Et studielån skader ikke

Af Bent Winther 38

Man kan ikke tage penge fra de stakkels, fattige studerende. De skal da ikke belastes med stor gæld, som de skal betale af på resten af livet. Og hvad med dem, som kommer fra hjem, hvor der er langt mellem bøgerne i reolen, skal de ikke kunne tage en uddannelse? SU-debatten ruller igen, og meget tyder på, at en ny reform er på vej.

Danmark har verdens mest generøse SU-system, og udgifterne er steget voldsomt de seneste 15 år i takt med, at flere tager en videregående uddannelse. 15 milliarder kroner udbetales der hvert år til studerende, som har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det samme, som det samlet koster at drive uddannelserne. Og hver gang nogen vil pille ved støtten til de unge, så tager et professionelt kor af interesseorganisationer fat. Det er der sådan set ikke noget galt i. Sådan fungerer vores demokrati. Men lige netop når det gælder uddannelsesydelsen er deres argumenter ofte falske. Venstrefløjens sociale indignation har fået et forkert fortegn.

Som det første er det værd at slå fast, inden man overhovedet tager fat på at diskutere en omlægning af stipendier til billige lavtforrentede lån: Det kan vældig godt betale sig at tage en uddannelse. Det er faktisk en rigtig god forretning at sidde på skolebænken. Selv i et af de mest lige og højst beskattede lande i verden følger der guld med eksamensbeviset. Uddannelse er således for de fleste den bedste investering, man kan foretage i sit liv. En ufaglært kan således forvente en livsindkomst på bare 10,7 millioner kroner og en salgsassistent på 13,7 millioner, mens en bygningskonstruktør frem til han eller hun fylder 80 år vil tjene 16,6 millioner og en læge 31 millioner. Det viser en opgørelse, som AE-rådet offentliggjorde sidste år. Selv en humanistisk kandidat, som mange beskylder for at være mentalt brødløs i sit studievalg, kan se frem til en gennemsnitlig livsindkomst på 17,3 millioner kroner.

Udover at de tjener flere penge, så lever mennesker med højere uddannelser længere, de er sundere, slankere  og mere lykkelige. Så motivationen til at tage en uddannelse burde være der – i overvældende grad endda. Men når man lytter til debatten om uddannelsesstøtten, så er det tilsyneladende ikke nok. Argumentet fra fagbevægelsen og uddannelseslobbyen er, at der skal mere til. Hvis studerende tvinges til at tage lån på kandidatuddannelsen eksempelvis, så vil det få de »socialt svage« til at melde fra. Men er det virkelig rigtigt? Er det ikke andre barrierer, der gør, at Danmark er forholdsvis ringe til at bryde den negative sociale arv. Det første falske argument er, at høj SU skulle være den største motivationsfaktor for unge til at tage en uddannelse.

For øjeblikket rumler det med endnu en reform af SU-systemet. I tænketanke og interesseorganisationer bliver der regnet og regnet, argumenterne slibes til, mens regeringen holder lav profil. Mon ikke det, der er i gang, er det der på moderne dansk hedder priming. At man gøder jorden for en reform, hvor en del af støtten omlægges til statsgaranterede lån, som skal betales tilbage. Tidligere bestyrelsesformand for CBS, erhvervsmanden Peter Schütze har for nylig i et debatindlæg i Berlingske foreslået, at offentlig SU-forsørgelse ud over en bachelorgrad skal konverteres til lån, og pengene bruges til at forbedre kvaliteten på uddannelserne. En ekspertgruppe med tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen foreslår en lignende omlægning. Tænketanken CEPOS har foreslået en omlægning, hvor provenuet bruges på at lette topskatten. Argumentet er, at de højtuddannede, der som ifølge forslaget skal tage lån på den sidste del af deres uddannelse, må forventes at få en høj løn og derfor skal kompenseres over topskatten.

Det andet falske argument i SU-debatten er, at det er socialt skævt at skære i SUen og omlægge en del af den til lån. Det er det ikke. Uddannelsesstøtte vender – som man sagde i gamle dage – den tunge ende nedad. En SOSU-assistent får en meget lille andel af de milliarder, der udbetales i uddannelsesstøtte og bruges på uddannelse i Danmark. En læge eller en bygningskonstruktør får langt mere. Lidt firkantet sagt kan SOSU-assistenten se lægen få hele sin uddannelse betalt og endda blive forsørget undervejs for hendes skattekroner. Mens hun selv må tjene sine penge for at få brød på bordet, kan hun se den medicinske kandidat komme ud med en løn som er tre gange højere end hendes. Er det socialt uretfærdigt, at den højtuddannede skal betale en del af sine stipendier tilbage for den høje løn, der følger med en lang uddannelse?

Der kan konstrueres mange modeller, nogle af dem knyttet til en eftergivelse af gæld, hvis eksamen klares på normeret tid. Og man kan gøre afdrag på gæld afhængig af, om man får et job. Men før man overhovedet kan nå til at diskutere, hvordan et nyt system kan skrues sammen, er der en masse spøgelser, som skal jages på porten.  

38 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Man kan vel også stille det op på denne måde. SU-systemet koster 15 milliarder pr år. Det samme, som det samlet set koster at drive uddannelserne.

    I 2014 kostede ubrugelig importeret ikke-vestlig indvandring ca 17 milliarder pr år. Tilgangen af ekstra ubrugelig indvandring i 2015 og prognose for 2016 vil koste ca 11 milliarder pr år yderligere.

    Summa summarum, kunne man have foræret studerende ekstra 28 milliarder pr år, uden denne hovedløse fremmed import.

