Venstrefløjens omvendte Robin Hood

Af Bent Winther 79

Det er lidt af et paradoks. Den unikke danske uddannelsesstøtte, SU, er uden sammenligning den offentlige overførselsindkomst, som er mest socialt skæv. Det er rent økonomisk en omvendt Robin Hood, som venstrefløjen endda forsvarer med næb og kløer. Når Enhedslisten og SF kæmper for at bevare ydelserne til de studerende intakt – inklusive seks års klippekort  på en videregående uddannelse – ligger der derfor andre hensyn bag end social udligning. Et kvalificeret gæt er, at det snarere handler om at bevare og behage partiernes yngre vælgere i landets universitetsbyer.

Statens Uddannelsesstøtte gives i højere grad til børn af velstillede forældre fra middelklassen. De uddanner sig mere og tager længere uddannelser. Dertil kommer en næsten lineær sammenhæng mellem uddannelsens længde og fremtidig indkomst: Jo højere indkomst, man kan se frem til i livet, des mere SU får man altså, fordi de med lange uddannelser i gennemsnit kommer til at tjene mest. Lagerarbejderen, butiksekspedienten  eller sosu-assistenten har altså ikke fået nogen synderlig andel i de omkring 17 milliarder kroner, der hvert år bruges på uddannelsesstøtte. Og de må dertil leve med en livsindkomst, der ligger betydeligt lavere end lægens og ingeniørens, som ud over at have fået en gratis uddannelse af det offentlige er blevet forsørget med uddannelsesydelser i op til seks år.

Så debatten om den reform af SU-systemet, som regeringen har bebudet, er af en anden karakter end den, der handler om dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. Det handler ikke om de svage, men om at tage fra dem, der ventes at komme til at klare sig selv senere i livet.  Når regeringen har bebudet, at alle universelle offentlige ydelser i disse år skal sættes til debat – børnecheck, gratis hjemmehjælp med videre – må det være svært ud fra den siddende regerings optik at argumentere for, at uddannelsesstøtten skulle være fredet.

Hvis en del af støtten i stedet gives som lån, som Skattekommissionen foreslog for tre år siden, vil der både være større social retfærdighed og et pres på den studerende for at blive hurtigere færdig og  vælge fag med gode jobmuligheder bagefter. Når Skattekommissionen med sit forslag netop ville bruge provenuet fra den sparede SU til at lette topskatten, var der den logik i det, at studielånene dermed blev nemmere at betale tilbage, og at de højtuddannede så at sige fik pengene igen senere i sparet skat. Ja, man kan næsten sige, at en omlægning af de sidste års SU til lån i sin konsekvens minder om den millionærskat, som S og SF gik til valg på i 2011, men aldrig fik gennemført.

På bare ti år er udgifterne til SU fordoblet. I 2001 løb udgifterne op i 8,4 milliarder kroner, mens de i 2012 var steget til 17 milliarder. Årsagen er, at flere tager en uddannelse, og det er positivt set med regeringens øjne. Men er det også samfundsøkonomisk en gevinst, eller motiverer SU-systemet til, at nogle bliver hængende længere end nødvendigt? Det er nogle af de analyser, man i øjeblikket er i fuld gang med i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Som eksperter i dag siger til Politiko, kommer man ikke uden om konkrete nedskæringer i enten satser eller perioder og antal klip, hvis man skal opnå det forventede provenu på to milliarder kroner. Bedre studievejledning og studietilrettelæggelse og den slags blødere tiltag for at få de unge hurtigere gennem studierne batter slet ikke nok. Ifølge Skattekommissionens beregninger kunne man til sammenligning spare sølle 750 millioner kroner ved at barbere seks års SU ned til fire. I forvejen er regeringen langt bagud i sin reformproces og mangler adskillige milliarder for at få kassen til at stemme i 2020. I løbet af foråret har man bebudet en ny økonomiske fremtidsplan for 2020,  så SU-udspillet kan meget vel ende med at udfordre den store gruppe af middelklasseunge og deres forældre.  Men emnet er aldeles sprængfarligt. Vælger regeringen at tage tyrene ved hornene og følge Skattekommissionens forslag, bliver det ikke uden voldsomme protester.

