Væk med to helligdage - var det bare det?
31 kommentarerLO-fagforbund har længe raset over tilskudsordningerne, som de – med en vis ret – mener fortrænger ordinære job – der er derfor tale om regulær erhvervsstøtte, mener de. Sådan kan man vælge at se det. Man kan også vælge at se det, som CEPOS og Liberal Alliance gør, at danske lønninger – og skatten – er for høje til, at de ledige kan ansættes på normale vilkår. I hvert fald virker det absurd først at beskatte de ansatte for derefter at yde offentligt tilskud til deres løn.
Over en bred kam er der reformer på vej, har regeringen bebudet: Kontanthjælp, førtidspension, fleksjob. Og regeringen vil inddrage arbejdsmarkedets parter i en del af arbejdet, men spørgsmålet er, om det bliver mere ambitiøst af det. Som stemningen tegner lige nu, er det tvivlsomt, om trepartsforhandlingerne fører til ret meget mere end afskaffelse af nogle helligdage og en forstærket indsats på de såkaldt bløde områder som sygefravær, mindre deltid og måske en sløjfet betalt frokostpause i den offentlige sektor. Så er de fire milliarder hjemme, som parterne skal bidrage med til holdbarheden i 2020-regnskabet, for længst hjemme. Fagbevægelsen kræver til gengæld for ofrene mere uddannelse og gunstigere vilkår for den etablerede fagbevægelse. Spørgsmålet er om ikke, man kunne skrue ambitionsniveauet lidt i vejret?
I sidste uge foreslog formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen ganske overraskende, at nyuddannede lærere kunne arbejde for deres dagpenge i stedet for at gå ledige. Begrundelsen var, at kommunerne skærer dybt i lærerstaben i disse år, hvilket betyder, at nyuddannede lærere ikke kan få job. Og al erfaring viser, at der ikke skal mange års lediggang til, før kundskaberne ruster, og det bliver svært at komme ind på arbejdsmarkedet. En stribe fagforbund skød med det samme ideen ned, selvom der med den uventede fremstrakte hånd fra lærerforeningen burde kunne udvikles modeller, som kunne tilgodese både skolernes behov for undervisningsassistenter og de nyuddannede læreres behov for at vedligeholde kundskaberne fra seminariet.
Hvis fagbevægelsen ønsker at være en medspiller i det forestående reformarbejde, er man nok nødt til at se sig selv dybere i øjnene og tænke mere kreative og dristige ideer frem. LO-toppen vil så gerne være en vigtig medspiller i redefineringen af velfærdssamfundet. Men det kræver, at man kan se ud over egne interesser.
I den internationale økonomi vender alle i dag blikket mod Tyskland. Landet som har formået at komme styrket ud af krisen og på én gang skabe store overskud på betalingsbalancen, en lav ledighed og offentlige budgetter, der balancerer – og så ved at satse på noget så gammeldags som traditionel industriproduktion. Det kigger man på med misundelse ikke bare i resten af Europa men også i USA.
En af årsagerne til det tyske mirakel er, at landet gennem en årrække har været igennem en række grundlæggende reformer af det dengang meget stive tyske arbejdsmarked. De såkaldte Hartz-reformer – opkaldt efter Peter Hartz, Volkswagens personaledirektør, som stod i spidsen for reformarbejdet gennem 00erne – har betydet, at virksomhederne i dag blandt andet kan ansætte på kortere kontrakter med en kortere og mere fleksibel arbejdstid og til en lavere løn end tidligere.
Danmark er i forhold til Tyskland langt fremme med at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Udfordringerne herhjemme er af en anden karakter. Nemlig at alt for mange er parkeret på offentlige ydelser, og konkurrenceevnen er i bund. Men det imponerende ved den tyske reformproces var den beslutsomhed, som reformerne blev gennemført med, da landet var ramt af en økonomisk krise – i øvrigt under højlydte protester og demonstrationer fra den tyske fagbevægelse.
31 kommentarer RSS feed
En af flere væsentlige grunde til at Tyskland klarer sig rigtig godt er en anderledes virksomhedsstruktur end i USA og UK
Tyskland har rigtig mange virksomheder som har en ejerstruktur og eller ledelsesstruktur som gør at de har en langsigtet investeringshorisont hvor store summer investeres i at have attraktive produkter om 10 eller 15 år. Det er i modsætning til Amerikanske og Britiske virksomheder hvor fokus i høj grad er på næste kvartalsregnskab i stedet for som i Tyskland at satse på at have produkter der om 10 år kan sælges over hele verdenen til høje priser da der ikke er nogen konkurrenter der kan det samme
21 timers arbejdsuge
Er vi ikke udelukkende sat i verden for at arbejde? Lad mig bare være ærlig, mit spørgsmål er sarkastisk ment. Men mange gange kunne man få det indtryk, at vi udelukkende er sat på jorden for at arbejde; så jorden fortsat kan dreje rundt; med os som trædemølle.
