Forbehold står til solen brænder ud

Af Bent Winther 22

Ethvert velopdragent barn ved, at man ikke skal bede mor og far om den samme ting igen, når man har fået et klart nej. Plageri belønnes ikke. Og to gange har de danske ja-partier sendt EU-forbehold til folkeafstemning. Først var det socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, der i 2000 ville have Danmark med i euroen, og i går var det venstremanden Lars Løkke Rasmussen, der ville have Danmark med i det retlige samarbejde I EU.

Og begge gange fik de et klart nej fra vælgerne – folkestyrets utilregnelige forældre.

Det betyder, at den aftale om Danmarks reducerede EU-medlemskab, som blev forhandlet på plads efter nej’et i juni 1992 med de fire danske forbehold, ikke bare er bibeholdt eller fortsat står ved magt. De står mejslet i granit. Det er svært om ikke umuligt at forestille sig, at nogen dansk regering i de næste mange år vil forsøge igen at udfordre vælgerne til en ny omgang folkeafstemning om et EU-forbehold. Den diskussion, som ellers altid har ligget et sted og luret på Christiansborg og indimellem finder vej til nye regeringers regeringsgrundlag, er nu lagt i graven. Måske holder de danske undtagelser ikke til »solen brænder ud«. Men det er tæt på.

Da Danmark endelig fik forhandlet de fire forbehold på plads i Edinburgh i december 1992, så Holger og konen kunne sige ja til Unionen, var mange meget lettede. De andre europæiske lande kunne gå videre med deres ratifikation af Maastrichttraktaten, hvis danskerne sagde ja, hvilket de gjorde den 18. maj året efter. Og den danske regering med Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen i spidsen var reddet ud af en meget besværlig situation.

Og de fire forbehold blev ikke opfattet som noget voldsomt stort offer fra ja-siden. Selv om ja-partierne selvfølgelig i valgkampen op til afstemning nummer to i 1993 havde blæst dem op til at være store og substantielle, så blev der hvisket i krogene, og nogen sagde det også højt, at de ikke betød så meget. Den fælles mønt, som på det tidspunkt stadig ikke havde fået noget navn, kunne man jo bare stemme om senere. Når først danskerne fandt ud af, at de med euroen ikke behøvede at veksle penge inden charterrejsen til Mallorca, så skulle de nok blive begejstrede for den fælles valuta. Forsvarssamarbejdet var slet ikke kommet i gang, og der var stadig store diskussioner om, hvordan det skulle passes ind i Nato-samarbejdet og den eksisterende forsvarsorganisation Vestunionen. Frankrig og Storbritannien trak i hver sin ende. Unionsborgerskabet blev aldrig en realitet som en erstatning for statsborgerskabet. Det blev præciseret med den næste EU-traktat fra Amsterdam. Og retsforbeholdet var jo netop udformet sådan, at det først ville få virkning, når samarbejdet blev overstatsligt. Og hvornår det ville ske – om nogensinde – vidste ingen.

I de 23 år der er gået, har EU udviklet sig meget – især i størrelse og antallet af medlemslande, og særligt på det økonomiske område er Unionen blevet stadigt tættere.

Forbeholdene holder i dag Danmark ude af store dele af EU-samarbejdet. Med nej’et i går er situationen for Danmark den, at vores placering i periferien er gjort permanent. De to vigtigste af forbeholdene er trykprøvet ved folke­afstemninger, og danskerne har sagt klart nej til at rokke ved dem – også efter, at de har set, hvad de indebærer. Det betyder, at aftalen fra Edinburgh i december 1993 nu får en helt anden guldrandet status. Det var ikke som nogen havde troet eller håbet på, nogle midlertidige lidt diffuse for­behold, som danskerne kunne lune sig ved, indtil de indså, hvad de gik glip af og kom på bedre tanker. De er nu en permanent mur, som er rejst over for Danmarks fulde deltagelse i EU.