79 kommentarer RSS

  1. Af Oscar P.

    -

    søren sørensen skriver: ’Menneskeheden har altid forsørget sig selv’.
    Nu er det ikke fordi, jeg vil i en dialog med dig, om al dit rablende og sindssyge vrøvl; men det du skriver, er en sandhed med meget store modifikationer.
    Over halvdelen af Danmarks befolkning er på støtten – er det at forsørge sig selv?

  2. Af t. petersen

    -

    @Oscar P.

    Nu er det vist dig der rabler. Mennesket har arbejdet siden Adam og Eva blev smidt ud af Paradisets have – nogle vil endda gå så vidt som at sige, at det simpelthen var arbejdet, der gjorde aben til menneske.

    Det hænger naturligvis sammen med, at det er de menneskelige behov der er kilden til arbejdet og ikke kapitalisternes fremkomst i slutningen af 1700-tallet og deres profitbegær. Arbejdet eksisterer altså uafhængigt af om der findes kapitalister eller ej. Kapitalisme er jo blot en måde blandt mange at organisere samfundsproduktionen på.

    Faktisk har verden kun kendt til kapitalisme i et ganske kort tidsrum på et par hunderede år, og kapitalismen har kun været enerådende i en yderst begrænset del af verden i en ganske kort periode fra midten af 1800-tallet og frem til første verdenskrig.

    Kapitalismen er ikke kronen på noget værk. Den er en historisk epoke som på et tidspunkt rinder ud. Den er som nationalstaten en børnesygdom, og den slag sygdomme overvinder man med alderen. Om 500 år vil man grine ad neoliberalisterne og deres skolastiske argumenter for at legitimere deres egoisme og afsporede borgerlighed. Og afsporet borgerlighed er hvad der er tale om. Borgerlighed (hvis man overhovedet kan kalde den det) uden anstændighed og mådehold grundlagt på en gemen og barnlig forestilling om at livet mening er alles kamp mod alle.

    Det er naturligvis forstemmende, at alle ikke har lige meget, når alle har samme basale behov. Den tilfældighed der følger af om man fødes Burundi eller Belgien, og man ikke selv har valgt sine forældre og om man fødes under en høj- eller lavkonjunktur er naturligvis grundlæggende uretfærdig. Hertil kommer at 90% af verdens befolkning knap nok har saltet til et æg, uagtet at der er nok til alle, hvis det blot fordeles retfærdigt. Den slags uretfærdigheder er der jo ingen der vil finde sig i i længden, og derfor er den utæmmede kapitalisme og neoliberalismen på vej ud. Den vil ikke og kan ikke danne baggrund for en bæredygtig og langtidsholdbar borgerlighed.

  3. Af Axel Eriksen

    -

    “søren særensen”!

    Der er to ting, man kan arve: Enten lidt penge eller lidt forstand!

    Synd, at du ikke har arvet noget som helst!!!

  4. Af Oscar P.

    -

    t. petersen.
    Er det én ting vi kan være ganske sikre på, så er det kapitalismen overlevelse og gudskelov for det. Havde vi ikke den, stod vi stadig på stenalderniveauet.
    Det er ikke alle de på velfærdsbænken, der skaber noget som helst – tværtimod. Disse er som en parasit, de suger næring fra værten, uden at give noget igen.
    Misundelse er godt, det kan man bygge et samfund på; men ikke den negative Jantelovs misundelse, den er destruktiv.
    Skæbnen giver dig valget, men du skal selv træffe den. Skæbnen har ikke givet dig et fortabt liv, det har du selv sørget for. Da du opgav at kæmpe for et bedre liv.

    ’Socialismen er blevet en religion. Som de kristne taler om guds udvalgte folk, taler socialisterne om den udvalgte klasse. Men mens Herrens udvalgte syndede gang på gang, er arbejdsklassen ufejlbar’!
    Palle Lauring.

  5. Af Axel Eriksen

    -

    t.petersen!

