« Den politiske trampolin

Alliancen mellem Vestager og Barfoed sejrede til sidst

37 kommentarer

 

Efter sidste uges skatteforlig – og en stribe andre reformer – står Danmark enestående godt rustet til at komme helskindet igennem den økonomiske krise. De økonomiske vismænd, som i mange år skarpt har anbefalet velfærdsreformer i større skala, er for en tid blevet tavse, læs blot deres analyse i dagens Politiko. Dansk økonomi er holdbar frem til 2020, det nuværende store underskud er konjunkturbestemt og ventes at rette sig, når det igen går fremad. Dog udelukker rådet ikke, at der kan være behov for yderligere politiske tiltag for at sikre holdbarhed på den anden side af 2020.

Faktisk  ser den offentlige danske økonomi så godt ud, at presset på regeringen fra den kant er faldet betydeligt. Danmark er i dag en “sikker havn” for udenlandske investorer, renten presses i bund, og om ikke andet kan det da være et lyspunkt  for den pressede regering i det voldsomme opgør med Enhedslisten og SF’s venstrefløj.

På en underligt bagvendt facon blev sidste uges dramatiske skatteaftale en sejr for den udskældte reformalliance, som den radikale Margrethe Vestager og den konservative Lars Barfoed indgik i valgkampen sidste år.

I regeringen vandt Vestagers kurs endnu en gang med uro i SF og et krigerisk Enhedslisten til følge. I den borgerlige lejr lykkedes det Lars Barfoed at træde i karakter og trække et vrangvilligt Venstre ind i forlig. Siden valget har netop de to ubesvarede spørgsmål luret: Det ene, om regeringen ville gå til højre eller venstre.  Om den også på det konkrete plan magtede at føre  blå midterkurs og lave forlig med Venstre og Konservative, eller om den ville ende med at forskanse sig med Enhedslisten som det sikre, trofaste støtteparti. Svaret er, at da muligheden viste sig, greb regeringen muligheden for at gå til højre og opfylde sine løfter om ikke at føre blokpolitik.

Det andet ubesvarede spørgsmål var indtil i fredags, hvis kurs der ville vinde i oppositionen. Visnepolitikken over for SRSF, som især Venstre har stået for, eller samarbejdslinjen som Konservative har repræsenteret. Med den skattereform, som regeringen lagde frem, med de indrømmelser den i slutfasen var parat til at give, og med et hårdt pres fra erhvervslivet og det kommunale bagland, var der for Venstre ikke andre veje at gå, end at samarbejde og lave forlig. Lars Løkke Rasmussens kluntede forsøg på at afvise forhandlinger, mens han var i Rio, viste sig helt uholdbart.

Spørgsmålet er, hvad det  betyder for fremtiden og den resterende del af SRSFs regeringsperiode. En ting står helt klart: At regeringen nu skal i gang med at reparere på forholdet til sit parlamentariske grundlag. Om det vil lykkes med mide gaver og venlige kaffeinvitationer  hen over efteråret at få Johanne Schmidt-Nielsen ned igen fra det træ, hun i fredags kravlede op i, er svært at sige, fordi det mestendels beror på Enhedslistens mangfoldige hovedbestyrelse, som er svær at forudsige. Når finansminister Bjarne Corydon (S) fredag udtalte, at han sover roligt om natten med tanken på Enhedslisten, så beror det på den parlamentariske logik, at Enhedslisten trods megen bulder og brag og teatertorden ikke vil kunne overleve at være årsag til, at VKO kommer tilbage til magten. Enhedslisten må på den hårde måde sande, at den ikke er støtteparti som Dansk Folkeparti var til VK regeringen, men snarere som Enhedslisten var det ti Nyrup-regeringerne i 90erne. Nogle gange var er de inde i varmen andre gange ude.

Men kan metoden med at trække V og K til politiske aftaler med blå udspil så genbruges de kommende år. Det er tvivlsomt. Reformer af førtidspension og kontanthjælp ligger i slipstrømmen af skattereformen, Derefter er behovet for økonomiske reformer som sagt aftaget, og Venstre vil jo mere et valg nærmer sig, være optaget af at skabe større kant til regeringen. Så et godt bud er at Vestagers og Barfoeds alliance har stået sin prøve med topkarakter,  men næppe kommer til at danne skole for hele den nuværende regeringsperiode.