    Så enig, alle unge etniske danskere skal tage en god uddannelse. De kan se frem til en mega regning, der skal betales fremover!

  2. Af Uffe Staulund

    -

    Vi kan også måle, hvor mange ældre som kan hjælpes for udgiften til en vindmølle. Her tænker jeg på hjemmehjælp, et bad, en ny hofte eller gebis. Hvis de er raske en tur til Spanien.
    Man kunne også begynde at opbygge den ødelagte infrastruktur i land distrikterne.
    Der er nok at tage fat på, her 20 år efter centraliseringen er begyndt.

  3. Af Rikke Nielsen

    -

    Præcis de samme argumenter kan bruges for de noget korte og mellemlange uddannelser, og det er præcis det, der gør diskussionen hyklerisk.

    Helt basalt er al uddannelse, der bringer dig væk fra en ufaglært rolle, en stor investering for dig selv og din egen økonomiske fremtid. Og ikke mindst for fremtiden og velfærdssamfundet.

    Så jeg køber ikke, at dette argument kun gælder på kandidatniveau.

    Spørgsmålet er så, hvorfor det kun bliver implementeret på kandidatniveau. Og der kan være flere svar på dette

    1) Salami-metoden: Når først kandidaterne selv skal betale deres uddannelse, så mister de andre uddannelsesniveau stille og roligt også retten til SU. Fordi strategien bag det hele i virkeligheden er at fjerne SU’en helt. Det nemmeste er at starte med kandidaterne, fordi der kan italesættes en ret og rimelig argumentation, og at “stakkels sosu medhjælper med lille skat betaler hele gildet” (=misundelseseffekten). Når først kandidaterne er skåret ruller snebolden, og der skal kun lidt politisk lirkeri til for at få fjernet resten.

    2) En højre-orienteret regering søger skabelsen af større ulighed i samfundet., Den største ulighed skabes bedst ved begrænsede adgang til uddannelse. Flere bliver skræmt væk fra kandidatuddannelserne af frygt for den gældsfælde, der kan vente resten af livet (selv kandidater skal have job bagefter for at betale regninger hver måned og risikoen ved at være arbejdsløs bliver stor, da en stor gæld skal betales af en dimittendsats eller kontanthjælp); færre bliver derfor kandidater, efterspørgslen efter kandidater er ikke faldende i erhvervslivet, hvorfor lønningerne for kandidater vil stige og de store lån ligeledes vil give pres på lønningerne. Konsekvensen af dette er en større ulighed i Danmark end vi allerede har.

    Jeg ville passe utrolig meget på dette tiltag, hvis jeg var sosu-medhjælper – for dette kan risikere at få effekter, der ligger langt ud over misundelseseffekten.

  4. Af Thomas Jørgensen

    -

    Stråmandsargumentation og gældspushing. Virkeligt ikke særligt kønt.
    Hvis der skal findes en skyldig i at den negative sociale arv ikke rigtigt har bevæget sig i en god retning i mange år så kunne det jo godt tænkes at det ikke havde noget med SU at gøre. Hvis man vender den om og så vil påstå at kun lån giver bedre brydning af den negative sociale arv så er man ude i noget frygteligt løgn og sludder.
    Hvem skal i øvrigt garantere at lånene forbliver lavt-forrentede? Forventer Bent virkeligt at bankerne ikke vil tjene penge? Vi ser nu med bidragssatserne at når folk først er i nettet så giver det bankerne en stor moralsk hasard i at kunne skrue på dem som de lyster. Og hvis Bent forventer at staten skal være garant for den lave rente så bliver det bare til en skat til bankerne.
    Vel ville jeg da gerne beholde flere af mine penge selv og ikke betale dem i skat, men der er altså stadigt intet der tyder på at det er godt for samfundsøkonomien med den indretningsmodel der her bliver lagt op til. Derfor bliver det ikke en rationel debat men en debat der kører på cirkelargumentation, hvide kittler og andre demagogiske tricks – desværre.

  5. Af Runa A.G

    -

    Dette område ved jeg noget om. SU er en rigtig god ordning. Jeg har som udlænding i Danmark ikke fået SU. Til gengæld har jeg måttet låne til min videregående uddannelse. Jeg har været heldig i livet og haft et godt betalt arbejde og har været i stand til at betale mit lån tilbage. Jeg kender en 70 årig kvinde, der stadig betaler af på sit lån, er det lykken?

    Jeg var så fattig, at jeg havde lige til mad og husleje, dog ikke altid og jeg havde ingen mor og far at spise hos sidst på måneden. Jeg havde også arbejde. Det har de unge også i dag, de arbejder på livet løs.

    Hvis man vil, at det kun er de rige menneskers børn, der skal studere, skal man selvfølgelig fjerne SU en.

    Mit barn går i gymnasiet nu, nogle af klassekammeraterne er kun stand til at gå på gymnasiet på grund af SU, fordi de har så fattige forældre, det findes, kære venner.

    Undskyld jeg siger det, mange 68 ere og sen 68 ere der er kommet ekstremt billigt igennem deres studier på grund af SU.
    Det er også dem, der råber højest. De sidder i de største boliger og har haft de største stillinger. Nu må I tage jer sammen. Kom ud af reservaterne og se hvordan verden ser ud!

