som tænker vidt forskelligt om forholdet mellem fællesskab og individ og samfundets opgaver, til at gÃ¥ i samme retning.
56 kommentarer RSS feed
Begræns de folkevalgtes magt.
Folkestyret har udviklet sig til et monstrum, der tilsidesætter matematiske/økonomiske konstanter, efter forgodtbefindende. Man tror man kan gå på vandet.
Skal vi få styr på overbeskatning og offentlig gældsætning, som er de to faktorer der laver ballade i økonomien, så må vi stække de folkevalgtes mandat.
Vi skal have et tillæg til Grundloven og det bør også ophøjes til en menneskerettighed, at de folkevalgte ikke må bruge flere penge end der er i kassen og tages ind i skat.
Desuden skal deres ubegrænsede ret til, at udskrive skat begrænses til, at skat kun må udtages af realiseret indkomst og kun til et vedtaget maksimum.
Krister Meyersahm.
“Børnechecken, som indtil for nylig af VK-regeringen var gradueret efter antallet af børn, skal nu indtægtsgradueres, mener i hvert fald R og SF”
Klart, de to partier ønsker jo ikke at ramme de børnerige ikke-vestlige familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst. Man skulle jo nødig skubbe kernevælgerne fra sig. Og sådan vil det være hele vejen igennem. Hvert enkelt parti vil hyppe sine kernevælgere, og derfor bliver det allerhøjest lidt symbolpolitik der kommer ud af al denne snak om at reformere velfærdsstaten.
“Viel Geschrei und wenig Wolle” sagde bonden, da han klippede sin so.
Gennemtænkte løsninger – det bliver svært – POLITIKERNE har jo sig selv at skal tage hensyn til.
En anden af dagens overskrifter – pensionsalder for Folketingsmedlemmer – viser hvordan Jelved og Holger K argumenterer vildt til alle sider, for at “lige nøjagtig Folketingsmedlemmer” er kvalificerede til 60 Ã¥rs pensionsalder og ikke bør følge resten af Danmarks befolkning.
Det svarer til, at sætte ræven til at vogte gæssene.
Der er behov for “et dansk forÃ¥r” og “et europæisk forÃ¥r”.
Der bliver ikke forbedret noget fundamentalt i tankemåde og ageren, med den nuværende garde af politikere.
Der er behov for at fÃ¥ renset alvorligt op efter den nuværende garde af “levebrødspolitikere”, familie-klaner med mere.
Det er fint, at man mere aktivt vil sikre, at unge ikke forledes til afhængighed af velfærds-narko.
Det er en ganske rimelig betragtning, at de unge ikke kan være tjent med at ende pÃ¥ ‘velfærd’ og at vi andre – samfundet – ikke kan være bekendt at lade det ske uden meget bestemt at have hjulpet til, at det ikke sker.
Men både Mette Frederiksen og Karen Hækkerup bør indse, at de enkelte ydelser ikke kan ses alene og at skatten også skal indregnes i billedet. Der er allerede mange eksempler på helt skæve og tilfældige ydelser og/eller opkrævninger.
Det er fint, at ‘de rige’ skal betale mere, men det er ikke i orden, at man bÃ¥de skal betale ekstra skat og ogsÃ¥ have nedsat ydelse-1,ydelse-2, ydelse- 3 etc.
SÃ¥ er det, at det samlede resultat af en større indtægt er et mindre beløb til forbrug – dvs en marginalskat der nærmer sig eller direkte er over 100% *.
Man kan ikke – uanset hvordan man forsøger – gøre det økonomisk fordelagtigt fx at arbejde og tjene mere – uden der ogsÃ¥ samtidig bliver tilsvarende mindre, hvis man ikke længere arbejder.
Det er som at bede om medvind på cykelstierne i begge retninger.
Det er fysisk og matematisk umuligt.
Det bliver netop tilfældigt, hvis man forsøger med ‘del og hersk’, hvor kun de smarteste og mest skruppelløse kan gennemskue systemet og ‘optimere’ summen af skat og velfærd.
Det er ikke den måde man redder et godt og i hovedsagen dækkende velfærdssamfund.
Lars
* modregningen af indtægter i fx den udbetalte SU giver en meget høj marginalskat. Indregnes yderligere SU-lånebeløb kan det udbetalte beløb direkte falde ved ekstra indtægter.
Tak, Bent.
Debatten om hvorvidt vi vil nedlægge den universielle velfærdsmodel og overgå til fattigdomshjælp, er den vigtigste debat, og den debat, som politikerne åbenbart ikke tør tage.
Når velfærdsydelserne bliver indtægtsbestemt og ikke længere er for alle, så vil uligheden stige bl.a. fordi der vil opstå en ulyst til at betale skat.
Alt for mange her i landet tror, at hvis bare vi kun udbetalte ydelser til de allermest trængende, så vil de mest trængende få det bedre end nu. Men sådan går det ikke.
Welfare only for the poor, is poor welfare.
Hmm.. Hvis man skal rammes af nedskæringer skal man jo være modtager af offentig hjælp.. Ellers kan man vel være ligeglad.. Og at “indtægtsregulering af børnecheck” skulle forøge marginalskatten – vrøvl – man kan pr. definition ikke betale højst mulig skat nÃ¥r man modtager en check fra det offentlige.. SÃ¥ hold dog op med denne barnlige ynk og lær at klare jer selv.