 

 

37 kommentarer RSS feed

Det er faktisk ganske imponerende, at det lykkedes for de konservative at banke Venstre på plads.
Tak for indsatsen, Barfoed!

Danmarks interne økonomi ville ikke være nær så anstrengt, hvis de radikales og de skabsradikales ødslerier med astronomiske milliardbebeløb til indvandring, Afrika-projekter, “reformer”, bureaukrati og diverse luksus- og prestigeprojekter. Hvortil kommer et enormt rendyrket pengespild, som f.eks. de milliarder der er brugt på tog der i årevis har stået stille det meste af tiden.

Det kan godt være at politikerne får nogle aftaler med hinanden, der kan udlægges og betegnes som sejre, men alt i alt og set i et lidt større perspektiv, står danskerne tilbage som kroniske tabere i det politiske spil, som mindre og mindre drejer sig om at tjene og bevare de folkelige og nationale interesser og værdier.

Ja ja, spis nu brød til.
Barfodens rolle overdrives ganske meget og pas meget på med at sætte Margrethe III op på en pidestal. Hun er stadig leder af det mest DK-fjendtlige parti med sin hang til uhæmmet invasion af analfabeter.
Husk lige på Ritt Bjerregaard og Hans Engels samstemmende forklaring om, hvor totalt rædselsfulde de Radigale er at “samarbejde” med.

Det der kunne være en bæredygtig ledelsesløsning, når HTS om føje/kort tid får sit fede job i EU og smider håndklædet i ringen, vil være hvis S og V, ALENE, gik sammen i en koalitionsregering med DF som parlamentarisk støtte, DF for at holde styr på indvandringen og EU-vanviddet.
Nu hvor S har smagt Elendighedslistens medicin, er de nok vågnet lidt op til livets barske realiteter og har fundet deres naturlige plads, og det er klart ikke blandt kommunister og forrykte drømmere.
Så få skiftet denne fallitfigur HTS ud med Corydon som leder. Der er da vist mere gods i ham, end jeg lige i første omgang regnede med.

Rettelse:…hvis de radikales og skabsradikales ødslerier og fråserier med……. blev stoppet.

Også herfra skal der lyde stor ros til de Konservative og Lars Barfoed.

Det er da egentlig taget ganske godt klaret af en mand, som Berlingske Media havde dømt helt uden for kategori i deres seneste kåring af de mest magtfulde danskere.

Det er heldigvis aldrig for sent at blive klogere…

Som det aller bedste ved den reform er at Dansk folkeparti er kørt fuldstændig ud på et sidespor.
De er den sidste rest af BLÅ Blok, selv Venstre måtte kravle ned fra træerne kun Lars Lække sidder der oppe endnu med et par aber han ikke kan komme af med.

Dansk folkepartis hykleri er afsløret totalt, de er jo medansvarlig på nogen punkter hoved ansvarlig for de sidste 10 års elendige politik.

Nu prøver man så at finde en rolle som rådgiver for Johanne Smidt – tak for det Pia, jeg er sikker på at Enhedslisten lytter meget til DF s råd, men følger det absolut ikke.

Nu er der ikke forslag i fremmedhad, så selv Konservative er glade for at de ikke skal have en slat fremmedhad i ethvert forlig.

Det var en god oplevelse at se Venstre rette ind og tage ansvar – endelig. Godt hjulpet på vej at Lars Barfoed. Og stærkt af Bjarne Corydon at bide sig fast og ikke tabe pusten undervejs. Jeg er dybt imponeret over processen.

Enhedslisten tabte denne gang, men måske lærte de også noget nyttigt for fremtiden – at de ikke har alle kort på hånden og derfor næste gang må gå lidt mere ydmyge til forhandlingsbordet. Det er svært at forhandle, når modparten stiller ultimative krav.