    Var det ikke mere fornuftigt at spare på at flytte, jeg ved ikke hvor mange styrelser rundt i landet. I sidste uge var jeg forbi Arbejdsskadestyrelsen, den skal også flytte. Det er fuldstændig unødvendigt at bruge alle disse penge, når landet er i knæ. Arbejdsskadestyelsen fylder en hel karré i København, sammen med en anden statslig funktion. Denne regering består simpelthen af mindre begavede mennesker, der aldrig har arbejdet i det private og tilsyneladende har de ingen forstand på planlægning, prioriteringer og budgetter. Skal vi virkelig bruge så mange milliarder på at flytte arbejdspladser for at prøve at fange frafaldne vælgere i folden igen. Venstre koster kassen for befolkningen.

    Jeg ved ikke hvorfor nogle mennesker, desværre ofte ældre tror, at lidelse fremmer engagement. For 30 år siden var der heller ingen adgangsbegrænsning, da kom alle ind på videregående studier. Det gør de ikke i dag.

    Det er muligt, at for mange får videregående uddannelse. Det ved jeg ikke nok om. Det er der mennesker, der forsker i.

  6. Af Uffe Staulund

    -

    @ Rikke Nielsen,
    Jeg er enig med dig i, at al uddannelse er godt, især hvis den fører til arbejde = selvforsørgelse.
    Håndværker uddannelserne har fagbevægelsen med stort held fået ødelagt.
    Det kan vi se i dag, nu må man indføre håndværkere fra bl.a. Polen. Det er godt vi kan, så længe at der ikke går ledige danske håndværkere rundt.
    Din salamimodel kommer, når der er overproduktion inden for en bestemt branche, det ses inden for f.ex. jura. Så er der alle de specielle kandidatfag, som rektorene har opfundet, for at holde dampen oppe på deres pølsemaskiner, så rektorene ikke går ned i løn.
    Folk med svage boglige evner skal selvfølgelig ikke sætte sig i stor gæld for at blive noget inden for raketvidenskab.
    En dygtig sosu-medhjælper er der altid brug for. Hvorledes de kan avancere ved jeg ikke, men der er muligheder.

  7. Af povl pedersen

    -

    det er simpelt genindfør topskatten så er der penge nok
    og på den måde bliver det dem med de lage uddannelser der kommer til at
    betale når de er kommet til at tjene penge.!!!

  8. Af Uffe Staulund

    -

    @ Runa,
    Jeg er en af de heldige ’68’ere. Mine forældre tjente for meget i følge reglerne, så jeg måtte tage statsgaranterede lån, som jeg betalte tilbage så hurtigt, som muligt. Det havde to fordele, jeg lærte at respektere gæld, og betale tilbage så hurtigt som muligt.

    Hvorfor skal provinsen ikke have glæde af arbejdspladser? Du kan jo flytte med Arbejdsskadestyrelsen, de har sikkert brug for din arbejdskraft, og der er billigere end i København.

    Jeg kan anbefale dig at tage et VUC kursus i filosofi, så du kan kurere dig selv for den misundelse, som du lider så voldsomt af.

  9. Af Runa A.G

    -

    Nu kender jeg til byggefagene. Desværre må man også sætte skylden på byggebranchen, de gider ikke tage de unge danskudannede lærlinge ind. De siger at de ikke kan nok. I mit over 30 årige virke, har jeg aldig mødt en nyuddannet ligegyldig hvilken uddannelse de havde, der kunne det hele. Mange polakker er ikke uddannede håndværkere, derfor går de til en lille løn og det er svært at konkurrere med.
    Jeg kan en god historie og den er sand. Min brors nabo fik et polsk firma til at lave elarbejdet i deres nye hus. De var rigtig billige og blev hurtig færdige.
    Kontakterne sad ikke helt som aftalt, men prisen var god. Da familien så tændte første gang, gik der overgang i hele herligheden og noget brændte af. Hele arbejdet skulle laves en gang til. Det viste sig at mester var slagter.
    Selvfølgelig findes der også gode polske håndværkere.

  10. Af Runa A.G

    -

    Det jeg mener Uffe Staulund, er at man ikke skal bruge penge, når man ikke har dem. I princippet har jeg ikke noget imod, at styrelser flytter, men når pengene mangler bør man vente.

    Jeg har også måttet passe på mine penge, denne udflytning skal vente, mener jeg.

    Jeg har mit eget firma og kan være hvor jeg vil, så at sige.

  11. Af Runa A.G

    -

    Uffe Staulund
    Jeg lider ikke af misundelse. Jeg har klaret mig rigtig godt. Det er bare påfaldende, som 68 erne kritiserer de unge. Jeg har gode venner, der er 68 ere, således er dette ikke noget personligt.

  12. Af Niels Juul Hansen

    -

    Nej, et lille studielån det skader da ikke. Ej heller en mindre betaling til biblioteker, en mindre betaling ved lægebesøg o.s.v.

    Fogh kasserede sin egen minimalstat, da han indså, at det ikke kunne ske fra den ene dag til den anden. Hvis han ønskede at være statsminister, så måtte han give indtryk af, at han ville bevare den danske, socialdemokratiske velfærdsmodel (flexicurity kaldte han den på nydansk).

    Minimalstaten kunne kun indføres ‘drypvis’ over en længere årrække.

    Jeg er stadig spændt på, hvor regeringen vil finde pengene til den lettelse af topskatten, den lovede Anders Samuelsen med det stålsatte blik.

  13. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er den danske velfærdsstat – jagten på højeste fællesnævner – allerede udskiftet med global konkurrence samfundet – jagten på laveste fællesnævner.

    Hvilken skæbne feks SU vil lide, i det profit maksimering spil blandt verdens en procent rigeste, er vel ret enkel at forudse.