Set i historisk lys kan man undre sig over, at ja-partierne ikke tog valgkampen mere alvorligt. Ingen af ja-partiernes valgkampmaskiner kom nogensinde for alvor op i gear, hverken når det gjaldt strategi, fintuning af argumenter eller bare volumen med hensyn til debatmøder, plakater og synlighed på gader og bytorve.  Det markante nej kommer til at stå i mange år. Nej’et og den halvhjertede indsats op til afstemningen kan ikke gøres om. Danskerne skal måske stemme om Europol og andre retsakter for at redde Danmark ud af et akut problem for politiet, men retsforbeholdet består og vil få større og større betydning og holde os væk fra flere og flere områder. Man vil ikke blot kunne prøve med en afstemning igen.

Den mulighed vil næppe opstå, før helt nye generationer af vælgere måske vil se på Danmarks EU-medlemskab med andre øjne. Og før EU igen bliver et projekt, som ikke er præget af krise, splittelse og ubeslutsomhed.

22 kommentarer RSS

  1. Af Søren Revser

    -

    Det var jo også derfor, at man forsøgte at udnytte det knap så farlige rets forbehold som løftestang til at franarre befolkningen deres demokratise indflydelse i al fremtid.

    Valget handlede jo netop ikke om pædofile eller andre forhold, hvor politiet ønsker samarbejde. Nej det handlede om at snyde Danskerne til at opgive deres demokratiske indflydelse.

    Og det er faktisk et meget alvorligt brud på de helt grundlæggende forhold i et demokrati.

    Demokrati virker ikke ude i anden eller tredje led. Det gennemskuede befolkningen heldigvis.
    Men nu udestår så oprydningen, i et folketing som har vist sig, at være alt andet end demokratisk orienteret og helt og aldeles ude af trit med befolkningen.

  2. Af Jørgen F.

    -

    Danelaw!

  3. Af Niels B. Larsen

    -

    En “EU-ekspert”, senioranalytiker Josef Janning fra tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin, mener, at EU-samarbejdet bryder sammen indenfor 10 år.

    Kunne vi dog blot være så heldige.

    Så kunne vi måske få det velfungerende EF tilbage!

    jyllands-posten.dk/international/europa/ECE8269771/Ekspert-EU-samarbejdet-bryder-sammen-inden-for-10-år/

  4. Af Søren Traneberg

    -

    F*ck EU og deres magtsyge tåber af en flok ignorante hanner – De har kun ét for øje – At fratage os alle, samtlige former for selvstændighed – Et centreret technocrat styre – Aldrig!

  5. Af Benny B

    -

    E-Utopien er blevet eksponeret.
    Nu må de liderlige føje sig og respektere demokratiet.
    Næste mål er at få styr på grænserne, visumpligten og få afvist alle såkaldte flygtninge, som har været gennem sikre lande.
    KOM SÅ IGANG!

  6. Af Jan Christensen

    -

    Forbeholdene behøver jo ikke betyde at vi ikke kan deltage i noget blot at beslutningen træffes i Danmark og at man kan udtræde, hvis der er flertal for det i folketinget. Det er i overensstemmelse med grundloven og forhindre ikke international samarbejde. Det er deponeringen af magt i EU ,der problemet og ikke samarbejde om konkrete fornuftige tiltag.
    Vi er nød til at kunne smide aftaler og politikkerne på porten, hvis nødvendigt ligesom man kan på andre områder. Alt andet er udemokratisk.

  7. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    “Og før EU igen bliver et projekt, som ikke er præget af krise, splittelse og ubeslutsomhed.” Denne sidste sætning i BW’s jeremiade er helt central: Det hjælper ikke på den dybe splittelse i befolkningen og mellem borgerne og politikerne at blive ved med at insistere på, at der er stemt forkert. Og det er jo det I gør, medier og meningsdannere, når I omtaler Nej’et som et resultat af Ja-partiernes dårlige kampagne, eller at danskerne har stemt om noget andet, end det der var emnet for Folkeafstemningen. Lad det være, at det er en grov undervurdering af vælgernes indsigt, det er vi så vant til. Meget værre er det, at det bidrager til den fortsatte mistillid til det politiske system og til medierne. Kunne I ikke i stedet prøve at vågne op til den virkelighed, vi andre befinder os i og adressere den omstændighed, at vi både på Ja- og Nej siden gerne vil samarbejdet med de øvrige europæiske lande, men vi vil ikkeblive ved med at afgive suverænitet og dermed fjerne os mere og mere fra demokratiet.

