Administrerende direktør for Danmark

Af Bent Winther 39

Helle Thorning Schmidt brugte knap 11 år af sit liv i Folketinget. Få uger efter at hun var blevet valgt ind, blev hun formand for Socialdemokraterne. Seks år senere var hun statsminister, ni år efter var hun meget tæt på at blive præsident for Den Europæiske Union. Sidste sommer tabte hun så valget, magten og mistede statsministerposten. Ingen forventede at hun ville blive hængende i et parlament uden muligheder for avancement. Og her syv måneder senere er 49-årige Helle Thorning Schmidt så ude igen. Videre til et nyt topjob. Nu i Save the Children – en af verdens største humanitære organisationer. »Et drømmejob« efter eget udsagn.

Hurtigt ind, hurtigt ud og hurtigt videre. Helle Thorning-Schmidts nære allierede og fortrolige – daværende finansminister Bjarne Corydons karriere er endnu mere abrupt. Han var embedsmand og leder af Socialdemokraternes sekretariat, blev valgt til Folketinget i september 2011 og var blot et par uger senere landets kassemester og finansminister i Danmark. Et halvt år efter at SR-regeringen var stemt ud af ministerkontorerne, var 43-årige Bjarne Corydon videre til et topjob i det verdensomspændende konsulentfirma McKinsey. Hurtigt ind, hurtigt ud og hurtigt videre.

På den ene side understreger de to imponerende karriereforløb, at danske politikere er eftertragtede og så kvalificerede, at de kan overtage store internationale poster – Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær i NATO – dog først efter 31 år i Folketinget. Det kan man vælge at være stolt af, som når det går andre landsmænd godt på den internationale scene. Det siger noget om kvaliteten af danske toppolitikere. Men Thorning og Corydons exit er også et udtryk for, at politik er en karrierevej, og for mange en trædesten til noget andet. Man tager, hvad der byder sig til af muligheder, udfylder en rolle, løser en opgave og siger farvel igen. Toppolitikere og især statsministre skal i dag besidde så mange kvalifikationer, at posterne ikke adskiller sig væsentlig fra at være administrerende direktør i en stor virksomhed eller en stor organisation. De skal kunne lede, have karisma, værdier og holdninger, kunne håndtere kriser og kommunikere, skabe begejstring, være innovative og træffe hurtige beslutninger. Og de skal kunne forhandle og have ekstremt mange bolde i luften på en gang – for bare at nævne nogle af de nødvendige kvalifikationer. Derfor er afstanden ikke så stor mellem eliterne på topniveau.

Men hvad sker der, når politik ikke længere er et kald, men noget man uddanner sig til på Institut og statskundskab, når MF på visitkortet blot bliver nyt meriterende afsnit på det personlige CV? På den side ønsker de fleste sig ikke, at politikere gror fast og aldrig prøver andet end at gå rundt på Christiansborgs gange. De skal ud i virkeligheden. Men når en ministerpost opleves som et skridt på en karrierestige, skaber det distance til vælgerne. De forventer, at politik er mere end det, et kald, en indre drivkraft, en gerning, der først og fremmest udføres med hjertet med en grundfæstet ideologi, som ikke bare kan ændres efter, hvem der nu engang udbetaler månedslønnen. Den folkevalgte skal helt være ydmyge, selvopofrende og idealistiske. Og når de ikke er det, bliver billedet af den moderne karrierepolitiker på godt og ondt en af de mange søm, der sidder i ligkisten med politikernes troværdighed.

For Danmark er ikke en forretning eller en koncern. Og det måske kan se sådan ud, når man sidder i toppen af et ministerium og embedsmænd står klar med vigtige, presserende initiativer, men der findes ikke nogen »nødvendighedens politik,« som blot kan defineres ud fra økonomiske regneark. Politik består af valg og fravalg, at fordeling af knappe ressourcer, af interessekonflikter og værdier. Konkurrencestaten, som er et af de mest misforståede begreber i dansk politik, er ikke et politisk mål, men en beskrivelse af en tilstand. Og det er her, den administrerende direktør kommer til kort, og det er her politik ikke længere bare er en karrierevej. Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon og den regering, de stod i spidsen for, blev en betydningsfuld parentes i danmarkshistorien. Men de bliver næppe forbilleder for fremtidens politikere. Deres forhold til den magt, de havde mellem hænderne, blev for instrumentel og det var en af grundene til, at de tabte.

