Følger Danmark briterne ud af EU?

Af Bent Winther 34

Det er ikke svært at forestille sig, at briterne stemmer nej til juni, og premierminister David Cameron må trække Storbritannien ud af EU. Måske er det ligefrem det mest sandsynlige. Det vil formentlig påføre Unionen endnu en krise oven på eurokrisen og flygtningekrisen. De keder sig ikke i Bruxelles. Men EU skal nok også overleve »brexit«. Spørgsmålet er, hvor det efterlader Danmark.

Debatten vil komme. Skal vi følge med briterne ud, ligesom vi meldte os ind sammen i 1972? Ja-partierne i Folketinget vil svare nej med syv streger under. ­Danmark hører hjemme i EU, men kan de argumentere med overbevisning? Venstres EU-politik er i dag helt uklar og indeholder så mange modsætninger, at det er svært at se for sig, at det er statsminister Lars Løkke Rasmussen, der skal tage førertrøjen i forsvaret for EU. Er man i tvivl, så læs Berlingskes journalist Morten Crones interview med Morten Løkkegaard her i POLITIKO i dag.

På den ene side mener Venstre, at Danmark skal så tæt på EUs kerne som muligt, på den anden side stiller man sig lige bag den britiske premierminister i hans forsøg på at gøre EU til et løsere samarbejde.

Venstres gruppe i EU-parlamentet er reduceret til en enmandshær efter Jens Rohdes afgang.  Spidskandidaten fra sidste EU-valg, Ulla Tørnæs, er trukket hjem som minister og erstattet af Morten Løkkegaard. I interviewet bliver han spurgt, om ikke der er brug for et nyt fundament for Venstres EU-politik, og han svarer: »Det er for voldsomt at sige. Vi mener, at vi skal være tæt på kernen af EU. Men kernen af EU har flyttet sig og flytter sig stadig. Som parti er vi nødt til at tage bestik af det. Det er svært for en stor gammel organisation – og for alle traditionelle ansvarlige partier – at flytte sig, når kernen ændrer sig.«

Et svar, der rummer lige dele erkendelse af, at noget er helt galt og almindelig sort snak. Hvis man har en ambition om at være tæt på EUs kerne, er kursen ligetil. Så er man med i det vigtigste forpligtende overstatslige samarbejde. Kernelande er med i euroen, Schengen, det retlige samarbejde herunder Europol og forsvars­samarbejdet. Den kerne i EU flytter sig ikke. Så hvis Lars Løkke Rasmussen mener det, som står i den seneste EU-aftale mellem ja-partierne, så skal han arbejde for, at Danmark er med i euroen, at de øvrige forbehold bliver ophævet, og han skal droppe sin flirt med Cameron.

Hvordan havnede Venstres EU-politik i rodet? Det store skifte i Venstre bliver ofte tidsfæstet til dengang, hvor Anders Fogh Rasmussen tog over efter Uffe Ellemann-Jensen, og EU-sokkerne blev lagt på hylden. Og der skete ganske rigtigt nogle forandringer i slutningen af 1990erne på det symbolske plan. Men det afgørende skridt mod en ny position fandt sted, da Lars Løkke Rasmussen og Venstres ledelse i opposition besluttede at gøre velfærdsturisme og børnecheck til EU-borgere i Danmark til en indenrigspolitisk slagmark forud for valget til Europa-Parlamentet for to år siden.

Rent økonomisk er og var der ikke noget problem med velfærdsturisme. Og ingen kunne være i tvivl om, at reglerne ikke kunne ændres nationalt uden at forskelsbehandle danske borgere og EU-borgere i strid med EU-reglerne. Alligevel insisterede Løkke Rasmussen og de borgerlige partier i spørgetime efter spørgetime, ved forhandling efter forhandling, på, at Danmark selv kunne løsne op for den »uretfærdighed«, som Venstre mener, består i, at EU-borgere, som arbejder og betaler en høj skat i Danmark, har adgang til børnecheck og andre velfærdsgoder. Alliancen med EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti og fagbevægelsen, som af andre årsager ønsker at holde konkurrencen fra østeuropæisk arbejdskraft fra døren, var nem og eksplosiv.

Det lykkedes Løkke Rasmussen på kort tid at piske en stemning op mod østarbejdere og EU. Og lige netop her skete skiftet for Venstre. Her trådte man over på den anden side i EU-debatten. Her forlod man forsvaret for EU, for det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed til fordel for andre hensyn. Man argumenterede ikke længere med de enorme gevinster, der for Danmark er forbundet med EU, men brugte sin energi på et økonomisk set ubetydeligt hjørne og pustede til den generelle modstand mod EU. Resultatet blev, at DF fik et kanonvalg og fire mandater i EU-parlamentet. Hvis der er så mange problemer med EU og østeuropæerne, som Løkke og Barfoed siger, så må vi hellere tage den rene skeptiske vare, tænkte vælgerne.

