Løkkes giftige nye kobling mellem skat og velfærd

Af Bent Winther 39
Med Lars Løkke Rasmussens tale til Venstres landsmøde lørdag er der igen skabt naturlige brudflader i dansk politik mellem højre og venstre. Det ryk som Socialdemokraterne og især SF efter valget har taget mod den borgerlige fløj i den økonomiske politik, har først Hjort Frederiksen og nu Løkke Rasmussen svaret igen på ved at tage endnu et skridt til højre: Offentlige besparelser skal finansierer nye skatteleteser til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne og flere jobs. En klassisk liberal posiiton, som man skal 15 år tilbage i Venstres partihistorie for at finde magen til. Før  Fogh, før kontraktpolitikken og før skattestop og omfavnelsen af den offentlige sektor.

Det geniale – eller det giftige set fra regeringens side – er selve Løkkes kobling mellem konkurrenceevne, velfærd  og skattelettelser. Der er ingen tvivl om, at dansk erhvervslivs konkurrenceevne, svigtende investeringer og job, der forsvinder ud af landet, er den allerstørste udfordring for regeringen lige nu. Det går den gale vej, Og skal Helle Thorning-Schmidt have bare en lille chance for at blive genvalgt, så skal der skabes nye arbejdspladser og tro på fremtiden.

Ved at koble konkurrenceevne og skattelettelser, tvinger Venstre regeringen til at tage stilling til nye reformer og nye offentlige besparelser. Netop de temaer, som har skabt størst intern turbulens i regeringen og i S og SF’s baglande. Mens Socialdemokraterne ved valget sidste år sagde velfærd i stedet for skattelettelser og Venstre ikke rigtig vidste, hvordan man skulle svare igen på uden at virke som en hulemand. Så kunne det nye Venstre-slogan i dag lyde. Velfærd ved hjælp af skattelettelser.

Den dagsorden, som regeringen satte sig, da den skrev sit regeringsgrundlag, handlede om at udvide arbejdsstyrken gennem reformer af skat, tilbagetrækning, kontanthjælp, SU med mere. Et større arbejdsudbud skulle og skal sikre både de offentlige finanser på længere sigt og styrke konkurrenceevnen, fordi et større udbud af arbejdskraft mindsker lønpresset. Men mulighederne for at komme videre ad den vej er ved at være udtømte, fastslår en række topøkonomer i dag i Politiko. De nye værktøjer, som efterlyses, kunne være markante gradvise skattelettelser over en årrække med tilhørende løntilbageholdenhed fra lønmodtagerne, som Venstre foresår.

Regeringen kan gøre to eller måske tre ting som modsvar på Venstres udfordring. Den kan kapitulere og gå ind på Venstres tankegang, forberede et forløb med gradvise skattelettelser og nulvækst i den offentlige sektor. Det er ikke så sandsynligt – og i hvert fald ikke det, der kan læses ud af de første skarpe reaktioner fra S og SF. Mere sandsynligt er det, at regeringspartierne vil forsøge at afvise koblingen og fremhæve, at Danmark ikke skal konkurrere på løn, at lønmodtagerne allerede har vist stor løntilbageholdenhed, og at netop et fleksibelt arbejdsmarked, en velfungerende offentlig sektor, gode uddannelser, effektivt sundhedsvæsen og meget mere en langt vigtigere for konkurrenceevnen.

Men allermest sandsynligt er det nok, at regeringen vil gå til modangreb, tegne store skræmmebilleder af et Venstre, som vil ødelægge velfærden og skære den offentlige service ned til sokkeholderne. Og så håbe på at den almindelige overenskomstmæssige lønudvikling gradvist vel være med til at skabe job og ny fremgang. De økonomiske vismænd skriver i dag i Politiko om det meget fleksible danske arbejdsmarked, at tilpasningen af løn til vore nabolandes niveau, vil komme af sig selv, fordi løndannelsen i Danmark er meget decentral og derfor umulig at styre,  og at relativt høj ledighed og stort konkurrencepres fra udlandet automatisk vil føre til meget små lønstigninger. Et argument for, at det ikke er nødvendigt for regeringen at gøre så meget. Lavere lønniveau kommer næsten af sig selv.

I den kommende tid vil vi formentlige opleve økonomerne slås og regeringen og oppositionen vil fremdrage hver sin skole.af liberal og socialdemokratisk økonomisk analyse  - den der lægger vægt på koblingen mellem løn og skat, og den, der henholder sig til de komparative fordele, som Danmark har netop på grund højt skattetryk og en velfungerende offentlige sektor.