    Såvel SU som andre velfærdsgoder vil selvsagt forsvinde. Thi, hvordan skal Danmark kunne tilbyde dansk velfærd til i princippet syv milliarder velfærdshungrende medborgere?

    ENHVER, der kan udtale ordet ASYL, kan banke på døren og udbryde – her er jeg!

  14. Af Uffe Staulund

    -

    @ Nej til mere skat,
    Danmark beskatter sig ud af den globale verden.
    Det har gået relativt godt indtil nu, men det kan ikke fortsætte med højere skatter og afgifter.
    Christiansborg modellen for løsning af alle problemer er højere skatter og afgifter. Alle de penge som staten har fået ind, er brugt til det store illusionsnummer: Danmark er verdens rigeste land med verdens lykkeligste befolkning.
    Det bruger pressen til at berolige befolkningen med.
    Politikerne bruger pengene på vindmøller, meningsløse miljøtiltag, flygtninge, FN, EU samt pensioner på sig selv.
    Ovennævnte har intet med studielån at gøre, men der skal bruges i tusindvis af vinlelskrivere til at administrer Christiansborg’s påhit.

  15. Af Runa A.G

    -

    Ulla Tørnæs vores nye minister har aldrig gjort nogen uddannelse færdig, men hun er startet på flere.

  16. Af Jan Petersen

    -

    Hvis man iøvrigt ellers gider læse grundloven, er der ingen faglig kompetence forbundet med at være valgt til Folketinget eller valg af ministre. Samme regel gælder også domsmænd.

  17. Af j nielsen

    -

    “Hvis man vil, at det kun er de rige menneskers børn, der skal studere, skal man selvfølgelig fjerne SU en.”

    Det er vel sagen i en nøddeskal. Og der er mere …

    “Man kan ikke tage penge fra de stakkels, fattige studerende. De skal da ikke belastes med stor gæld, som de skal betale af på resten af livet.”

    Jeg er fuldstændig enig.

    ” Hvis studerende tvinges til at tage lån på kandidatuddannelsen eksempelvis, så vil det få de »socialt svage« til at melde fra. ”

    Selvfølgelig.

    “Det andet falske argument i SU-debatten er, at det er socialt skævt at skære i SUen og omlægge en del af den til lån. Det er det ikke.”

    Socialt skævt er det helt bestemt. Det er et spørgsmål om risiko. Der er intet sikkerhedsnet hvis det af en eller anden grund ikke lykkes at fuldføre, eller at få et job inden for det område som uddannelsen er rettet mod. Så har man gælden og intet andet.

    Uddannelsen bliver ikke udelukkende en investering. Det bliver også en gambling.

    Skulle man havne i en gældsfælde, og det er den risiko enhver kommende studerende i givet fald må overveje, så er det en fordel hvis man har udsigt til at kunne blive hjulpet ud af denne på familievilkår i stedet for på markedsvilkår

    Statsgaranterede lån er en pengemaskine for bankerne. De modtager rente, men løber ingen risiko.

    Din uddannelse er en formue værd – for Danske Bank.

  18. Af Jan Nielsen

    -

    Det er slående så sobert kommentarsporet her på BW’s blog er. Andre blogs stinker værre en Landbrugspakken – fx Herr HDP’s. Kredir til BW…

  19. Af mr p j

    -

    Selv efter at vi har fået op mod en million indvandrere, er der naive borgere der sluger de officielle tal for indvandringsudgifterne råt. Men hør nu her. Hver migrant/asylant/evighedsturist koster i gennemsnit mindst 250.000 kr. om året når alt regnes med. En million gange 250.000 er jo 250.000 millioner = 250 MILLIARDER kr. Det er selvfølgelig et cirkatal. Men når man tager i betragtning at Danmark længe har været een stor spareøvelse overfor de menige og almindelige danskere, når man ser hvor stor en del af infrastrukturen og den offentlige service (skoler, hospitaler, kaserner, rådhuse, posthuse osv…osv.) der er afskaffet/lukket ned for at skaffe penge til indvandringsindustrien, så kan man hurtigt regne ud at der bruges astronomiske beløb på indvandring.

  20. Af mr p j

    -

    Een enkelt sigøjnerklan (levakovic) har kostet samfundet over 50 (eller 90?) millioner på få år, iflg. pressen. Og nyankomne migranter fra afrikanske og arabiske lande tilbydes opvarmede telte i 14 dage og derefter rækkehuse, millionvillaer, tomme hospitaler, tomme kaserner, tomme skoler, store boligblokke, nyopførte huse, slotte, herregårde, sportsanlæg, luksushoteller plus hospitalspladser, gratis uddannelse, jobs med lønttilskud, særlige goder osv. Til den hjemløse dansker er der ingenting. De fattige danskere, mænd, posedamer og forældreløse børn og unge må gerne fryse ihjel i gaderne.

  21. Af mr p j

    -

    Vi kan derfor konstatere at politikernes kynisme og foragt overfor danskerne, betalerne, skaffedyrene, skatteobjekterne, malkekvæget og stemmekvæget aldrig har været større. Vi skikkelige, naive, føjelige og tålmodige danskere er til grin for vores egne penge, og på vej til at blive 5. rangs borgere i vores eget land.

  22. Af Runa A.G

    -

    En anden ting, som der skal huskes når politikere tager SU fra masterstudie f.eks, er at vi kan risikere, at få mindre veluddannet befolkning. Resultatet af det kunne blive dårligere konkurrenceevne overfor udlandet.