Efterfølgende har Lars Løkke Rasmussen kæmpet med den britiske regering om at få en generel mulighed for at indeksere børnechecken, således at en polsk håndværker, der arbejder i Danmark, får en ydelse, der reguleres med levefoden i Polen og ikke i Danmark. Indekseringen kan blive til virkelighed, hvis briterne stemmer ja til juni. Ellers ikke. Statsministeren er stolt over aftalen, også selv om provenuet af den til de offentlige kasser vil være uhyre beskedent – et tociftret millionbeløb. Det er ikke pengene men princippet, der tæller, siger Løkke Rasmussen.

Så tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark følger briterne ud af EU? Man kan vende det om og sige: Hvis det ikke skal ske, kræver det en kraftanstrengelse af ja-partiernes ledere. De skal turde argumentere for EUs fordele og modstå fristelsen til at blæse til ikke-eksisterende problemer. Men skeptikerne står klar: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Folkebevægelsen. Ved folkeafstemningen i december blev det et nej, fordi ja-siden havde valgt kun at tale om Europol og konkret indhold, mens nej-siden talte om selvbestemmelse. Hvis folkestemningen efter Brexit vender sig mod dansk EU-medlemskab, vil konsekvenserne af ja-sidens undladelser være endnu større.

 

34 kommentarer RSS

  1. Af E. Larsen

    -

    God og fornuftig artikel Bent Winther.
    Håber England viser vejen og stemmer sig ud af EU.
    Så må og skal vi borgere have en afstemning om vi vil fortsætte eller ud af EU.
    Tænk, at det er 44 år siden – firefyrre år siden – at vi danskere blev spurgt herom.
    En tredjedel danskere er vel aldrig blevet hørt overhovedet.
    Det er i sig selv en skandale og det burde alle partier på Borgen kunne forstå og være enige i at tiden nu er inde.

  2. Af Flemming Dahl

    -

    Nu viste afstemningen d. 3.dec. 2015 jo klart, at befolkningen vil så langt væk fra EU ” kernen”,som muligt og væk fra EU herredømmet. Hvis der så var nogle politikere i DK, der var noget værd, sørgede de omgående for at få lukket grænsen, og få sat et totalt stop for opholdstilladelser i en længere periode. Rart at der er østeuropæiske lande, der har indset at EU er et monster uden berettigelse. Gerne samhandel mellem nationalstaterne, uden en masse levebrøds politikere i Bruxelles uden berettigelse, så ud ad EU, som forhåbentligt briterne gør.

  3. Af Finn Bjerrehave

    -

    Ca 3500 regulerede børneydelser, og Cameron vil ud af EU, altså verdens 4 største økonomi , er i krig mod Polske børn, og i 1939 meldte England krig mod Tyskland, fordi Polen blev besat, og denne gamle historie er nu trumfet.
    England ønsker ligeledes , social dumpning, nemlig selv om skat fagforening er betalt, ingen dagpenge, og Lars Lykke ønsker det samme, og ingen forsvarer børn og vældfærd.
    Det er dagens situation, og Lizette fra Lo som stoppede Ryanair, holder kæft.
    England hvis de siger nej, risikerer at miste først Scotland, dernæst Wailes , og måske sidst Nord Irland, og alt fordi nogle børn,s fader fra Polen arbejdede betalte skat i England, fik sine sociale EU rettigheder.
    Bagefter skal England søge om frihandel i EU, ligesom Norge Sweitz og så er de pludselig mere medlem igen end Danmark, bare uden indflydelse.
    Ganske enkelt. Finn Vig

  4. Af Uffe Staulund

    -

    Det er for mig svært at se, hvorfor vi skal være medlem af EU. EU kommer ikke og pumper penge i os, som man har gjort i Grækenland.

    Vi skal være glad for, at der er østeuropæer som gider og arbejde i Danmark, for der er ikke nok kvalificerede danske håndværkere tilbage.

    De forskellige skolereformer, har akademiseret den danske ungdom, så der kommer meget få gode gammeldags håndværkere på markedet.

    Til gengæld har vi i overflod af ph.d’er og magistre i filmkundskab, medieforskning o.s.v.

    Ja, der skal også den slags folk til, men ikke i de mængder der uddannes. Om det skyldes fagforeningernes og Christiansborg’s lyst til at lave Danmark om til en kopi af DDR eller bare almindelig dumhed, ved jeg ikke.

    De lande, der er uden for EU, klarer sig godt, men de har måske mere fornuftige politikere, som ikke blander sig i ting, som de ikke har forstand på.