Ingen ved hvor slemt det kan ende inden de 3½ år med den nuværende løftbryderregering 100% sikkert er slut. Men selvfølgelig som flere i debatten skriver vil socialdemokraterne, SF og R ikke såre deres sikre vælgere. indvandrerne og de unge 18-22 årige der ofte er førstegangsstemmere.
Pensionister (ældrebyrden) og den almindelige middelklasse vil blive taberne sammen med folk med boliger, lejligheder, sommerhuse de ikke kan afhænde p.g.a. den økonomiske situation.
Ingen tror vel alvorligt på at sosserne vil kunne forbedre den danske økonomi.
Jeg ville ønske der kom støre fokus på nogle af de velfærdsstatsudfordringer Bent Winther skitserer.
For jeg har ikke hørt nogle politikere – hverken fra rød eller blÃ¥ blok – give svar pÃ¥ hvad konsekvensen f.eks vil blive, nÃ¥r de store Ã¥rgange snart gÃ¥r pÃ¥ pension og der frem mod 2050 bliver færre og færre til at forsørge flere og flere (ordet “ældrebombe” giver Ã¥benbart politikerne nervøse trækninger). Allerede om 20 Ã¥r vil der være dobbelt sÃ¥ mange danskere over 80 Ã¥r, som der er i dag.
Sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen siger: “Det bliver dyrt, rigtig dyrt. Det er slet ikke holdbart, men jeg tror ikke, at det er gÃ¥et op for folk endnu, at det ikke kan finansieres over skatten.”
dr.dk/DR1/soendag/Artikler/2010/20110221094438.htm
Mere og mere tyder på at fremtiden enten byder på mere brugerbetaling, højere skatter eller markant ringere service.
Så længe de røde regere går det mod afgrunden. Når de er færdige med at regere har vi alle skatter og afgifter men ingen velfærd.
Man kan nu end gang ikke bygge en fremtid på en samling lystløgnere.
@Zeki Laurent Sadic.
Det er fint at citere, men det bliver det ikke nødvendigvis rigtigt af. Om man kan betale for den nødvendige pleje og de mulige behandlinger, afhænger ikke af om udgifterne betales på den ene eller anden måde.
Betalingsevnen afhænger af udgifternes samlede størrelse i forhold til samfundets samlede indtægter. Og naturligvis også af hvor meget befolkningen vil betale i forhold til andre udgifter.
Man kan ved fx private forsikringer sikre, at kun de mest velstillede behandles og resten sÃ¥ bare dør sÃ¥ meget tidligere – døm selv den moral.
Men det er ogsÃ¥ en ‘gennemsnits betragtning’ der ikke nødvendigvis holder, at en stigende levealder ogsÃ¥ giver en meget længere plejekrævende alder.
Faktisk afhænger det meget af i hvilken aldersgruppe, der er færre der dør.
Når fx antallet af bildræbte bliver mindre, så er det i høj grad unge, der ikke dør og derfor vil yde et helt arbejdsliv. Det vil tælle rigtigt mange ekstra år i gennemsnitlig levetid hos Danmarks statistik.
Ligeledes er der mange behandlinger, som i forhold til at lægge samfundet til byrde, faktisk helbreder folk og sikrer, at de kan komme tilbage til job og den normal selvforsørgelse. Tænk fx pÃ¥ ballon-udvidelser, der kan give mange gode Ã¥r for den enkelte og øge den gennemsnitlige levetid. Men der er næppe mange ‘balloner’, der bliver 90 eller 100Ã¥r.
Der bliver flere ældre, men de store Ã¥rgange, der gÃ¥r pÃ¥ pension, klinger nu af indenfor de kommende ca 15 Ã¥r. Desuden har man jo allerede øget pensionsalderen til 67 Ã¥r allerede fra Ã¥rgang ‘sommeren 1955′.
Lars
Hvordan kan det være at Tyskerne betaler mindre i skat og afgifter end danskerne. Specielt afgifterne på biler er helt i hampen. Hvorfor betaler Fransmændene mindre i skat og afgifter. Var det ikke på tide at vore politikere interesserede sig for hvordan vore nabolande administrerer skatteydernes penge. Det virker som om DKs politikerne tror at DK er førende på lovgivningsområdet i verden og alle andre lande beundrer DK for det. Tja, man skal høre på megen sludder hver tirsdag.
De fleste danske folketingsmedlemmer sidder i folketinget fordi de har lavet partiarbejde for spidserne, hængt deres plakater op, delt valgbrocurer ud, skrevet læserbreve o.lign. og det skal de præmieres for. Derfor har vi så mange kommuner med byrådsmedlemmer, regioner og et folketing med spindoktorer, sekretærer, betjente, rengøring osv.
Reelt kunne vi blot adopterer alt lovgivning fra et af de store lande i EU. Så kunne de danske folkevalgte holde ferie året rundt. Mon ikke de store landes lov- og regelgivning er mindst lige så grundig som Danmarks. Det er kendt at dansk lovgivning styres af enkeltsager fra medierne.
Det er på tide at lovgivning kun udføres eet sted i EU og ikke i EUs 23 lande. Ja, det er helt tåbeligt at vi alle laver det samme arbejde. Det er også tåbeligt at samme lande har forskellige skatte og afgiftsregler.