Men lad os se det i øjnene, den nye robotteknologi er langsomt, men sikkert ved at vinde indpas i stor skala. Og det man kan frygte, er at robotteknologier vil tage arbejdet ud af vores hænder. Frygten er reel. Tænk bare på, hvordan mennesket engang arbejdede manuelt, hvordan man fx manuelt skulle plove og høste jorden. I dag kan en landmand – næsten alene, styre et stort landbrug; her er der – med de nye teknologier – forsvundet rigtig mange arbejdspladser, prøv bare at tænk på, hvordan et landbrug så ud i gamle dage, og hvor mange karle der var ansat. Også det manuelle samlebåndsarbejde er i dag forsvindende lille, i dag gør maskiner stort set det hele.
I dag findes der faktisk en del tjenerløse restauranter. Der er således hæftet en computerskærm til hvert bord, og så behøver man ikke at vente på en tjener, som skal komme før du kan bestille, du bestiller blot med det samme, når du sætter dig.
Også inden for plejeområdet satses der stort på robotteknologien. Der findes allerede robotter som kan made de syge og handicappede, robotkæledyr, robotstøvsugere, robottoiletter, robotbademaskiner, hvor borgere bliver kørt ind i, og så kan plejepersonalet komme tilbage lidt senere og borgeren er både badet og tørret. Men også på hospitaler og plejehjem er der robotter, der kører med medicin og andet hospitals – og plejeudstyr, fra afdeling til afdeling. Der findes allerede robotter, som kører vasketøjet ned i vaskekælderen. Og så eksisterer der allerede robotter som henter væske/drikkevarer til borgere på plejehjem, simpelthen kører rund og fylder op så inden bliver dehydreret, men ikke nok med det, så kan selvsamme robot konversere, den kan føre en intelligent samtale med beboerne på plejehjemmet. Og det virker efter sigende rigtig godt. Personligt ser jeg på denne nye teknologi med meget positive øjne. Og synes kun fremtiden bliver mere og mere spændende.
Vi tænker måske ikke dagligt over denne nye teknologiske udvikling, som langsomt vinder frem alle steder og i næsten alle brancher. Og det er en uomtvistelig realitet at det vil koste arbejdspladser. Ligesom vi har set det inden for landbruget. Det er bare ikke noget vi snakker så meget om – selvom vi burde. Men hvor går vores arbejdspladser så hen? Måske vil vi i fremtiden ikke udføre så store mængder manuelt arbejde – heller ikke inden for pleje og omsorg, men måske er vi i fremtiden dem som programører robotterne til at udføre de specifikke opgaver.
Men alligevel lever vi i en tid, hvor flere og flere går ned med stress og depression, fordi de arbejder for meget. Det er en af de største folkesygdomme i Danmark efterhånden. Og i den anden ende bliver flere og flere arbejdsløse.
Hvad kunne være løsningen?
Tilbage i 1990′erne begyndte man markedsgørelse af den offentlige sektor. Og som nu for alvor er slået igennem. Dvs. at sundhedsområdet i dag næsten køres som en virksomhed. Det betyder at alle ydelser udmåles til et specifik antal minutter – så man på den måde kan optimere og effektivisere, men det har været på bekostningen af omsorgen inden for sundhed og plejeområdet. I den forstand udmåles omsorgen ikke. Og det er det store problem inden for omsorgsområdet i disse år.