    Det tænker Venstre og DF ikke på. Den ene måler alt i antal grise og den anden repræsenterer en stor del af de mindre bemidlede, der ikke har så høj en uddannelse og ældre, der enten ikke har en uddannelse, eller forlængst har gjort sin uddannelse færdig. Fred nu være med det. Min farfar sagde altid, hvad skal man dog med uddannelse. Jeg kender sproget i den lejre.

    Vores minister Ulla Tørnæs har aldrig gjort en uddannelse færdig. Hun har startet på flere. Man kan komme til at tænke på, at der kunne ligge en forklaring på det, fra hendes side. Hun har sådan set klaret sig godt, rent økonomisk, ved at hun er kommet i Folketinget uden at have gjort sine uddannelser færdige. Hun har dog spildt landets SU. Hun er efter min mening en af vores mindst begavede ministre nogensinde, en såkaldt tom minister/folketingsmedlem. Hun giver ikke noget hun tager sig bare af retterne, som andre har tilberedt for hende. Vi betaler hendes løn. Danmark har været mulighedernes land for hende og fred være med det. Nu spiller hun hård, det er bare et forkert sted at spare. Vi har et repræsentativt demokrati. Det er mange Ullaer.

    Ved at tage SU fra masterstudiet gør man det endnu sværere for de studerende at få børn i denne periode. Ved det bliver, der født endnu færre børn i Danmark. Jeg har i mange år undervist på en højere læreanstalt, jeg kender levevilkårene for de studerende.

    Som underviser må man sige, de mennesker, der har gode karaktær præsterer også godt. De er ikke nødvendigvis alle genier. De kommet ind på kvote 1. De andre, der har dovnet den lidt, som også kan være godt begavet, dog ikke nødvendigvis kommer ind på kvote 2. Hæv adgangskarakterene i stedet for at spare på SU en. De bedst begavede unge fra ikke bolige hjem kommer nemmest ind på kvote 1.

    Dette er dog en svær diskussion, for nogle unge blomstrer sent i studiet.

  23. Af Runa A.G

    -

    De andre, der har dovnet den lidt, som også kan være godt begavede, dog ikke nødvendigvis, kommer ind på kvote 2. Skulle der have stået.

  24. Af Niels Juul Hansen

    -

    @RUNA A.G

    “En anden ting, som der skal huskes når politikere tager SU fra masterstudie f.eks, er at vi kan risikere, at få mindre veluddannet befolkning. Resultatet af det kunne blive dårligere konkurrenceevne overfor udlandet.Det tænker Venstre og DF ikke på.”

    Jo, de gør. Det er hele formålet med ‘fratagelse’ af SU. Færre masters – flere bachelors.

    Vi har tilsyneladende rigeligt med kloge hoveder herhjemme. Det er halvstuderede røvere, vi har brug for.

  25. Af J Nielsen

    -

    “Vi har tilsyneladende rigeligt med kloge hoveder herhjemme.”

    Et af de få lande hvor “professor” er et skældsord.

  26. Af georg christensen

    -

    Studie lån? hvorfor?. Tankegangen kan jeg ikke forstå?. At videreudvikle sig ud fra samfunds skolens grundlag, bør betragtes , som “lærlinge uddannelse”, og betaling herfor. Så let er det, en “lærling” i industriens klæder, (det aktuelle) og fremtids orienterede bør belønnes, En lærling, som bare ønsker at filosoferer dagen lang må bare som psykologen lære at tilpasse sig,

    Undskyld , nu glemte jeg “studie lån” fjolleriet. Det er ganske enkelt , at klare. Studiet er frit, du behøver ikke at låne for at få “viden om?”. Viden om?, burde især hos DR være tilstede på alle deres tvangs betalte kanaler. Her bør grundlaget for “viden om?” , på grund af tvangs betalingen (samfunds betalingen
    ) være tilstede. særlig for dem, som ikke ønsker at fortsætte i håndværkerens klæder.

    Mit foreslag til DR vil være: send “viden om?” fra første til tiende klasse ud i æteren. Fri og tilgængelig for alle, Eleverne, som allerede føler sig overvåget, vil nyde at være med, hvis ikke , så lad dem bare være udenom.

    DR bør endelig forstå, at deres tvangs betalte .Medie har pligt til at formidle “viden om?” på alle trin, og ikke bare opføre sig som en flok “idioter” på magtbegærdets stenalder trin..

    Det kan være så let; find kanalen ( ( sprog) , (forståelse),) ,matematik,fysik,kemi, og på første klasse trin og fortsæt til 9 klasse ,så videre til udvidelsen, og så videre, tag dem med, som frivillig vil være med., tag ikke “karakter beskrivelserne” højtidelig , men lad bare dem, som med selvkontrol og viljestyrke ønsker at være med , også gerne uden , cand. mag og andre dr. og professor titler være med i løbet , Frit løb for ,at “viden om?”, ikke styres af “tittelbeskrivelsen”.

    Hilsen fra en “bunderøv”, som har forstået “titlens værdiløshed”, i sin egen selvforståelse og belønningen herfor.. Problemet er så bare altid: Hvem skal nu betale?. Fjollerikkernes gilde?. Samfundet er den bedste ide, først de lavest bemidlede, så mellemklassen, en klasse som tør at ytre sig , når vand videt går agurk. Undskyld , jeg røg nok lige lidt ud over grænsen. Håber alligevel, at meningsløsheden forstås.