39 kommentarer RSS

  1. Af Claus T.

    -

    Hvor galt er det egentlig fat med Danmarks konkurrenceevne?
    Sidst, jeg kiggede efter, havde vi et massivt overskud på betalingsbalancen!
    Det må i sagens natur være et udtryk for, at vores ooverordnede konkurrenceevne har det fint.

    Derimod har vi problemer med beskæftigelsen. Især blandt lavere uddannede mangler der jobs.

    Løn er en omkostning og derfor vigtig. Men der er jo også andre forhold, der spiller ind. infrastruktur, forskning, adgang til risikovillig kapital, dygtige ledere, veluddannet arbejdskraft osv.

    For mg at se er det skræmmende, at man tror, man kan forbedre Danmarks konkurrenceevne markant ved at sænke lænningerne. Det vil også betyde, at vi alle skal gå ned med måske 25 procent i løn, pension osv.

    Er det virkelig det, som den borgerlige fløj ønsker sig?

  2. Af Hr Carøe

    -

    Den store udfordring er, at den store løndannelse i Danmark sker i det offentlige.

    Med de lukrative vilkår, og hertil seketærer og designermøbler alle vegne, presses eksportsektoren ud af landet.

    Det er altså ikke nok at virksomhederne og medarbejderne lokalt og decentralt holder igen.

    Det er den offentlige sektor, hvis størrelse og lønføring der må og skal stækkes, hvis vi skal bevare produktionsvirksomheder i Danmark.

  3. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    VKO begik en kæmpefejl, en stor dumhed, da de udvidede det offentlige bureaukrati, og brugte astronomiske milliardbeløb på det. (Og så lod de endda masseindvandringen fortsætte)

    Derfor blev det samlede skattetryk ikke sænket, hundredvis af nye afgifter blev indført, og hundredtusindvis af jobs forsvandt til udlandet, eller blev ikke oprettet, fordi lysten til at iværksætte og investere også forsvandt. (også iværksætter-skatten og gebyrer for ikke-eksisterende affald mv. var dumheder)

    Den nuværende regering er den rene katastrofe, men VKO skal tage sig gevaldig sammen, hvis tilliden skal genoprettes. Det nytter altså ikke at borgerlige partier opfører sig som radikale eller skabsradikale.

  4. Af Torben H

    -

    Kære Claus,
    Man kan ikke kigge isoleret på betalingsbalancen og sige, at stort overskud betyder supergod økonomi. Det er en typisk journalistfejl. Man skal kigge på de underliggende indikatorer. Overskuddet skyldes i høj grad at privatforbruget er styrtdykket. Vi har mistet 175.000 industrijobs under krisen. Vi har til gengæld verdensrekord i antallet af offentlig ansatte på 830.000 kun overgået af Cuba og Nordkorea (og 900.000 mennesker helt uden for arbejdsmarkedet), og vi har også verdensrekord i skatte-og afgiftstryk. Endelig som rosinen i pølseenden er danskerne det mest forgældede folk i hele verden. Så jo, reformer er vist på sin plads hurtigst muligt..

  5. Af Peter Christensen

    -

    Hej Claus T,

    Angående betalingsbalancen, så skyldes det pæne overskud på den ikke stigende export, men faldende import som følgende af de danske forbrugeres manglende købelyst.

    Alle de lande, som vi først og fremmest konkurrere med, og hvortil mange af vores jobs flytter til for tiden, er Sverige, Tyskland og England – og der har man infrastruktur, forskning, adgang til risikovillig kapital, dygtige ledere, veluddannet arbejdskraft osv

    Vi skal være på linie med ovennævnte lande på løn/skat for at være konkurrencedygtige – og endda en smule mere, idet vi ikke er så geografisk godt placeret iforhold til eksport til lande længere borte og vi har næsten ingen råstoffer selv.

  6. Af Claus T.

    -

    @Hr. Carøe
    Du har ikke ret, når du skriver, at den offentlige sektor er lønførende. Lønnen er i praksis en funktion af lønudviklingen i den private sektor, men altså ikke højere.

    @Preben Jensen
    Du mener, at den nuværende regering er den rene katastrofe.
    Hvordan forklarer du så, at underskuddet på de offentlige finanser forventes at blive på ca. 37 mia i 2013, hvilket er mindre end 2% af BNP?
    Det er da noget bedre, end hvad VKO præsterede!

  7. Af Claus T.

    -

    @Peter Christensen
    Du har ikke ret i, at overskuddet på betalingsbalancen skyldes importfald.
    Vi har haft uafbrudt overskud siden Nyrup dage,selvfølgelig med udsving både i import og eksport.
    Men år efter år har der været overskud – hvordan kan det tolkes anderledes, at Danmarks konkurrenceevne er bedre end udlandets?