Der er ved at ske en opblomstring – man kan også sige en slags modstand mod kapitalismens rå kapital. Mantraet som kører igen og igen; at vi skal arbejde mere og mere og flere og flere bukker under – får stadig flere til at reagere mod denne samfundsudvikling. Og specielt finanskrisen får kun mantraet op i et højere gear. Der er således opstået en ‘movement’ en bevægelse; som kalder sig ’21-hour work week’ ( nef ; The new economics foundation.) Det er en bevægelse, som favner mennesker fra alle samfundslag, som ønsker en reducering i de ugelige arbejdstimer. De vil hellere minimere deres eget forbrug og så arbejde mindre. Og deres begrundelse er; At ved at arbejde mindre, forbruger man af naturlige grunde mindre ( har simpelthen færre penge), og når man forbruger mindre så forurener man mindre, ved at arbejde mindre mindsker man samtidig stress og depression, samtidig vil mennesker få mere overskud til at gøre andre ting – allerede i Star Trek var de inde på samme problematik; Hvor en spurgte;” Jamen, hvad skal der blive af mig, hvis jeg skal arbejde mindre?” Hvortil der blev svaret:” Du skal berige sig selv”. Og det er pointen; Berig dig selv. Få tid til det du virkelig har lyst til; uddanne dig, vær sammen med inspirerende mennesker som du holder af, tag dig af andre, kunst eller de interesser du nu har. Gør noget godt for dig selv. Og samtidig med en arbejdsuge på 21 timer, så vil man også kunne få langt flere ind på arbejdsmarkedet, fordi man selv arbejder mindre – og samtidig med at robotteknologien er kommet for at blive. Personligt er jeg vild med 21-hour work week filosofien. Jeg synes, det er en win-win.
Det er jo underligt, ingen vælger vil aflevere noget, men fortsat gerne have noget, hullet i kassen er fortsat meget stort. Hvad vil man så. hvem skal betale, svar hver gang. De andre, de rige, og forfra igen. Ønsker man græske tilstande?
Prøv at sæt jer ind i det, der siges fra politisk hold og fagbevægelsen og ikke det formiddagsbladene tuder løs med.
Når konkurrence-evnen er i bund og de økonomiske/sociale fremtidsudsigter er meget dystre, skyldes det jo først og fremmest den grådige skatteudplyndring mv. af erhvervslivets hårdt arbejdende danskere. En udplyndring der har presset lønningerne og produktionsomkostningerne og priserne alt for højt op. Med tab af hundredtusindvis af arbejdspladser til følge.
En økonomisk forarmelse har fundet sted, og det politiske system har i snit frataget hver eneste danske familie over en million kroner, UDOVER hvad der ville have været rimeligt.
Hvis så de penge familierne og virksomhederne er blevet frastjålet/afpresset var blevet brugt til gavn for danskerne. Men det er de jo ikke, for de er blevet brugt til alle mulige røde kæpheste og vanvittige, udanske, utopiske og landsskadelige projekter.
Derfor er Danmark nu inde i en ond cirkel og en meget farlig cirkel.
Når det drejer sig om teknologi, kommer en opfinder sjældent ret langt, hvis hans maskiner ikke virker.
Men når det handler om politik, er der stor risiko for at selv de værste fuskere og ubegavede og amoralske kålhoveder opnår “succés” og alt for megen magt.
Måske forklaringen på at teknologien fremstår som ret genial, mens politik mere og mere ligner åndelig formørkelse og et regulært intellektuelt sammenbrud.
De danske loenninger er for hoeje
’Væk med to helligdage – var det bare det’?
Næh korrekt, det er ikke bare disse 2 helligdage, der kunne for den sags skyld godt sløjfes flere, der er for mange og ferierne er for lange, skær 2 uger fra den nuværende ferieordning.
Dernæst skal der en mentalitetsændring til, arbejdstempoet op og lønninger ned, så kan vi måske igen trække noget produktion til Dk. Dernæst skal virksomhederne have bedre betingelser – det er dem, der skaffer arbejdet – hvilket ikke må glemmes.
Der skal en ændring til i skattesystemet og hele ’velfærdssamfundet’. Skatterne skal ned, så det igen kan betale sig at arbejde, ligeledes skal de sociale ydelser begrænses og skæres ned, så folk – måske – igen vil blive interesseret i at arbejde. Der skal væsentlig mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, disse stive grænser skal bort. Der er alt for mange passive, parkeret i alle disse ’velfærdsydelser’.
Sidst men absolut ikke mindst, undervisningssystemet skal forbedres væsentlig, vi har altfor mange, der forlader skolen og ikke magter det basale såsom læsning, skrivning og regning, for slet ikke at tale om det geografiske og viden om historie etc., tja man kunne fortsætte; nem som sagen er, har folkeskolen spillet fallit. Danmark har nu knap fem procent gode læsere, hvilket er færre en OECD-gennemsnittet på otte procent, skriver PISA-rapporten.
En meget interessant artikel i Jyllands-Posten.
’Danske akademikere kan stort set ikke få EU-job. Lande, vi normalt sammenligner os med, gør det bedre. Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet. Finner og Svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og Hollænderne er mere end fem gange bedre end Danskerne til at bestå EU’s adgangsprøver.
Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken’.
Jeg ved desværre, dette er utopi; men så må man se i øjnene at velfærdssystemets dage er talte – nok meget godt!
