Hvornår melder Gentofte sig ud? Hvornår gør Ballerup?

Hele to ministre havde øjnet en god harmfuld sag, så både skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og justitsminister Morten Bødskov (S) var til stede iført gule veste og fast blik for at overvære afsløringen af overdanmarks usolidariske adfærd og manglende moral.

I sidste uge indgik regeringen så et forlig med Enhedslisten, som på ægte Robin Hood-manér omfordeler yderligere fra de rige til de fattige kommuner i Danmark. Især Gentofte må punge ud, mens udkantsdanmark og Københavns vestegn kan glæde sig over flere penge i kommunekassen.

Regeringen – især Socialdemokraterne og SF – er siden valget med stigende kraft blevet angrebet fra venstre side for at være alt for blå og borgerlig i sin økonomiske politik. Så for at sætte trumf på en nyvunden social bevidsthed foreslog tre fremtrædende socialdemokrater i Politiken fredag, at omfordele midler fra daginstitutioner, gymnasier og privatskoler  i de velstående dele af eksempelvis København til fordel for de udsatte kvarterer i eksempelvis Sydhavnen og Nordvest.

Umiddebart et sympatisk forslag, når man tager de sociale problemer i betragtning, som man kæmper med i de mest socialt belastede områder af landet. Men forslaget rokker samtidig ved en del af fundamentet for velfærdssamfundet, som det forstås i traditionel socialdemokratisk forstand.

For hvad sker der, når den gode Robin Hood får lov at omfordele endnu mere, end man allerede gør i et af verdens mest lige samfund? Og hvad sker der, når de offentlige udgifter over de næste otte år kun må vokse med 0,8 procent om året, mens samfundsøkonomien under et – ifølge regeringen – ventes at vokse med 2,5 procent fra 2014-2020.

Der sker det, at forskellen, mellem hvad der er råd til i privatøkonomien og de standarder, som det offentlige kan tilbyde, bliver større og større – ikke bare for dem, der bor i Gentofte, men for den brede middelklasse. Billedligt talt vil der være fladskærme på børneværelset, mens børnehaven ikke har råd til nye billedbøger. Og som flere økonomer i dagens Politiko anfører, så vil det få efterspørgslen på private skoler, daginstitutioner, plejehjem, skadestuer, hospitaler med videre til at vokse.

På lange strækninger har Gentofte og Hørsholm på den måde meldt sig ud af velfærdssamfundet, og hvis man her oplever, at daginstitutioner og skoler eksempelvis forringes yderligere, så kommer de sidste med og melder sig ind hos de private alternativer i stedet. Som regering og velfærdssamfund vil man på kort sigt sagtens kunne leve med det. Hvad man ikke  – i hvert fald set ud fra den nuværende regerings observans – kan leve med, er, at færre og færre føler, at den skat, de betaler til fællesskabet, er retfærdig. Det er det, sort arbejde, illegale polske håndværkere og privatkørsel i firma-Audien, er udtryk for. Når man har meldt sig ud, slipper man jo normalt også for at betale kontingent.

Udfordringen kommer for alvor i takt med, at netop den opfattelse breder sig til den brede middelklasse – og det, er der masser af tegn på, at det er ved at ske.

Derfor har den ellers velmente Robin Hood en indbygget selvdestruktion, når midlerne er begrænsede. På kort sigt kan den skabe lidt goodfeeling i det plagede SF-bagland og knytte de oprørske fra Enhedslisten tættere til, men i længden er det undergravende – set med centrumvenstre-regeringens egne briller. Når  det, som engang blev kaldt for sammenhængskraft, fordi solidaritet var blevet for gammeldags, mellem befolkningsgrupper eroderer, så er banen klar for en sand skattenægterbevægelse.