Pengetanke tager over fra stater og regeringer

Af Bent Winther 17

Da finanskrisen og krakket i Lehman Brothers var ved at vælte den danske finansielle sektor omkuld i 2008, var det den gigantiske pengetank ATP, som trådte til med i omegnen af 240 milliarder kroner som redning. Når Nationalbanken skal have ny direktør, så hentes han ikke fra rækken af topembedsmænd, men fra Danmarks største forvalter af pensionsmidler. Og når Københavns Kommune ønsker at bygge en havnetunnel til knap 30 milliarder kroner, så står pensionskasser klar til at investere.  En stribe såkaldte offentligt-private patnerskaber er lige nu ved at blive realiseret  med pensionskasser som ivrige investorer.

I den nye økonomiske orden oven på finanskrisen, kommer stater og regeringer til kort, nationalstaternes økonomiske manøvrerum er skrumpet gevaldigt. Gældskrisen betyder, at de offentlige kasser hverken kan finansiere jobskabelse og kickstart af økonomien i traditionel keynesians forstand, og at de heller ikke har muskelkraften til at stå i spidsen for at forberede økonomien på en kommende økonomisk optur. Offentlig gæld er lig med usikkerhed, EU-sanktioner og høje renter, derfor kommer de enorme pensionsformuer forvaltet af pensionskasserne til at spille en større og større rolle for samfundsudviklingen.

I sidste uge fejrede man 25-års dagen for indgåelse af den såkaldte Fælleserklæring i 1987. Erklæringen indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet og den daværende Schlüter-regering blev indledningen på den opbygning af arbejdsmarkedspensioner, som i dag står som en af de vigtigste enkeltfaktorer, der har gjort dansk økonomi betydeligt mere robust sammenlignet med andre europæiske lande. Gradvist blev den pensionsbombe, som store fremtidige generationer af ældre udgjorde, demonteret og erstattet af lønmodtagernes egen opsparing. Og hvad der begyndte som ganske små procentsatser til opsparing på lønsedlen, har i dag udviklet sig til ganske store personlige opsparinger.

Allerede dengang var der tanker om, hvad de store formuer kunne bruges til af samfundsgavnlige investeringer, men så længe investeringer i aktier og obligationer beviseligt  kunne bibringe et større afkast for de fremtidige pensionister, så var det ikke et tema i debatten. Men i kølvandet på finanskrisen er situationen for mange pensionskasser imidlertid, at stabile langtidsinvesteringer i infrastruktur og offentlige býggerier er blevet et attraktivt alternativ til de ringe afkast af mere traditionelle investeringer. Finanskrisen, gældskrisen og de enorme pensionsformuer ser derfor ud til at kunne gå op i en højere enhed i et sammenfald af interesser..

Det var ikke kun med hensyn til opbygning af arbejdsmarkedspensioner, at de daværende regeringer for 20 år siden udviste et bemærkelsesværdigt fremsyn. I begyndelsen af 1990’erne befandt København og hovedstaden sig i en sump af økonomiske problemer. Økonomisk stilstand, ikke en byggekran i miles omkreds fra Rådhuspladsen, enorm arbejdsløshed og stor kommunal gæld. Den daværende regering  benyttede dengang krisen til i samarbejde med København at planlægge enorme investeringer i Ørestad, metro, byfornyelse og milliardbyggerier på havnefronten. Heller ikke dengang var der penge i de offentlige kasser til at finansiere et byggeboom af den størrelse, derfor opfandt man en model, som viste sig levedygtig, hvor salget af nye byggegrunde på Amager Fælled – den nye Ørestad – skulle finansiere metrobyggeriet.