Tænk hvis journalister, politikere og økonomer havde været lige så kloge i svindel årene.
Men nåh nej, da havde de jo så travlt med at rage til sig, at klogehatten aldrig blev fundet frem.
Jeg synes det er ærgerligt, hvis man går efter at færre skal være på deltid, da det jo ikke øger fleksibiliteten hverken hos ansatte eller arbejdsgivere. Man skulle hellere gå den modsatte vej. Derved kunne man få flere ind på arbejdsmarkedet.
Mvh
Nanna
Femininfremtid.dk
Tyskland har styr på den offentlige sektor medens lille Danmark har verdens fhv. dyreste offentlige sektor som gennem mange år har været helt ude af kontrol og hvor ledelse og godt købmandsskab er en by i Rusland! Siden kommunalreformen som skulle afstedkomme stordriftsfordele og nedlæggelse af dobbeltfunktioner er der såledet kommet 28% flere chefer i kommunerne/regionerne og den offentlige sektor koster i dag 74 mia. kr. mere p.a. end under Nyrup! Det høje udgiftsniveau og verdens højeste skattetryk er jo gift for al vækst og investering herhjemme! Det eneste de inkomptente politikere kan finde ud af er at indføre flere afgifter, gebyrer og forbud som bevirker at arbejdspladserne flytter til udlandet! Grænsehandlen stiger og stiger og tusindvis af danskere kører hver uge til Tyskland for at købe billige danske varer! Vanvittigt og tilligemdd gift for miljøet! Hele godhedsindustrien og det dermed følgende bureaukrati er eksploderet i den offentlige sektor! Vi har p.t. 250.000 førtidspensionister mellem 18-65 år hvoraf de fhv. langt fleste er indvandrere som har en “traume” eller “depression” som åbenbart udløber livslang førtidspension – dog ikke mere end af tmange af dem sagtens kan arbejde ved siden af eller rejse hjem på lange ferier! Derudover tusindvis af kontanthjælpsmodtagere som der ikke stilles krav til! Og i går kunne vi i Jyllandsposten læse at alle tidligere prognoser om mangel på arbejdskraft i 2020 ikke passer!
Når en enlig førtidspensionist får 17.075 kr. om måneden (efter AM-bidrag) + skattefri boligsikring og andre tillæg så kan man da godt forstå at det er svært for lavtlønnede at se fornuften i at gå på arbejde!
Der skal skæres benhårdt ind til benet i den offentlige sektor og alle “kolde” hænder og deres jobfunktioner skal ses efter i sømmene! Der er alt for mange unødvendige og overflødige servicetilbud i den offentlige sektor som dybest set kun bekræfter hvad folk ved i forvejen!
Der er ikke brug for at fjerne de par små fridage.
Det er nemlig rigtig rart for folkesundheden at der kan nydes nogle dage uden for nummer,specielt her hvor foråret viser sig-safterne stiger,duftene bølger!.
Det skal nemlig ikke være nogen trædemølle at gå på arbejde,uge ud og uge ind- skidt med de penge-vi skal også have lidt løse dage.
Faktisk mangler der nogle løse dage om efteråret- jeg vil foreslå Lille Bededag fx den første tirsdag i November. Ja og en Familiedag den 2nden Oktober!
Bededagene skal gælde for alle religioner repræsenteret her i Kongeriget- en dag for renselse og meditation over livet-eller bare oprydning på lageret..
Og hvad med familiedagen? ja tænk på familien,dem der Du ligesom er forbundet med.
Det er det vi har brug for, ikke arbejdslejr og trædemølle-det har vi nok af.
Så, derfor lover jeg at jeg vil skrup sk… p.. kedelige morakkere og virkelighedsfjerne slavepiskere- også på Lille Bededag og Familiedagen.
Vel mødt ude i det virkelige og vigtige leveliv.
Med venlig hilsen
Murermester Morten Holgersen med flade fødder
Værdipolitik af værste klasse.
Arbejde er velfærd, og fritid har fanden skabt.
Glimrende idé – hvad skal vi med al den fritid. Væk med 2 søgnehelligdage i år, og 1 til hvert år i de følgende år, indtil der ikke er flere arbejdsfri helligdage tilbage. Dernæst 40 timers arbejdsuge, væk med lørdage og ugentlig arbejdstid stigende med 2 timer årligt, indtil vi når 10 timer pr. dag 6 dage om ugen, i alt 60 timer pr. uge, som det var i de gode gamle dage. Og hvad skal vi også med 6 ugers ferie – en uge må være alt rigelig.