    Naturligvis er jeg kapitalist – superkapitalist – efter din definition!

    Af produktionsmidler ejer jeg vel i enkeltdele over 1.000! Save, hammere, stemmejern, høvle, skruetrækkere, skruenøgler, rørtænger, bidetænger o.s.v. – samt noget elektrisk isenkram med masser af tilbehør!

    Dermed “udnytter” og “udbytter” jeg vel andre – fordi jeg selv bruger det – og ikke lader andre misbruge det.
    Den kapital, jeg har skrabet sammen, bliver belønnet med 3,5% i rente.
    Da hele “eventyret” begyndte var lånerenten 20-22%.

    Det er virkeligt fint, at være ældre “kapitalist” i Danmark!!

    Der er i sandhed nogle, der bliver udnyttede. Hvem det er – må blæse i vinden – men hvis det er rød østenvind blæser du vel bare med!

  6. Af Christian Henriksen

    -

    Det er FORKERT at graduere udeboendes SU efter forældres indtægt!! Det svare til at straffe studerende for forældrenes gøren og laden. Vi sætter heller ikke hele familien i fængsel hvis et af dets medlemmer dømmes for vold.

    SU er IKKE en omvendt Robin Hood!! Det er til gengæld den bedste investering det offentlige nogensinde har foretaget, med solide skatte betalinger som udbytte.

    Det er IKKE problematisk at veluddannedes børn bliver veluddannede! Det er derimod problematisk at ikke flere børn af uuddannede bliver veluddannede.

    Når dette er sagt så kan det udmærket være en god ide med en SU reform. Om det så skal være beskæring af fjumre år, omlægning til studielån eller begrænsning af indtjening ved siden af SU, vil jeg undlade at tage stilling til.

    Men man skal ikke forsøge at føre social politik vha SU.

  7. Af Carstem Norgaard

    -

    Jeg forsøger så desperat at bryde den sociale arv og få en uddannelse overhovedet. Hverkan af mine forældre har en gyldig videregående uddannelse på papiret, og jeg har 4 søskende.

    Den absolut eneste måde, det kan lade sig gøre på, er hvis SU’en eksisterer. Det faglige niveau, man kræver i dag, er langt højere end det, forfatteren og publikum over 30 år var vant til. Uden tvivl. Og vi er nået til et punkt, hvor eleverne må rette de stakkels lærere i basale IT-færdigheder, fordi det går så hurtigt, at nogle af dem ikke formår at omstille sig ordentligt.

    Husk på, at det er jer “voksne” og færdiguddannede, der kræver højere uddannelsesniveauer. Det er JER, ikke jeg, der stiller krav til mine kvalifikationer. I vil have, at uddannelse skal foregå på et niveau, der svarer til videnssamfundets, hvilke omstændigheder ikke lader sig sammenligne med jeres uddannelser fra før årtusindeskiftet.

    Et lån, som ender med at blive en livslang fadæse, kan ikke hjælpe mig med at bryde den sociale arv. Det er også en byrde for mine fremtidige børn. Så kan DE gå i gang med at bryde deres sociale arv.

    Der kan spares mange andre steder. Uddannelse er nok det allerværste i forhold til den danske vision om videnssamfund.

    Begynder man at skære løs i den, indrømmer man såmænd bare, at uddannelse ikke er så vigtigt anyway.

  8. Af Povl Petersen

    -

    Carstem Norgaard skriver: ’Det faglige niveau, man kræver i dag, er langt højere end det, forfatteren og publikum over 30 år var vant til’.
    Man kan ikke tale om et fagligt niveau i dag, det ligger så langt under, hvad der tidligere var krævet.
    Studenter eksamen svarer til det, der tidligere var kaldt Mellemskoleeksamen.
    Man fristes til at citerer Heraklit, som for 2500 år siden sagde: ’Alt flyder’.
    Danske akademikere kan stort set ikke få EU-job. Lande, vi normalt sammenligner os med, gør det bedre. Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet. Finner og Svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og Hollænderne er mere end fem gange bedre end Danskerne til at bestå EU’s adgangsprøver.
    Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken.
    Så kom ikke og tal om fagligt niveau, det er latterligt; men her som i resten af samfundet, er degenerationen på hastigt fremskridt..