HVilken krise?
SRSF-EL regeringen har da helt afmeldt krisen. de snakker kun om at bruge penge, som så bliver hentet ved at fifle lidt med hjemmehjælp og fleksjob.
Ja men altsÃ¥ – lad os fÃ¥ den gamle regering til bage med nye krisepakker. Og hold sÃ¥ op med at snakke sÃ¥ meget om kineserne – de kommer alligevel lige som den kolde russiske bjørn.
“NÃ¥r de store Ã¥rgange gÃ¥r pÃ¥ pension” lyder mantraet. Sikke noget sludder. Størstedelen af os er allerede gÃ¥et pÃ¥ pension for længe siden. SÃ¥ der er ikke sÃ¥ meget at glæde sig til i form af jobmangel.
De store parcelhuse kan ikke sælges, fordi de store Ã¥rgange flytter til mindre huse eller lejligheder – og der er ikke unge købere nok til de store huse. – OgsÃ¥ det kunne nogle af os forudse for 30 Ã¥r siden ! – Men politikernes horisont spærres jo ofte af deres glorie !!
I stedet for at udskifte velfærden med fattigdom og Danmark med EU, synes jeg vi prøver at udskifte politikerne. Alle som en.
“Man kan nu end gang ikke bygge en fremtid pÃ¥ en samling lystløgnere.”
SÃ¥ var det godt at vi fik et regeringsskifte.
SÃ¥ længe de uansvarlige politikere intet gør for at skabe vækst og private arbejdspladser sÃ¥ bliver det jo sværere og sværere at opretholde et velfærdssamfund. Under Lars Løkke forsvandt der næsten 200.000 arbejdspladser ud af landet og VKO gjorde verdens i forvejen dyreste offentlige sektor 74 mia. kr. dyrere end under Nyrup og efterlod den nuværende regering et Ã¥rligt statsunderskud pÃ¥ ca. 100 mia. kr. Og VKO indførte ikke færre end 287 nye skatter og afgifter og indførte 66% flere regler og forbud end Nyrup gjorde! Det som VKO stod for var ren DDR hvor nogle fÃ¥ kommissærer, grÃ¥dige spekulanter og pampere sad pÃ¥ magten medens almindelige lønmodtagere nu kommer til at betale hele gildet! Og i denne uge har vi kunnet læse at nogle politikere fra bondepartiet Venstre har forsvaret de uhyrlige ansættelskontrakter og lønninger i DONG! Den nuværende regering gør da i det mindste noget for at rydde op pÃ¥ kontant- og førtidspensionsomrÃ¥det. Det er uhyrligt at vi har ca. 250.000 førtidspensionister som indtil folkepensionsalderen kan fÃ¥ 17.075 kr. pr. mÃ¥ned i ydelse (efter AM-bidrag) + skattefri boligsikring m.m. medens en folkepensionist som har været over 40 Ã¥r pÃ¥ arbejdsmarkedet kun fÃ¥r 11.600 kr. pr. mÃ¥ned. og det mest uhyrlige er at langt de fleste nye førtidspensionister er indvandrere som har “traumer” og “depressioner” m.m. men alligevel kan rejse hjem til deres hjemlande pÃ¥ lang ferie samt have arbejde ved siden af deres pension! Vi er til grin og hele dette behandlersamfund har slÃ¥et fejl. Alle førtidspensioner bør tages op til ny vurdering og kun kunne gives tidsbegrænset! Og alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 Ã¥r skal ikke have en krone hvis ikke de møder op til uddannelse eller praktik sÃ¥ de lærer at blive arbejdsmarkedsparate!
Lars F. Jensen
Jeg kan altsÃ¥ ikke lige se hvor sundhedsøkonomen tager fejl. Ud fra nuværende præmis – uden øgede brugerbetalinger og flere private forsikringer – er der jo bare ikke rÃ¥d til at sundhedsgildet i fremtiden udelukkende betales over skatten. Han siger jo blot det som er almindelig logik nÃ¥r man ser pÃ¥ befolkningsfremskrivningen.
I øvrigt er det ikke korrekt, jvf befolkningsfremskrivningen, at “de der gÃ¥r pÃ¥ pension, klinger af indenfor de kommende ca 15 Ã¥r” som du skriver. Vi skal helt frem til 2044:
dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR205.pdf
Tak for indlægget Bent Winther.
Jeg hørte heller ikke meget ideologi fra Thorning under valgkampen.
Derimod hørte jeg ganske mange gange – som nu – at en række midler kunne bruges mere effektivt, altsÃ¥ som en tiltrængt konsolidering.
Det er vel, hvad de er igang med, selvom det er meget spredt fægtning. Jeg kan forsikre om, der er mange milliarder at hente på den konto og herunder også at få bugt med den meget udbredte svindel på alle planer.
Noget af det virker ganske pandefladt; men jeg da fx i høj grad tilhænger af, man i stedet for at komme folk på førtidspension i så storrt omfang, vil investere, så flere af ddisse kommer i stort eller lille arbejde.
Jeg har det med fængslinger og heruder nedsættelse af kriminel lavalder. Man skal lægge meget mere vægt på, at folk slet ikke lander i den blindgyde, hvor strafferammer går amok, og både retsvæsen og fængsel er så bebyrdede, man får rabat.