Set i historisk lys er det i disse år, mens væksten går i minus og ledigheden stiger, at der skal tænkes nyt og lægges planer for den tid, der kommer og konjunkturerne igen har pil opad. Når først den private vækst kommer i gang igen, er det for sent og store investeringer i infrastruktur og offentlige byggerier vil være med til at overophede økonomien. Det investeringsprogram, som Politiko omtaler i dag, ser på papiret omfattende ud. supersygehuse, metro, Fehmern forbindelse, havmølleparker og så videre. Men potentialet ser ud til at være større.

17 kommentarer RSS

  1. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Det kan langt bedre betale sig for samfundet at det er statsgaranterede lån til offentlige selskaber som financierer stor infrastruktur da de lån vil kunne optages til langt lavere renter end hvad pensionsselskaberne skal have i rentebetaling.
    Da den danske nettogæld er lav og da finanspagten under alle omstændigheder er udformet på en sådan måde, at

    1) Det er elastik i metersmål da landene har stor indflydelse på hvad der defineres som strukturelt underskud
    2) Der medtages ikke aktivitet i offentlige og halvoffentlige selskaber som i andre lande i Europa beskæftiger sig med aktiviteter udført af den private sektor.

    Konklusion; Brug af statsgaranterede lån til offentlige selskaber til opførsel af storskala-infrastruktur forekommer at være billigere for samfundet end at benytte pensionskassernes tilbud

  2. Af P Christensen

    -

    Ja, lønmodtagerne får lov til at betale for oprydningen efter festen flere gange.
    Dels ved at deres pensionsfonds-midler indskydes
    som garanti for at redde spekulanterne, dels ved at lønmodtagerne mister deres job som følge af krisen, for hvilken førnævnte gruppe hovedsalig er ansvarlig og dels ved at krisen genererer en højere inflation end længe set.

    Staten måtte optage lån for at kunne finansiere
    bankpakkerne, hvilket betød en historisk stigning
    i statsgælden. Disse obligationer købtes bl.a. af ATP.
    https://www.mm.dk/banker-bag-historisk-stigning-i-statsgælden

    Samtidig har ikke-eurolandet Danmark lånt 3 mia kr. til eurolandet Irland, der bla. qua ultra-lave selsskabsskatter forsømte at holde orden i egen økonomi, dvs. helt på græsk vis.

    http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2012/mar/danmark-laaner-irland-3-mia-kr.aspx

    Efterdønningerne af en kapitalistisk krise er altid propfyldt med socialistiske tiltag. Det er anvendt opportunisme, eller homo sapiens i en nøddeskal.
    Festen var individuel, oprydningen er kollektiv.

  3. Af Krister Meyersahm

    -

    Når statskassen er tom, gælden enorm og skatterne ikke kan øges uden at endnu mere går i stå, så bliver jeg bekymret over tanker om at lade private finansiere nye statslige drømme. For, det medfører altid øgede statslige udgifter til drift m.m. og det gør det i øvrigt, hvad enten det er staten eller private der finansierer.

    Det er jo i virkeligheden et overforbrug man vil fortsætte med, men som man ikke har råd til – derfor forsøger man med alternativ finansiering. Det er jo sygt. Vi lider vel ingen større nød fordi vi må skyde nogle hospitalsbyggerier o.l. til vi har råd, d.v.s. sparet op til dem.

    Med statens snart 700 mia. i skatteindtægter må man kunne afsætte et rimeligt beløb til investeringer og – så må resten vente til der er sparet mere op.

    Vi skal sætte hælene i og være tilfredse med at vi har et velfungerende samfund, der ikke på mindste måde er i forfald eller akut i behov for nye tiltag.

    Det klogeste vi kan gøre er, at forbyde (i Grundloven) de folkevalgte at låne til investeringer og drift ellers ender det med broer og asfalt overalt og det har ingen råd til.

  4. Af Ole Skovgaard

    -

    Jeg er 200 % enig i dit indlæg, Krister. Yderligere kan man anføre på baggrund af at formanden for pensions branchen var ude i dag med en ud meldning om, at landet ikke har et problem en stigende ældre byrde fremadrettet grundet at disse har opsparet massivt til pension som giver skatte indtægter så netto regnskabet bliver posetivt.