  9. Af Axel Eriksen

    -

    @ Carstem Norgaard!

    Al ære værd med dine uddannelsesønsker!

    Der må være noget at bryde. Forældre uden viden om prævention har frembragt 5 børn – og et har de givet navnet: Carstem!

    Men et så usædvanligt navn er muligvis en væsentlig ballast!

  10. Af Axel Eriksen

    -

    @ Povl Petersen!

    Fagligt niveau generelt i dag: En by i Rusland beliggende 1.000 verst øst for Ural!

    Og så spørges der undrende: Hvad er “verst” og “Ural” – ja, find selv ud af det!

  11. Af Søren Pedersn

    -

    …..hold nu op, Bent Winter….

    Intet af det du skriver giver jo mening.

    Lavede du sanity-tjekket inden du skrev dit indlæg? Nej, vel?

    Men lad mig så prøve: Hvis vi afskaffer SU’en, er det så – for at blive i din logik – til mindst ulempe for børn af rige forældre, eller børn af fattige forældre?

    Hint: Prøv at tænke på USA. Og er det ikke nok, s forstil dig at vi både afskaffer SU’en og indfører brugerbetaling….

    Det er (meget) muligt, at selve det at tage en videregående uddannelse er socialt skævt fordelt, og det er i givet fald da et samfundmæssigt problem. Men derfra, og så til at SU-diskussionen som gidsel i den sammenhæng, det er simpelthen så langt ude….

  12. Af t. petersen

    -

    @Erik Jørgensen

    Det er naturligvis ikke de lediges skyld at kapitalismen – endnu engang – er i krise og kapitalisterne og det offentlige ikke vil gøre brug af hele arbejdsstyrken.

    Kapitalister og dem i arbejde må under de omstændigheder naturligvis være solidariske med dem, der står udenfor. De har vi et af verdens mest effektive skattesystemer til at sikre, og det står næppe til at ændre om så en lille gruppe af psykologiske egoister piber eller synger.

    Befolkningen ønsker nemlig klart at vi holder fast i den skandinaviske velfærdsmodel, så vi har et samfund hvor få har for meget og færre har for lidt. Et samfund som f. eks. det dysfunktionelle USA, hvor nød og fattigdom er dagens orden for en stor gruppe mennesker og al profit ender hos en lille ekstremt rig overklasse er der ingen der ønsker sig i Skandinavien (bortset fra som sagt en lille gruppe psykologiske egoister).

  13. Af Erik Jørgensen

    -

    t. petersen. Du skriver: ’psykologiske egoister’.
    Jeg går ud fra, du mener alle disse ’gøgeungerne’ – uden at genere disse – der sidder på velfærdbænken og skræpper: Gi’ os, vi vil ha’, vi kræver, det er vores ret ikke at arbejde, hvis vi ikke gider!
    Tag nu en tur til USA, inden du udtaler dig så skråsikkert. Der er som her, de der vil, får igen mere ud af det, uden at skulle dele ud til alle ’gøgeungerne’.

  14. Af Jens Hansen

    -

    En Søren Pedersn skriver: ’Kapitalister og dem i arbejde må under de omstændigheder naturligvis være solidariske med dem, der står udenfor’.

    Hvor står dette skrevet? Hvem er det, der skriger på solidaritet, dem ude på arbejdspladserne, næppe – ihvertfald ikke der, hvor jeg arbejder – men sådan er der så meget.
    Der er ingen, der er blevet lovet, de blot kan blive siddende på den dertil indrettede. Mennesket er en del af naturen, den stærke overlever, sådan skal det også være, ellers kan man ikke opbygge et godt og stærkt samfund, der skal have en chance for at overleve, hvad det danske næppe gør, hvis dette ta’ selv bord fortsætter.
    Vi har så tydeligt set, hvordan der er gået dine ’ønskelande’, de måtte lukke!
    Husk DDR, der måtte bygge en mur, for at holde på egne undersåtter, og holde vesterlændinge ude, for de ikke skulle se, hvor elendigt livet og tilværelsen var.

