Det sårer mig dybt

Af Bent Winther 28

Det kræver både hård hud og hår på brystet at deltage i den offentlige debat. Og nogle gange også livvagter og skudsikker vest. Man skal kunne tåle lidt af hvert – hån, had og fornærmelser, men også indimellem direkte trusler på livet.

Skal det virkelig være sådan? Hvorfor er følelserne blevet så stor en del af debatten? Måske fordi personlig fornærmethed og sårede følelser er blevet vigtig en faktor i den politiske debat. Er angrebet groft og personligt nok, bliver det et tveægget sværd. Så sig dog undskyld.

Den tyrkiske præsident Erdogan er for eksempel blevet voldsomt fornærmet over, at den tysk satiriker Jan Böhmermann har kaldt ham for »en gedeknepper« og meget andet ubehageligt. Fornærmelsen er blevet til europæisk storpolitik, som truer forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet og har fået den tyske forbundskansler til at undskylde. Og nu ruller debatten om ytringsfrihed, eftergivenhed, og hvad man i grunden skal finde sig i.

Forfatter og venligbo Anne Lise Marstrand-Jørgensen blev i denne uge så indigneret over, at integrationsminister Inger Støjberg (V) havde beskyldt hende for at sprede usandheder i en reportage fra en teltlejr for asylansøgere i Haderslev, at hun forlangte en undskyldning.

Marstrand mente – i lighed med mange af hendes støtter – at en minister ikke kan tillade sig at angribe en navngiven borger på den måde. Undskyldningen fik hun dog ikke, men Inger Støjberg ønskede heller ikke at uddybe sine beskyldninger i interview på TV. Til gengæld skrev hun i en ny opdatering på Facebook, at det var Martstrand, som burde give en undskyldning til de ansatte i teltlejren i Haderslev. De kunne med rette føle sig forurettede, mener ministeren.

Et tredje eksempel i ugen havde også sit udspring i Facebook og en politikers hurtige reaktion på en aktuel sag. Den konservative leder Søren Pape Poulsen blev fornærmet på danske soldaters vegne, fordi den nyudnævnte radikale værdiordfører, Zenia Stampe, mente, at danske soldater ikke er klædt på til at løse opgaver med bevogtning på dansk jord.

»Det er respektløst, at hun taler ned til de her ordentlige mennesker, som om de dumme,« sagde Pape indigneret og mente at Stampe skulle sige undskyld.

Senere viste det sig, at i hvert fald en del af soldaterne ikke var nær så fornærmede som den konservative leder. De var faktisk mest enige med Zenia Stampe i, at det ikke er deres spidskompetence at stå vagt ved Nørreport Station. Fornærmethed på andres vegne er en særlig disciplin, man skal være varsom med.

At sårede følelser er en politisk magtfaktor, der kan mobilisere store masser, blev åbenbaret, da Jyllands-Posten bragte de berømte Muhammed-tegninger. De fornærmede og sårede angiveligt en stor gruppe af muslimer så meget, at nogle af dem greb til vold og brandstiftelse mod danske ambassader. Andre nøjedes med at kræve en undskyldning. Sociologer har siden talt om en muslimsk fornærmelseskultur, hvor angiveligt sårede følelser bruges ikke bare til at legitimere vold og terror, men til hele tiden indirekte af lægge pres på de vestlige værdier og til at mobilisere trosfæller til et religiøst opgør.

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har sat personlige fornærmelser i system og bruger dem meget bevidst i sin kamp om at nå verdens mest magtfulde post.

Trump fornærmer i flæng; ikke bare muslimer, mexicanere og kvinder, men også sine politiske modstandere. Trumps republikanske rival i kapløbet om at blive nomineret, senator Ted Cruz, bliver konsekvent omtalt som »Lyin’ Ted« – løgnagtige Ted – i Donald Trumps mange opdateringer på Twitter.

Den offentlige debat har det svært, det kan ingen være i tvivl om. Hvor er balancen? Offentligheden er vokset enormt i omfang – ikke alene er den blevet global, så fornærmelser på den ene side af kloden rammer på den anden. Den er også demokratiseret i ekstrem grad, så alle kan ytre sig på de elektroniske medier, altid. Og det hele blandes sammen, så ministre skal stå til ansvar i Folketinget for det, de har skrevet på Facebook en sen nattetime.

Dele af debatten er direkte syg og domineret af en kloak af fornærmelser, trusler og hadefulde debattråde på de sociale medier. Og det smitter af på den diskussion, som man kunne forvente var mere civiliseret. Den som foregår mellem politikerne og samfundets etablerede meningsdannere i de mere etablerede medier.