    Jeg forsøger ikke at male et skønmaleri: vi har selvfølgelig masser af udfordringer, men at hævde, at nationen står foran et økonomisk sammenbrud, at danske lønninger skal ned på det tyske niveau(en ufaglært får ca. 11.000 mdl. i Tyskland), – alt det er der simpelthen ikke dækning for i den økonomiske virkelighed.

  8. Af Jørgen Christensen

    -

    Der er for så vidt ingen tvivl om at både velfærden og skatten er for høj. Selvfølgelig skal velfærdssamfundet slankes, også ganske betydeligt.
    Enlig dansk forsørger på kontanthjælp har dobbelt så stort rådighedsbeløb som en svensker.
    Korrigeret for forskelle i købekraft – og omregnet i euro for at gøre tallene sammenlignelige – viser tallene fra Nordisk Ministerråd, at den disponible indkomst for en enlig forsørger på kontanthjælp er 770 euro om måneden i Danmark, 383 euro i Sverige, 555 euro i Island og 435 euro i Finland.
    En million danskere i den arbejdsdygtige alder 16-66 år er forsørget af det offentlige.
    Ligeledes er lønningerne for høje og for mange ferie og helligdage. Skal Danmark tilbage på banen, må der strammes ganske betydeligt op – også på arbejdsmoralen.
    Jeg er dog bange for, vi bliver i hængekøjen til det hele ramler.
    Som Kastholm skrev i en artikel: ”Nu er arbejdets hær i mindretal; men et privilegeret flertal lever af offentlige ydelser, og hvis dette flertal ikke giver afkald på nogle af sine privilegier, går velfærdssamfundet i stykker, fordi det ikke længere kan finansieres, og fordi det mindretal, der pukler for at skaffe pengene, ikke længere vil finde sig i tingenes tilstand. I et demokrati har flertallet magten. Kan man forestille sig, at et flertal vil benytte sin magt til at afskaffe nogle af sine egne privilegier”.
    Ps. Vi må ikke glemme den off. sektor.

  9. Af Oscar P.

    -

    I 2012 har vi lånt ca. kr. 250 mio. i døgnet. I 2013 – siges der – vil vi kun låne kr. 100 mio. i døgnet.
    Når dette er tilfældet, er der åbenlyst noget, der er rablende galt.

  10. Af Astrid schou

    -

    @Claus T. En god positiv betalingsbalance er (desværre?) ikke nødvendigvis udtryk for en god konkurrenceevne. Det kan fx også skyldes, at vi ikke investerer ret meget. Du kan læse mere om det her:

    http://altandetlige.dk/blog/carljohandalgaard/betalingsbalancen-paradoks-511

  11. Af Andreas Sz

    -

    “Et større arbejdsudbud skulle og skal sikre både de offentlige finanser på længere sigt og styrke konkurrenceevnen, fordi et større udbud af arbejdskraft mindsker lønpresset.”

    Bachelor i statskundskab og uddannet journalist Hr. Bent Winther: var det ikke en ide at afskaffe det meningsforstyrrende og af vismænd og journalister elskede “fagudtryk” arbejdsudbud som umiddelbart forstås som udbud af arbejde og konsekvent erstatte udtrykket med udbud af arbejdskraft som meningen skulle være?

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Venstre kan både forsvare velfærden og Danmarks konkurrenceevne, ved simpelthen at kræve, at den stærkt voksende tilstrømning af indvandrere fra ikkevestlige lande bliver bremset igen.

    Det er især antallet af somaliske indvandrere, der er steget kraftigt under denne regering.

    For indvandrere fra ikkevestlige lande opsluger en uforholdsmæssigt stor andel af velfærdsudgifterne, og bidrager gennemsnitligt med langt færre skatteindtægter, end andre borgere gør.

    Regeringen har forbedret vilkårerne for ikkevestlige indvandrere, samtidigt med, at den har forringet forholdene for alle andre danskere, der er afhængige af et skattefinansieret velfrdssystem.

    Dette paradoks burde Venstre fremhæve langt oftere i den politiske debat med regeringspartierne, om velfærdens fremtid i Danmark.

  13. Af Claus T.

    -

    @Astrid
    “En god positiv betalingsbalance er (desværre?) ikke nødvendigvis udtryk for en god konkurrenceevne. Det kan fx også skyldes, at vi ikke investerer ret meget.”

    Det har du helt ret i, og jeg påstår heller ikke at alt er skønt.

    Men når betalingsbalancen de sidste 15 år, uanset skiftende konjunkturer, konstant har udvist solide overskud, så er det altså tvivlsomt, at dansk konkurrenceevne skulle være fundamentalt dårlig!