Arbejde omdefineres på “newspeak” til velfærd, hvorimod fritid er asocial nasseri på bekostning af fællesskabet og velfærdssamfundet.
Sikke rigdom og velfærd, tusindårsriget vinker forude – men hvad gør vi, når velfærdssamfundet knækker ryggen på trods af alle de gode intentioner og vi ikke har mere fritid at kaste på bålet?
Ja, vanens magt er jo stor, og danskerne er snart så vant til at blive udplyndret og ramt af nedskæringer, forringelser, jobtab og andre ubehageligheder, at mange ikke længere tænker over hvad der sker, men betragter udviklingen og de nye regler, “reformer” og tiltag som Gudgivne ting man bare skal tage til efterretning.
Ja, salami-taktik og lignende lumskerier virker. Og til sidst har befolkningen lagt sig fladt ned og har forvandlet sig selv til robotagtige og slavelignende eksistenser man bare kan tromle henover.
Det samme kollektive vanvid der i 19l4-18 og 1939-45 lagde Europa delvis øde og forvandlede byer til ruinbyer og store områder til kirkegårde, synes på vej tilbage.
Så det er rigtigt, der står meget mere på spil end et par helligdage.
Men for ignorante politikere og uvidende og kortsynede vælgere ser det ud som om vi er på vej i den rigtige retning. Tænk blot på de mange optimistiske udmeldinger fra Helle, Vestager, Løkke og Willy osv. Om otte år skal alt nok blive godt. Til den tid har vi styr på det hele.
Men foreløbig sejler det hele ad H til. Og et kæmpeangreb på velfærden, sikkerheden, erhvervslivet, folkesundheden, forsvaret, folkekirken, familielivet og den private frihed og økonomi, og meget mere, er i gang.
Vi spiser discountmad, kører i små usle biler, bor i typehuse lavet af pap og gips. Vi arbejder stort set hver dag. Når vi holder fri, arbejder vi for os selv, fordi vi tjener så lidt at vi ikke har råd til at betale andre for at reparere den gamle usle bil eller paphuset.
Alligevel er det ikke nok. Vi må ikke blive pensioneret eller gå arbejdsløse. Vores helligdage skal væk. Alligevel går der en million danskere i cirkler uden for arbejdsmarkedet, fordi dansk industri foretrækker at give lønnen til polakker og kinesere. Selvom lediggangen er uforskyldt, er det altså kun dit eget problem.
Vi har ikke mere råd til de mest basale institutioner. Sygehuse og skoler lukkes ned. Det koster liv og førlighed og en hel masse unødig transport.
Offentlige kontorer spares væk. Kontakt til offentlige myndigheder er umulig, vi tvinges til at tilgå systemet digitalt, inklusive dem som ikke har den fjerneste mulighed for at gøre det.
Det er ligegyldigt om det er en reel besparelse. Det afgørende er at flytte omkostningerne fra samfundet til skatteborgeren. Man får således lov til at betale byrden dobbelt. Man skal betale skat, men man får ikke de ydelser som man betaler til.
Hvis det her sølle samfund lever over evne er der ikke ret meget grund til at fortsætte det. Hele mit liv er vi blevet påtvunget reformer, poltikersprog for forringelser og nedskæringer. Hvor meget længere skal vi finde os i at blive skældt ud af politikere som ikke er deres opgave voksen.
Thomas Jensen: Nogen skal jo betale for at vi har tusindevis af akademikere parkeret til fantasi lønninger, mens de ikke laver andet end at kontrollere vi andre og hinanden.
Fuldstændigt korrekt Viggo!
Mvh Morten Holgersen
Mon det vil øge udbuddet af arbejdskraft, at SF nu vil have færre til at betale topskat?
Danske kvinder har som bekendt verdens højeste erhvervsfrekvens.
Det skyldes, at skatten er så høj, at den kan finansiere en stor offentlig sektor, hvor kvinderne udgør flertallet af de ansatte, samt at en stor del af den offentlige sektor netop løser de fleste af de omsorgsopgaver, som andre steder er et familieanliggende – samt ikke mindst, at den høje skat betyder, at de fleste familer har brug for to indkomster…
“Der er således opstået en ‘movement’ en bevægelse; som kalder sig ’21-hour work week’ ( nef ; The new economics foundation.) Det er en bevægelse, som favner mennesker fra alle samfundslag, som ønsker en reducering i de ugelige arbejdstimer.”