  15. Af søren sørensen

    -

    Der er to ting, man kan arve: Enten lidt penge eller lidt forstand!
    Synd, at du ikke har arvet noget som helst!!!
    Skrevet af Axel Eriksen, 15. januar 2013 kl. 21:09

    Der er to ting men kan arve, Mit flotte udseende eller måske bare dit….
    Og et stort bankende hjerte for sine medmennesker via ordentlige forældre….
    Alt andet er ligegyldig!

    Skrevet af Jens Hansen, 16. januar 2013 kl. 19:21
    som en tilhørende de psykiske svage men fysiske stærke(en gang ihvertfald!), har du jo problemer ved at adskille de to og deres forskellige muligheder…skidt og kanel,muligheder og levet forståelse via udsyn af andre kulture,samfund og systemer, er dog altsammen relateret her! God kaffe!

  16. Af Jette Hansen

    -

    Synes man mangler at stille det helt åbenlyse spørgsmål: Hvis målet er at spare penge på et overordnet plan, altså finde 2. mia som man kan bruge på noget andet, synes det mærkeligt at man skynder på studerende for at blive færdige når de “blot” koster staten 5700 kr om måneden plus den årlige”takst” til skolen, end at at have dem siddende på dimmitend dagpenge i op til to år pga. arbejdsmarkedets nuværende lunkne status?

  17. Af Axel Eriksen

    -

    @ s s!

    Dit “flotte udseende” – ja visse kan jo leve højt på det!

    Dit “store bankende hjerte for dine medmennesker”. Hvordan kan den store bankende muskel skelne mellem mennesker, så nogle bliver “medmennesker” og de resterende 10% ikke???

  18. Af Niels Olesen

    -

    Logik?

    Den lettelse i topskatten, som skulle komme de studerende tilgode, når de en gang skal tilbagebetale deres løn, kommer jo ikke de studerende tilgode. Den vil der i mod gavne alle dem, der har rigeligt p.t. Medmindre du, BW, mener at topskattelettelsen først skal træde i kraft om otte-ti år, og du kan garantere, at der er råd til den til den tid, men det kan du eller andre næppe.

  19. Af Niels Olesen

    -

    deres lån:)

  20. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Olesen!

    Nej garantier på det område er lige så værdiløse som S-SF´s valgløfter i 2011!

  21. Af Niels Olesen

    -

    Ja, men i givet fald må kommende studerende jo lære at glæde sig på andres vegne, hvis det skulle blive som her ønsket:) Det er også en god øvelse for alle, der ikke er blandt dem, som sidder på flæsket i forvejen.

  22. Af Gun-hilde Af Børsen

    -

    Hvem tror du i grunden skulle kunne betale for venstrefløjens overførselsindkomster, hvis der ikke fandtes uddannede mennesker i Danmark?
    Desuden er de fleste jo rødvins socialister i Enhedslisten og SF med en meget udviklet sans for at nalle til sig af vore fælles skattekroner -hehe, man ska ikke være naiv!!

  23. Af Henrik Nielsen

    -

    Utroligt så mange uintelligente indlæg der er som følge af denne artikel.

    Folk som ikke har prøvet det tror åbenbart at man lever som en konge af SU – DET GØR MAN IKKE!!! Men det er en fantastisk hjælp.

    Hvis man fjerner SUen vil færre unge søge SU – fordi det vil simpelthen være for uoverskuelig. SOm 17-18 årig har man ikke det bedste økonomiske overblik, og hvis man får valget mellem at tage en kortere uddannelse / fag med elevløn kontra en lang uddannelse hvor man får stiftet en stor gæld, vil flertallet nok vælge den første mulighed.

    Fatter folk ikke snart at vores store styrke i Danmark er hjernerne som render rundt i et frit samfund og har flere FREMRAGENDE muligheder for at udvikle uafhængigt af ens arv og tarv?? SU er et storartet hjælpemiddel til at sørge for at vi har veluddannede mennesker som holder Danmark i spidsen.