    Magen til vrøvl skal man lede længe efter, for hvis der ikke er nogen tilbage til at arbejde og fastholde et højt BNP (produktion) i landet er alle de opsparede midler ikke meget værd. For de vil så til den tid blive brand beskattede for at finansiere Cirkuset. Men Igen Krister glimrende indlæg tæring efter næring, det var der mange politikere der kunne lære meget af. Desværre fortsætter låne Cirkuset i Dantopia sikkert derudaf.

  5. Af Thomas H. Rasmussen

    -

    Og i dag kan vi så læse at endnu et offentligt selskab – DSB – er tæt på at gå konkurs! Utroligt at vi i en situation med store statsunderskud, stigende grænsehandel og hvor arbejdspladserne fosser ud af landet skal bruge penge på alle overflødige foreninger, nævn, råd, centre, institutter, udvalg, kulturprojekter m.fl. hvor en flok halvstuderede røvere sidder og ikke laver noget som helst fornuftigt af samfundsmæssig værdi – i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højesteskattetryk! Og utroligt at politikerne sidder og planlægger kæmpe store offentlige anlægsinvesteringer selv om de ikke har finansieringen på plads og selv om regeringen lige har fremlagt en økonomisk oversigt som totalt annullerer alle de tidligere optimistiske løgne den har fremturet med. Vi får negativ vækst og ledigheden vil stige! I forvejen bruger de landsskadelige De Radikale og den røde løftebrudsregering 16 mia. kr. p.a. (lånte penge) på at rejse verden rundt og dele ud til korrupte ulande ligesom de importerer tusindvis af socialklienter til Danmark til evig bistand! Men godheds- og indvandringsindustrien jubler da der jo er penge i at klientgøre folk. Men festen og det store offentlige tag-selv-bord er forbi og græske tilstande venter hvis der ikke snart gribes ind over for alle disse pampere og samfundsnassere som ikke gider bidrage til samfundet! I forvejen har vi i vores lille land 250.000 førtidspensionister mellem 18-65 år + titusindvis af kontanthjælpsmodtagere – hvoraf de fhv. langt fleste er indvandrere – som åbenbart i årevis kan ligge på sofaen uden at yde noget til gengæld for deres offentlige ydelser!

    Man kan virkelig lære af Sverige hvor den borgerlige regering har fået landet på rette kurs men politikerne herhjemme tænker mere på egne taburetter end at gøre det rigtige for landet! Den offentlige sektor og økonomi er helt ude af kontrol og alle offentlige virksomheder, institutioner m.fl. skal underkastes et realitycheck a la SAS så de alt for mange offentligt ansatte – bl.a. lærerne – kommer til at arbejde ligeså meget som de privatansatte og så alle samfundsnasserne også skal bidrage med noget! Når/hvis de græske tilstande kommer så skal de rige nok overleve medens det netop vil gå ud over de offentligt ansatte og de alt for mange på overførselsindkomster – fordi politikerne ikke har vist rettidig omhu!

    Næste år vil vi slutte med en offentlig gæld på omkring 500 mia. – tæt på et helt års skatteindtægter eller svarende til små 100.000 per borger med eller uden privat finansieret indkomst.

  6. Af jørgen f.

    -

    ja – der er flere problematikker….

    Et er, som Thomas H. Rasmussen er inde på at staten trods rekordbudgetter ikke ser sig i stand til at investere i nødvendig infrastruktur.

    Alene Mærsk investerer eks. for op mod 60 milliarder om året – altså mere end samfundet. Desværre investerer Mærsk flere og flere penge i udlandet som følge af det dårlige erhvervsklima, der følger med de høje skatter.

    Statens løbende drift skal barberes ned i et leje som giver rum for en mere passende investeringsramme.

