Terror og tre andre grunde til at det bliver et ja

Af Bent Winther 115

Der er to uger til. Det bliver et tæt løb. Nej-siden haler ind, og der bliver som altid ved danske EU-afstemninger kamp til stregen. Men der er fire grunde til, at det nok alligevel ender med et knebent ja til at ændre retsforbeholdet ved folkeafstemningen 3. december. Den vigtigste er den utryghed, som terroren har skabt.

Og for helgarderingens skyld, er der også en en enkelt vægtig pil  der peger i modsat retning – mod et nej.

 

1. Terroren i Paris styrker ja-siden

Det internationale politisamarbejde arbejder på højtryk i disse dage med forhøjet beredskab og intensiveret overvågning. I sådan en terrortid er det svært at trænge igennem med argumentet om, at vi skal søge andre og mere usikre veje til at være fuldt og helt med i Europol, som er et uundværligt redskab for dansk politik. Udenrigsminister Kristian Jensen var lidt for hurtig til at lave koblingen mellem terror og afstemning i et tweet, så det kom til at virke kynisk. Men han har ret i, at der er en sammenhæng.

 

2. Er mistilliden virkelig så stor?

Spørgsmålet er, om nej-sidens absolutte kongeargument kan holde til de sidste ugers trykprøve i en hed valgkamp? Nej-sidens vigtigste trumf er, at man ikke kan stole på Folketingets ja-partier. De spiller med fordækte kort og lover noget, de ikke vil kunne holde. Når Venstre, Socialdemokraterne, de Konservative, de Radikale og SF siger, at de i fremtiden ikke vil vedtage retsakter, der vedrører EUs fælles asyl- og indvandrerpolitik, så kan man ikke stole på deres ord, mener nej-siden. Og når statsministeren med tilslutning fra Socialdemokraterne og de øvrige ja-partier lover en folkeafstemning, hvis et flertal på et tidspunkt måtte ønske, at vi tilslutter os EUs politik på udlændingeområdet, så kan man heller ikke tage det for gode varer. En tilvalgsordning, som den vi skal stemme om, er en glidebane og den fælles asyl- og indvandrerpolitik vil ifølge nej-partierne blive sneget ind ad bagdøren før eller siden. Hvor mange vælgere køber den? Nok er mistilliden til politikerne voksende, og påstanden vil formentlig vinde en vis genklang, men kun i begrænsede dele af befolkningen. I 22 år er der trods alt blevet vogtet nidkært over de danske EU-forbehold. Og i dag er både Venstre og Socialdemokraterne hardlinere i udlændingepolitikken. Vil de kaste sig ud i et historisk løftebrud, som vil betyde, at der kommer flere flygtninge  til Danmark? Det bliver op ad bakke at argumentere for.

 

3. Er der et politisamarbejde efter et nej?

Et nej er i modsætning til ved tidligere afstemninger ikke lig med status quo. Som altid handler en stor del af EU-afstemningen om, hvad et nej egentlig betyder, og her er bevisbyrden flyttet over på nej-siden. Begge sider argumenterer med, at man skal stemme henholdsvis ja og nej, hvis man er i tvivl. Det er der nemlig fire ud af 10, der er. Da det blev et nej ved afstemningen om euroen i 2000, var det ja-siden, som skulle argumentere for, at et nej ville nedkalde alverdens ulykker over Danmark, og det lykkedes som bekendt ikke. Og ulykkerne udeblev. Men et nej 3. december betyder rent faktisk, at Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet, fordi det overgår til at blive overstatsligt, og der kan Danmark med sit forbehold ikke være med. Ni ud af ti danskere vil forblive i Europol, og i valgkampen vil det europæiske politisamarbejde af ja-siden blive hævet op på siden af Vorherre, så ingen er i tvivl om, at pædofili, narkosmugling, menneskehandel og forbryderbander i den kriminelle underverden vil have frit spil uden dansk medlemskab af Europol. Og det er op til nej-siden at forklare og bevise, at Danmark kan blive i Europol på samme vilkår som i dag med parallelaftaler eller andet efter et nej. Og det har allerede vist sig svært.

 

4. Messerschmidt er stækket

Dansk Folkeparti er svækket politisk efter valget og nej-siden splittet. Morten Messerschmidt som fik et kanonvalg til EU-Parlamentet sidste år, er hårdt ramt af en bilagssag, som har pillet en del af glansen af ham. Formand Kristian Thulesen Dahl har overtaget kampagnen, mens Messerschmidt holdes i baggrunden. Samtidig har Dansk Folkeparti ikke helt fundet sine ben i det nye folketing efter valget. Som det største borgerlige parti er der mange forventninger til Thulesen Dahl og hans venner, men er man med Løkke eller imod? Opposition eller støtteparti? Samtidig er der langtfra enighed på nej-siden. Liberal Alliances kampagne virker halvhjertet, og toppen af partiet er tidligere radikale og inkarnerede EU-tilhængere. Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU vil slet ikke med i Europol, men EL så gerne en fælles, solidarisk fordeling af flygtninge i EU med dansk deltagelse. Og det er i hvert fald ikke foreneligt med et nej. De fire nej-partier er dog gået sammen om en aftale, hvor man lover en ny folkeafstemning, hvis det bliver et nej, og hvis Danmark ikke kan få en parallelaftale om Europol. En afstemning kun om politisamarbejdet.