39 kommentarer RSS

  1. Af Jens H

    -

    Deres forhold til den magt, de havde mellem hænderne, blev for instrumentel og det var en af grundene til, at de tabte.
    Skriver Bent Winther.

    Løkke har ind til videre tabt to valg.
    Han er statsmister takket være et populistisk og fremmedfjendsk parti.

  2. Af t. sørensen

    -

    Helle Thorning var og er et selvovervurderende blålys. Hun vil ikke blive savnet.

  3. Af J. H

    -

    Deres forhold til den magt, de havde mellem hænderne, blev for instrumentel og det var en af grundene til, at de tabte.
    Skriver Bent Winther.

    Løkke har ind til videre tabt to valg.
    Han er kun statsmister takket være et populistisk og fremmedfjendsk parti.

  4. Af Søre.n sørensen

    -

    “red barnet” til Thorning, eller “skamfer barnet” LLR er for nogen svært at vælge imellem..
    Men der er altså stadig et spring imellem de to..

    Jeg tror at regeringen tabte pga. af Corydon. Hans Dong sager, og Mckinsey reportere til 100 millioner kr., for velfærdsstatens endelige,(og nu job der), blev for meget for mange røde vælgere, såvel som Dong og et utal af andre sager….Corydon tabte valget til blå blok..Nu får han sin korruptions betaling i Mckinsey ..

    Samtidig med regeringens flygtninge politik og åbne grænsepolitik….Sidste her dog ikke så åben som under lavKO regeringen, og vKO (som end fordoblet indvandringen ift. antallet lo året før!).

    Det næste valg bliver et blodbad for borgerlige, hvis socialdemokratiet fortsætter deres nye og langt strammere indvandringspolitik. En DF og S regering med Ø stemmere, rummer perspektiver og skal afprøves som sidste mulighed for at redde den fremtidige Danske model, som resten af verden er så jaloux på..

  5. Af Niels B. Larsen

    -

    Vi er lykkelige over at slippe af med det uduelige kvindemenneske. 🙂

    Og at hun var uduelig, kan man spørge diverse kommentatorer om. De er ret enige på det felt.

  6. Af Karl Nielsen

    -

    Og vi var endda advaret, som Carsten Jensen sagde for 10 år siden:

    “Helle Thorning-Schmidt er talentløs.”

    “I Danmark har Socialdemokratiet været igennem et meget ulykkeligt generationsskifte, hvor nogle store, markante og altdominerende personligheder er blevet afløst af en ny generation, der hverken har talent eller principper”.

    “Og for hvem ambitionerne ikke er politiske på landets vegne, men er private karriereambitioner. Ligesom man i en virksomhed gerne vil være direktør, så vil Helle Thorning-Schmidt gerne være statsminister”

    Eller som den gode gamle socialdemokrat, Torben Lund sagde:

    “Med Helle Thorning-Schmidt i spidsen har partiet fuldstændig manglet et politisk projekt. Der er ikke længere en sjæl, en indignation eller en lidenskab bag partiets politik. Der er kun magtsyge!”

    “Det er udtryk for hendes magtsyge og uduelighed. Jeg kender hende ret godt, og jeg ved, hvordan hun tænker”

    Og nu er det så vendekåben og hykleren Mette Frederiksen, der leder Socialdemokraterne – Mette har brugt det sidste år på at forkaste alt i udlændingepolitiken for at tækkes vælgerne og bevare muligheden for en statsminister post.

    Hykleriet kendte ingen grænser da Mette først proklamerede:

    “Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole, så snart der er problemer i folkeskolen”

    -Hvorefter Mette sendte sine egne børn i Privatskole med de berømte ord:

    “Hør nu her. Mine børn kommer i første række”

    Hvilket passer på alle de nævnte politikere – deres motto er:

    “Jeg kommer i første række”

  7. Af Tobias Rasmussen

    -

    “Administrerende direktør for Danmark” ser jeg og tænker at det nok er om Løkke, lederskab og at se længere end hvad politikere har for vane at gøre – noget der i den grad er efterspurgt for tiden.