    Vores nylige Gyllegate, er et eksempel på hvorledes politikere med henvisning til et EU regulativ, kan lave rav i den Danske andedam.

  5. Af Niels Larsen

    -

    “Følger Danmark briterne ud af EU?”

    Vi har da altid lov til at krydse fingre og håbe på det…

    Og hvorfor skulle vi blive?

    EU har ikke evnet – og lur mig: evner ikke – at løse folkevandrerkatastrofen, for en katastrofe for EU-ropa er det, at horderne frit har kunnet mase sig ind over vore grænser. Vi burde med våben i hånd have tvunget dem tilbage over Middelhavet.

    Og euroen er stadig på krykker og har kostet især tyskerne umådelig meget velfærd i form af lån til Grækenland. Ingen regner vist med, at grækerne nogen sinde får betalt tilbage.

    Schengen har vist sig at være til udtalt ulempe for vesteuropæiske lønmodtagere, som presses ud af arbejdsmarkedet af underbydende østeuropæere.

    Og for den menige EU-ropæer, hvad har han/hun fået? Fri rejse over grænserne og mindre i statskassen pga. virksomhedernes større muligheder for at fifle med overskuddene. Mere klart udtrykt: de har fået nada.

    Men politikerne får stadig orgasme, når de tænker på diktatorerne i Bruxelles, som styres med hård hånd af forræderen i Berlin. Forstå det, hvo som kan… :-(

  6. Af Arne Hornborg

    -

    Forhåbentlig stemmer englænderne sig ud af EU. Vi i Danmark burde følge efter.
    Naturligvis kan både England såvel som Danmark klare sig uden det udemokratiske, overnationale, bureaukratiske EU.
    Mange trusler og advarsler gennem tiderne har vi fået tudet ørerne fulde af HVIS vi stemte nej, til blandt andet euroen, der blev gjort gevaldigt til skamme.
    Sådan vil det også ske, NÅR vi forlader EU. Naturligvis kan vi handle frit med andre nationer, uden Mickey Mouse Parlamentets indblanding. SELV bestemme hvor mange fupasylanter VI vil tage imod, om nogen overhovedet.
    Hver eneste gang vi danske har stemt NEJ til noget vedrørende kolossen på lerfødder, EU, så skal der altid, inden for kort tid, stemmes igen.
    Det gælder aldrig om det vi er blevet lokket til at stemme JA til.
    Hér er tale om et, virkeligt, helt bevidst, demokratisk underskud.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  7. Af Mette Thomsen

    -

    EU er som det overdådige svenske Vasa skib på vej til undergang.
    På broen står lederne og holder skåltaler, nyder egen status og lufter deres urealistiske visioner. De hører ikke. De ser ikke. De træffer beslutninger, der ikke hjælper

  8. Af Jan Petersen

    -

    Dagens, og morgendagens, globaliserede EU staves “ex Jugoslavien gange faktor min 1000”.

    Alle, med lidt historisk kendskab til knytning af et multi- etnisk- religiøst- kulturelt kludetæppe, ved – hvordan det over tid rives fra hinanden.

    Etnisk udrensning og dannelse af nye suveræne stater baseret på mono- etnisk- religiøs- kultur. Det er folks DNA, og det kan ingen magthaver ændre på!

  9. Af Lars Petersen

    -

    @ E. Larsen.
    Ha ha… meget fornuftigt indlæg siger du.. skønt det er svøbt ind i, at manden er fuldstændig
    pløre vild med EU, hvorpå du fortsætter, og tvære rundt i hvordan ud håber UK melder sig ud.

    @ Bent Winther.
    Du siger: “Rent økonomisk er og var der ikke noget problem med velfærdsturisme”.

    Det er jo skingrende forkert, da hovedparten af Østeuropæerne som kommer, score jobs
    inden for offentlig byggeri mv., såvel resterende optager de få tilbageværende ufaglærte jobs
    som skulle tilgå Danskerne, hvormed flere fastholdes i virksomhedspraktik, løntilskud mv..

    Endelig har du +30.000 på 100% skattebetalt uddannelse, plus SU oven i hatten, etc. etc. —>

    Børnecheck mv. er derfor en tiltrækningskraft i sig selv, og indgår desuden i at sænke lønnen,
    imens den herboende Dansker, skal trække dette, samt 6.000 millioner kroner til din svinske
    stand, (hvoraf du får tilført ca. 1 mio. kr. inkl. drift), og på hvilken system-veltilfreds baggrund,
    du sætter dig godt til rette, og “mener noget”, uden om dig selv, om andre, for andres penge.

    I skal og må væk, og skal i øvrigt betale alt det stjålne tilbage.. især pensionerne af det stjålne.