Og til sidst en begrundelse, der går stik imod de tre. Det bliver et nej, fordi EU lige nu overordnet set er et hamrende upopulært og kriseramt projekt. Briterne skal inden for de næste år stemme om at træde ud. Flygtningekrisen har man ingen holdbar løsning på, mens asylsøgere strømmer til Europa i tusindvis. Eurokrisen viste, at hele det monetære samarbejde kunne brase sammen på grund af enkelte landes udisciplinerede overforbrug i Sydeuropa. Mange vil stemme nej for at sikre, at Danmark holder sig langt væk fra alt, hvad der handler om EU. Og måske også for at give EU en begmand. Hvis debatten kommer til at handle om mere eller mindre EU, og hvem der skal bestemme – København eller Bruxelles – så vinder nej-siden.

115 kommentarer RSS

  1. Af Hul igennem?

    -

    Så lige en rumæner køre forbi med en cykelanhænger; nu står han og roder i genboens affaldscontainer-
    for ca 20 minutter siden var der cykelrumænere der rodede i den samme container-
    !
    Stem NEJ

  2. Af Hul igennem?

    -

    2

  3. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ Jesper Lund – 20. november 2015 22:27
    Det ville jeg nu ikke lægge ret meget i. Snarere ville jeg se til Norges erfaringer med parallelaftaler.
    Men når højtrangerende folk i Bruxelles på forhånd afviser en dansk parallelaftale med Europol, vil jeg heller ikke affeje det som valgkampspropaganda eller simple sure opstød.
    Som sagt, Danmark bliver den lille partner i forholdet, hvis der laves en parallelaftale med Europol. Det bliver Danmark, som kommer til EU og beder om samarbejde, ikke omvendt.
    Og som sagt, det EU som nejsigerne har udmalet som et monster, forvandler sig ikke blot til venlig gavegiver, fordi nejsigerne ønsker eller håber det. Der bliver et krav om modydelser fra dansk side.
    Når EU så indtager det udgangspunkt, at en parallelaftale slet ikke er mulig, er det advarsel om, at der skal komme reelle modydelser fra dansk side for, at det bliver til noget.
    Det er der, at jeg mener, at nejsiden har et forklaringsproblem.
    Hvis de ønsker det, kan nejsigerne få EU reduceret til en lille hård kerne, med resten af Europa i rollen som tilknyttede lande gennem bilaterale aftaler. Det er sådan, et gammeldags stormagtssystem virker. Stormagten som en sol, hvorom småstaterne kredser som planeter og satellitter.
    Så kan Danmark gøre alle sine nødvendige indrømmelser “frivilligt”, ligesom det romerske senat i kejsertiden med stor præcision selv gættede og opfyldte kejserens ønsker allerede inden han havde bekendtgjort dem.
    Jeg foretrækker et Europa, hvor alle landene – så vidt muligt – er med og deler både ansvar og indflydelse og har ligeværdig retslig status inden for samarbejdet.

  4. Af P. Torbensen

    -

    Citat.Jeg foretrækker et Europa,hvor alle landene-så vidt muligt-er med og deler både ansvar og indflydelse og har ligeværdigt retslig status inden for samarbejdet.citat slut.

    Et meget smukt ønske-men realiteterne ser ganske anderledes ud,i praxis bestemmer Merkel og Tyskland og der er ingen dårlig politisk smag i munden fra den kant,måske lige Seehofer og Bayern som har stillet spørgsmålet om det ikke var bedre,at de trådte ud af
    bundes landene.

    Tyskland og Merkel optræder utroligt arrogant-måske hunden ligger begravet i deres fortids historie med 11 mill døde i tyske koncentrationslejre (1933-1945).

    Men skal Europa lide under deres dårlige samvittighed som er ved at smadre og opløse Europa?