Tag nu bare den Brønderslev sag – som princip: Man sætter fiorbryderern i fængsel i mange, mange Ã¥r. Udover dette tildeles ersatning, hvor der vist er krævet 500.000.
Hvordan kan denne bekostelige man begynde at betale af på erstanuing til børnene efter 6-8-12 års renters rente på 500.000.
Og hvem lægger ud. Det gør staten. Tjener denne herre så mange penge, vil alle gå til renter og afdrag til et statslån.
Staten hænger jo også på børnene med anbringelser og måske også psykologhjælp og andet resten af liver for nogle af dem.
SÃ¥ løsningen erjo, man har et mere Ã¥bent og oplyst samfund, hvor man fx tager lærere og pædagogers indberetningspligt som en kontrol af noget, som ikke ser almindeligt ud. Her har jo netop udviklet sig en helt syg kultur, hvor folket og forvaltningen i den grad falder over disse personalegrupper bÃ¥de hvis de ike opdager noget – eller vender ryggen til, fordi man ikke har detaljer pÃ¥ foto – Eller fÃ¥r en voldsom ballade af samtlige forældre og sommetider ogsÃ¥ forvaltning og kollegaer.
I dette ligger naturligvis, at forældre bare kan plapre løs frit og lyve som bare pokker, mens man selv er pålagt en helt misforstået prügelknabe-tavshed.
Så åbenhed, meget mere af det.
Peter Nielsen: “De store parcelhuse” kan naturligvis sælges hvis de fÃ¥r den rette pris..
Kent Andersen: “Husene skal bare have den rette pris”.
Jeg kan ikke være mere enig. Men den store panik går jo på, at mange ikke kan få de gysser, man havde forventet.
Hertil kommer de “stakler”, der har spekuleret friværdien væk pÃ¥ det sÃ¥kaldt “lukrative” investeringsmarked !!
Naivt mÃ¥ske ? Tja, selv staten var godt i front da man for en formue skabte “folkebørsen” sÃ¥ menigmand kunne plukke frugterne pÃ¥ investeringsmarkedets uudtømmelige kar.
Feministisk Apartheid
Regioner og kommuner har 3 gange så mange kvinder som mænd ansat.
Mange af funktionerne i Regioner og kommuner er kontrol funktioner, som kontrollere områder der ingen indtjening har, hele jobcenter området er ren og skær kontrol, der produceres intet, der føres kun kontrol med mennesker, som i forvejen gør hvad de kan for at komme i arbejde, altså spild af penge.
Det kan man selvfølgelig ikke pille ved under et Feministisk Apartheid, da der er en overvægt af kvinder.
Det samme gør sig gelende på sygedagpenge området og kontanthjælps området, ingen indtjening, og ingen resultater, kun kontrol og stor overvægt af kvindelige ansatte.
Går man videre i det Feministisk Apartheid og ser på boligsikringsområdet, udbetales der et mangedoblet beløb til kvinder.
Derfor er det også så vigtigt for det Feministisk Apartheid, at børnene bliver hos mor, det retfærdiggør boligsikringsudbetalingerne.
Hvor kommer disse penge fra? Det private erhverv og de virksomheder der har overskud på samhandlen med udlandet, hvor ellers?
Når man vil opretholde det Feministisk Apartheid, må der nødvendigvis skæres i udbetalingerne til sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge og øges på indtjeningssiden ved øget beskatning på fast ejendom og virksomhederne. Man kan også søge at indføre reallønsnedgang for de ansatte i det private, så samhandlen med udlandet styrkes.
Derved går det Feministisk Apartheids grundpiller fri og Apartheid styrkes…
Og Danmark kan vedblive at have den største offentlige sektor.
Det er selvfølgelig fint, når S åbner for en diskussion om visse velfærdsgoder, men det er jo en dråbe i havet.
De forhold, som diskuteres forslår som en skrædder i helvende og diskussionen om de foreslåede initiativer er derfor håbløst utilstrækkelig allerede inden den startede.
Det niveau der skal åbnes på, hvis det atombombe-underskud, som vi har aktuelt skal reduceres, skal være helt anderledes ambitiøst, hvis det skal give økonomisk mening.
Diskussionen skal således starte der, hvor der åbnes for, om velfærdsstaten i det hele taget skal udbetale børnepenge, snarere end en ligegyldig petitesse-diskussion om, hvorvidt der skal skæres lidt her eller der.
Peter Nielsen: Selvfølgeligt kan folk ikke købe bolig når priserne forbyder dem det. Min erfaring er, at de fleste sådan set ville være tilfredse, hvis de kunne købe hus af nogenlunde samme størrelse som deres forældre kunne. De står noget uforstående overfor, at de fik at vide af deres forældre, at de skulle uddanne sig som bare pokker, men når alt så kom til alt, så stod de med deres lange uddannelser og kunne ikke forstå, hvorfor de ikke kunne få bare nogenlunde samme livsstil som deres forældre der gik ud af syvende klasse.