    For dårlig konkurrenceevne må nødvendigvis manifestere sig i underskud. Der er derfor, det går ad helvede til i sydeuropa.
    Og når hertil så kommer store offentlige underskud og høj arbejdsløshed, så ser det for alvor sort ud.

    I Danmark har vi ingen af disse problemer. Statsfinanserne er (strukturelt) i balance, arbejsløsheden er høj, men ikke katastrofalt høj. Og konkurrenceevnen har det godt!

    Så hvis man gerne vil afvikle velfærdssamfundet må man finde på nogle andre argumenter end de sædvanlige. For de holder ganske enkelt ikke.

  14. Af Claus T.

    -

    @Astrid
    “En god positiv betalingsbalance er (desværre?) ikke nødvendigvis udtryk for en god konkurrenceevne. Det kan fx også skyldes, at vi ikke investerer ret meget.”

    Det har du helt ret i, og jeg påstår heller ikke at alt er skønt.

    Men når betalingsbalancen de sidste 15 år, uanset skiftende konjunkturer, konstant har udvist solide overskud, så er det altså tvivlsomt, at dansk konkurrenceevne skulle være fundamentalt dårlig!

    For dårlig konkurrenceevne må nødvendigvis manifestere sig i underskud. Der er derfor, det går ad helvede til i sydeuropa.
    Og når hertil så kommer store offentlige underskud og høj arbejdsløshed, så ser det for alvor sort ud.

    I Danmark har vi ingen af disse problemer. Statsfinanserne er (strukturelt) i balance, arbejdsløsheden er høj, men ikke katastrofalt høj. Og konkurrenceevnen har det godt!

    Så hvis man gerne vil afvikle velfærdssamfundet må man finde på nogle andre argumenter end de sædvanlige. For de holder ganske enkelt ikke.

  15. Af Jens Ag

    -

    @Claus T.

    Det er vist tid til at se på de realøkonomiske aspekter af konkurrenceevnen.

    Konkurrenceevnen er ikke høj når der mangler job til mere end dobbelt så mange som der er ansat i hele vores primære produktionssektor. Du kan så at sige fodre svin med midaldrende 3F’ere som næppe nogensinde kan komme tilbage i arbejdsstyrken hvis ikke den generelle konkurrenceevne forbedres massivt.

    Reel værditilvækst kommer kun når noget bygges eller forædles så det stiger i værdi, og i særdeleshed hvis det sælges til andre lande. dvs at specielt industri og landbrug er sektorer hvor der sker en kæmpe værditilvækst pr medarbejder, men det er også de sektorer der er reduceret med ca 35% over de senste år.

    Vi har nogle af verdens bedst uddannede arbejdsløse, og vi har pt flere arbejdsdygtige udenfor arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor end vi har i hele den private sektor. Hvis vi så sammenligner dette med de producerende erhverv så taler vi at hver industriarbejder i Danmark skal skabe værditilvækst for ca 20 personer.

    Alle de andre aspekter der tælles med i BNP er “funny money”. Inflation gør os fattigere ikke rigere.

    Nu skal man jo nok lade være med at synes at betalingsballancen har noget særligt med konkurrenceevnen at gøre hvis man ikke holder energiregnskabet ude af dette. Samtidig er det fuldstændig skævt ikke at kigge på den offentlige sektor som i den grad er en hæmsko.

    Indtil den dag hvor offentligt ansatte i større mængder (mindst 3% pr år) starter private virksomheder fordi det er en bedre karriere, så er lønningerne og vilkårne i den offentlige sektor for gode, og indtil outsourcing af produktionsjobs kun er en geografisk/praktisk betragtning så er vores konkurrenceevne for dårlig.

    Det betyder ikke at der ikke kan være meget høje generelle lønniveauer i Danmark, men det betyder at der også skal være job til dem der ikke er de meget høje danske lønninger værd, og at vi skal have sænket leveomkostningerne så disse mennesker kan leve et anstændigt liv på et lavere omkostningsniveau.

  16. Af carsten carsten

    -

    Fortvivl ikke lille Dannevang!

    Efter at vores store socialdemokratiske statsminister har set lyset og nu udtaler sig som aktionaer og finder en loennedgang paa 15% helt acceptabelt og en arbejdsuge paa 47.5 time normalt, som for personalet i SAS, ja, saa er der vel et par SOSUer, brandfolk, paedagoer etc, som maa begynde at ryste i bukserne.

    Selv i Kina, maa de begynde at foele sig aandet i nakken.

    Er spaendt paa at se, hvad foraaret bringer.