    Her et indlag fra journalisten: “Jeppe Juhl”, som fortæller om din svinske ødelæggende stand.
    http://www.youtube.com/watch?v=EUjI2YtMfEc&list=PLw2TCI_wMjrNxOh2iJrQNZwVnIDMeRnS4&index=9

  10. Af Lars Petersen

    -

    Her et indslag fra journalisten: “Jeppe Juhl”, som fortæller om din svinske ødelæggende stand.
    http://www.youtube.com/watch?v=EUjI2YtMfEc&list=PLw2TCI_wMjrNxOh2iJrQNZwVnIDMeRnS4&index=9

  11. Af E. Larsen

    -

    Enig – stort set med 6 af de 7 bloggere.
    (Finn fra Vig er lidt svær at forstå og blive enig med – Polen-snak m.m.=)
    Men igen – bare giv os en folkeafstemning! – Hvordan kan vi støtte politikere der ikke ønsker demokrati? Jeg har lige læst Dansk Samlings meninger m.m. – og må sige , at det er underligt at der i vores land findes “Alternative cykelstier”, “Enheds-kommunister-i skabet”, stadig et radikalt parti der jo slet ikke er danske o.s.v.
    Men vigtigst – ud af EU.

  12. Af Tobias Rasmussen

    -

    Godt og informativt indlæg hr. Winther. Et område og et spørgsmål som vel er et af de vigtigste i år overhovedet.

    Omkring Venstre så kræser du selv rundt omkring den varme grød, hvor jeg vil specificere det yderligere. Venstres største problem i deres vaklen efter en langsigtet politik og en langsigtet vision for Danmark og EU handler dybest set om en ringe leder!!

    En ringe leder hvis fokus det er at lytte efter folkestemninger og billige symbolske point snarere end det er at lede efter en sammenhængende langsigtet strategi. På den baggrund er det ikke så mærkeligt at Venstre dels kraftigt undervurderer EU til fordel for hjemlige symbolske kampe og når der endelig er EU på dagsordenen udelukkende fokuserer på kortsigtede populistiske ikke-problemer i stedet for at deltage og påvirke andre lande i langsigtede retninger f.eks. i håndteringen af flygtninge situationen, som Løkke fra starten af har overladet til andre at fokusere på.

    At Løkkegaard er forvirret over hvor Venstre egentligt er i dag på EU området kan jeg godt forstå – ikke engang Løkke selv ved hvor Venstre er hvis man får fanget ham på fortrolig tomands hånd. Det hænger sammen med at EU står for det modsatte af Løkkes strategi – nemlig det lange, tålmodige, upopulære, nødvendige, seje træk

    Som du helt rigtigt påpeger så bærer Løkke hovedansvaret for nej’et i december efter en meget kortsigtet og undervurderet ja-kampagne og har kun blusset yderligere til nej-sigerne og skeptikerne. Hermed har han skønnet til en større ustabilitet og usikkerhed imellem EU landene så vi nu står overfor dit helt reelle spørgsmål om DK efter et evt. nej fra UK skal overveje selv at stemme for udtrædelse. En helt absurd og farlig situation, for så lille et land som DK, der er så afhængig af udlandet og hvis spørgsmål det var helt utænkeligt at stille for bare 1 år siden. Det Indre Marked tager folk for givet idag og forstår ganske enkelt ikke hvad det har givet af vækst og velstand og hvor vigtigt det er for et land hvis over halvdelen af BNP består af samhandel med udlandet – et tal der var 32% før indtræden i EF.

    Løkke som også på EU spørgsmålet er gået i bedene på DFs quick fix politik og lette historier, som han endda selv udtaler “ikke lever i den virkelige verden” så befolkningen nu pludselig tror at den mangeårige tætte samarbejdspartner er England og ikke som det retteligt burde være – Tyskland. Tyskland der er DKs suverænt største samhandelspartner, hvis møntenhed vi i årtier har klistret den danske krone op imod om den hed Mark eller Euro – ikke det engelske Pund.

    Fejlagtige fordomme om noget så vigtigt som vores grundliggende økonomi foruden en række andre områder og udmeldelses tankerne vokser i befolkningen. Det viser bare hvor farlig det er at have en ringe leder når stormen raser udenfor.

    Ved et engelsk nej kan man håbe at Løkke i det mindste ikke tager spørgsmålet op med det samme for at se virkningerne for englænderne af et nej. Det vil være hul i hovedet ikke at tage gratis erfaringer ind fra et UK nej i hvert fald hvis man er i tvivl og ikke lever i fakta forladte fantasi verdener. Ikke mindst på det økonomiske område er et UK nej obv. interessant, hvilket en række analyse huse rundt omkring i Europa har haft forskellige dommedags bud på. For ikke at nævne det sandsynlige at Skotland igen stemmer for uafhængighed og herefter indtræden i EU. Det vil være en øjenåbner for DK inden vi så selv tager stilling til EU medlemskab.