Og sÃ¥ fÃ¥r man at vide i pressen, at de “er i panik” nÃ¥r de nægter at købe et hus til flere millioner der ville stavnsbinde dem i et kæmpelÃ¥n til de gÃ¥r pÃ¥ pension. Jeg tror ikke, at rÃ¥det fra deres forældre var, at de skulle “nyde før de kunne yde” og lÃ¥ne flere penge end de reelt har. Og min erfaring fra stort set alle jeg har talt med er, at de sidder og kigger pÃ¥ bolighjemmesider og konkluderer, at “nÃ¥h – det var sÃ¥ ikke meningen at vi skulle kunne købe eget hus ligesom vores forældre”. Det har ikke en pind med “panik” at gøre – det handler blot om almindelig økonomisk sund fornuft, sÃ¥ledes at man ikke bruger flere penge end man har, men kun køber hvad der er penge til.
Og inden jeg fÃ¥r en svada at høre om, at “dengang jeg var ung knoklede vi meget hÃ¥rdt for at købe hus”, sÃ¥ lad mig blot spørge: For hvor mange i din generation var det nødvendigt for BEGGE forældre at arbejde for at kunne fÃ¥ rÃ¥d til et hus? SÃ¥ledes at der blev plads til at den ene af forældrene kunne gÃ¥ hjemme og passe børnene? Ikke mange vel?
Min konkussion er derfor: Det hedder ikke “de store generationer” – det hedder “græshoppegenerationen”.
Peter Nielsen: Og mht. at det skulle være yngre generationer der har “spekuleret friværdien væk” – det kan jo simpelthen ikke passer, for 95% af dem der har store friværder er præcist dem der tilhører denne “græshoppegeneration”. De købte huse for en slik, og værdien af deres bolig er nu mÃ¥ske 10 gange sÃ¥ stor som den pris de betalte for det.
Det er korrekt som nogle skriver, at de “store Ã¥rgange” er næsten slut. De store Ã¥rgange var fra 1940-1945 = krigsÃ¥rene. Og disse personer er nu mellem 67-72 Ã¥r! AltsÃ¥ pensionister (de fleste).
Rigtigt at nogle er vrede over at man efter efter måske 45 år i arbejde (med betalte skatte,afgifter i enorm beløbstørrelse) kan få mellem 6-11.000 FØR skat. Medens een person på varig førtidspension får over 17.000 kr. måske fra han er 30 til han dør.
Dette er helt klart een af årsagerne til at vi går ned, ned ad bakke. Endelig kan det vel heller ikke skjules at en stor,stor procent af indvandrerne heller ikke er specielt aktive på arbejdsmarkedet.
@ Kent Andersen: Jeg udtrykte mig vist ikke klart nok. Det er ikke de yngre generationer, der har spekuleret friværdien væk. De har jo ikke nogen !
Med hensyn til at købe for en slik. Da jeg købte hus i 1969 (125.000 kr) gik 75 % af min løn til skat og husleje.Jeg solgte i 1995 og fik 800.000. Infaltionen taget i betragtning var det vel ikke helt galt ?
Peter Nielsen: De enorme stigninger i boligpriserne kom jo efter 1995, og de fleste i “græshoppegenerationen” sidder stadig i deres bolig, og de vil ikke sælge medmindre de kan sælge til disse høje priser.. Muligvis er Ã¥rsagen til din situation, at du ikke tilhører “græshoppegenerationen”, eller at du er et atypisk medlem af denne generation..
Thomas Frederiksen: Med i din beskrivelse af situationen for græshoppegeneration hører jo også, at de fleste af de folk du beskriver sidder på en formue på 3-4-5 millioner, og at de har en boligudgift/husleje på 2-3 tusind kroner (i form af boligskatter).. En boligudgift som selv en studerende ville juble over..
Thomas Frederiksen: “De store generationer” som du kalder dem er ikke fra 1940-1945 – de er fra 1945-1950 – det var efter krigen at folk begyndte at “yngle” mere end normalt. Og de “enorme skatter” de betalte var jo mindre end de er idag eftersom skatter og udgifter er steget siden da. Endeligt tyder alt i sol, mÃ¥ne og stjerner pÃ¥, at de aktuelle generationer OGSÃ… skal arbejde i 45 Ã¥r nÃ¥r nu pensionsalderen bliver sat op for at betale for tidligere tiders overforbrug.
I følge Vent Winther vil en af følgerne for en øget egenbetaling være, at folk ikke gider arbejde. Hvis de sÃ¥ gør det alligevel, sÃ¥ vil de sørge for at bruge pengene straks. Det ville da være fint, sÃ¥ vil der komme gang i omsætningen. Og sÃ¥ vil de glæde sig til alderdommen, hvor de kan leve i “sus og dus” for den fyrstelige folkepensionen samtidig med at de modtager frossen mad og rengøring en gang mÃ¥nedlig for et beskedent beløb. SÃ¥ til alle jer med millionindtægter, se at fÃ¥ brugt pengene her og nu, sÃ¥ i undgÃ¥r at skulle betale fuld pris for 7 x frossen mad en gang om ugen. SÃ¥ undgÃ¥r i ogsÃ¥ at betale ejendomsskatter af jeres millionsboliger.
Kent Andersen: Undskyld, men du vrøvler. De “store Ã¥rgange” var besynderligt nok UNDER krigen! MÃ¥ske fordi der hele tiden var “mørklægningsgardiner” for!
Endelig kender jeg altså ikke nogen pensionister med formuer på 2-3-4 millioner som du postulerer.