Det eneste der nu mangler i at få et godt midtersøgende samarbejde på plads er, at Venstre finder sig en mere troværdig formand- Lars Løkke har mistet alt troværdighed med sin visnepolitik – at handle taktisk med Danmarks økonomiske fremtid er dybt uansvarligt og det bør koste ham posten.

PYRRHUSSEJR

Stort tillykke til VK-oppossitionen for et genialt taktisk træk, der endte med at give dem det bedste resultat, som de kunne forvente.

Regeringen selv har vundet en kæmpe pyrrhussejr og samtidig igen lavet løftebrud. Se bare reaktionerne. Men den skulle jo pinedød lande en aftale før sommerferien – ligegyldigt hvad og med hvem.

Og hør lige: Har I alle fuldstændig glemt den papegøje, der for ikke så længe siden dag ud og dag ind skræppede op om “ufinansierede skattelettelser”, og hvad ser vi nu?

@ Niels O
Trods din blåøjethed må du tilstå om nødtvunget.
Løftet om skattelettelser til det arbejdende folk er indfriet.

Eva Kjer Hansen vandt til sidst, alle vi andre tabte. Vi får større ulighed i Danmark.

Det værste er, at et valg hjælper ikke. Der er bred enighed på christiansborg om at ulighed er godt, danskerne skal blive fattigere og politikere skal have fingrene endnu dybere i sparegrisen.

Der er to nogenlunde hæderlige alternative partier tilbage, EL og DF. De er dog så langt fra indflydelse så de er uden betydning.

@ Thomas Jensen
Hvad hæderligt er der ved DF. ? ?

De forsøger da at løbe fra deres ugerninger – 10 onde år med Venstre er da deres ansvar, betalt med fremmedhad.

@Frank Lakman:

DF bremsede udviklingen mod Danmarks besættelse af de fremmede horder, som alle øvrige partier havde travlt med at importere, ofte direkte imod deres egne vælgeres synspunkt, herunder mit eget.

10 onde år med Venstre var vel den eneste mulighed DF havde for at få indflydelse, hvilket næsten kan undskylde det, situationens alvor taget i betragtning.

@Niels O.
Frank Lakman har ret.
Der er faktisk tale om markante skattelettelser til helt almindelige mennesker.
Og i modsætning til, hvad du skriver, er skattelettelserne fuldt finansierede.
Løftebrud? De tre partier lovede en skattereform, som skulle komme det arbejdende Danmark til gode. Og nu har de leveret varen, bl.a. takket være Lars Barfoed.
Tak for det – vi er trods alt nogle stykker tilbage, som rent faktisk arbejder!

Det interessant at læse den udelte tilfredshed med det indgåede forlig. Det virker som om glæden er størst fordi der er indgået et forlig ”hen over midten” et begreb som er De Radikale kan flette ind i en hvilken som helst samtale. Beskrivelsen af de politiske partiers gustne overvejelser, strategi osv. Er uendelig uinteressant, dette politiske teater kan kun interessere en beskeden kreds. Substansen i forliget er, at der er flyttes rundt på 7 mia. ud af samlede skatter og afgifter på 900 mia. Vi er nu godt kørende frem mod 2020 påpeges det, ja men kun fordi vi udvinder olie og gas i Nordsøen, uden indtægter herfra ville det økonomiske billede være noget mere broget. Men man lærer jo at være ydmyg over for den politiske tænkning. Hvad skal vi leve af de kommende år, eller sagt på en anden måde hvordan får vi virksomheder til, her i landet, at etablere produktion af varer og tjenesteydelser, der kan sælges på det internationale marked, og derved nedbringe arbejdsløsheden, det er der ikke så mange bud på. Nå jo” grøn energi” igen, igen. Et udtryk for politikernes afgrundsdybe uvidenhed om internationale erhvervsforhold. Der andre en Danmark der har tænkt den tanke og arbejder stenhårdt på udvikling af teknologier inden for dette område. Hvornår kommer der en åben erkendelse af at vi i alt for mange år har bevilget os selv for meget i løn og en vilje til at gøre noget ved det. Når man ser på Folketingsmedlemmernes uddannelsesmæssige baggrund, samfundserfaring og erhvervserfaring kan man godt i et kort øjeblik miste troen på systemet.