    Til den tid er der også muligheder for at Løkke selv er væltet i de mange knaster der kommer i løbet af i år så Venstre får en anden og bedre leder ind (har svært ved at forestille mig en ringere leder uanset person), der rent faktisk kan udstikke klare langsigtede mål, strategier og visioner. Og som vigtigst at Løkke ikke igen skal sætte sig i spidsen for en ja-kampagne, hvorved han tager alle os andre ja-sigere med som gidsler i så vigtig en sag.

    Spørgsmålet synes jeg da klart man skulle tage op til den tid, men denne gang som do or die. Enten går vi all in og træder ind i kernen som “fuldgyldigt medlem” eller også melder vi os ud!! Ikke det der fedtspil med at holde os lidt i baggrunden og se hvad der sker. En afstemning et par år efter et UK nej er vel fint nok så erfaringerne fra UK kan medtages i debatten.

  13. Af Finn Thøgersen

    -

    En væsentlig grund til Venstres stadig mere EU skeptiske kurs er den simple at venstres medlemmer bliver stadig mere eu skeptiske. Prøv fx at lytte til VU.

    Det er formodentligt et spørgsmål om kort tid inden kandidater i visse kredse bliver afkrævet en decideret anti-eu håndfæstning som betingelse for opstilling.

  14. Af ib nielsen

    -

    F inn vig aner tilsyneladende INTET om den vanvittige socialpolitik der er EUs, men holder sig ikke tilbage med en drastiske dom over England. Iflg. f inn “fører England KRIG mod polens børn”. Det er da en vanvittig fortolkning som nok kun jel ved og stam pe og lignende typer vil være enige i.

  15. Af Jesper E Skade-Rasmussen

    -

    Kære Bent Winther!

    Et kæmpe problem har Lars Løkke Rasmussen kaldt indekseringen af børnechecken (du nævner selv et tocifret million-beløb). Ja, 06% af 15 milliarder bliver sendt ud af landet til børn af forældre, der arbejder her i landet. Ja, halvdelen går til svenske børn, så hvor meget giver indekseringen mon her? Så vi taler om 40 millioner, som går til Norge, England, Tyskland, Holland og Polen med flere, hvor meget kan indekseringen mon give her? Og skrækeksemplet er Rumænien og Bulgarien, hvor mange millioner bliver det mon til – ja, det kan beregnes i alt ved indekseringen til 9 millioner for alle udenlandske børn af forældre, der arbejder i Danmark… Så et KÆMPE-problem for hvem, ja måske for administrationen, der skal beregne, indeksere og administrere Lars Løkkes system, hvor er Løkkes proportioner mon?

    Altså 9 millioner er der i potten – lidt frækt kan man sige, at vi taler om en tusindedel af de 9.1 milliarder, en svindler har snydt SKAT for – måske var kræfterne bedre anvendt her, uden sammenligning i øvrigt – har statsministeren mon brugt tilsvarende lige så megen tid på det problem som på børnechecken?

    Og så kan man vel regne med, at alle de udlændinge, der arbejder her, gennem deres bidrag til vort nationalprodukt og via egne skatte- og afgiftsbetalinger selv bidrager til deres børnecheck- og andre overførsler, så mellemregningen måske ligefrem bliver et positivt bidrag til vort nationalregnskab…. Så lille mand, hvad nu?

  16. Af ole andersen

    -

    Frau merkel er eet af utallige eksempler på hvad der sker når kvinder og tidligere kommunister får lov til at føre sig frem i politik. Alt ender i kaos, forvirring, tåbelighed og ulykker. Og EU er et eksempel på at MANGEL på åbenhed og demokrati alt for nemt ender i uro, tyranni og tab af velfærd og sundhed samt tilsidesættelse af borgernes rettigheder m.m.m.

  17. Af Bergner Frederiksen

    -

    Ja – selvfoelgelig skal Danmark foelge UK, hvis de melder sig ud af EU.
    Lav en afstemning i DK, saa vil de fleste stemme Nej til EU.
    EU blev aldrig til det der var hensigten, nemlig at landene beholdt deres
    selvstaendighed, men havde faelles Moent (Gudskelov er DK udenfor Euroen)
    faelles militaer, faelles udenrigspolitik. Det det er blevet til er at landene har mistet
    deres selvstaendighed og EU blander sig i flere og flere ting. Det er helt og holdent
    blevet til et kontrolapparat. Lad os komme ud af EU, medens det endnu kan lade
    sig goere.

  18. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Lad os være ærlige og oprigtige overfor hinanden og lad være med at sammenligne Danmark med Storbritannien!

    Briterne styrer verdenskapitalismen og London er hovedstaden til verdensfinanserne. Dertil har briterne Rothschild dynastiet bag sig, som er verdens rigeste og mest indflydelsesrige familie.