Du virker som et – undskyld mig – ungt menneske der ikke rigtig er inde i tingene?
Thomas F: Det hedder ogsÃ¥ “efterkrigsgenerationen”, sÃ¥ det er sÃ¥dan set ganske banalt. Du kan ogsÃ¥ checke hvornÃ¥r der blev produceret særligt mange babyer ift. andre generationer, og det var altsÃ¥ lige efter krigen. Og et afbetalt hus der er 2-3-4 millioner værd er altsÃ¥ en formue pÃ¥ 2-3-4 millioner. Tak fordi du kalder mig for et ungt menneske!
Kent Andersen: “Du er nok et atypisk medlem af din generation”. Ja den hører man altid fra folk, der bliver præsenteret for fakta, der ikke passer ind i deres “verdens”-opfattelse.
Og ja, boligudgiften er lav, når man har betalt sin bolig (og ikke belånt den løbende). Hvad havde du ellers ventet ?
Og jo forresten, vores generation skulle ikke have alt på en gang. Huset blev møbleret med indholdet fra familiens pulterum og lofter. Der var ingen skiferier og Sunny Beach ture flere gange om året. Forresten heller ingen bil.
Det klager jeg ikke over, men sÃ¥ gider jeg altsÃ¥ heller ikke ustandseligt høre om “græshoppegenerationen” og alle deres uforbrugte penge.
Peter Nielsen: At de fleste folk i græshoppegenerationen skulle have solgt deres hus i 1995 skal du længere ud pÃ¥ landet med. “Yngre generationer” kan naturligvis ikke “indrette bolig med diverse luksusting” osv. hvis huspriserne er sÃ¥ledes at de ikke engang har pengene til at købe et hus. At fÃ¥ et “afbetalt hus” med “lav boligudgift” vha. een indkomst og trække sig tilbage pÃ¥ efterløn som 60Ã¥rig er sgute en mulighed der bliver rÃ¥d til for andre generationer end den nævnte.
Peter Nielsen: Og at de ikke skulle have haft rÃ¥d til bil er sgute noget jeg kan erindre fra min barndom: Der havde 90% af familierne hus, bil, hjemmegÃ¥ende husmor, de fleste 2 børn – de var ca. 23-24 Ã¥r da de flyttede ind (INGEN kan det idag) – og det var en typisk arbejderfamilieforstad.
Skulle vi ikke simpelthen 0-stille alle velfærdsydelser, og begynde på en frisk at overveje hvem der kan endnu kan klare sig uden fattighjælp.
Langt de fleste velfærdsydelser er politikerpåfund,
kun opstået ved at en eller anden politiker har fremsat dem udelukkende med det formål, at give ham selv eller hans parti stemmer ved næste valg.
Børnechecken for eksempel! Hvorfor præmiere folk for at sætte børn i en verden, der i forvejen er katastrofalt overbefolket. Det der demografiske bavl med at Danmarks befolkning absolut skal vokse, er jo helt ude i hampen, for vi kan jo ikke udvide Danmarks eller jordens areal eller anskaffe en anden og større jordklode, når vi har overbefolket og ødelagt den vi har.
Vi kan jo heller ikke uddele velfærdsydelser i
flæng, når vi har tømt pengekassen.
Kent: Jeg har ikke sagt, at jeg ikke havde rÃ¥d til bil. Jeg anskaffede bare ikke nogen. Jeg var alene i masser af Ã¥r. Jeg har været medlem af sygesikringsgruppe 2 siden sygekassegrænsen blev afskaffet SÃ¥ ingen “samfundsnasser” her.
Jeg belånte ikke løbende friværdien.
Men det irriterer mig, at de der belånte friværdien og forbrugte over al måde, nu kommer og skal have tilskud til hjemmehjælp, robotstøvsuger osv.osv.
Hertil kommer din slags og beskylder mig for at have for mange penge. Ja det har jeg.
Jeg har gemt mine skatteblanketter tilbage fra 1957.
En dag vil jeg sammenstille dem og vise hvad jeg har bidraget til samfundet – pÃ¥ det pekuniære plan forstÃ¥s.
Og forresten, gu’ ved hvilke boligudgifter de unge ville have rÃ¥d til idag, hvis de – som jeg startede med – brugte 75 % af lønnen til skat og hus?
Der burde være én ydelse for alle førsørgede. Samme ydelse for kontanthjælp, samme for dagpenge (med tillæg af egenbetalingsandelen), samme for sygedagpenge, pensionister og førtidspensionister og fleksjob.
èn ydelse, så folk ved, hvad de kan holde sig til. Skrot boligsikringen og børnepengene, og lad folk tage ansvar for deres liv.
Denne ydelse kunne f.eks. være på ca. kr. 10.000-12.000.
Kent Andersen, der findes stadigvæk ikke ret mange pensionister “uden en guldske i munden”, der har 3-4 mille i deres hus uden at have nogen form for belÃ¥ning/gæld i det. Men du mÃ¥ jo kende flere rige pensionister end jeg. Flot
Og de der iøvrigt måtte findes, har vel så også været sparsommelige og ret til en værdi i deres hus?
Jeg bor til leje, så jeg kender det ikke.