De store tyske industrivirksomheder fyrer ofte ikke deres medarbejdere, når virksomhederne er i krise, men sætter medarbejderne på såkaldt “Kurzarbeit”, som er nedsat arbejdstid – med nedsat løn. Det betyder, at færre virksomheder går ned, eller flytter produktionen ud af landet, når der er krise.
Men der er ikke tale om arbejdsdeling, der bygger på en håbløs udynamisk ide om, at der findes en fast mængde arbejdsopgaver, der skal løses.
Thomas Jensen…..kl. 02.14
Din beskrivelse er meget realistisk. Og nu er Borgens politik blevet så kynisk, at man f.eks. i region Sjælland nu nedprioriterer hjælp til syge danskere der kun kan blive helbredt via en hurtig indsats. Men så kan de jo bare lægge sig til at dø. Det er vel det man kalder moderne velfærd?
Også i andre regioner er man begyndt at behandle syge danskere som om der er tale om mennesker uden værdi.
Men en muslim som blev spurgt om hun ikke ville smage på sin egen mad, fik 75.000 kr.i erstatning. Og hundredvis af milliarder af kroner sendes ud af landet og ned til Afrika og Mellemøsten osv. Eller de bruges på indvandring. De radikale og skabsradikale har besejret Danmark.
Vi “almindelige” danskere er nu 3. klasses borgere i vores eget land.
Afskaffelse af to helligdage er nemt og hurtigt, og tilgodeser socialisternes kernevælgere; de timelønnede, mens funktionærer m.fl. skal arbejde mere til den samme løn. Snedigt.
Og dog. Det forekommer mig, at regeringen har glemt at tænke på, at hvis vi skal arbejde mere, kræver det at der er mere at lave. Der skabes ingen vækst af at vi allesammen blive to dage mere om året om at lave det samme stykke arbejde.
Vil regeringen skabe vækst og skatteindtægter, så skal den starte med at øge efterspørgslen efter arbejdskraft, ikke udbuddet: Der skal skabes rammevilkår, der gør det attraktivt at skabe nye private arbejdspladser i Danmark, så der bliver nok at lave til at det kan forsvares at afskaffe helligdagene.
Og så kunne man passende begynde med at afskaffe betalt frihed 1. maj. Men så er vi tilbage ved socialisternes kernevælgere: Dén går ikke!
Dengang jeg arbejdede som vikar optjente man et søgne-helligdagstilskud som var baseret på baggrund af en given andel af ens løn. Hvis 2 helligdage afskaffes, så vil jeg forvente, at timelønnedes søgne-helligdags optjening skal reduceres
Det er dog et godt forslag at man reducerer i antallet af helligdage. Det ville dog være oplagt hvis man udover afskaffelsen af 2 kirkelige helligdage også afskaffer 1.maj de steder det er en helligdag samt afskaffer grundlovsdag.
Skal Titanic-Danmark overleve fremtidens udfordringer i stedet for at lide skibrud er det nødvendigt at øge arbejdsstyrken og hvor meget den enkelte arbejder. Det vil kræve blod, sved og tårer, men er nødvendigt for at nationen kan overleve.
1. maj går Dannebrog ned med flaget i top.
Bekymring udefra
Set fra den anden side af atlanten maa man konstatere at danmark har skab et utopi samfund hvor alle kraever alt er gratis og skal serveres som vaerende basale menneske rettigheder. Denne paavirkning over aarti’er har gjort danskerne til et komfortabelt nyder folkefaerd. Det er interessant at se om der stadigt er noget handlekraft tilbage nu hvor alvoren virkeligt har meldt sig. Det er noedvendigt med nogle meget upopulaere beslutninger for at faa dk tilbage på sporet og alle maa “suck it in and move on” hvis det skal lykkes. Der er ingen plads til piveri over -2 helligdage eller ingen loenstigninger i 3 aar naar tiderne er lidt udfordrende. Danskere er dygtige men man vinder kun hvis man ogsaa arbejder haardt og det har vi glemt noget af.
Det er så typisk med de røde at de vil afskaffe to helligdage. I tredserne indførte de bilfrie søndage de rene pjat så var der sommertid o.s.v. Det er så det men det værste er at de pisser på os kristne.
Jeg har aldrig forstået hvordan man kan være præst og så være medlem af den røde regering. Der sår i Bibelen at Djævelen er løgnens fader og den røde regering vi har nu er en løgneregering.Det vil sige hvad laver Vestagers far som er præst i den regering?
Hellige skrottyve tager også vores skulpturer.