    Hvad har Danmark at byde på til EU alternativet?

  19. Af Hr. J. H.

    -

    Resten af EU er bedøvende ligeglad med om Danmark er medlem af EU.

    Danmark er nødt til at være medlem af EU.
    Danmark er jo en lille slyngelstat som ikke selv kan finde ud af tingene.
    Men må have EU og diverse andre organisationer til at retlede sig.

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    Morten Messerschmidt ønsker, at UK forbliver i EU.

    Det er en af de få ting, jeg er enig med ham i.

  21. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Hvis Danmark melder sig ud af EU sammen med England, er det ikke, fordi der er noget i vejen med EU, men fordi, der er noget alvorligt galt med Danmark og i England. I begge lande er der voldsomme nationalistiske strømninger, der presser på for at slippe ud af det demokratiske fællesskab, som blev skabt af fremsynede politikere, og genindføre den udemokratiske nationalisme.

    Enhver ved eller burde vide, at nationalstatens forudsætning er en massivt indoktrinerende ensretning koncentreret om det, som nationalisterne anser for at være nationens naturlige kultur. Det medfører, at befolkningen overvåges konstant, og at der gribes ind ved afvigelser. Nationalsmåstaten kan med lethed styres diktatorisk og bliver det nemt, pakket smukt ind med sløjfer og guirlander i nationale farver.

    En union derimod med en halv milliard veluddannede europæere kan umuligt fungere uden en række demokratiske regler vedtaget af fællesskabet, regler der skal følges. England – og Danmark – vil følge egne regler og bør naturligvis forlade fællesskabet. Hvis de bliver i unionen vil den fortsatte sejlads være med et par lig i lasten, der vil stærkt hæmmende for sødygtigheden. Derfor luk dem ud nu. Hverken England eller Danmark er modne til demokrati.

  22. Af kim poulsen

    -

    J ør gen vil ly er godt nok en sjov størrelse, der tilsyneladende lever i sit eget fantasi-univers der intet har med den almindelige virkelighed at gøre. Vil ly kalder EU for et demokratisk fællesskab, og “der er ikke noget i vejen med EU”. Jamen, jamen, jamen. Bor vil ly på månen, Mars, Pluto eller endnu længere væk?

  23. Af P Christensen

    -

    Vi bliver rigere af samhandel, af varer og viden.
    Men er blevet et klart dårligere og fattigere samfund som helhed
    i årtierne med EU, og er frataget vor selvbestemmelse helt ned på kommunalt niveau.
    Når EU så endelig skal levere varen – som modvægt til at have tilegnet sig magten – det være sig eksempelvis ved finans- eller flygtningekriserne, så fejler det fuldstændigt.

    Ligesom den gamle Østblok er den ny Vestblok EU udtryk for
    lederes og ikke borgernes våde drømme, og ligesom førstnævnte blok
    er sidstnævnte dømt til kollaps, hvis turen væk fra borgerne
    fortsætter.

  24. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Kim P
    Jeg stemte ja i -72, sammen med et stort flertal af danskere, til dansk medlemskab af unionen, fordi den var demokratisk. Det er den stadig, men du har åbenbart ikke sat dig ind i, hvad demokrati er. Jeg kan give dig et fingerpeg: Det er noget med, at folkevalgte repræsentanter udformer, vedtager og implementerer gældende lov.

    Samtidig med ja til unionen stemte danskerne nej til nationalsmåstaten Danmark. Det kan også blive for småt og småligt selv for danskere. Derfor ja til unionen. Uvidenheden om EU er stadig omfattende i visse kredse. Heldigvis er deres mulighed for indflydelse så begrænsede, som de også bør være i et demokrati.

  25. Af j nielsen

    -

    “Hvis Danmark melder sig ud af EU sammen med England … ”

    Det er vist ikke kun England, men hele United Kingdom, der stemmer samlet. Hvis skotterne havde stemt for selvstændighed, havde de kunnet blive uanset.

    Briterne har, i modsætning til langt de fleste EU-medlemslande, et alternativt internationalt fællesskab, nemlig Commonwealth. I hvert fald i egen selvforståelse. Det er endda muligt de regner U.S.A. med.

    [ Jeremy Clarkson, Top Gear, havde en amerikansk gæst i studiet: “So nice to have the colonies over.” ]

    Danmark har det også, i form af Rigsfællesskabet, men det er ikke helt det samme..

    Der vil i givet fald komme en ny ydre grænse tværs igennem Irland, hvor republikken er medlem, og The Six Counties står udenfor.

    De vil komme en union hvor et af hovedsprogene oprinder fra et ikke-medlemsland. Skal man overhovedet blive ved med at kommunikere på engelsk? På grund af Malta og Irland..