    Den SU som staten giver de studerende bliver rigeligt tilbagebetalt af størstedelen som gennemfører studiet.

  24. Af Henrik Nielsen

    -

    Lige en rettelse til ovenstående – “hvis man fjerne SUen vil færre unge søge ind på videregående uddannelser”

  25. Af Jens Hansen

    -

    Henrik Nielsen skriver: “hvis man fjerne SUen vil færre unge søge ind på videregående uddannelser”.
    Dette ville nok være en fordel, så ville kun de – der har en chance for at klare sig – søge ind. I dag er der alt for mange, der aldrig skulle have været optaget. Dette ses så tydeligt af den meget store frafaldsprocent.
    Der burde nok være en optagelsesprøve, så kun de, der måske kan læse og skrive, blev optaget. Spøg til side, der skal gøres noget ved uddannelserne på div. universiteter, vel de får ikke det bedste materiale at arbejde med, dette må og skal ændres.
    Undersøgelser har vist, at der i Europa er dobbelt så mange som i USA, der mener, at ’fremgang i tilværelsen beror i vidt omfang på udefrakommende kræfter, vi ingen indflydelse har på’. Det er det, der fører til den opfattelse, at det er samfundets skyld, hvis noget går galt, og at egen indsats og eget ansvar ikke er afgørende og nødvendig. Det er det, der skaber offerrollen.
    Der var engang, hvor de danske uddannelser var velfungerende og efterlignelsesværdige. Det kan de blive igen, men ikke uden en kulturændring med krav om indsats, krav om at tage ansvar og mærkbare konsekvenser for dem, der ikke lever op til det’.
    Man fristes til at citerer Heraklit, som for 2500 år siden sagde: ’Alt flyder’.
    Danske akademikere kan stort set ikke få EU-job. Lande, vi normalt sammenligner os med, gør det bedre. Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet. Finner og Svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og Hollænderne er mere end fem gange bedre end Danskerne til at bestå EU’s adgangsprøver.
    Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken.

  26. Af Kurt Jørgensen

    -

    Det er fuldkommen korrekt, at de største nydere af SU er mennesker, der senere i livet kommer til at tjene mange penge. Selvom man erstatter en del af SU med studielån, er tilbagebetaling en belastning, idet der jo kun er fradrag for renterne.

    En god løsning kunne være, at erstatte en del af SU og studielån med en slags “lønforskud” med fuld skattepligt, men samtidg med fuld fradragsret ved senere tilbagebetaling.

  27. Af Maradona Isho

    -

    Uden at være decideret tilhænger af SU, skal man også have det med at SU’en til unge får forbruget til at kære i højere gear. Hvis man gennemfører reformer hvor SU’en skæres væk for at give skattelettelse i toppen, så vil det unægtelig resultere i mindre forbrug, for de velstillede har tendens til at spare, imens de ”fattige” studerende spenderer hele beløbet på det nødvendige.

    Ovenstående betyder næppe at undertegnede ikke synes at de rigeste bliver beskattet højt nok. – De ved jeg at de gør i et land som DK med et progressivt skattesystem og med et lavt gini-tal.

    Jeg er blot usikker på om det kloge i at røre ved SU’en.

    Maradona Isho

  28. Af Maradona Isho

    -

    Der skulle havde stået “køre”, ikke “kære”.

  29. Af Anders Madsen

    -

    Det er en forkert indgangsvinkel at se SU på. Det handler ikke om svage kontra selvhjulpne, eller rig kontra fattig.
    SU skal opfattes som en investering fra statens side.

    Hvis SU laves om til lån som skal betales tilbage, så burde kontanthjælpen få samme betingelse.
    Alle dem der mener SU’en burde afskaffes burde prøve at leve for de sølle 5700 kr. som SU’en er FØR skat i en måned (held og lykke).
    Hvis man satte kontanthjælpen ned på SU-niveau, så ville helvede bryde løs.

    Tjek desuden priser på studiebøger.
    Tjek desuden priser på offentlig transport. (Der gives kun studenterrabat på offentlig transport i KBH hvis man rejser mere end 4 zoner).

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info