Vi fik grundlovsdag som helligdag i år 2000. Så hvis vi afskaffer den af de resterende helligdage der har mindst med bibelen, altså st.bededag går regnskabet op. Hvilket for månedslønnede vil give en øget arbejdsbyrde på ca 0,5 %. For problemet ligger i at vi ikke fik frataget noget da vi fik gjort grundlovsdag til helligdag. Jeg håber regeringen har respekt for traditioner og ikke tager mere end bededagen, hvilken for ateister vil også forekommer mest komisk at have.
Tyskland har skabt rigitg mange jobs i 00erne, og mange tyskere skal have to af slagsen for at få det til at køre rundt. Tysklands vækstpolitik har skabt en stor gruppe fattige i arbejde, 8 millioner tyskere tjener under 56 kr. i timen og i østtyskland tager fx en frisør 30 kr. med hjem i timen. Tysklands vækst støtter sig udelukkende på eksport og samtidig har man skabt et arbejdsmarked, hvor store grupper lånearbejdere presser lønnen. Det er ikke imponerende Bent Winther, det er dybt egoistisk og forvrængende.
Væk med 2 helligdage?, hvem arbejder så?.
En fuldstændig forfejlet tankegang. Et par fridage, bør altid lægges i sammenhæng, og selvfølgelig, aldrig bestemmes ud fra forskellige “trosbekendelser”.
Når den moderne “verden” kører derud af, er selv det mindste “afbrud”, en fejltagelse. Fridagene i sammenhæng, overhovedet ikke, kun en tilvændings proces, uanset “troens (religøsitetens)tvangs indstillinger”.
Alle, som arbejder på “fridagene”, bør belønnes med “dobbelt betaling”.
REGERINGENS HELT EGEN OLSEN BANDE
Den meget dronningelige danske regering har nu etableret sin helt egen Olsen Bande, anført af Gucci Helle, Margrethe III og så Jetsetter Villy, hvis ellers han er hjemme i det nu efterhånden alt for lille dronningerige. Han ville ellers blive en glimrende Egon. Og, har jeg hørt fra vindruerækkerne ude på Amager, skal de som en flok listetyve i ly af nattens mulm og mørke ud på Alfarvej, nummer et eller andet, og stjæle helligdage. Jamen, har man hørt så galt! Men, for allerhimlens skyld, du må sørme ikke fortælle det til ham den sure Harold Børsting og hans fagforeningskammersjukker, for så ka’ du godt nok tro at Gucci Helle får en hvis legemsdel i vejret og så et par gedigne med børsten. Sådan!
Men, det undrer mig alligevel en hel del, at regeringen vil til at negle et par sølle helligdage (hviledage) fra det arbejdende folk på gulvet. For, jeg tror nok, jeg også har hørt, nemlig, at der er kolonorm arbejdsløshed i dronningeriget. Tys, tys! Såh, hvad ska’ man så bruge endnu flere arbejdstimer til, da de nu allerede meget få arbejdende danskere i det hele taget knokler en hvis del ud af bukserne – osse så blodet pibler ud under neglene. Fordi, ja, fordi da jeg sidst talte med mine statsautoriserede økonomiske rådgivere på en lille smart cafe i den pænere del af Istedgade, fik jeg den helt klare besked, at hvis vi nogensinde håber at få styr på arbejdsløsheden, ska’ vi sætte arbejdstiden betydelig ned. Altså ikke op, som Helles, Margrethes og Villys økonomiske specialstyrker ellers påstår. Det må da sørme være logik for liggehøns, bedyrer min helt egne økonomiske planlæggere.
Numere påstår mine rådgivere, at det er noget tarveligt gøgl, især af en sådan næsten rød-lyserød-grøn-blå regering, som påstår, uhuuh, de er på arbejdernes sultehærs side og så bagefter engagerer en flok slavepiskere til at tvinge den lille del af danskere, som allerede knokler, undskyld, røven ud af bukserne, til at knokle endnu mere. Som var det en Sovjetisk arbejdslejr. De orker simpelthen ikke at arbejde selv 12 minutter ekstra. I stedet for, indskyder mine skarpe regnedrenge, som har diplomer fra det store udland klistret op på væggene derhjemme, sku’ Gucci Helle, Margrethe III og Jetsetter Villy nok hellere ansætte en hel armé af slavepiskere til at få alle de der luddovne arbejdsløse til at holde en pause med guldbajerne, kirsebærvinen og det dersens rød Libanon, hvad det så end er, og se at få fingeren ud, og så det ellers ud på arbejdet i en hvis herres fart, for fanden.