  27. Af Runa A.G

    -

    Til Georg Christensen
    Du taler som min gamle bestefar, hans sagde altid, der er ingen grund til at gå i skole. Min far fik ikke lov til at gå i skole, selv om det ikke er så lang tid siden. Da min far mødte min mor, så fik han et andet syn på tilværelsen, hun havde en handelsskoleuddannelse og uddannelse sig senere, som voksen til historiker. Han uddannede sig til snedker og tømrer og blev selvstændig efter, at han blev mester. Derved forbedrede han sin livsløn. Jeg er den første person i min mors og fars familier, der har fået en lang videregående uddannelse, min månedsløn har i mange år været omkring 800.000,- plus minus i det private erhvervsliv, alt efter konjunkturer, som ansat/ leder/ partner i et firma.
    Hvis jeg ikke havde uddannet mig havde jeg haft 180.000,-300.000,- om måneden. Min mor syntes jeg havde et godt hoved og mine forældre fik sørget for at vi børn, fik en god uddannelse. Det jeg skriver her betyder ikke, at jeg ikke har respekt for arbejdere. Jeg stammer fra bondefolk og fiskere. Men hvis ens børn har et godt hovet, lad dem dog lære mere. Hele min familie, både på min mors og far side er belæste og kloge folk. Det du nævner er mindreværd og det skal ingen have, vi er alle del af en struktur, hvor der er behov for alle tandhjul. Jeg er hverken finere eller bedre end andre, jeg har bare betalt mere i skat end, mine forfædre og beskæfiget mig med noget jeg kan lide.

  28. Af Lars Petersen

    -

    @ Bent Winther.

    DANMARK INVESTERE MEST I UDDANNELSE, OG BLIVER FATTIGERE END ANDRE VESTLANDE..

    Du taler om, (læs: kopiere fra arbejdernes erhvervsråd), hvordan det kan betale sig at tage en
    uddannelse; altså alene baseret på modtagerens indkomst, og ikke betalernes omkostning..

    Jeg har derfor anført nogle tal nedenstående, som dok. hvordan du og øvrige klienter, taler
    mod bedrevidende, og hvilken syge, er den selv samme årsag til vækst-problemet Danmark.

    – DK bruger: 7,9% af BNP på uddannelse / OECD snittet er: 6.1%. (DK bruger +29,6% mere).
    – Fra 1970 til 2015 = 35 år er Dansk vækst vokset fra index 100, til 216 / OECD: index 320.
    – Fra 1970 til 1986 var DK snit-vækst på 3,4% / OECD snittet: 4.1%.
    – Fra 1997 til 2007 (vækst årene), DK: 2,9% / Samme som EU-15 / USA: 3,4%.
    – Fra 2008 til 2014 / (lavvækst). DK: MINUS 0,5% / EU15: -0,1 / OECD: PLUS: 0,9%.

    SAMLET VÆKSTTAB SIDEN 1970, OG FREM TIL I DAG, LYDER DERFOR SOM FØLGER:
    – Danmarks samlede væksttab målt op imod EU-15: hele 14 procent fattigere.
    – Danmarks samlede væksttab målt op imod OECD: GIGA 33 procent fattigere.

    KONKLUSION:
    Men et så både markant, og ikke mindst “stabilt” væksttab, kontra DK investere intet mindre
    end 29,6% mere i uddannelse pr. år; som i øvrigt svare til, en ren ” 100% ” mer-betaling hvert
    3,38 år, kontra førnævnte markante + stabilt lave vækst, hvilket dokumentere al rigeligt det
    naturligvis ikke duer at paste tal ind fra de “offentligt ansattes erhvervsråd”, (med fejlnavnet
    arbejdernes erhvervsråd), da man ikke forholder sig til hæmmende skatte-finansiering hertil.

    I øvrigt kan oplyses, at de off. ansattes erhvervsråd (med fejlnavnet arbejdernes erhvervsråd),
    tillige er så skingrende, at de tillægger de typisk højere off. skatte-indkomster i form af disses
    længere uddannelser, for nu gudhjælpemig at kalde skattebetalingerne, (ud af skattelønnen)
    for; at man betaler højere skat, og derfor bidrager til samfundet; herunder til væksten as well.

    * Nåe ja.. hele 15,6% af de 100% skattebetalte ud., (uden overskuds evaluering) hopper fra.
    * Antallet af EU borgere på Dansk skattebetalt udd. har rundet 30.000 stk. og er kun stigende.

  29. Af Lars Petersen

    -

    1970 til 2015 = 45 år naturligvis

  30. Af Runa A.G

    -

    Lars Petersen
    Fordi jeg er udlænding har Danmark fået mig ganske billigt. Jeg havde største delen af min uddannelse fra et andet land og har aldrig modtaget SU, eller studielån herfra.

    Statistik er en svær og ejendommelig ting. Man kan faktisk få tal, til at passe til hvad man end vil, det kommer an på hvordan man arragerer tallene og bygger tesen op. Se sidste eksempel er Eva Kjær Hansens sag. Du ved ikke hvordan økonomien havde været i Danmark, hvis man havde brugt færre penge på uddannelse, eller hvordan sammensætningen af de uddannede var blevet. Det kunne tænkes, at det blev de riges børn, der blev uddannede, hvis man fjernede SU’en. Man kan prøve at forudsige noget, der ikke er oplevet, det bliver ikke mere sandt af det.

    Økonomi er ikke en eksakt videnskab, den er bygget på forventede tal, et følelsesladet market, der er i en evig bevægelse, afhængigt af krige, verdens økonomi og meget andet. Det er derfor vi har finansielle kriser.

    Statistikerens gamle historie er egentlig meget god. En mand, der sidder på en varm kogeplade med fødderne i koldt isvand, har det gennemsnitligt godt. Det er også statistik. Om han havde det godt vides ikke.