    Men læser så at det handler om Thorning og Corydon og en lang smøre om et ligegyldigt eftermæle når landet, Europa og resten af verden står overfor seriøse udfordringer i 2016 – noget som 750 af verdens eksperter og topchefer for nyligt netop har dømt som det mest risikofyldte år nogensinde!

    Der kan netop savnes værktøjer, vision og disciplin fra en topchef i disse tider, specielt for et lille land der er afhængig af verdenen omkring os. I stedet gør man som man plejer – agerer i sidste øjeblik brandslukning, håber på godt vejr udenfor og fører ellers symbol politik udelukkende for at tække sine vælgere, for at beholde magten og for at blive valgt i næste valgperiode.

    En topchef derimod planlægger og budgetterer altid BÅDE kortsigtet og langsigtet i en strategisk, taktisk og operationel plan. Noget som er helt fraværende i det politiske miljø og som gør at man i sidste ende ikke er herre over de udfordringer man støder ind i som tiden går. Det kunne således netop være interessant at få en af topcheferne herhjemme til at overtage Løkkes position bare for en kort periode for det skriger landet på netop i takt med truende skyer i horisonten på en række områder.

    Udover flygtninge problematikken, er der således også det europæiske fællesskab, herunder det økonomiske fundament (50% af DKs BNP består af samhandel med udlandet), en voksende sikkerhedsrisiko og endelig voksende klima udfordringer.

    Det kunne derfor være interessant hvis DK kunne låne en Nils Smedegaard Andersen fra Maersk i bare et par uger til at få et uvildigt professionelt anderledes syn på DKs situation og retning.

  8. Af Claus T.

    -

    Jeg kan sagtens følge Bent Winther i hans beklagelse af, at så mange politikere hurtigt forlader politik til fordel for fx topjob i erhvervslivet eller internationale organisationer.
    Omvendt ville det vel også være problematisk med det, man uvenligt kalder levebrødspolitikere, altså folk der tilbringer hele deres voksne liv i politik?

    Og er disse politikere egentlig mere idealistiske end den første gruppe? De har jo deres politiske karriere at tænke på, mens “korttidspolitikerne” ikke behøver frygte vælgernes dom.

    Hvis man følger med i debatten på Facebook, Nationen og såmænd også Berlingskes blog, må man stilfærdigt konstatere, at det ikke er småting, man som politiker skal finde sig i.

    Så er det vel ikke så mærkeligt, at nogle af dem fristes af et lettere arbejdsliv og langt højere lønninger i erhvervslivet?

  9. Af Brian Jørgensen

    -

    Elskede den måde HT kiggede panisk og forvirret ud på rådgiveren efter et spørgsmål til hende på hendes ugentlige informations møde for statsministeriet, for så at bare gentage det samme som hun havde sagt en gang

    Helt blank, godt vi slap af med hende

  10. Af Jan Petersen

    -

    Politikere i Folketinget er idag rene administratorer af EU/FN-traktater. Det har vel ikke meget med en administrerende direktørs jobbeskrivelse at gøre?

  11. Af preben jensen

    -

    Det som Danmark og danskerne har brug for er politikere, journalister og borgere der ønsker at bevare og forsvare landet, og som ønsker at tjene og forsvare det danske folks værdier og interesser. Men hvor bliver de af? Foreløbig er de fremsynede, hæderlige, patriotiske og dansksindede kræfter så sjældne og svage, at vi alle kommer tættere og tættere på afgrunden. Den afgrund hvor nationer kan gå til grunde og forsvinde i vanære, skam og skændsel, kaos, vanvid og endeløs ondskab og råddenskab.

  12. Af preben jensen

    -

    Det kan kraftigt tilrådes at man læser de nye chokerende oplysninger der er fremkommet hos jalving og uhrskov, på snaphanen, 180 g, urias og den korte avis. (film om krig, mord og grov vold) Samt læs hos BT og Berlin geren. ( aa mund og artikler om terror/sverige/organiserede overfald/ invasionen/folkevandringen fra Afrika)

  13. Af Søre.n sørensen

    -

    Thorning blev set for, for anstændig for at kunne modtage en stor ledelse i en virksomhed eller parlementariske institution som Corydon, Vestager eller Fogh..

    Dette modtager men kun hvis man er dybt korrupt..Thorning måtte som ” kvart korrupt” nøjes med mindre..Borgerlige håner, skamfere altid barnet…Sådan en stilling kunne LLR eller AFR aldrig opnå,,

    llr kunne dog rejse list rundt med CGGG på første klasse på statens regning, mens fadbamsen beholdte sin ministerbil og venstres pressetjeneste betalte garderobe med årlige investeringer på 800.000 kr. i vedligeholdelse..Vistnok også frikort til lokale bodegaer mv.

    Mette bliver en stor statsminister, det er der ingen tvivl om..Langt større end både Thorning og Nyrup..vi går spændende tider i møde..

  14. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Vel meningen at ‘ Save the Children’ skulle redde børn, og ikke redde Helle Thorning, hvordan er det muligt en hjælpeorganisation, de penge der skulle gå til børn, istedet borte i skyhøje lønninger, en Helle Thorning går ikke på almindelig mindsteløn eller ved frivilligt arbejde, går ud fra at mindst 1000 børn årligt kunne reddes, om ikke Helle Thorning istedet forsvandt med pengene!

  15. Af Søren revser

    -

    Det har altid været sådan i politik, at det er vennerne og ikke evnerne der afgør hvor man havner.

    Men Lad os trøste os med, at i denne stilling er det jo nok begrænset hvor store ulykker hun kan lave.

    Det er straks værre med Løkke. Han hærger jo videre uanset hvad det demokratiske system tilsagde,

  16. Af Jesper Lund Jesper Lund

    -

    Vores demokrati skal selvfølgelig have plads til korttidspolitikerne. Det, der kan være problemet med især korttidspolitikerne, er, at de i deres politiske virke har en skjult dagsorden, som går ud på at fremme deres karriere efter deres politiske virke. Det kan følgelig også være et problem for langtidspolitikere, f.eks med Foghs post i Nato som belønning for Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

  17. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt arbejder Fogh idag som seniorrådgiver for Boston Consulting Group med kunder som forsvarsministerier og våben producenter som speciale. Sgu da en meget god personlig karriere. OK Foghs CV har kostet Danmark dyrt. Men der er gode penge at tjene på iscenesat krig og terror, verdens skatteydere betaler!

  18. Af P Christensen

    -

    Var der ikke mere passende at f.eks. Andreas Kam blev formand for “Red Barnet”? 😉

  19. Af Ole Rasmussen

    -

    Tankevækkende indlæg Claus T. Levebrødspolitikere er blevet et skældsord, men hvad forestiller man sig elles? At politik kun er for dem, de har så store formuer, at de i et per år eller mere kan lege politik uden for alvor at tjene penge (og sådan var det engang) – men er det dem, vi gerne vil regeres af+

  20. Af Piw Ramflu Rosehæk

    -

    Kan vi ikke snart få nogle mennesker fra arbejderklassen i det folketing. Jeg er træt af alle de forkælede overklasse pattebørn. Næææh lad os få nogle rigtige kvinder og mænd til fadet. Nogen som har prøvet det hårde liv. Mennesker fra stenbroen. Mænd med hår i røven og kvinder med kussehår op af armene. JA TAK !

  21. Af p jensen

    -

    Hvad med at læse 14.48 og 15.35/15.44 mv. ovenfor.

  22. Af Uffe Staulund

    -

    Administrerende direktør for Danmark. Hvem vil være det?

    Personer i erhvervslivet vil sikkert have sig det betakket. Ikke fordi lønnen ikke er god nok eller prestigen ikke er høj.

    Problemet er, at det er et Sisyfos arbejde, at være statsminister i Danmark, på grund af den ‘Danske Model’.

    Den danske model foreskriver højeskatter, som så kan fordeles efter politikernes love og forordninger.

    Danmark har været delt i to dele, og spærregrænsen er for lav, det er et af problemerne.

    Den lave spærregrænse betyder, at der kommer alt mange partier i folketinget, og de er så heldige, at de er tungen på vægtskålen, hele tiden.

    Det andet problem er at der er for mange pladser i Folketinget. Det giver plads til for mange fantaster og do-good’er (dem som vil frelse heleverden for skatteyderpenge).

    Der kan for tiden ikke regres i Danmark, uden der er en cirkusartist eller en cykellist uden modvind med i forliget.

  23. Af r. vangkilde

    -

    POLITIKEREN ER SELVISCENESÆTTER ! – SELFIE kan pynte sig med demokratiets fælles gratis værdier. – Forretningen Danmark har ingen dækningsbidrag, fordi de aktiver ydere er mennesker, der må betale til fællesskabet, igennem ydelser til velfærd, hvor der ikke er nogen øvre grænse, og derfor vælter det ind nye mennesker (asyl-flygtninge og øv-rige) fra andre dele af den globale fællesskab, og handler ikke om rig-fattig.
    Politikeren behøver ikke at bruge sine hænder, politik er ren teori ELLER, sagt på en anden måde (enhver idiot har forstand på politik), og er demokratiet et fællesskab med laveste fællesnævner.

  24. Af Jesper Løber

    -

    Husk! Landets statsminister er blot Borgmester i kommunen Danmark.
    Derudover må man sige at mange år efter murens fald er det lykkedes stort set alle partier i folketinget at indføre nærmest kommunistiske tilstande i kommunen Danmark – øh hvad?
    Jo, vi har fuldstændig ensrettet hele den offentlige sektor fra Skagen til Gedser, den største centraliseringebølge der aldrig er set før i et demokratisk samfund.
    Afvikling af nærdemokrati ved indførelse af slutresultats politik indenfor stort set alle felter af den politiske skala.
    Styring og kontrol af medier og journalisme,
    Indført en overvågnings politik der lader Stasi stå tilbage som en amatør forening – og jeg kunne blive ved.
    En totalitarisme indført af højtuddannede professionelle politiker som har glem alt det vigtige.
    Lad mig sige det som det er – Det var ikke det der var meningen med den Demokratiske tanke.
    Er der noget der vil gøre os fattige og dumme så er det at fortsætte denne vej.

  25. Af Ole Lund

    -

    Forstemmende læsning – igen.

    Jeg ser i dag en førsteklasses nedgøring af Helle Thorning-Schmidt. På lederside i JP.
    En utilsløret tilsvining af en afgået statsminister, som gjorde det.
    Højredrejningen i dansk politik er til at få øje på, og kommentarerne her i denne sammenhæng bekræfter kun det indtryk.
    Enhver regering i Danmark må læne sig op ad andre i det politiske spil. Når og hvis
    det ikke længere måtte være tilfældet, så er demokratiet ikke længere til stede.
    Vi er som danskere udfordret – som andre vesteuropæiske nationer – men vi skal
    ikke forfalde til nemme, selviske og mere eller mindre “slimede” løsninger.
    Kultur er blot en tynd fernis, som let fjernes med valgte midler. Nogen vil helst,
    at man går i “krybdyrhjernen” og finder løsningerne der. Så er alt på spil. Anstændigheden ikke mindst.

  26. Af Hannibal Olsen

    -

    Hovedproblemet med magt er, at den stiger folk til hovedet. Når man er blevet sat i en position, hvor man kan bestemme meget, tror man, efter lidt tid, at det lissom er “naturgivet” og “retfærdigt” at man har denne magt. Det leder til at folk der er valgt af os andre betragter sig som vores herrer i stedet for, som de jo faktisk er, vores tjenere. Lidt samme mekanik gælder for dem af os der er ansat med udbetaling fra den fælles konto. Man kan ikke rigtigt forstå at man til enhver tid skal stå til regnskab for sin gøren og laden, fordi man efter lidt tid kommer til at føle sig som en myndighed der står over dem man faktisk er ansat af. Det er altsammen naturlige mekanikker, som aldrig går væk, og som kun kan holdes i skak gennem maksimal tvungen åbenhed, kontrol og hyppig udskiftning.

    En struktur der har formået at snige sig uden om disse reguleringer er politiske partier. Det er stadig lukkede private klubber, men de står på stemmesedlen. Det er et grundproblem. Hvis man vil stå på en stemmeseddel, skal alle regnskaber, referater, møder og medlemslister være offentlige, ellers er man ikke en del af vores fælles styre.

  27. Af A. Jensen

    -

    KARL NIELSEN – 14. JANUAR 2016 15:35.
    Hvordan kan du i din analyse af Thorning bruge Torben Lund.
    Han er blevet smidt ud af partiet for at være illoyal, når du beskriver
    en person, er det vigtig at du har kendskab til denne person.
    Helle Thorning fik 47 mandater ved sidste valg,
    ham der blev statsminister tabte 13 mandater.
    Det resultat som Lars Løkke kunne opnå, er så ringe, at det
    aldrig før er set i Dansk politik.
    Når du har så ringe en politisk forståelse for politik,
    kan jeg da godt forstå, at du stemmer på Dansk Folkeparti.

  28. Af s.øren s.ørensen

    -

    Regeringen er i frit fald..Ved et valg idag ville rød blok vinde..S og DF kunne alene lede landet snarest..

  29. Af Jan Johansen

    -

    Bliver de to nu/snart forhenværende politikere meget andet end to ubetydelige paranteser i dansk politik? Den ene bar sig tåbeligt ad med hans lidt for kreative forhold til Goldmann Sachs og hans amatøragtige nedbrydning af den danske folkeskole. Den anden snød i skat og løj sig til skattefrihed for sin mand. På den politiske bane lagde hun sig fladt ned for De Radikale og førte borgerlig politik. Socialdemokrat har hun aldrig været, og det bliver hun heller ikke. Jo, hvis der er penge i det!

  30. Af Benny Bjævermose

    -

    Meget kan man sige om Thorning, men hun var god til at fordele ministerpensioner til vennerne.

    Så var der selvfølgelig skattesagerne, som mærkeligt nok er glemt af alle, men det var da mærkeligt, at Erling Andersen, den tidligere DSU formand, satte sig selv i spidsen for arbejdsgruppen, der gennemførte en praksisændring, som frikendte Thorning parret for noget, en anden var blevet dømt for.

    De der DSU formænd har det med at være uldne i kanten, hvem glemmer ikke Brødeskov, som viste sig at være en løgner.

  31. Af Jan Johansen

    -

    Næh, du kan tro nej, Benny Bjævermose. Helle Thorning-Schmidts skattesager, hendes egen og mandens, er ikke glemt. Det var så groft, at man kan undre sig over, at Socialdemokraterne overhovedet ville bruge hende som partiets statsministerkandidat, men det fortæller måske en hel del om det parti. Man kan også undre sig over, at paraplyorganisationen Red Barnet International ikke har taget oplysninger på den dame, før de ansatte hende på en så betydningsfuld post. Problemet er, at hendes ansættelse måske kan skade organisationen på sigt.

    Hvad angår praksisændringen, som blev gennemført forud for Stephen Kinnocks skattesag (Helle Thorning-Schmidts mand), har du fuldstændig ret. Hvordan kunne Erling Andersen, den tidligere chef for SKAT i København, overhovedet slippe afsted med at gennemføre omtalte praksisændring, som i øvrigt blev gennemført med repræsentanter fra Skatteministeriet og det uden at melde ændringen ud til alle andre skattemyndigheder i Danmark. Det betød jo netop, at andre skatteydere kom i en alvorlig klemme i omkring 2 år. En familie med en lignende skattesag som Helle Thorning-Schmidts mand blev endda sigtet for grov skatteunddragelse og idømt en enorm millionbøde og 6 års fængsel. De blev først frikendt efter 2 år – og hold nu fast – med direkte henvisning til frikendelsen af Helle Thorning-Schmidts mand. Ja, vist var det horribelt, men takket være meget dygtigt advokatarbejde lykkedes det at redde omtalte familie på målstregen. Tænk lige igennem, hvor katastrofalt det kunne være gået, hvis man havde opretholdt denne absurde forskelsbehandling!

  32. Af Jan Johansen

    -

    Benny Bjæverskov

    Ja til dit første afsnit. Det var en grotesk affære hver gang. Måske handlede det mest af alt om at pleje sit eget ego og i den forbindelse komme tæt på kongehuset. Det ku’ jo være?

    Skattesagerne er på ingen måde glemt, hverken hendes egen eller mandens, men du bemærkede vel, at partikammeraten, som du omtaler ved navns nævnelse blev forflyttet til en anden stilling i etaten, hvor han kort efter blev forfremmet. Også grotesk, både snyderiet og løgnene og ikke mindst etatens håndtering af skattesagerne.

    Til dit sidste afsnit har jeg et ændringsforslag: Ret “uldne” til flossede. Det er endnu mere rammende for omtalte person, der også viste sig at være en løgner.

  33. Af Jan Johansen

    -

    Undskyld til Benny Bjævermose. Jeg kom til at omskrive dit navn.

  34. Af søre.n Sørensen

    -

    Nok endnu mærkelige at ingen blev henrettet, da venstre forsøgte at kuppe sig til statsmagten dagen før et folketingsvalg, da de frigav Thornings mands skattepapirer..I andre lande er det så groft landsforræderi, at de ville være blevet skudt på stedet. Og dødsstraffen skulle have været genindført midlertidigt , til denne lejlighed..

    I gamle dage, vil der have været en helt special mishandling klar til dem der. I dag får sådanne landsforrædere blot et rap over nallerne..Ikke engang fængselsstraf kunne det blive til..Hvilket peger på at hele systemet er bundråddent og de sidder og beskytter hinanden alle der.

  35. Af Benny Bjævermose

    -

    Jan Johansen- 17. januar 2016 11:35
    Nemlig, grotesk at han blev forfremmet efter det, som åbenlyst lignede bestillings arbejde.
    Det som også undre er, at historien aldrig rigtigt blev dækket med den alvor, som den burde i pressen.
    Det var kun BT. som beskæftigede sig seriøst med emnet.
    Den reelle skandale i skandalen var skatteschefens rolle.

  36. Af Lars Petersen

    -

    @ Bent Winther.

    MAGEN TIL TOTAL-MASSIV, SYSTEM-LIDERLIG INHABILITET, OG KONSEKVENS-IDIOTI FRA DIG.

    Til alt held for os begge, er dit indlæg denne gang SÅ massivt system indavlet idiotisk, at det
    ganske enkelt ville kræve FOR mange bogstaver at komme dit misforstået teater igennem..

  37. Af Helge Nørager

    -

    For nogen tid siden rejste en formand for et partis ungdomsafdeling til Afghanistan, og levere penge til indkøb af AK47’er, til den lokale krigsherre.
    Han blev fotograferet.
    Han er statsminister.

    Det er ikke sådan med de formænd for partiers ungdomsforeninger……

  38. Af Lars Petersen

    -

    TIL: T. JENSEN – CHEFREDAKTØR BERLINGSKE: (1-2)

    Alt for mange artikler på Berlingske, enten ignorerer, og/eller føre system-betalerne bag lyset

    Seneste skud på Berlingske´s system-liderlige stamme, omhandler foreningsmedlemmernes
    hjemmelavede gager, samt arbejdstider, hvortil Berlingskes amatør Christiansborg journalist,
    Sanni Jensen, begår en total fakta-forladt, manipulativ, og borger-bedragerisk artikel herom..

    F.eks. henviser artiklen til Statens egen, og dermed åbenlyst inhabile, og ligegyldige “KORA”,
    som fra første færd, fortier og forskønner, hvilket selv et kvikt barn, eller dum voksen kan se.

    KORAs bestyrelse er udpeget af social & indenrigsministeren via finansministeren, sundheds
    -ministeren, KL, Danske Regioner, uddannelses- og forskningsinstitutioner og medarbejdere.

    DEN ÅBENLYST INHABILE BESTYRELSE BESTÅR AF:
    * Professor Nina Smith (formand), Institut for Økonomi, Aarhus Universitet (en Hækkerup)
    * Direktør Kristian Heunicke (næstformand), KL.
    * Afdelingschef Rikke Margrethe Friis (næstformand), Danske Regioner
    * Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Social- og Indenrigsministeriet
    * Afdelingschef Søren Hartmann Hede, Finansministeriet
    * Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundheds- og Ældreministeriet
    * Professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
    * Institutleder Lotte Jensen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
    * Professor Jan Erik Askildsen, Institutt for Økonomi, Universitetet i Bergen
    * Projektchef Christina Holm-Petersen (medarbejderrepræsentant), KORA

  39. Af søre.n Sørensen

    -

    Ja nogen sjove billeder med llr når han aflevere våben til terrorister..Gud vide hvor mange af de penge han også afleveret i kontanter forsvandt undervejs?

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info