Det var lige på det tidspunkt, at jeg indså, at de her såkaldte økonomer bare meler deres egen kage. Blot for at lyde dyre og så opnå dyrere hyrer. For der findes sgu da ligeså mange forskellige økonomiske linjer, som antallet af parkede biler og indkøbsvogne ved Bilka ude i Vovvovdige. Derfor sparkede jeg hele banden af mine småberusede uøkonomiske rådgiver ud af bulen. Det samme burde regeringen gøre, for det der med at stjæle helligdage fra hårdt arbejdende danskere og så sætte endnu en flok slavepiskere til at få dem helt ned med flaget, er noget af det dummeste jeg nogensinde har hørt i mit lange liv. Og jeg har sørme hørt ligeså meget ævl og bævli mit lange liv, som der er hjortehøm-hømmere udi Dyrehaven.
Hvis der er noget lønmodtagere har brug for, så er det nemlig fridage til at lade op på. For vi skal i hvert fald IKKE knokle 16-18 timer, syv dage om ugen uden nogle som helst fridage eller ferie, ligesom i Kina, Nord-Korea og Kambodia. Der er godt nok noget denne svedne, ideforladte regering har misforstået, når det kommer til elementære rettigheder i den Vestlige Verden. For, lille Danmark skal altså IKKE konkurrere med ulandene.
Den såkaldte økonomiske krise skyldes slet ikke lønslaverne, men de uærlige og kriminelle finansforetagender af alle slags, som hver dag holder Juleaften, for andres penge, og betaler sig selv guddommelige, helvedesstore bonusser, selvom mange af disse finansielle jonglører i virkelighedens verden burde låses inde og trukket i retten for alle deres forbrydelser. Det er de som bl.a. Margrethe Vestager, helt uforståeligt, holder hånden over og i stedet giver danske lønmodtagere et ordentligt gok i nødden. Det er ikke ægte Radikal politik, men noget ækelt, ulækkert som hører ekstreme højreorienterede til. Måske er Rad. smittet af Anders og bette Emil.
Det der skal til for at genoprette økonomien, efter de finansielle jonglørers grovkornedes hærgen over hele verden, er en regering og forretningsverden med en eventyrlig stor fantasi, til at tænke epokegørende og NYT og så investere i ny teknologi og levende realiserbare ideer. Og så ellers ikke true lønmodtagere med, at de nu mister helligdage og skal arbejde endnu hurtigere, til ingen ekstra penge. Men i stedet stille betingelser og lovgive overfor for de ustyrlige finansielle jonglører, inden det hele snart krakker igen. For det gør det, hvis man ikke holder dem i meget kort snor.
Hvis regeringen blot tror man kan genoprette økonomien og troen på Danmark ved bare at sende Olsen Banden ud for at tyvstjæle helligdage, og så ellers konkurrere med Kina osv, må de tro om igen og hellere udskrive nyvalg for at redde Danmark fra at ende op som det sydlige E.U.. For ingen, selv lønmodtagere, eller forretningsverden, nyder godt af denne tomme, ideforladte regering. En regering som uheldigvis synes at være en ’fornem’ aspirant til Darwin Prisen.
LISA AHLQVIST
Trist at den gode Bent Winther skiftede emne, før der overhovedet blev debatteret færdigt omkring denne håbløse regerings endnu mere fjollede forslag om, at stjæle helligdage (hviledage) fra de stakkels lønmodtager, som især Socialakrobaterne og SF syndigt påstår de repræsenterer og forsvarer.
Humbug, rent og skært humbug, for de fleste Sosser og SFere har aldrig nogensinde haft et arbejde, der giver dem skidt under neglene. Faktisk aner de overhovedet ikke noget som helst om at være arbejder, da de fleste er levebrødspolitikere eller akademikere.
Og når regeringen så bedyrer, at de agter at stjæle lønmodtagernes absolut nødvendige helligdage/hviledage, fremlægger regeringen i virkeligheden selv et helt klart bevis på, at de ikke aner et klap om lønmodtageres liv og problemer.
Derfor er det nødvendigt at debattere meget mere om denne ideforladte regerings humbug og svindel. Eller som prof. Tribini ville have udtrykt det, “Fuld tilfreds eller pengene er spildt, for det er det rene humbug und gesvindel. Så, mine damer, hrskaber, grevskaber og 10 gamle afklædningsskaber!”.
Men i modsætning til denne regering, fortalte Tribini hele sandheden, så vi vidste præcis, hvor vi havde ham.
Det ved vi til gegæld ikke om regeringen. Derfor er det nødvendigt, at vi afslører og dermed afklæder den slør for slør, så sandheden, måske kommer frem.
Skriv en kommentar