Der er overalt point at hente ved at fornærme, men er fornærmelserne for grove, er der mindst lige så mange point at score ved at være fornærmet. Den modsatte grøft i forhold til den direkte, personlige og hadefulde debat hedder politisk korrekthed – et begreb som især har sit udspring i det mulitikulturelle og multitetniske USA. Man skal tale pænt og ordentligt til hinanden og inden for helt faste konventioner. Man skal kun benytte alment accepterede termer og betegnelser for ikke at støde nogen. Men ikke nok med det: Den politiske korrekthed var og er også koblet op på et bestemt sæt af sandheder og værdier om mangfoldighed, ligestilling og respekt for minoriteter. Det betyder, at den politiske korrekthed konsekvent udelukker og indirekte censurerer vigtige stemmer i debatten.

De, der helst vil kalde en spade for en spade og ikke er trænet eller ønsker at føle sig bundet af elitære regler for, hvad der er legitimt at sige, holdes ude. Det er ikke forkert at sige, at netop den politiske korrekthed og de uskrevne sandheder,  har dannet grobund for den protestbevægelse fra højre, der skyller hen over Europa og USA.

Det er på tide, at nogen siger undskyld. Men hvem skal det være?

 

28 kommentarer RSS

  1. Af Thomas larsen

    -

    Det er på tide at mennesket erkender at det som definer os og gør os til ordenlige mennesker ikke er vores intension og billede af os selv men vores handlinger. Og hvis man handler og behandler andre skidt så er man ikke et godt menneske lige meget hvor meget man selv synes det. Det er på tide at vores handlinger får konsekvenser.

    Som når man stemmer på en regering der sender soldater ud og de så kommer til at dræbe uskyldige civile så er man lige så ansvarlig for den handling som man selv havde gjort det. Og det er godt at man får det at vide og mærker vreden.

    Personligt synes jeg det er godt at den politiske debat er blevet hård og personlig. Den danske konsensuspolitik og “bare fordi vi kaster bomber på uskyldige mennesker gør os jo ikke til dårlige mennesker” holdning trænger til at blive udfordret.

    Det er godt med en personlig og hård tone. Når man som politiker træffer en beslutning som har meget store konsekvenser for andre mennesker og befolkningsgrupper så er det godt at man bliver præsenteret for konsekvenserne og vreden.

    Et eksempel som LA som vil skære i hjælp til svage grupper i samfundet og hjælpe de stærke med at få mere magt og rigdom har så store menneskelig konsekvenser for nogle at de skal have at vide at de selvfølgelig har ret til at have den holdning de har men at de er onde og forfærdelige individer.

    For at trække nazikortet så er der i Danmark en tendens til at mene at bare fordi jeg arbejder i en kz lejr så kan jeg da stadigvæk være et godt mennesker som elsker mine børn og familie og at man skal tale ordenligt til mig. Nej desværre – dine holdninger og handlinger viser om du er god elle ond

  2. Af bent rasmussen

    -

    Der foregår nu så utrolige, tossede, uhyggelige og livsfarlige ting i dansk politik, at det er forståeligt at tonen ikke længere er blød og overbærende. For helles, jelveds, vestagers, johanne’ s, elbæks og løkkes/papes politik er den samme……. mere og mere til migranterne, og mindre og mindre til danskerne. De fleste kan vel se at det går den vej hønsene skraber, på nærmest alle samfundsområder. Der er vel ikke noget at sige til, at folk bliver sure eller vrede, når politikerne bedrager, plyndrer, diskriminerer, tyranniserer, svigter og forråder dem. Og nu er regeringen så også i gang med at gøre danskerne til “untermenchen”.

  3. Af Arvid Holm

    -

    Den politiske korrekthed styres af fundamentalistiske humanister, der kun tolererer humanisme.
    Da de ikke tolererer intolerance overfor muslimer, må de derfor opfatte muslimer som generelt humanistiske.
    Ingen kan naturligvis bevise det modsatte, når humanisterne som udgangspunkt antager, at muslimer generelt ikke tage hele Islam bogstaveligt.

    Men humanisterne antager derimod, at DF’ere generelt tager hele partiets program bogstaveligt.
    Skønt det heller ikke kan bevises.
    Så intolerance overfor DF’ere er helt på sin plads.

    En fornuftig debat er ikke mulig, når sådanne mennesker deltager.

  4. Af bent rasmussen

    -

    At V og løkke finder det i orden at give migranter STØRRE RET til boliger, arbejde, velfærd og sundhedsydelser osv. er næsten ufatteligt. Og valgløftet, den voksende kriminalitet og de nye sygdomme ser V også bort fra. Næsten utroligt….. eller hvad?