  31. Af Runa A.G

    -

    Havde besked, den forsvandt.

  32. Af Runa A.G

    -

    Lars Petersen
    Mit svar til dig forsvandt.
    Jeg er udlænding og havde stor del af min uddannelse, da jeg kom til Danmark. Jeg har ikke modtaget SU, ej heller studielån, derfor har jeg ikke kostet DK meget.

    Statistik et en mærkelig ting. Man kan faktisk arrangere sine tal og sætte en tese op for noget og få ud af det det man faktisk vil. Tal er manipulerbare.

    Du ved ikke hvordan økonomien i Danmark havde, hvis man havde brugt færre penge på uddannelse, ej heller hvordan fordelingen af de uddannede havde været, hvis der ikke havde været SU. Du ville kunne lave en statistisk udregning af at man bør fjerne SU, fordi det kan betale sig. Du kan til gengæld ikke forudse, om Danmark ville tabe på det i længden. Du ville også kunne bevise, at det bedst kunne betale sig, at have SUen. Man kunne godt forestille sig at børn af mindre bemidlede havde haft sværere ved at få uddannelse, hvis SU en forsvinder.

    Økonomi er ikke en eksakt videnskab.
    Økonomi er afhængig af markedets “følelsesmæssige”
    bevægelser, krige og konflikter og meget andet. Sidste eksempel finanskrisen fra 2007-8.

    Den gamle historie om statistik er sådan set meget beskrivende.
    En mand, der sidder på en varm kogeplade med fødderne i koldt isvand, har det gennemsnittligt godt.

  33. Af Runa A.G

    -

    Beklager den kommer to gange i forskellige udgaver. Troede den første forsvandt.

  34. Af georg christensen

    -

    Et studie lån skader studiet, er min mening. Din påstand om, at det ikke skader, ser jeg som følgevirkningen , af fri “studie” , muligheden for fri udvikling, efterfølgende, desvære alt for ofte ikke bruges, men bare udnyttes på et naivt samfunds vilkår i dets naivitet.

    Alligevel vil jeg stadig gerne i min egen navividitet være med til af fordre frie studiemuligheder for ALLE. Jeg indrømmer også gerne , at i “magtbegærdet´s”, navn er min navive indstilling, “problematisk” , men i forhold til “LIVET” og dets videreudviklings proces beskrivelse, kun værdiangivende., hvis “friheden” er tilstede.

    En virkelig frihed, som kun er tilstede, hvis den “studerende”, ” lærlingen”, studenten, overalt , virkelig overalt forsøger at forstå (med viden om?) sammenhængene, så uendelige og uløselige de end måtte være.

    Hovedsagen er, at “viden om, overalt”, også bruger sin viden om?.,

    NB: For så til sidst bare at eksplodere .i et kæmpe “brag”.: Viden om?, er værdiløs, hvis den kun bruges i “modsætningen”.

  35. Af Lars Petersen

    -

    @ Runa A.

    1. Såfremt uddannelsen er overskudsgivende, er her indlysende ingen grund til at belaste alle
    andre hermed, da individet netop selv betaler for egen udd. investering, via sin egen indtægt,

    2. Såfremt uddannelsen ikke er overskudsgivende, eller essentiel samfundsnødvendig, er her
    ligeså intet holdbart argument for, at anden overskudsgivende erhverv skal belastes hermed.

    3. Alene de 15,6% som hopper fra, (som reelt er 20%, pga. de 29,6% mer-pris målt i OECD), ses
    gjort til et fællesanliggende; pga. den skatterne, imens individuel afregning, forskåner andre..

    Samme tab gør sig gældende for de som rejser ud af DK, enten for ever, ell. i længere periode;
    såvel de vitterlig utallige som aldrig bruger uddannelsen; atter gøres til et fællesanliggende..

    4. Over ½ af de længeregående og mellemlange uddannelser, absorberes af off. virksomhed,
    som allerede har ca. 400.000 for mange, hvilket indlysende vil sige, at hovedparten af denne
    verdens rekordernes uddannelses tvangs-betaling, reelt hældes direkte ud i lokummet.

    5. Det er også skatte-tvangens skyld, at rektorerne har kunne pjatte rundt, og “hjemmelavet”
    intet mindre end 400 forskellige titler; hvori alt fra gyser, mindesmærke forskning mv. indgår,
    alt sammen byggende på konkurrence-ryggen af erhverv som allerede (HAR) bevist sin værdi.

    6. Endelig har vi de udefrakommende borgere, som kan score verdens dyreste skatte-tvang
    til sig, (inkl. SU), hvortil det skal anføres, at man fra officielt hold har henvist til, at man HÅBER
    disse vil blive i Danmark, så man får valuta for (andres) penge, skønt ej heller den holder, idet
    her fortsat er 400.000 for mange i off virksomhed, hvilket igen betyder, at man betales for at optage skatte-jobs som reelt slet ikke eksistere… ga gaak… ga gak.. amatør foreningsmedlem.

    7. Apropos SU, så er her flere Østeuropæer som melder sig til en sådan “verdensrekord dyr”
    konkurrence-belastende uddannelse; alene for at score SU, hvortil uddannelses inst. faktisk
    er pænt tunge i røven mht. at framelde disse, da inst. score taxameter penge pr. tilmeldte nar.