Peter Nielsen: Jamen jeg vil ikke pÃ¥stÃ¥ jeg kender din PERSONLIGE situation. Statistikkerne siger imidlertid, at din generation SOM HELHED skulle betale en meget mindre del af deres indkomst pÃ¥ at anskaffe hus end man skal idag – og husk nu at man idag skal have 2 indkomster for at gøre sig hÃ¥b om et hus. Hvis du skulle betale sÃ¥ meget af din indkomst pÃ¥ hus dengang (75%) – sÃ¥ tillad mig at gætte pÃ¥, at det var DIN løn alene der finansierede huset – og ikke en samlet indkomst fra 2 fuldtidsarbejdende personer. Et sÃ¥dant huskøb udfra een indkomst kan man godt se langt efter i vejviseren efter idag.
Mit råd til folk i græshoppegenerationen: Sælg huset, sænk prisen, og flyt ind i noget mindre når tiden er til det så der bliver plads til at de yngre generationer får samme muligheder for huskøb som jer. Selv med en halvering af prisen vil dette stadig betyde en stor profit ift. hvad der blev betalt dengang. Det er een af de bedste ting græshoppegenerationen kan gøre for deres børn.
Thomas Frederiksen: Dette er ikke ment personligt men ment som en kommentar til en generation som helhed. Du mener vel ikke at det er tilfældigt, at stort set alle i græshoppegenerationen som jeg har mødt står i denne situation med friværdi og hus som jeg har beskrevet ovenfor, og at statistikkerne taler deres tydelige sprog omkring hvilken generation det er, der har høstet de store friværdier?
Og at du pÃ¥stÃ¥r, at disse folk “bare var sparsommelige”.. Det hjælper lissom ikke noget hvis man skal betale 95% af EEN indkomst for at købe et hus idag – det kan man ikke købe ret meget “hjemmegÃ¥ende husmor/far” for.
@Zeki Laurent Sadic ” Jeg kan altsÃ¥ ikke lige se hvor sundhedsøkonomen tager fejl…”
Han har den forudsætning, at man ikke kan opkræve mere skat, men at man godt kan tvinge folk til selv at betale på en anden måde for sundhed og velfærd.
Men evnen til at betale er jo i bund og grund samfundets samlede ‘indtægt’, og ikke hvordan man privatøkonomisk fordeler samfundskagen mellem borgerne.
Hvis man indfører brugerbetaling, medfører det typisk, at de mere velhavende kun betaler for sig selv og kan bruge hele resten pÃ¥ BMWer, sejlbÃ¥de og golf, medens de mindre velhavende og de dyre ældre – sÃ¥ bare kan samle støv.
Men sådan er det jo kun, hvis man ikke opkræver den fornødne skat.
Det er rigtigt, at der i en periode bliver flere ældre, og at de typisk bruger flere velfærdsydelser. Vil man ikke lade dem dø ubehandlet, så er det udgiften til behandlingen, der er afgørende i forhold til vor samlede velstand og ikke om staten og skatten betaler.
Staten kan betale de udgifter, som den indkræver skat til.
Krisen skyldes jo i første række, at staten ikke indkræver de – for at dække udgifterne – nødvendige skatter. Og det skyldes sÃ¥, som jeg ser det, i lige mÃ¥l uansvarlige vælgere og do politikere.
Der er stort set intet – der ogsÃ¥ hjælper – som smager godt og er rart. Det er bare i det lange løb meget bedre, at have kassen fyldt end at fÃ¥ græske tilstande.
Befolkningsfremskrivninger er meget usikre, men DST’s kurver ligner alligevel nærmest sandheder – de bestemt ikke er. Prøv fx at sammenligne DST forudsigelserne fra tidligere Ã¥r og du vil se en stor variation. Husk at fx gruppen 0-17Ã¥r for 2044 først skal fødes fra 2027 og fremad – ja, alle under 32Ã¥r er faktisk ikke født endnu. DST er rigtige ‘sexperter’ – synes jeg.
Men selv om man tager DSTs gætte-tal for gode vare, så er stigningen de kommende 15 år på over 40% af de i alt 57% som DST gætter. Som jeg allerede har skrevet, så er pensionsalderen snart øget til 67 år, ligesom den øgede pensionsopsparing gør efterlønnen ret værdiløs for de fleste. Det betyder, at en stor % del flyttes fra pensionist til aktiv.
@Kent Andersen Du og flere andre kunne godt bruge et lille kursus i samfundsbeskrivelse og økonomi.
Der er alt for meget ‘tænker, tror og gætter’ og meget for lidt fakta.
Man kan da ikke skændes om, hvornår de store årgange var, det slår man op.
De 4 største Ã¥rgange var 46,45,47 og 1944 (90k+) i den rækkefølge. Men Ã¥rgangene før krigen – dem der er dyre og dør nu – var smÃ¥ (~65k) og indtil midt i 1970′ern var Ã¥rgangene fortsat ret store (mest 75-80+k, 1966 88k).
Lars
Lars: At det ville være bedst hvis jeg slog statistik op hver gang jeg skriver et indlæg behøver du ikke fortælle mig. At jeg ikke gider slÃ¥ alle detaljer op betyder ikke jeg skal tage kurser i samfundsbekrivelse og økonomi – det har jeg iøvrigt allerede gjort..
Lars F Jensen.