@Claus Tingstrøm, 25. juni 2012 kl. 09:29

Var det ikke 7 mia i ægte skattelettelser? Og hurra for det.

Under VK VAR de finansierede (selvom hun skræppede noget andet).

Så papegøjen må bede Noa Reddington om at få rettet indholdet af USB-nøglen på stemmebåndet, så hun kan udtale noget andet nu.

Kære Thomas Jensen.
Jeg tror ikke du er helt fortabt, du vedstår da at DF har et medansvar for alt det skidt og møg der er væltet ned over arbejderne de sidste 10 år.
Der er såmænd også et par krige fjert fra Danmark på samme samvittighed, kriges første produkt er flygtninge.
Du påstår at at det har været prisen (en Venstre regering) værd, du får nok en øjenåbner, jeg tror du er modtagelig.

Pyt: om det så skal være en grænsebom så kan de par håndører vel findes.

En blogger her snakker meget om “fremmedhad”. Men er der nu tale om had? Er der ikke snarere tale om omtanke, bekymring eller velbegrundet frygt?

De røde og de radikale kan slet ikke få nok af indvandring og multi-kulti og verdensfrelseri. Nu vil de øge indvandringen og udgifterne dertil, og de vil have endnu flere milliarder af kroner sendt ned til og ud til Afrika og Asien og diverse fjerne lande i Sydamerika osv.

Det er en politik som allerede har kostet så mange hundreder af milliarder, at velfærden, trygheden og retssikkerheden er udhulet og hænger i laser mange steder, at konkurrence-evnen er forringet og arbejdsløsheden steget betydeligt, plus at sundhedsvæsnet er raslet nedad i kvalitet. Kriminalitet og nye sygdomme hærger, forbruget af angstdæmpende medicin er rekordhøjt, tvangsauktioner og skilsmisser er der mange af, og flere og flere danskere er økonomisk trængte, eller er ligefrem havnet i depression og social deroute.

Men det kan de rødradikale rødkålshoveder selvfølgelig ikke tage sig af. For de er revnende ligeglade med deres eget land og deres egne landsmænd. Kun det internationale tæller. Det nationale derimod foragtes eller hades.

Masseindvandring har det med at ende i frygtelige ulykker og katastrofer for den oprindelige befolkning. Det viser historiske erfaringer. Så der er gode grunde til at være bekymret for hvad den kommunistiske indvandrings-, familie-, økonomi- og social-politik skal ende med.

Skal der føres fremsynet politik, er det nødvendigt at overveje konsekvenserne af de politiske beslutninger. Det har Lakman og en del partier vist glemt, eller man ønsker kun at tænke til spidsen af næsetippen.

PS: Er man ikke naiv hvis man tror at skattelettelserne ikke vil blive opvejet af nye afgifter og flere nedskæringer, gebyrer og bøder?

@ Preben F1 Jensen
Årsagen til at du ikke får en kommentar er at jeg og mange andre anser dig totalt uden for pædagogisk rækkevidde.
Det sidste skriv til dig.

Hvis jeg var borgerlig var jeg da også gået over til de Røde, fordi de har jo gennemført mere og lang mere vidtgående end løkke og co gjorde der nu!
Borgerlige vælger der går rød kan blive garanten for bevarelsen af den røde regering i næste valg.

Den med Barfoed, tror jeg nu ikke rigtig på; men jeg synes venstre og regering har under omstændighederne strikket et udemærket forlig sammen. Vi kan vel takke en statsminister, der har modet, og ikke er medløber til de røde, der stadig tror penge gror på træer, og de bare kan plukke løs.

Personligt har jeg det fint med det indgåede forlig, men havde jeg stemt på S. eller SF ville jeg da være rødglødende af raseri.

Sjældent har politikere dog flygtet så eftertrykkeligt fra deres synspunkter som i de to partier. Med dette forlig indrømmer S og SF virkelig, at de løj sig gennem hele valgkampen.