  8. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    Elisabeth Lindhardt
    “…at vi både på Ja- og Nej siden gerne vil samarbejdet med de øvrige europæiske lande, men vi vil ikke blive ved med at afgive suverænitet og dermed fjerne os mere og mere fra demokratiet.”

    Det bliver da umuligt at overbevise de andre 27 EU-lande om at vi gerne vil samarbejdet, når Danmark er det eneste EU-land med retsforhold. Du kan selvfølgelig håbe på at højreradikale partier i store EU-lande, f.eks. Marine Le Pens parti i Frankrig, vinder regeringsmagten og/eller Storbritannien melder sig ud af EU. Et nej har støttet disse kræfter. Men hvilket EU får vi så?

  9. Af Niels B. Larsen

    -

    Da jeg er på ufrivillig 24-timers ferie fra FB på grund af fremførsel af en af FB uønsket sandhed om muzzierne har jeg haft god tid til at fundere lidt over det stærkt velkomne nej den 3. december. Tillykke med det, danskere!

    Jeg er nået frem til, at nej’et skyldes flere årsager.

    For det første er det ikke en afvisning af Europol-samarbejdet, som vi gerne vil være en del af. Jeg er dog ikke enig med dem, som mener, at det er altafgørende for vort politis arbejdsevne. Der vil det nok være mere væsentligt at få styr på, hvem der vælter ind over EUs vidtåbne både ydre og indre grænser og en effektiv kontrol med, hvilke EU-landes borgere, som krydser grænsen. Må jeg stilfærdigt anbefale en konstant bevogtet grænse i overensstemmelse med, hvad et flertal af danskerne ønsker? Altså en skrotning af den allerede gennemhullede Schengen-aftale.

    Det er altså lettere at fange en tyveknægt med vognen fuld af tyvekoster, hvis vognen kontrolleres på grænsen fremfor at betjentene skal skue hunden på hårene på motorvejen sydpå! Og 5 minutters ventetid på grænsen kan de fleste vist leve med. I lufthavnen er der rigeligt 1½ times ventetid.

    For det andet er det helt evident, at befolkningen afviser de lalleglade flommeeuropæiske partiers ønske om “at komme tættere på kernen i EU”. Det VIL befolkningen ganske enkelt ikke! For jo mere EU, desto mindre demokrati. I EU er det højt sat 1.000 mennesker – Kommissionen, ministerrådet og parlamentets medlemmer – som suverænt afgør, hvad der er gældende lov. Befolkningerne bliver ALDRIG spurgt (bortset fra her i landet, hvor vi får lov til at komme med et lille pip ca. hvert 15. år). Det er IKKE demokrati. Det er fåmandsvælde – og det gik af mode for flere hundrede år siden. Hvad blev der af de festlige og højtsvungne ord om nærdemokrati – afgørelser så tæt på borgerne som muligt? Det glemte politikerne alt om, lige så snart den sidste sjus ved den lejlighed var slugt og før branderten forduftede igen. “Det glemmer de stupide bonderøver såmænd snart… hæh! vi tog sgu røåven på dem igen-igen!” Det gjorde I så ikke. Ikke på danskerne i det mindste!

    Men hvad skulle dog også bevæge veloplyste danskere til at ønske sig tættere på kernen af en union, hvor mutti Merkels ord – vor tids største forræder mod de europæiske befolkninger – er noget nær lov? Hvad skulle bevæge danskerne til at tro på politikernes åbenlyse løgne om, at “vi kan kun klare problemerne i fællesskab” når det gennem de seneste 3-4 måneder har vist sig, at fællesskabet bestemt ikke kan klare noget som helst i fællesskab, når det virkelig brænder på?

    Orbán ordnede problemet på rekordtid og fik udelukkende hårde ord og negativ omtale for at forsvare sit land og sin befolknings interesser.