  26. Af Rap And

    -

    Venstres EU-politik ligger i ruiner. Det store skifte skete den dag Lars Løkke Rasmussen krydsede en usynlig streg og besluttede af føre kampagne mod velfærdsturisme – et ikke-eksisterende problem med stor folkelig appel.

    Men kan bliver helt forstemt, når Bent Winther på den måde drager tvivl om udsagnet om, at Løkke er Danmarks dygtigste politiker, og istedet fremstiller han som en bondesnu politiker, der løber med de mest nedrige påstande mod dem man ikke kan lide for at tækkes stemmer fra det segment, der er påvirkelig for den frygt, had, og vrede retorik, som højrefløjen dyrker

  27. Af Jesper Sørensen

    -

    “Ved folkeafstemningen i december blev det et nej, fordi ja-siden havde valgt kun at tale om Europol og konkret indhold, mens nej-siden talte om selvbestemmelse.”

    Jeg mindes ikke tidligere at have stødt på én sætning der i denne grad formår at lægge sig så ubeskrivelig langt fra enhver udgave af virkeligheden end denne Bent! Blidt serveret bevares, men at det er lykkedes dig i den grad at fraskrive dig ethvert ansvar for realisme eller kendsgerninger er da imponerende.

    Så man var simpelthen for fokuseret på konkret indhold. Selv i min vildeste fantasi havde jeg ikke set netop den omtolkning af forløbet.

    Bliver nu svært at finde konsensus om ret meget i fremtiden hvis alle bare må bøje virkeligheden som det huer dem uden den mindste smule skam. Ouch…

  28. Af hektor Heimlich

    -

    Følger Danmark bitterne ud af EU? svar: JA og det kan kun gå for langsomt. EU med sine agurkemålinger og manglende evne til at tage stilling i de store, afgørende spørgsmål er dødsdømt! EU politikerne har fuldstændigt fejlbedømt situationen i Egypten, Syrien og Tyrkiet!
    Kan det være på grund af manglende kundskaber og en indædt overbevisning om at “vi ved bedst” -hvem ved i hvert fald er EUs deltagelse i krigen i Syrien en katastrofe.

  29. Af Jan Petersen

    -

    Danmark er svinebundet på hænder og fødder af ratificerede EU-traktater og FN-konventioner. Det der også kaldes for suverænitetsafgivelse.

    Folketingets selvstændige nationale råderum er stort set ikke-eksisterende. Lilleput Danmark er lysår fra stormagten Storbritannien!

  30. Af georg christensen

    -

    Mit håb er, at Englænderne samt skotterne denne gang står sammen og siger tydeligt og klart “NEJ” til det nuværende EU, og at vi danskere også får muligheden til at sige “NEJ”.

    Et håb blot, men et EU uden Russere og Tyrkere er en “illusion” blot.

    Et nyt og anderledes EU bør og kan findes.

    NB: Det undrer mig, at finanskrisen ikke ødelagde EU, ( folket betalte), men at der skal en selvskabt folkevandrings krise til, for at EU endelig forsøger at vågne op.
    Der er gået noget grueligt galt i den nuværende EU konstruktion.
    Luk butikken og begynd forfra eller foretag en grundlæggende reformation sammen med EU folkene. .
    .

  31. Af Kim Kaos

    -

    Vi skulle med i tidernes morgen pga. af britterne og vores bacon
    – så er det vel også rimeligt at vi følges ud

  32. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    EU-modstandernes klynkende nostalgiske ønske om at vende tilbage til en primitiv nationalistisk antidemokratisk periode i historien bliver mere og mere hjertegribende, men lad mig slå fast: Det sker ikke medmindre det lykkedes USA at gennemføre deres vådeste drøm – en ny krig på europæisk jord mellem Rusland og EU/Nato, dvs. mellem øst- og vesteuropæere med amerikanske våben og uden tab af amerikanske liv. Så er muligheden der.

    Et fuldstændigt smadret Europa igen under amerikansk kontrol vil skulle begynde forfra, men vi behøver ikke leve op til EU-modstandernes og amerikanernes vildeste forventninger. Vi er i gang med at nedbryde de indre grænser og grænsen mellem øst og vest er kun endnu et andet unødvendigt skel mellem europæere. Alle indre grænser skal væk og afløses af ydre grænser også og især rettet mod USA.

  33. Af Henrik Krogh

    -

    Det er muligt at Camerons “End game” altid har inkluderet muligheden for at det britiske politiske “establishment” ender med at give folket fingeren, hvis det ikke er tilfældet har Cameron ikke et “end game”, men er afhængig af hvad et tvivlsomt begavet engelsk folkehav ender med at stemme og hvad han kan tigge sig til i Berlin og Paris. Det er meget muligt at Tyskland, Frankrig og EU-kernen NETOP ikke kan se deres fordel i flere “indrømmelser” til Cameron.

    Jeg kan ikke se andet end at et Brexit, hvor UK ikke får held til at forhandle sig til særlige vilkår med EU – og hvorfor skulle de det? – vil ende med en katastrofe for UK. Skotland kan meget vel tænkes at forlade UK (Dvs. statsopløsning), Den britiske økonomi vil ikke længere være del af fællesmarkedet og investeringer vil drive til sammenlignelige økonomier (Dvs, Spainen, Italien og Polen – Tyskland og Frankrig er i en anden klasse). Det nu med Skotland (og en stor del af Nordsø olien), reducerede UK ville skulle ud og genforhandle handelsbetingelser med alt fra EU, over Indien og USA til Kina. Denne gang uden at have den Tyske industri – Verdens næst stærkeste eksportindustri – i ryggen.

    Det skal nok gå godt.

    UK har længe været en stormagt i frit fald. Sammenlign med Frankrig – et land med sine problemer – Når Terrorister angriber Paris, afgår et 100% franskbygget Hangerskib fra Toulon, medbringende et 100% Fransk produceret kampfly, som er et af verdens absolut mest moderne (kun overgået af det Amerikanske F22 – så dyrt at ikke engang USAF har råd til det ). Hangerskibets overflade escorte består af verdens mest moderne AAW enheder, 100% franskbygget, udrustet med et af verdens mest avancerede radarsystemer (Hollandsk-fransk produceret af en fransk virksomhed) med verdens mest avancerede luftværnsmissil (Fransk produceret). Under overfladen escorterer en 100% franskbygget atomdreven ubåd, der kan bestykkes med 100% franske producerede atomare sprænghoveder fremført på 100% fransk byggede ICBM’ere, ubådene besidder en ødelæggelseskraft der kan tilføje et hvilket som helst land på jordens overflade flere dræbte og lemlæstede “end der er franskmænd i verden” (De Gaulles mål for hvor når nok var nok).
    Når Franske interesser er truet i Mali, slår den Franske hær til i et effektivt lynfelttog, Da republikken blev træt af Gadafi, afventede det franske luftvåben ikke “saturation attacks” af amerikanske Tomahawk og de europæiske STORM/SCALP krydser missiler (- selvfølgelig fransk produceret) men lod sine Rafale med sit hyperavancerede selvforsvarssystem, gennemtrænge det libyske luftforsvar i “first wave”, uden tab.

    Frankrig er en 1. klasses stormagt.

    UK?
    I Libyen måtte HMS OCEAN (sidste hangerskibsagtige skib i RN) træde ud af slaget og straks sejle hjem for at blive ophugget. Det må have været underligt for de Franske officerer at se at deres engang så mægtige modstander, nu ikke engang kunne holde et lille helikopter-hangerskib i søen….
    I øvrigt er stort set alle betydelige systemer i De britiske styrker, enten indkøbt i USA, Frankrig eller Tyskland, eller produceret i Nært samarbejde med dem og oftest med UK som minor-partner.
    Som eksempel er De britiske hangerskibe er designet og udtænkt af Thales (fransk) men af politiske grunde måtte britiske BAE hyres som ledende subcontractor, hvilket er en mærkelig konstruktion. Hangerskibene skal i øvrigt udrustes med amerikansk producerede fly.

    UK er ikke en stormagt, og grunden er at de britiske politikere har vrangstyret landet og ikke formået at placerer UK på den plads i Europa, som landets størrelse berettiger det til – vel af den simple grund at “the lordships” ikke kunne leve med at Tyskland, som storebror, talte først ved bordet.

  34. Af Henrik Krogh

    -

    Jeg er i øvrigt chokeret over kommentartsporets EU fjendtlighed.

    Sig mig engang har I slet ingen hjerne?

    Hvad er det I ikke kan lide ved EU?

    At dansk erhvervsliv er del af et fællesmarked på 500M mennesker?

    At det eksisterer et framework hvor alle problemer og praktiske detailer kan aftales i ro og mag under hensyn til gensidige aftaler.

    Overvejer I overhovedet hvor afgørende betydningsfuldt det er for vores økonomi og velstand at der eksisterer et velreguleret fællesmarked hvor danske virksomheder kan konkurrerer på lige fod?
    Overvejer I hvor betydningsfuldt det er for et “latterligt lille land” som Danmark at evt. uoverensstemmelser med, skal vi sige, Tyskland afgøres i en kreds af europæiske lande, og ikke i et forkontor til Frau Merkels kontor, hvor en underordnet tysk embedsmand vil fortælle den danske statsminister hvor og hvordan landet ligger, og hvad Berlin ønsker han, uden ophold, tager hjem og gør.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info