  17. Af Claus T.

    -

    @Jens Ag
    Tak for en læsværdig kommentar.

    Jeg er nu ikke enig i din præmis, nemlig at reel værditilvækst kun finder sted i fremstillingssektoren.
    Dette indlæg skrives på en computer, hvor næsten halvdelen af dens værdi kommer fra software. Det har Microsoft tjent gode penge på!
    TDC leverer internettet og et utal af servere rundt omkring i verden holder gang i internettet.
    Alle disse mennesker bag skaber lige så megen værdi som fx en landmand eller arbejder på en skofabrik.
    Og de offentligt ansatte pædagoger, som passer deres børn, underviser dem, yder sundhedspleje osv. er også forudsætniger for at et højt udviklet samfund kan fungere. Uden pædagoger ville arbejdsstyrken være langt mindre.

    Konkurrenceevne er altså ikke bare et spørgsmål om skatter eller lønninger. Evnen skabes af en “totalløsning”. I vores land skyldes vores velstand en kombination af uddannelse, infrastruktur, kapital, iværksætterånd, tradition og 1000 andre ting – og der er ingen nemme løsninger, hvis man vil ændre kursen!

    Heldigvis er der heller ingen grund til panik: Danmark er et af verdens rigeste lande, og et af de lande i Europa, som klarer sig bedst. Meget kan og skal gøres bedre, men vi bliver altså ikke rigere af at blive fattigere!

  18. Af Jørgen Rasmussen

    -

    Til Claus T.
    Prøv at fratrække Statens indtægter fra energiudvinding fra Statsbudgettet og betalingsballancen. Så vil du se nogle tal der burde fremkalde koldsved på enhver person med lidt indsigt i nationaløkonomi.

  19. Af niels hansen

    -

    @Bent Winther

    “Og skal Helle Thorning-Schmidt have bare en lille chance for at blive genvalgt, så skal der skabes nye arbejdspladser og tro på fremtiden”.

    Jeg er fuldstændig enig.

    Skal Løkke sikre sig statsministerposten næste gang, må han sørge for at det ikke sker.

    Ingen nye arbejdspladser og ingen tro på fremtiden.

  20. Af Thomas H. Rasmussen

    -

    Frygten for at ende som Grækenland er helt begrundet hvis vi ikke snart får gjort op med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk og igen får genskabt denkonkurrenceevne som muliggør skabelsen af nogle reelle jobs samt får aktiveret de titusindvis af mennesker som uhindret kan ligge på sofaen i mange år og hæve kontanthjælp, førtidspension, skattefri boligsikring m.m. så de lavtlønnede borgere som hver dag går på arbejde er til grin!
    Den røde løftebrudsregering – hvis medlemmer aldrig selv har haft et ordinært arbejde – fortsætter imidlertid bare med at bombardere borgerne med nye afgifter og forbud og lemper på udlændingepolitikken så endnu flere socialklienter strømmer til landet for at leve på evig bistand!
    Og det i en situation hvor arbejdspladserne fosser ud af landet, grænsehandlen og statsunderskuddet stiger og pessimismen breder sig i samfundet! De røde har endnu en gang bevist at de er bedre til at bruge borgernes penge end til at sørge for at borgerne selv beholder mest muligt af deres surt tjente penge.
    Problemet er desværre at bistandsklienterne, indvandrerne og alle de andre med snablerne i de offentlige kasser er ved at være i flertal og de produktive er i mndretal.
    Græske tilstande venter hvis ikke vi får vendt bøtten hurtigt og gjort op med det offentlige overforbrug og misbrug og får stoppet klientgørelsen af folk fremfor at få dem gang!
    Finansminister Corydon gjorde dog noget fornuftigt i den forløbne uge da han sagde at lønningerne i SAS er alt for høje og effektiviteten for ringe! Det samme gælder imidlertid i alle andre offentlige virksomheder! Ingen offentligt ansatte skal kunne tjene mere end den siddende statsminister og det er horribelt når vi læser om lønninger og ikke mindt aftrædelsesummer på over 5 mio. kr.!

  21. Af Claus T.

    -

    @Jørgen Rasmussen
    “Prøv at fratrække Statens indtægter fra energiudvinding fra Statsbudgettet og betalingsballancen. Så vil du se nogle tal der burde fremkalde koldsved på enhver person med lidt indsigt i nationaløkonomi”.

    Hvorfor koldsved?
    Statskassen fik ca. 25 mia sidste år, og det er rare penge. Når den indtægt tørrer ud om 10-25 år, vil det formentlig falde sammen med, at staten er gældfri og således sparer de ca. 25 mia., vi i dag betaler i renter af offentlig gæld.