    AFSLUTNING:
    Og sådan kunne man fortsætte… Nej, hvad som skal til, er, at individet skal kunne låne til sin
    uddannelse på favorable vilkår, uden at punge ud, men betale via højere skat; hvilket vil sige
    nogenlunde samme skat som nu, imens alle andre nu score en lavere skat, da disse nu ikke
    længere skal have mindesmærke, kommunal, urdu, forskningen, og øvrige, fuldstændig lamt,
    hjernedøde, demoraliserende, forretnings-fjendske, monopoliserede idioti på tvangs-slæb.

  36. Af Runa A.G

    -

    Lars Petersen
    En ting er helt sikker, at med statsgaranteret studielån kommer bankerne til at tjene kassen og uden risiko. Hvor mange kan så betale tilbage i vores nye verden, hvor mange af vores jobs bliver automatiserede? Lad os se.

  37. Af Lars Petersen

    -

    @ Runa A.G.

    NEJ.. For da lånene er “Statsgaranterede”, vil udlånsrenten være næsten ikke-eksisterende,
    såvel jeg også sagde, at individet kan låne til uddannelsen via højere skatteprocent indtil
    lånet er tilbagebetalt; hvilket igen vil sige, at man kommer til at betale nogenlunde samme
    skatteprocent som nu, men højere målt med andre, som nu får en lavere skatteprocent.

    Endelig går min model ud på, at individet skal kunne vælge til og fra i udgiftsposten, for ad
    den vej, at kunne tilpasse sig markedet, uddannelses situation, har fået børn, købt hus mv.

    Husk på, fravalget fjerner ikke, men dirigere blot midlerne eksakt derhen hvor det reelle
    behov er, hvilket igen bevirker, at enhver afkrog i samfundet, tunes op, og renses for plat

    Og endelig.. hele diskussionen omkring uddannelse, dets sindssyge design mv. er skabt af de
    samme dødssyge klienter, som har fået lov at terrorisere nationen i de sidste 50 år, hvilket
    får mig til at henlede opmærksomheden på det jeg sagde tidl., nemlig, at i takt med øgningen
    af de længere uddannelser, desto lavere vækst har DK haft; hvilket er et ufravigeligt faktum :-(

    HVORFOR ?.. Fordi det groft sagt er kedeldragten som er den reelt værdiskabende, men idet
    klienten overtog magten for alvor, er det lykkedes klienten at få vendt den om, så klienten
    fik de værdiskabende til at “trække” disse, og afslutningen for kedeldragten var en realitet;
    og med, talrige af længergående uddannelser as well. (i dag køre stort set på off. subsidier).

    AFSLUTNING:
    Prøv engang og tjek DR-2 Deadline, hvor den formentlig 75.000 – 110.000 tvangs-betalte DR
    journalist, konsekvent notorisk, evig altid, (( igen )) har fyldt studiet op med system-klienter,
    hvortil samme uimodsagte terroriserende klient-syge, atter hamre derud af, hvorpå udtryk
    som: “GRATIS” udd., DK skal ikke klare sig på lønnen, man skal være innovative, og blah blah.

    DEADLINE, (her ses klienterne udfolde sig)
    https://www.dr.dk/tv/se/deadline#!/32:04

  38. Af georg christensen

    -

    Studie lån, for at få en uddannelse? En “snaps ide”. Begrundelsen kommer nu: 8 (9) år , som grund uddannelse. Med koncentration om “grundlaget”, som bygges på , 1 forståelse kommunikations mulighed (sprog), matematik, (fysik,kemi), afslapnings timerne, udfyldes med , armbøjninger, løb,og geografi, historie (ikke anders and og co.). Humanisme er jo forudsat , indeholdt overalt og i alt, behøves der ikke at ekstra undervises i. Det var så de første gratis 8 (9) år. så følger 4 år til videregående , lærling og videre studier. det vil så sige 12 (13) år´s uddannelse, hvor lærlingen ,selv arbejder for sin videre uddannelse, medens den viderestuderende, alt for ofte bare nyder at fjolle rundt, vel nok også bare lidt arbejds sky. det er alt OK. Efter 12( 13) år, begynder uret at tælle, Lærlingen bliver udlært, og den viderestuderende får kun muligheden, hvis kravet, strengere som idag er tilstede, hvis ikke, så er selv betaling stadig åben, det giver bare ikke ekstra point..

    Mit indlæg er nok lidt “hissigt”, men jeg er så træt af at se og høre på: Velformulerende cand magi, ditten, datten,dutten, som intet er istand til at bevirke , andet, som en flok tomme ord i lige så tomme sætninger. Af og til, spørger jeg mig selv: Hvorfor har disse “idioter” fået en gratis “samfundsbetalt” uddannelse?.

    For både lærlingen som den studerende, er der stadig gratis videre uddannelse mulig, hvis individet selv har tilegnet sig yderligere viden om? (alt) men især området hvor videre uddannelsen er “relevant” samfunds gavnlig, det gælder på alle områder, og betinges kun af en optagelses prøve, kan den bestås er nye muligheder åbnet, gratis ligegyltigt hvor “viden om” er kommet fra, er gratis perioden begrænset til 1 år, og kan fornys efter en ny eksamen. Den gratis evigheds student er hermed også lukket ude.

    Til alle de viderestuderende, husk på, at efter 8 (9) år , begynder “lærlingen” selv at betale for sin videre uddannelse også med samfunds hjælp (skole), men også med en personlig arbejds ydelse. Husk nu endeligt “det” alle i , som med x det rigtige sted på samfundet´s bekostning har fået jeres uddannelse med og uden SU, som alt for ofte ikke tilbagebetales fordi I selv valgte forkert.

    .

    .

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info