Dertil kommer, at de har snydt Johanne, så det brager.

Forliget er godt, men tilliden til, hvad S og SF siger, har nået en ny bundrekord.

@ Jørgen N, 25. juni 2012 kl. 16:02

Vrøvl. Politik er som Hjallerup marked. Den der byder mest for krikken, får lov til at trække af med øget.

Citat:
“I regeringen vandt Vestagers kurs endnu en gang med uro i SF og et krigerisk Enhedslisten til følge. I den borgerlige lejr lykkedes det Lars Barfoed at træde i karakter og trække et vrangvilligt Venstre ind i forlig.”

Kommentar:
Mjaeh – Jeg ved ikke om det var Venstre som så, der var vrangvillig…
I samme øjeblik det ikke var Lars Løkke der sad på pinden, gik det jo forrygende hurtigt.

Deri ligger måske et vink med en vognstang.

Venstre kunne ikke med statsministerposten levere et lignende resultat, fordi man havde håndlænket sig til et DF og en Pia Kjærsgård som i nærværende situation (nok engang) har udstillet sig som ikke-borgerlige med et politisk tyngdepunkt ude omkring SFs venstrefløj.

Det er sin sag. Men hvad vi netop har set udspille sig, sætter spørgsmålstegn ved om Lars Løkke overhovedet er liberal og den rette mand på formandsposten hos Venstre.

Sikke en gave de dermed giver til LA. Jeg forventer vi kommer til at høre en hel del fra dem i den umiddelbare fremtid. En gavebod af denne størrelse venter jeg ikke de passerer forbi uden at lænse for værdier.

“Ufinansierede skattelettelser!!!”

Hvem var det nu, der skræppede dette i rigtig mange år? Med et kæmpe ekko fra alle røde vælgere på blogs etc. (selvom mange af dem sikkert ikke fattede, hvad det betød…)

Og hvad ser vi i dag? Endnu et løftebrud til røde vælgere.

Det sjove ved det var, at dengang var der tale om finansierede skattelettelser.

I dag er der for 7 mia. ægte skattelettelser….

@ s sørensen, 25. juni 2012 kl. 10:44

Den nuværende regering gør jo i alle fald en ting, der burde tilfredsstille fordomsfrie blå vælgere:

Den følger de økonomiske vismænds råd.

For nyligt spurgte Ritzau 39 økonomer om deres karakterer til de seneste regeringer. Nuværend regering scorer højere end det har været de seneste 10 år.

@ Niels O, 25. juni 2012 kl. 16:37

Nå – en mere, der ikke rigtigt havde fået greb om “dynamiske effekter”

Under VK VAR de finansierede (selvom hun skræppede noget andet).

Nej, hverken skattelettelsen i 2004 eller skattestoppet var finansieret.

Berlingske skrev 14.9. sidste år:
Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, tidligere medlem af skattekommissionen, sagde til Ritzau 2.juni 2010, at de skattelettelser, som kom i 2004 og 2007, hvor der var overskud på de offentlige finanser, blev givet uden at kradse pengene ind andre steder – altså at de var ufinansierede.

- I de år var der tale om rene skattelettelser, hvor der ikke var andre skatter som blevet hævet. Dermed var der ikke tale om en fuld finansiering, sagde professor Bo Sandemann Rasmussen.

Tidligere overvismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen vurderede sådan her i fagtidsskriftet Samfundsøkonomen nr. 1 marts 2010:

”Det er også velkendt, at man både i 2004 og 2007 vedtog ufinansierede skattelettelser.”

Om 2007-skattelettelserne skrev de økonomiske vismænd selv i deres rapport fra efteråret samme år:

”Bortset fra et lille finansieringsbidrag fra indekseringen af energiafgifterne er skattelettelserne ikke finansierede.”