    Og betalingsbalancen? Den vil fortsat udvise overskud, selv uden valutaindtægter/besparelse vedr. Nordsøolien. Men hvis der er grund til bekymring, kan vi fx investere i flere vindmøller. De begrænser i sagens natur energiimporten.

  22. Af Ole Skovgaard

    -

    Det passer bare ikke, lønudviklingen er noget politikerne ikke kan styre. Der er ukorrekt. For politikerne fastsætter niveauet for størrelsen af passive ydelser i Danmark. Størrelsen af disse indvirker på hvilket niveau mindste lønnen i Danmark havner. Sætter man niveauet på passive ydelser op, vil mindste lønnen i Danmark stige, da folk jo ellers er til grin og klovner i Cirkus Arena ved at gå på arbejde og sætter man dem ned, vil mindste lønningerne følge med nedad. Yderligere er Akut & hjælpe pakker nummer 1-100 osse med til at påvirke løndannelserne i Cirkus Arena.

  23. Af Claus T.

    -

    @Ole Skovgaard
    Du har ret i, at der formentlig er en sammenhæng mellem offentlige ydelser og løn. Jo lavere offentlige ydelser, jo lavere løn.
    Men det er jo positivt!
    Det er en af hovedforklaringerne på, at vi ikke har såkaldt “working poor” i Danmark, altså folk med fuldtidsjob, der er så dårligt betalt, at de ikke kan forsørge sig selv med den løn, de tjener.
    Det er helt almindeligt i England, USA og Tyskland -Men skal det virkelig være en målsætning i Danmark, at det ikke skal kunne betale sig at arbejde??

  24. Af Ole Skovgaard

    -

    Claus T, jeg er fuldstændig enig her, det er fint nok, at man ikke har proletariat som man måske har andre steder. Men især de sidste 3 linier i dit indlæg er der meget sandhed i.

    Med alle deres hjælpepakker 1- 100 flytter politikerne bare ledigheden og går tingene endnu mere besværlige for dem der forsøger, at få en tilværelse til at hænge sammen. Samtidig med at disse osse påvirker løndannelsen. Men det er jo så tiltalende for en politiker klovn i Cirkus Arena at hjælpe de “Svage”. Og en “velfungerende” offentlig sektor, hvis det går ud hele tiden at finde på ny regninger man kan sende ud til erhvervs livet, hvad kan man så bruge dem til ? Stoppere på luftgyngerne i Dyrehavsbakken sammen med betjentene i fotovognene ?

    Skal det kunne betale sig at arbejde i DK ? Eller skal vi hjælpe hinanden ihjel ? Hjælpe pakke 1-100 Hvor er jeg dog tiltalende for jeg tænker på andre.

  25. Af Ole Skovgaard

    -

    Mette Frederiksen og Karen Hækkerup får min stemme næste gang for de er jo tiltalende (Kan man stemme på 2 ? i Cirkus Dannevang) De vil jo hjælpe alle samtidig Boligejerne, flexjobberne akutterne alle cirkus artisterne både tykke og smalle.

    Og lønningerne dem påvirker de jo overhovedet ikke, ved at dynge alle andre til med udgifter det er bare deres problem. Løndannelsen er jo et frit marked.

  26. Af Ole Skovgaard

    -

    Hvorfor er lønningerne så høje i Danmark ? Skal vi ikke nedsætte kommission bestående af en 25 højtlønnede akademikere med måske 800000 DKK i løn pr. år give dem et år til lave komplicerede beregninger på hvorfor ?

    Når det år så er gået og de er blevet lidt rigere kan vi så få en Statement: “Det er fordi skatten er så høj.

    Og hvorfor er skatten så høj: “Det er fordi alle politikere i Danmark vil hjælpe alt og alle på samme tid”. Men det har jo ingen indvirkning på Løndannelsen.

  27. Af Jørgen Rasmussen

    -

    Til Claus T.
    Yderst interessante teorier. At få venstrefløjen til at acceptere en reduktion af de offentlige udgifter således at staten kan spare op og nedbringe statsgælden, levner jeg ikke mange chancer. Så vidt jeg er orienteret kræver vindenergi at der er en tilsvarende back-up forsyning fra traditionelle kraftværker. Så at plastre Danmark og omegn til med vindmøller er vist ikke lige universalløsningen. Specielt ikke i økonomisk sammenhæng, set i lyset af den øgede udvinding af skifergas.