    Vi kunne gøre det samme overnight. Vi kunne lukke grænsen. Kontrollere revl og krat. Afvise hver og én, som kommer uden papirer og returnere dem til Tyskland som hvad de er: illegale grænseoverskridere. Og vi kunne afvise alle, som søger asyl på den tysk-danske grænse med henvisning til, at Tyskland – hvor de allerede opholder sig – er et sikkert land. Vi behøver ikke modtage bare én eneste, som kommer sydfra. Og vi burde lade være med at gøre det. At andre EU-lande opfører sig himmelråbende stupidt er da ikke ensbetydende med, at vi også skal gøre det! EU er på folkevandringsområdet ikke en del af løsningen. EU er faktisk 95% af problemet! For som enkeltstående lande ville grænserne blive lukket hurtigere end en afghaner kan nå at hyle “asyl!”.

    For det tredie er tilliden til de EU-lalleglade partier helt i bund. Og ikke mindst tilliden til Venstre – godt hjulpet frem at Lars Løkkes særdeles dårlige dømmekraft og Carl Holsts umådelige pamperi og griskhed. Den slags sorte pletter i tyendebogen er svære at vaske af. Mere generelt har politikerne på borgen gennem mere end 40 år været betydeligt mere EU-liderlige end danskerne i gennemsnit. Det er, hvad det er, men det går ud over tilliden, når politikerne på alle mulige måder, herunder manipulation, løgn og slesk tale, forsøger at fedtspille deres egne ønsker om mere og mere EU igennem på trods af, at politikerne udmærket ved, at danskerne ikke vil ha’ mere, men mindre – meget mindre – EU. Helst kun EF.

    Forhåbentlig har alle I EU-leflende politikere nu lært lektien. Jeg tvivler, men I skal ha’ chancen for at vise, at jeg tager fejl.

    Ellers må I smides ud med det beskidte badevand!

  10. Af Jesper Hansen

    -

    Jeg er enig med Bent Winther. De fire forbehold er urørlige. De er jo et kompromis indgået efter at vi stemte nej til Maastrichttraktaten. Man går jo netop ikke på kompromis med et kompromis.
    Derfor er de fire forbehold at regne for en forfatning i forhold til dansk samarbejde med EU, i al tid fremover. Fra EU’s side kan en ny EU-traktat komme på tale, hvis eventuelle problemer skal løses, men en ny EU-traktat må i så fald ikke underminere Danmarks fire forbehold. En aftale er en aftale er en aftale. Bytte bytte købmand….

    Vi fik reddet vores fædreland på målstregen. Jeg er stolt af Danmark!

  11. Af Jørgen F.

    -

    “Jeg er stolt af Danmark!”

    Jeg er enig – de danske forbehold kan meget vel, hvis de kopieres, vise sig at fastholde England inde og måske også blive Norges mulighed for at træde ind.

    Og så er meget nået.

  12. Af Kirsten Rasmussen

    -

    Skulle vi nu ikke lige se, hvad englænderne finder ud af.
    Det kunne måske tænkes, at vi kunne koble os på der?
    En mulighed som måske ikke ville have eksisteret, hvis vi havde stemt ja i går?

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Bent Winther,

    “Set i historisk lys kan man undre sig over, at ja-partierne ikke tog valgkampen mere alvorligt,” skriver du; men når man ser tilbage, har det oftest været sådan. Når ja-siden er så tøvende og ubeslutsom, er det alt for let for nej-siden at komme med deres propaganda.

    Hvor stor var f.eks. opbakningen på ja-siden bag euro-kampagnen?

    Men i det hele taget er der noget deja-vu over hele denne kampagne og reaktionerne bagefter.

  14. Af Flemming Dahl

    -

    Nu skal man se og høre det sædvanlige pladder og bortfoklaringer fra Ja taber siden. Så fat det dog, danskerne vil ikke længere “ind til kernen” i EU. Vi vil være et selvstændigt, frit land, og så gerne lave det samarbejde, med frie europæiske stater, som vi selv ønsker.