Så blev det ikke til noget med at aflyse fedt- og sukkerafgifterne – selvom de jo helt klart vender den tunge ende nedad. De rige klarer nok at betale for svinemørbrad, mens de fattige aldrig får råd og er henvist til evig fortabelse i fedtfrikadellernes paradis (for de er jo dog trods alt billigere end mørbraden).
Hertil kommer, at grænsehandlen vil antage katastrofale dimensioner (havde Fleggaard været børsnoteret, så havde jeg købt aktier i selskabet for længe siden).
Jamen der kunne ikke skaffes finansiering i stedet for fedt- og sukkerafgifterne, hedder det.
Jo, finansieringen ville komme ganske af sig selv gennem en formindsket grænsehandel- og dermed forøgede indtægter fra de almindelige afgifter(inkl. momsen) på varer købt i Danmark.

Dejligt og betryggende at der findes mennesker som Frank Lakman i Danmark. Han har nemlig om nogen i denne debat forstået “manøvren”.

Ja, finansiering af rigtig mange ting kunne klares ved at droppe de rablende radikale projekter, der går ud på at redde hele verden.

De radikale og deres blinde medløbere mener jo at lille Danmark skal bruge hundredvis af milliarder af kroner på Afrika, på klimaet, på godhedsindustrien, på redning af kloden, på mere indvandring, på mere EU og på alle mulige utopiske, udanske, tossede, korrupte og landsskadelige formål.

Det er baggrunden for verdens højeste skattetryk, smuldrende velfærd, stor arbejdsløshed og mange, mange andre ulykker.

De rødradikale har mesterskabet og rekorden i snigende, men effektiv undergravning og ødelæggelse af landets økonomi, fred og kultur.

Det er en skatteaftale som er et lille skridt i den rigtige retning og hvor det for en gangs skyld er de arbejdende lavindkomstgrupper som får lidt ud af det istedet for de mennesker som dagen lang ligger på sofaen uden der stilles nogen krav til dem! Det er jo vanvittigt at en enlig førtidspensionist efter AM-bidrag får 17.075 kr. om måneden + skattefri boligsikring m.m.! Det kan en kassedame ikke konkurrere med! Til sammenligning får en folkepensionist som har knoklet hele livet kun 11.646 kr. om måneden! Det er jo sikkert intet tilfælde at de fhv. langt fleste mennesker på førtidspension er indvandrere som har en “traume” eller lignende som åbenbart udløser livlang førtidspension istedet for behandling! Behandlingen kunne jo f.eks. bestå i at aktivere dem eller tvinge dem til at lære dansk! Men desværre gør politikerne intet ved det helt store problem, nemlig verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk som forringer vores konkurrenceevne og hæmmer al vækst og jobskabelse samt øger grænsehandlen! Det offentlige bureaukrati og bekymrings- og godhedsindustrien har uhindret fået lov til at eksplodere gennem de seneste 30 år – især under den såkaldt borgerlige VKO-regering! Det har vi ikke råd til når vi har store statsunderskud ligesom vi ikke har råd til u-landsbistand og til at modtage alle disse fattigdomsflygtninge! Enhedslisten og DF lefler som sædvanlig for alle bistandsklienterne istedet for at tænke på de hårdtarbejdende mennesker som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen når de har betalt alle de afgifter og skatter som uduelige politikere har pålagt os!

Endnu en gang fremragende håndværk af R. Der er nok en årsag til at R er det eneste regeringsparti som ikke er gået tilbage i meningsmålingerne.

“markante” skattelettelser!

I bytte for hvad?
Underlige tvivlsomme adfærdsregulerende afgifter –
Pengene skal ind.

til f.lakman

hvorfra ved du, at DF ikke kommer tilbage?

“Frank Lakman”? – er han “FrankL”? Tager nok jackpot for den mest umulige debattør der er set i årevis. Han tror at DF i “10 år har præget VK.s politik”!!!!! Hvordan har de kunnet det med ca. 12% af stemmerne??? Forklar dig! Så vil EL altså kunne gøre det samme???
Dansk Folkeparti er et dansk parti, der ikke vil nogen det ondt! Særlig ikke de syge, de svage, de ældre i samfundet. Men det er måske dem som du er ude efter? Du har et opbygget, indoktrineret had til almindelige danskere. Har du fået det fra det røde DR eller der hvor du bor? Stakkels dig!

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites