Lukkethed forpester dansk politik

Af Bent Winther 58

Nu blev de misvisende tal i landbrugspakken opdaget. Og det var godt. Men de fleste tænker vel på alle de gange, hvor lignende beregninger ikke bliver afsløret. Det handler om tillid, og hvor ville mange politiske kriser kunne undgås, hvis ikke det danske embedsapparat var så ekstremt lukket – det mest lukkede og hemmelighedsfulde i Norden.

Den velvoksne mørklægning i centraladministrationen, som blandt andet er et resultat af den seneste stramning af offentlighedsloven i 2013, har vist sig at være gift for tilliden mellem ministre, Folketinget og offentligheden. I dag bruger danske embedsmænd, lige fra Skat til Justitsministeriet, masser af ressourcer på at holde sager skjult – dokumenter, rapporter, notater, »ministerbetjening«, lovforberedende arbejde.

Man afviser at svare, nægter indsigt, og svarer udenom, når medlemmer af Folketinget forsøger kaste lys over en sag. Og jo mere der bliver mørkelagt, des mindre stoler vælgerne på, at der er rent mel i posen. Sådan er det bare. Og ingen kan være i tvivl om, at tillidskrisen mellem politikere og vælgere i dag er monstrøs og måske ligefrem truende for folkestyret.

I denne uge stod eksemplerne i kø. Mest iøjnefaldende er naturligvis den sag, der truer regeringens liv og miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen ministerposten. Tænk hvis ministeren fra dag ét havde inviteret pressen, oppositionen, Rasmus Jarlov og alle, der havde lyst, ind i ministeriet, åbnet for alle notater, computere og mail, stillet centrale embedsmænd til rådighed for spørgsmål og så videre.

Havde man tændt fuldt lys i det lukkede rum, var krisen måske blevet undgået. Eller også var den for alvor eksploderet, fordi skeletterne var væltet ud af skabet. Det er ikke til at vide. Men det som åbenhed og gennemsigtighed i en administration kan, er at disciplinere og holde embedsmænd og alle andre på dydens smalle vej.

Det var også i denne uge, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) endelig fremlagde et regnestykke for, hvad udflytningen af knap 4000 statslige arbejdspladser kommer til at koste.

Ingen i offentligheden har dog kunnet få indsigt i det grundlag, beregningerne er foretaget på, eller i de indberetninger, som de enkelte ministerier har foretaget i sagen. Det er mørkelagt, og først da man i regeringen havde brugt knap en måned på at massere tallene, blev et samlet regnskab lagt frem. Én milliard kroner koster det i runde tal. Kan vi stole på det? Er det en objektiv og nøgtern embedsmandsberegning, eller har der været en finger med i spillet fra en minister, som gerne vil have tallene til at se pæne ud. Det finder vi forhåbentlig ud af en dag.

Det tredje eksempel fra ugen, der nu truer med at udvikle sig til en krise, er justitsminister Søren Pinds forsøg på at hemmeligholde 70.000 dokumenter om grundlaget for krigene i Irak og Afghanistan, som allerede er udleveret til den nu nedlagte Irak-kommission. Liberal Alliance har stillet et beslutningsforslag om offentliggørelse af de 14 år gamle papirer, som støttes af et flertal i Folketinget. Men om justitsministeren vil efterleve Folketinget, er stadig uvist. Hvad forsøger regeringen at skjule? Er det virkelig »rigets sikkerhed« og »hensynet til fremmede magter« der er på spil på hver eneste ark?

Skadalesager og ministerstorme er taget til over de senere år. De er blevet en del af danskenes TV-underholdning. Hvad har de nu fundet på? Den tidligere Thorning-regering gik fra krise til krise, ministre blev skiftet ud en for en. Nu ser det ud til, at Lars Løkke Rasmussens regering gør det samme. Det er altså ikke et spørgsmål om regeringens farve, men snarere en kombination af de parlamentariske styrkeforhold og en åbenlys systemfejl i forholdet mellem politikere, embedsmænd og medier.

Med stramningen af offentlighedsloven, mens Morten Bødskov (S) var justitsminister, blev der indsat en paragraf, som næsten kan bruges til at holde alt hemmeligt. Undtaget for offentlighed er »interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem: 1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder. 2) Forskellige ministerier,« hedder det. Man må antage, at kontorcheferne med de formuleringer griner hele vejen ned til makulatoren, når de giver deres rutinemæssige afslag på aktindsigt.

Offentlighedsloven var en fejl, og alle lider under den. Det må stå mere og mere klart. Den forpester det politiske klima og tvinger medierne ud i utraditionelle metoder og konfrontationer for at komme nærmere sandheden, og embedsmændene stilles i en helt urimelig situation, fordi de hele tiden skal forklare, at de ikke har manipuleret.

Når man lukker af for offentlig kontrol med mulig magtmisbrug, vil der være en tendens til at alle ser magtmisbrug overalt. Hvis der var større adgang til de omhyggeligt krypterede computere på Slotsholmen ville meget se anderledes ud.

 

58 kommentarer RSS

  1. Af tage andersen

    -

    Hvis man vil forstå hvorfor flere og flere nu mener at TITANIC-DANMARK er ved at synke, bør man læse de alternative netavisers dystre nyheder og alarmerende/chokerende oplysninger.

  2. Af Henrik Knage

    -

    Lars Løkke forpester hele Danmark – skrid Løkke og lad Eva stå. Det bliver jo alligevel enden på den sang, og din sidste omgang som formand.

  3. Af Henrik Knage

    -

    Venstreregeringen bliver mere og mere interessant, som tiden går. Først stod der “Strid om dansk våbeneksport til Saudi Arabien”, men nu står der noget andet. Hvis det er det første udsagn som er rigtigt, kan det kun foregå som mellemled – også kaldet “Stråmand”, i og med at Danmark officielt ikke er våbenproudserende, men godt kan være mellemhandler. Den er giftig.

    Så har vi en Lars Løkke der går og kikker ned i jorden, for at finde svar. Men det er ikke nede i jorden svarene findes.

    Hvad med at importere 179 tomme olietønder fra Saudi Arabien – med låg. Stil dem på række på Christiansborg Slotsplads, i en bue så de danner en monsterskabelon som til en panfløjte fra Tibet. Smid dem i én for én – svejs låget på efter tur, med en TIG svejser – skiv LORT udenpå hver enkelt tønde- og dump dem – enten på Statens Museum For Kunst – eller midt i Middelhavet.

  4. Af Henrik Knage

    -

    TIG svejsning det står for “Tungsten (Wolfram) Interaktiv Gas) alias Argon 🙂

    Det kan også blandes med Co2 . Man kan svejse i sølvpapir med sådan noget isenkram 🙂

  5. Af Benny b

    -

    Kloge åge Steen Hildebrandt interviewes om demokratiets krise.
    http://www.b.dk/nationalt/demokratiet-er-smukt-men-afmaegtigt
    Desværre går der lidt meget Sverige og radikaler med skyklapper i den.

    ” Særligt klimaforandringerne og de deraf følgende udfordringer som krige, flygtningestrømme og fattigdom, ligger Steen Hildebrandt på sinde.”
    Han siger bla.
    “Fordi, siger forskerne, fortsætter klimaforandringerne i det nuværende tempo, vil det skabe fattigdom, vejrkatastrofer og flygtningestrømme i et apokalyptisk omfang:”

    Ja, dem kender vi godt og det er jo også rigtigt, at det bliver varmere, men du nævner ikke klodens og specielt Afrikas befolkningstilvækst overhovedet.
    Siden 1950 er Afrikas befolkning blevet sådan ca. fem doblet.

    VI GENTAGER, FEMDOBLET PÅ 65 ÅR!

    Kære Steen Hildebrandt kunne det være muligt, at den femdoblede Afrikanske befolkning har indflydelse på ” krige, flygtningestrømme og fattigdom” i regionen ?

    Jeg ved godt, at du ikke lytter til sådan en bums som mig, men nu når du er en af landets fremmeste tænkere, så er det da mærkeligt, at du ikke nævner dette med et eneste ord.

    De kloge er blevet gale og vi har borgerkrig inden 10 år

  6. Af Clara Føns

    -

    Benny B
    Hvis du citerer, så må du citere, hvad Hildebrandt sagde og ikke det journalisten udtrykker, at Hildebrandt havde givet udtryk for. Så citer jornalisten, det ville være mere korrekt, ellers er citatet ukorrekt.

  7. Af Benny B

    -

    Clara Føns
    Når selv du forstår sammenhængen, er der vist ikke brug for yderligere forklaringer.
    Desuden har du jo vist, at når du skal gengive udsagn, bliver det til løgnagtige fordrejninger.
    Du er den sidste i verden, som kan belære nogen om etik.

  8. Af Lars Petersen

    -

    @ Bent Winther.

    Hvorfor tier din avis vedr. minister eftervederlaget som udløses endnu engang, når i ved at
    befolk. er stik tossede over selv samme.. Hvorfor graver i jeres egen grav, ved evigt at fortie ?.

    Hvor bliver konfrontationen af, mht. at man ikke tør røre vælgergruppen, bestående af godt
    220.000 førtidspensionister, og på hvilken åbenlyse baggrund, har sørget for at disse dels kan
    score 72,5% mere end bistandshjælpen, samt kan tjene ekstra 74.300 kr. uden modregning..

    Hvorfor konfrontere din avis ikke, at disse førtidspensionister, tilmed kan tjene ud over de
    +74.300 kr., blot imod kun at få trukket 30% af den 72,5% højere førtidspension, og hvorfor
    konfrontere i ikke, at disse, (skønt de er erklæret uarbejdsdygtige), tilmed kan starte egen
    virksomhed, og dermed (via skattekroners backup), kan smadre markedet for alle de andre ?.

    Og hvorfor konfrontere i ikke, at førtidspensionerne, absolut NUL arbejdsmæssig anciennitet
    indeholder, hvormed alt fra Somaliland, og så fremdeles, kan score voldsomme ydelser, som
    er højere, end fx. en person med 20, eller 30 års arbejdsindsats, og dermed skatte bet. bag sig.

    Jeg kan ved gud grød ikke vente på jeres svinske, altødelæggende mikrofonmagt er stækket

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info