  15. Af Peder Kruse

    -

    Oplysning om de fire forbehold, hentet fra EU oplysningen i 2014:

    “De fire forbehold:

    Det danske retsforbehold fra 1992 indebærer, at Danmark ikke deltager i det
    overstatslige EU-samarbejde om retlige og indre anliggender (RIA). Derimod
    deltager Danmark fuldt ud, når samarbejdet foregår på mellemstatsligt plan.

    Forbeholdet på forsvarsområdet betyder, at Danmark ikke kan stille militær
    kapacitet til rådighed for EU-ledede indsatser i konfliktområder.

    Danmark har bevaret kronen og Nationalbankens beføjelser, men står uden for
    den fælles mønt og de organer, der træffer beslutninger om pengepolitik i EU.

    Danmarks forbehold over for unionsborgerskabet blev indført for at garantere,
    at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med det
    nationale statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette.”

    Ovenstående tekst er nu fjernet på EU oplysningen. I wonder why.

    Retsforbeholdet stemte vi om igen i går. Det står endnu.

    Forsvarsforbeholdet står endnu.

    Euroforbeholdet er omgået siden Edinburgh aftalen. “…men står uden for
    den fælles mønt og de organer, der træffer beslutninger om pengepolitik i EU” Det eneste der er tilbage af dette forbehold er navnet på mønten. Vi er nu mere involveret i EUs pengepolitik end nogensinde. Vi har blandt mange andre detaljer stillet en garanti på 40 milliarder kroner som hjælp til at redde den mønt, vi har forbehold mod !

    Unionsborgerskabs forbeholdet blev fiflet væk, fordi unionsborgerskabet blev indført på linie med statsborgerskabet og ikke som en erstatning for dette, men læs lige teksten igen. “…blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med det nationale statsborgerskab…”

    På nogle punkter er Danmark en bananrepublik, men to af vore forbehold består stadig, og tak for det, venner.

  16. Af p jensen

    -

    Den MASSIVE indvandring der er i gang, og som lars uløkke lader fortsætte uden at foretage sig nogetsomhelst der er EFFEKTIVT…… kan ende i skrækkelige og MEGET UTRYGGE tilstande!! Velfærdsstaten og demokratiet risikerer at kollapse. Hvorfor er både V, K og S samt R mv. modstandere af at genoprette Danmarks landegrænser? Hvorfor vil de ikke kontrollere dem? Migranterne strømmer jo ind i titusindvis hver uge. Det kan ende i svenske tilstande om kort tid. (se netaviserne)

  17. Af Kim Bjerrehave

    -

    Holger K Nielsen, afstemningens store taber, vi andre bare til grin for statsministerens dårlige regnekundskaber.
    Som udgangspunkt, viste statsministeren, hvem der var imod, og afstemningen var afgjort på forhånd, men det skete ikke.
    Måske skal statsministeren næste gang bede : ikke partiet DF, om samarbejde, og indfri Danskernes frygt for det u-kendte, og indfri demokratiets fundament, nemlig samarbejde.
    Solen vor ven.Finn Vig

  18. Af Benny B

    -

    Kom så alle sammen – i kor!
    “Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå……”
    Og så dig Lemche, ja du har ganske sikkert mimet den hele livet, men en gang skal jo være den første.
    Dejligt at se, at det var de yngre generationer, der trak denne sejr hjem.
    Måske tager Danmark alligevel tusind år til som selvstændig nation.

  19. Af preben jensen

    -

    DANSKHEDEN VANDT ET VALG, MEN DANMARK HAR STADIG KURS MOD UHYGGELIGE SVENSKE OG RÆSKE TILSTANDE….

    Hvorfor bliver politikerne ved at snakke om at de ønsker en indsats mod den grænseoverskridende kriminalitet. Den er jo 100% afskaffet allerede da der ingen grænser er mere. Afskaffede og ikke-eksisterende grænser kan jo ikke overskrides. Men hvis grænserne var blevet bevaret, havde vi jo været fri for den situation hvor rumænske, bulgarske, spanske, italienske, polske, engelske, franske, tyske, balkanske, kinesiske, afrikanske, islamiske og arabiske tyvebander og mafiabander…… kan drøne rundt i hele Europa efter forgodtbefindende, og ind i og rundt i hele Danmark. Nu vil politikerne så lappe på deres borgerfjendske grænse-tåbeligheder med nogle bureaukrati- og IT-projekter kaldet interpol. Sandheden er at grænserne aldrig burde have været nedlagt/udraderet.

    Iøvrigt er det påfaldende så ivrigt og hyppigt DR er mikrofonholder for røde typer fra R og Enhedslisten og indvandringsindustrien. Tvangslicensen bør afskaffes.

    Og hvor går medierne ikke til stålet, nu hvor lars uløkke er afsløret som løftebryder og vatnisse/slaskedukke mht. den INVASION, FLODBØLGE, LAVINE, MASSEINDVANDRING, OVERTAGELSE, EROBRING, BESÆTTELSE…….DER ER I FULD GANG I DISSE DAGE!!

    DR snakker daglig om migranters og kulturfremmedes menneskerettigheder. Men danskernes MR snakker DR aldrig om. Og de seneste asociale angreb på folkepensionister, på boligejere, arbejdsløse, syge danskere og pårørende spørger man ikke lars uløkke ud om.

  20. Af preben jensen

    -

    Rettet udgave

    DANSKHEDEN VANDT ET VALG, MEN DANMARK HAR STADIG KURS MOD UHYGGELIGE SVENSKE OG GRÆSKE TILSTANDE….

    Hvorfor bliver politikerne ved at snakke om at de ønsker en indsats mod den grænseoverskridende kriminalitet. Den er jo 100% afskaffet allerede da der ingen grænser er mere. Afskaffede og ikke-eksisterende grænser kan jo ikke overskrides. Men hvis grænserne var blevet bevaret, havde vi jo været fri for den situation hvor rumænske, bulgarske, spanske, italienske, polske, engelske, franske, tyske, balkanske, kinesiske, afrikanske, islamiske og arabiske tyvebander og mafiabander…… kan drøne rundt i hele Europa efter forgodtbefindende, og ind i og rundt i hele Danmark. Nu vil politikerne så lappe på deres borgerfjendske grænse-tåbeligheder med nogle bureaukrati- og IT-projekter kaldet interpol. Sandheden er at grænserne aldrig burde have været nedlagt/udraderet. Snaphanen/180/urias og den korte fortæller mere herom. Og i modsætning til DR mener de ikke at kriminaliteten er evigt faldende, tværtimod fortæller de om voldsom og omfattende kriminalitet.

    Iøvrigt er det påfaldende så ivrigt og hyppigt DR er mikrofonholder for røde typer fra R og Enhedslisten og indvandringsindustrien. Tvangslicensen bør afskaffes.

    Og hvorfor går medierne ikke til stålet, nu hvor lars uløkke er afsløret som løftebryder og vatnisse/slaskedukke mht. den INVASION, FLODBØLGE, LAVINE, MASSEINDVANDRING, OVERTAGELSE, EROBRING, BESÆTTELSE…….DER ER I FULD GANG I DISSE DAGE!!

    DR snakker daglig om migranters og kulturfremmedes menneskerettigheder. Men danskernes MR snakker DR aldrig om. Og de seneste asociale angreb på folkepensionister, på boligejere, arbejdsløse, syge danskere og pårørende spørger man ikke lars uløkke ud om.

  21. Af T. sørensen

    -

    Denne regering skal nu udrede trådene. Kan den det? Vil den det? Grædekonen Søren Pind han har diskvalificeret sig selv. Snøvleudenrigsministeren har et tungt hjerte, som ikke slår for et nej og en løsning. Lille lars fra Græsted har fundet ud af nejet skyldes personsager.. Der tager han fejl. Han troede at hans bondesnuhed kunne narre danskerne. Den gik ikke. Konklusionen må være at vi ikke kan stole på at regeringen vil arbejde fuldhjerte for danskerne. Det kan meget vel være at regeringen skal væltes og andre tage over af Messerschmidt eller Skipper eller Samuelsen. Det har aldrig været god latin at lade ræve vogte gæs

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    BennyB,

    Hvad har dit indlæg med sagen at gøre, og hvad laver jeg i det?

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info