  28. Af Ole Kvagsted

    -

    Der er så dejligt ude i kolonihaverne. De fede kællinger springer rundt i haverne og efterlader en stank af gamle sildekasser. Med disse ord sparkede Svend sin nabo i klodserne. Naboen åbnede munden for at skrige. Svend fremdrog sit, efter sigende, alt for store lem og indførte det i naboens hals. Så kan du lære det din grimme nabo, så kan du måske lære din kone at holde op med at stinke når vi drikker vores kaffe på tarassen. Svend benyttede lejligheden til at lade sit vand. ”Helvede og patter” råbte naboens kone. ”Hvad er det du gør ved min mand?”. Svend kikkede op, og så en kvinde iført 250 kg. Tilfældig fordelt fedt. ”Ja, det er dig vi snakker om din fede so. Når jeg har tisset af kommer turen til dig for du er kun til at lukke op og skide i.” Nabokonen smilede til Svend. ”Kom du bare din lille bøsserøv. Pølsesex er mit speciale.”

  29. Af Shintaku Shintaku

    -

    Appreciate your sharing great informations. Your internet site is so cool. I’m afraid of the details that you’ve on this blog site. It makes known how effectively you perceive this kind of subject. Saved to my bookmarks this website web page, will come back for extra articles. You actually, my pal, Rock and roll! I found just the information I personally already dug everywhere and merely could not find. What a terrific web site.

  30. Af Claus T.

    -

    @Jørgen Rasmussen
    “At få venstrefløjen til at acceptere en reduktion af de offentlige udgifter således at staten kan spare op og nedbringe statsgælden, levner jeg ikke mange chancer.”

    Det er vel sådan set det, regeringen gør for tiden?
    Finanslov 2013 vil halvere statsunderskuddet, og den såkaldte 2020-plan vil balancere statsfinanserne. Så strengt taget er der altså mere lakrids i Bjarne Corydon og fhv. Thor Möger, end der var i Løkke og Hjort Frederiksen.

    Jeg er helt enig i din påpegning af, at vindmøller ikke uden videre kan erstatte Nordsøolien. Det var bare for at illustrere, at vi altså har handlemuligheder, og kan løse de udfordringer, som uvægerligt vil opstå.

  31. Af Ole Skovgaard

    -

    Claus T, Jeg tager hatten af, hvis regeringens gæt på underskuddet for 2013 holder vand og tror du selv på de vækst kriterier der ligger bag prognoserne for 2020 planen ?

  32. Af Claus T

    -

    @Ole Skovgaard
    Haha – spot on!
    Nej, jeg tror sådan set ikke på regeringens prognose for statsunderskuddet, for de foregående tre års prognoser har været smaskforkerte! Heldigvis dog til den gode side: underskuddene har været på godt halvdelen af prognoserne. Så hvis det går ligedan næste år, bliver underskuddet 15-20 mia i stedet for de budgetterede 37 mia.
    Om 2020-planen holder vand?
    Tja… den er lavet af de samme økonomer, som end ikke i sommeren 2008 vidste, at finanskrisen var undervejs!
    Men omvendt: hvad skal man gøre? Skal man forsøge bedst muligt, eller skal man satse på kaffegrums og mavefornemmelser?
    Den økonomiske videnskab har meget langt igen, før den kan matche fx medicin eller fysik, men vi må vel klare os med, hvad vi har?

  33. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det er jo rigtigt at antallet af forsørgede nu overstiger antallet af forsørgere. Men er dem på overførselsindkomster alle så ubegavede og kortsynede, at de tror at man bare kan blive ved med at læsse byrder på de erhvervsdrivende??

    Nej, så dumme er de næppe allesammen.

    Det er vist kun de røde feminister i S, SF, EL og R samt DR som hele vejen igennem er så indskrænkede, fatsvage og sinkeagtige.

  34. Af Balther Jensen

    -

    @ Claus T, 21. november 2012 kl. 00:12

    Claus !

    Kan du forstaa hvorfor Danskerne er saa snot dumme at de giver mere en halvdelen af deres arbejdsfortjeneste til Staten og Dronningen og hindes Familie ?

    Hvorfor ikke bede regeringen og alle deres 850,000. dovne bureaukrater, samt Dronningen om at forsvinde ud af Danmark, og saa lade resten af befolkningen vare i fred og ro, og lade dem passe deres egen business ?

    Alle de Danske Luderer paa Istedgade, og alle dem som handler med narkotika betaler jo ikke ‘Skat’, saa hvorfor skal alle andre mennesker saa betale ‘Skat’ ?

  35. Af Ole Skovgaard

    -

    @Claus T, jeg vil give dig ret i, at statsunderskuddet for 2011 overraskede posetivt idet det endte på ca. 38 mia kroner 2,2 % af BNP, dette er dog stadig et kæmpe underskud. Men jeg håber da du har ret, det ville da være skønt, en halvering tror jeg nu ikke du skal regne med uden en reel vilje til at at ville tøjle den offentlige sektor. Det kan sagtens gå den anden vej.