  5. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    Indlæg hænger

  6. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ P. Torbensen – 21. november 2015 15:47
    Den interne kritik mod Merkels flygtningepolitik har længe været voksende i Tyskland og i hendes eget parti CDU.
    For mit vedkommende mistede jeg respekten for damen allerede tilbage i januar-februar, på grund af den måde, som hun håndterede situationen i Ukraine på. Det var for svagt fra hendes side, efter min mening.
    At den økonomiske krise med euroen i Grækenland ikke kom helt ud af kontrol, er ikke Merkels, men hendes partifælle, finansminister Schäubles fortjeneste. Det var ham, som stod fast, da det virkelig gjaldt. Hun fedtspillede selv, imens en venstreorienteret international opinion med diverse popøkonomer i spidsen kørte en smædekampagne mod Schäuble personligt. Det rørte ikke Schäuble, for han er en hærdet mand som har siddet årtier i rullestol efter et mordforsøg på ham.

  7. Af hektor heimlich

    -

    Tro ikke på de betalte demagoger: stem nej, hvis du ikke vil at vort land trækkes endnu længere ind i Schengen!

  8. Af p jensen

    -

    Ja, stem nej til mere union, inden Danmark bliver ødelagt. Læs bogen “EU = Europas Fjende/Undergang”. Se under “ældre kommentarer”.

  9. Af Hul igennem?

    -

    Sandheden er ilde hørt-
    Det bliver et NEJ

  10. Af E. Larsen

    -

    Tre ønsker for 2016 til gavn for et demokratisk Danmark kan vende tilbage:
    1. NEJ d. 3. december.
    2. Krav om folkeafstemning om EU, Grænsekontrol , Schengen.
    3. Ændring af grænsen for valg til folketinget fra 2% til 10%.
    Det første forsøger medier, TV og levebrødspolitikerne – lige nu med Venstre i spidsen at kæmpe imod.
    Det andet er jo som det første – pamperne skal jo alle have år og løn fra Bruxelles, hvis de ryger ud af folketinget.
    Og det tredje bliver nok det sværeste at få igennem – ikke af befolkningen – men af de politiske partier, hvor så K, Alternativet, LA, R, SF og lige nu sikkert V ville ryge ud
    (Men ingen kan forbyde os at drømme, danske drømme som disse.)

  11. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Selvfølgelig bliver det et ja den 3.dec. Ikke kun fordi det er det fornuftigste, men også fordi det vil være et æselspark til fremmedhaderne, EU-haderne og politikerhaderne i dansk folkeparti, trykkefrihedsselskabet, Krarupklanen og hele det øvrige slæng af nulliteter.

    Det måtte jo komme på et eller andet tidspunkt, og tidspunktet kunne ikke være bedre valgt. Den rystende svage regering støttet af det mest vakkelvorne støtteparti nogensinde er allerede nu så langt ude i tovene, at det stød som et ja kan medføre, vil sende dansk folkeparti ud af funktion for evigt. Alene det er værd at stemme ja til.

  12. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ Uffe Staulund – 20. november 2015 22:37
    Europol bliver finansieret over EU’s generelle budget.
    I det tilfælde at det bliver et nej og Danmark forlader Europol, kan det have flere mulige konsekvenser, evt. en blanding mellem dem. For eksempel:
    1. Danmark betaler alligevel til Europol som om vi var medlem, men får til gengæld andre modydelser, f.eks. en gunstig parallelaftale med Europol.
    2. Det danske nettobidrag til EU’s budget fortsætter uændret, men Europol-delen overføres til andre EU-formål.
    3. Det danske nettobidrag til EU’s budget reduceres svarende til bortfaldet af Europol-delen.
    Det var omkring 1992, at EU-budgettet begyndte at blive underskudsgivende for Danmark, dvs. at Danmark fra da af blev nettoyder i stedet for nettomodtager i forhold til EU.
    Det skyldes nok i høj grad EU’s landbrugsreformer, som fandt sted efter ca. 1990, med omlægning fra produktionsstøtte til arealstøtte.
    I den forstand har du ret – siden 1990’erne har EU-medlemskabet, meget snævert betragtet, været en dårlig forretning for Danmark.

  13. Af E. Larsen

    -

    Tak igen Jørgen V. Madsen! Alle der har læst bare eet eneste indlæg fra din “kommunistiske stol” vil naturligvis så sige NEJ. Hvad en person som du anbefaler er den største reklame overhovedet for et NEJ. Endnu engang tak for din deltagelse. Tænk at du er enig med Pind, Løkke og Støjberg!!! Super.

  14. Af Kim P Olsen

    -

    JVM

    “Selvfølgelig bliver det et ja den 3.dec. “.

    Tjah, meningsmålingerne siger ellers dødt løb lige nu…

    En trøst for dig må være, at Danmarks skarpeste politiske kommentator, Søren Sørensen, deler din vurdering af udfaldet af afstemningen – ud fra samme saglige og respekterede analysemetode 🙂

  15. Af Erik Bresler

    -

    Den kloge statsmand og President, George W. Bush har næsten udtalt den om muligt endnu klogere Bent Winthers klare budskab:
    Enten er i med os, uden forbehold, eller i er med de pædofile!
    I rest my case.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info