    Et andet problem er den stigende privatopsparing. Så længe opsparingen stiger – og forbrug dermed udskydes i forhold til hvornår den reelle produktion gennemføres, er det vanskeligt for banker og pensionskasser at finde sunde investeringsobjekter.

    Det har medført et investerings ‘run’ på fast ejendom metaller og råstoffer. Ubalancen mellem produktion og forbrug har dermed skabt boblerne.

    Derfor er pensionsbranchens interesse for partnerskab med det offentlige også umiddelbart ‘smart’ ud fra et synspunkt om at der er tale om mere sunde projekter end ‘boble’-investeringerne.

    Problemet er blot, at løsningen ikke tvinger det offentlige til de nødvendige rationaliseringer, samt at det bliver pensionisterne selv der i et vist omfang betaler deres eget pensionsafkast igennem brugerbetaling på infrastrukturen.

    Altså 50 linier om at pisse i buksen :-/

    Løsningen er derfor den hårde vej:

    Gennemfør rationaliseringer på det offentlige driftsbudget og påbegynd nødvendige infrastrukturinvesteringer til afløsning for bureaukrati. Gennemfør de nødvendige investeringer ved udstedelse af statsobligationer, som Gustav U N, er inde på, og fasthold det nye råderum til skattelettelser.

    Gennemfør pinlig nøjagtig analyse af hvad der skal til for at Danmark igen bygger skibe. Hvilke skatter og afgifter skal ned. Lav herefter 3-parts forhandlinger om genopstart af dansk industri.

    Få Danskernes købekraft til at stige – og dermed købekraften til at stige – igennem sænkningen af skatter og afgifter.

    Den øgede købekraft og ’kickstarten’ af industrien giver dermed pensionskasserne investeringsalternativerne tilbage.

    Der er ingen vej uden om – ned med skatten og bureaukratiet – og op med forbruget.

    Alt andet er ligsminke.

  7. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Thomas, der er af indlysende grunde brug for at DSB udsættes for Corydon-kuren a la SAS.
    Ifølge diverse rapporter er de ansatte hos DSB massivt overbetalt i forhold til det øvrige arbejdsmarked, så enten

    Går de ansatte hos DSB med til at de skal arbejde mere for lavere løn eller også må vi lade DSB gå fallit.

    Hvis DSB går fallit, så må der laves nye udbudsrunder over hvem der skal have togdrift i Danmark.

    Der vil givet være udenlandske selskaber med udenlandske ansatte på billigere overenskomster der vil være villige til at udføre opgaven, så opgaven er klar:

    Corydon skal til at sende SMS-er til de ansatte hos DSB

  8. Af Søren Revser

    -

    At tænke sig: Nu tvinges jeg til bruge min egen opsparing til at finansiere brugerbetalt infrastruktur, som jeg så selv skal betale for at bruge. Ovenikøbet infrastruktur jeg i forvejen HAR betalt for via verdens højeste skatter???

    Igen, økonomiske kriminalitet i superklassen begået af staten.

  9. Af jørgen f.

    -

    Søren Revser,

    ja – vi har været der før men alligevel – den eneste grund til at Lars Rohde har plæderet for at afskaffe de korte boliglån er fordi at de lange lån giver et ekstraordinært afkast til APT som følge af at vi kunder ikke udnytter konverteringsretten optimalt (eller ikke kan udnytte den som følge af konverteringsudgifter)

    På den måde betaler vi borgere reelt også for afkastet til vores egen ATP opsparing via realkreditten.

    Ideen er prik den samme her – så den nye nationalbankdirektør er en rigtig snedig fætter.

    Lad folket selv betale ….Vil du have en småkage i DK skal du selv have dejen med – så tager staten kun energiafgift for bagningen.

  10. Af Søren Revser

    -

    Jeg kan overhovedet ikke længere se nogen exit strategi for Danmark.