Vi kan sikkert bruge lang tid pÃ¥ at slÃ¥ hinanden i hovedet med statistisk – samt den mÃ¥de den beregnes pÃ¥ – men, som jeg skrev, sÃ¥ er faktum bare at fremtiden enten byder pÃ¥ mere brugerbetaling, højere skatter eller markant ringere service. Jeg ser dig ikke argumentere for at vi kan slippe for – enten kollektivt eller individuelt – at skulle vælge mellem disse tre “onder.”
Kent Nielsen: “Der er dyrt at købe hus i dag”, siger du. tjaa, hvis det absolut skal ligge nord for København eller ligende IN-steder, sÃ¥ ja.
Men hvorfor absolut der ?. Det er jo den rene konservatisme, der gør at man synes at alle andre steder er vandkantsdanmark. Der er bÃ¥de smadderbillige og ordentlige huse samt jobs i rimelig afstand, hvis man bare letter rø… og flytter derhen. Besparelsen kan rigeligt – og meget mere til – betale den bil, det er nødvendigt at have disse steder.
Jeg skulle hilse og sige, at vi har mødt ti gange mere lokalt engagement heroppe end vi nogensinde mødte i storstadsområdet. Her er der ingen, der keder sig (medmindre det er selvvalgt).
Peter Andersen: Jajada. Hvis man flytter tilstrækkeligt langt væk fra arbejdspladsen kan man naturligvis altid finde NOGET der er billigt. SÃ¥ kan pensionisterne beholde deres boliger tæt pÃ¥ arbejdspladserne i byerne – og sÃ¥ kan det arbejdende folk jo bare bo ude pÃ¥ landet og pendle 3 timer om dagen ind til arbejdspladserne i byerne. Smart ikke? Det har mange yngre familier jo sÃ¥dan set allerede gjort – og igen en udvikling som er blevet virkelighed for yngre generationer, og som ikke var et problem for græshoppegenerationen.
Peter Andersen: Og mht. “jobs i vandkantsdanmark”. Hvor mange IT virksomheder eller konsulentvirksomheder er det nu der har en basis i eksempelvis Bogense? Eller mener du at sÃ¥danne folk skal skrotte jobbet nÃ¥r de flytter og istedet blive bondemand eller fisker? Er det det du mener med at “lette r….”?
Kent Andersen. Du ved vist ikke hvad du taler om. Prøv at komme herud.
Forresten dengang jeg i tidernes morgen flyttede ud over Valby Bakke til Roskilde. Blev jeg anset for lettere retarderet af mine københavnske venner !
Og, ja jeg er en pensionist, der er flyttet på landet som du ønsker. Men jeg er nok stadig noget atypisk i din verden.
Peter Nielsen: Jamen hvis du kan fremvise statistik der viser, at ogsÃ¥ familier i græshoppegenerationen som arbejdede i København ofte flyttede til en anden by for at bo (eller til et andet land – Sverige – som mange gør idag) – sÃ¥ bukker jeg mig gerne i støvet. I samme Ã¥ndedrag kunne du mÃ¥ske finde noget statistik der viser, at de fleste huskøb i græshoppegenerationen var baseret pÃ¥ 2 indkomster som det er idag.
Kent Andersen. Som jeg sagde i indledningen af vores skriv, har jeg ingen medlidenhed med de, der nu eller tidligere har belånt og forbrugt/investeret umådeholdent i friværdien og som nu står med hånden fremme.
Jeg er bare træt af at blive peget ad, fordi jeg ikke har ødet det hele væk og derfor nu sidder på en rimelig pengekasse og forsøder tilværelsen, nu hvor jeg har tid til det !
Statistikker, siger du. Tja, jeg har mere fidus til beskrivelser af det selvoplevne.
Men kan du nu have det godt inde i din storbyagtige selvtilstrækkelighed.
Over and out.
Peter Nielsen: Selvtilstrækkelighed??? Jeg taler om fremtidens Danmarks ve og vel, og har INTET sagt der er personligt.
“Kent Andersen”, virker – som jeg ser det – set fra sidelinien – som netop een af de personer vi i Danmark har store problemer med. ForstÃ¥et sÃ¥dan, at han simpelthen ikke forstÃ¥r hvad der er problemet i samfundet idag og hvem det ganske uretfærdigt gÃ¥r ud over. Nemlig de der altid har betalt deres skat til tiden, de der har passet pÃ¥ deres løn, opsparing, penge m.m. (DEM kan han ikke lide, tilsyneladende). Samtidig blogger han med 87 indlæg – og tror Ã¥benbart at det fÃ¥r flere til at tro pÃ¥ hans mærkelige holdninger.
@ Peter Nielsen
Jeg er 32 og har den tvivlsomme ære af at betale topskat siden jeg begyndt at arbejde efter færdiggjort uddannelse. Skat (inklusiv moms) er 59% af min løn og skat + husleje er 79,9%…det jeg tror du glemmer med din udregninger er at den andel du betalte i skatter var meget mindre end det der betales i dag…
@M.Christense. Du har da ret – jeg glemte momsen og registreringsafgiften.
Momsen var dog ikke 25 % dengang og jeg drak heller ikke så meget rødvin eller havde bil. Men jeg tror nok, at jeg ud fra dine regneforudsætninger alligevel kunne slå dine 79,9 % i skatter.
Skriv en kommentar