    Hvad angår forudsætningerne for vækst prognoserne i 2020 planen så er det vist kun regne drengene i finans ministeriet der tror på dem. Alle andre økonomer ligger er mere pessimistiske. Nej der vist underskud så langt øjet rækker og derfor er det osse vigtigt, at en Regering Rød Som blå holdes fast på en stram finanspolitik, således udlandets tillid til Danmark fastholdes så de dybt forgældede privat personer (Der er nemlig osse den private gæld boliger o lign) ikke kommer ud at sejle på bølgen blå i stigende renter.

    Jeg fatter bare stadig ikke, hvorfor man ikke fra politisk hold gør alt hvad man kan for at gøre det mere attraktivt at arbejde. Og lønudviklingen har politikerne enorm indflydelse på qua de initiativer de tager.

  36. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Bent Winther.

    DU OG DIN STAND, MANIPULERE OG ØDELÆGGER DANMARK.

    Du taler om Venstres tilstræbte NUL-vækst i det off.
    som var her tale om det helt store problemløsende,
    og banebrydende tiltag i nyere Danmarks historie.

    Kommunalforskere, lektorer i kommunikation, verdens
    dyreste bistands-journalister, SFI, 98 sub-stater,
    DR, Dong, 500 ansatte i DK statistik etc. etc. etc.

    INTET, simpelthen intet vil man pille ved, fordi man
    skal “bruge” disse utallige (via andres penge) købte
    genvalgs-sikrings-stemmer via omfordelings-misbruget

    Ergo fortsætter man med at stop fodre disse voldsomt
    ligegyldige, og belastende papirs, og infoskubbere,
    imens den uddøendes race af værdi skabende borgeres
    ofte langt færre midler, tvinges ned i lommerne på
    det overflødige og guldrandede bistandsklientel.

  37. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Bent Winther. .. fortsat..

    Det eneste i satans til allerhelvedes storsmadrende
    bistands-journalister skal forholde jer til, er hvor
    og hvordan dette åbenlyse omfordelings-misbrug ses
    skabt, aflejret, kostprisen Vs. reelt ønskede behov.

    Hvorfor er her et SFI, hvorfor har de 300 ansatte,
    hvad laver de; hvad koster de, hvad er prisen,
    hvad er målet, midlet, hvorfor er de ikke fjernet.

    Hvorfor 500 ansatte i DK statistik, hvorfor 500 i og
    IT Telestyrelsen. Hvorfor er her 47 ansat i noget så
    fladt overskueligt som det tidl. rådet for større
    færdselssikkerhed – hvad er deres løn, pension mv.
    Hvorfor er her tons af AFD. direktør titler i off. ?

    År 10 efter år 10, ignorere jeres svinsk ringe stand
    disse fuldstændigt afgørende spørgsmål, lige netop
    fordi, at i det i måtte gå ind heri, jamen så er det
    bye bye til jeres bistand, og fortielsen fortsætter.

    Det eneste problem DK /EU har, er “JER” guld nydere,
    som har sat sig på mikrofonerne, som igen misbruges
    på at tale KONSEKVENT uden om, idet betalernes dags
    -orden, er lignet ophør af jeres bistands eksistens.

  38. Af Lars Petersen

    -

    lignet = lig med

  39. Af hr j christensen

    -

    Det er mærkeligt med den offentlige sektor.
    Der går man rundt og forsøger at finde ud af hvad man skal lave. Og hvad man skal beskæftige de mange som bliver kylet ind i den offentlige sektor på den ene eller anden måde. Initiativ raten er ganske lav. Og formålet med at tage på arbejde syntes at visne hen i det politiske dunkle tusmørke. Men venner og bekendte sluses ind under den nuværende regering, som det altid sker under en socialdemkratisk regering. Her gælder ikke normer for hvad man gør. Man gør det bare. Hend over hovedet på den danske befolkning.
    Det skaber den utryghed i befolkningen som socialdemokraterne elsker at hælde ud over den danske befolkning som ikke har den store værdi og interesse for socialdemokraterne. Statsminister helle thorning-schmidth syntes mere og mere at anlægge en ligegyldig holdning til den danske befolkning. At hun ikke en gang gider fortælle den måbende danske befolkning hvad de laver på disse mange luksus hoteller de frekventerer i tide og utide.
    Det er netop her løkke skal gribe ind med sit aktive krisestyring. Sparerunder. Og det åbne politiske miljø som vi kender så godt fra VKO tiden.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info