  11. Af søren sørensen

    -

    penge eksistere jo sådan set ikke, og har ingen værdi udover vores bedømmelse deraf!

    Måske løgnen har gået for langt? på fredag d. 21, ender verden jo ifølge mayaerne…og hvis de borgerlige får videre spillerum med deres ideere, gør den det nok om får år alligevel også…På tide at landets manipulering fra de borgerlige, v,k,o,la,r stopper og befolkningen ser lidt klare hvor deres interesser ligger, både humanistiske,økonomiske og fremtidsmæssige…Landet er på rette vej, dog garantere de Radikale stadig de forældede borgerlige tilstande af ulighed og elitær tilgang….Det nye år tegner lyst og regeringen går en lysere tide i møde—

  12. Af søren sørensen

    -

    Fra idag kl. 8, kan men se de 66% af de borgerlige ejet firmaer der ikke betaler skat…Usselhed skal ha en pris..Nu venter vi på en app dermuliggøre at vi kan synkronisere vores Danske køb med den. For hvorfor betale til isle of man, når vi kan betale til os selv?
    sådan bla, redder men den Danske model!

    Endnu et lille politisk mirakel fra den fantastiske holger….Tak!

  13. Af søren sørensen

    -

    …selvom nu mangler vi selvfølge også at få de private aktører der ejer under eget navn med! For hvorfor skal de ikke også registres i samfundet? Det ender jo med at de bliver skattebetalere hele bundtet…

    Og ole sohn betaler heller ej skat i sohn forlaget, ligesom de andre 66% ejere i Danmark…det er sidste gang jeg har købt en bog der! Og jeg har købt en del der faktisk…Du er virkelig usselt og elitært borgerligt ole sohn!!!!!!!!!

  14. Af Jørgen Christensen

    -

    Hvilket igen viser, det private erhvervsliv er bedre til at drive en virksomhed end staten. Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen.
    Der er gentagne rapporter om det off.: Statsbanerne, div. It projekter etc. etc.
    Var de private firmaer drevet som staten, så ville de ikke eksistere i dag, det er i det hele tager forbavsende, der er nogle tilbage, der gider drive en virksomhed i Dannark, vel nok med verdens højeste omkostning niveau.

  15. Af Georg Christensen

    -

    Når (pengetanke), tager over, og kun bygges på: Deres egen “tro” på (selvformerins prosessen),gør de i gunden kun sig selv “latterlige” i deres evige “cassino spil”, som i sidste ende kun kan lande, som et stort “NUL”. Spørgsmålet, er så bare: Hvor “NULLET” lander, og cassinospillet fortsætter, og med ordene: Hvem bliver den næste, som kan betale?. Når den næste, så ikke kan findes, så betaler “fælleskaberne” gladeligt, også lidt vemodigt, med tanken om,at en “fællesskabs ond”, af udenforstående er blevet brudt.

  16. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Jørgen Christensen, 19. december 2012 kl. 18:54

    Tak for din forældet julenisse retorik angående samfundsviden!…Nu er det jo således at DSB altid kan bruges som spydspids(deres forvaltere er jo de sidste l1 år under deres mest katostrofale historiske tid, blevet valgt af de borgerlige selv- tagere af statsgoder fra landet under vko”…, da halvdelen af befolkningen-forresten dem der tjener dig dine penge!…må rejse med dem, da de ikke har råd til andet!…ja,ja,ja! Var de private firmaer ALLESAMMEN(læs store bogstaver der!) drevet som staten var vi allesammen ikke et lønslave folk, men frit bevægeligst,bedømmelig og lige folk…Ikke så usselt enddag…glædelig jul til dig i din menneskelige usselhed!!!

  17. Af georg christensen

    -

    Penge “tanker”?, har overtaget?

    Hvad er “penge” i grunden andet, som et “værdiformidlings” system?

    Et “system”, som, hvis “viljen” er tilstede, let kan ændres.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info