  5. Af bent rasmussen

    -

    At V og løkke finder det i orden at give migranter LANGT STØRRE RET (end danskere) til boliger, familieliv, arbejde, velfærd og sundhedsydelser osv. er næsten ufatteligt. Og valgløftet, den voksende kriminalitet og de nye sygdomme ser V også bort fra. Næsten utroligt….. eller hvad?

  6. Af J. Han sen

    -

    Debatten her i landet styres jo som bekendt af ondhedsindustrien og uvenligboere på højrefløjen.
    Og det som om muligt er endnu værre.
    Fanatikere og ekstremister som er helt uden for pædagogisk rækkevidde.
    Men i de borgerlige aviser får de tildelt taleretten.
    Vi moderate, tolerante, indsigtsfulde men dog kritiske debattører har svært ved at komme til orde.
    Til stor skade for den gode og oplysende debat.
    En debat som jo i en stor udstrækning er fraværende i Danmark.

    Populister og demagoger florerer på alle debatter i de borgelige aviser.
    Overalt stikker de hovedet op af deres ormehuller.
    Fremmedhad, intolerance, frygtsomhed og frygter man, mindreværdskomplekser, florerer på højrefløjen.

    Et par hundrede muslimer som bl.a. er flygtet fra Mellemøsten på grund af danske bomber vil ødelægge landet og danskheden.
    Berettes det.

    Det er sandelig ikke selvtilliden og selvværet som er fremtrædende hos ondskabsindustrien.

    Det er på tide, at nogen siger undskyld. Men hvem skal det være?
    Spørger Bent Winther læserne.

    Kan man ikke bare sige undskyld til Pia Kjærsgaard?
    Og DF segmentet.
    De er jo professionelt sårede og forurettede.

  7. Af poul boie pedersen

    -

    Arvid Holm
    “Ingen kan naturligvis bevise det modsatte, når humanisterne som udgangspunkt antager, at muslimer generelt ikke tage hele Islam bogstaveligt.
    Men humanisterne antager derimod, at DF’ere generelt tager hele partiets program bogstaveligt.
    Skønt det heller ikke kan bevises.
    Så intolerance overfor DF’ere er helt på sin plads”

    Kære Arvid, dette her er noget forfærdeligt brokkeri.
    Hvis du mener, at muslimer alle til hobe tager koranen bogstaveligt i alle tilfælde, må du da anstændigvis også mene, at DF’ere står ved deres partiprogram alle til hobe i alle tilfælde.
    Personligt mener jeg, at begge synspunkter er ganske forkvaklede. Man behøver ikke at synes om religiøse fanatikeres koran fixering, for at mene, at enhver – også muslim – bør bedømmes på sine handlinger og ikke et stempel i panden eller en påsyet halvmåne.
    Ligeledes skal det da ikke lægges enhver DF’er til last, at partiprogrammet mildest talt ser noget flovt ud.

  8. Af Hr. J Han sen

    -

    Debatten her i landet styres jo som bekendt af ondhedsindustrien og uvenligboere på højrefløjen.
    Og det som om muligt er endnu værre.
    Fanatikere og ekstremister som er helt uden for pædagogisk rækkevidde.
    Men i de borgerlige aviser får de tildelt taleretten.
    Vi moderate, tolerante, indsigtsfulde men dog kritiske debattører har svært ved at komme til orde.
    Til stor skade for den gode og oplysende debat.
    En debat som jo i en stor udstrækning er fraværende i Danmark.

    Populister og demagoger florerer på alle debatter i de borgelige aviser.
    Overalt stikker de hovedet op af deres ormehuller.
    Fremmedhad, intolerance, frygtsomhed og frygter man, mindreværdskomplekser, florerer på højrefløjen.

    Et par hundrede muslimer som bl.a. er flygtet fra Mellemøsten på grund af danske bomber vil ødelægge landet og danskheden.
    Berettes det.

    Det er sandelig ikke selvtilliden og selvværet som er fremtrædende hos ondskabsindustrien.

    Det er på tide, at nogen siger undskyld. Men hvem skal det være?
    Spørger Bent Winther læserne.

    Kan man ikke bare sige undskyld til Pia Kjærsgaard?
    Og DF segmentet.
    De er jo professionelt sårede og forurettede.
    I dette forkvaklede miljø falder en undskyldning altid på et vådt sted.

  9. Af Jakob Rasmussen

    -

    “At sårede følelser er en politisk magtfaktor, der kan mobilisere store masser, blev åbenbaret, da Jyllands-Posten bragte de berømte Muhammed-tegninger. De fornærmede og sårede angiveligt en stor gruppe af muslimer så meget, at nogle af dem greb til vold og brandstiftelse mod danske ambassader. ”

    Hadprædikanter, der direkte opfordrer til drab på vantro og jøder, vold mod selvstændige kvinder, religiøs krig mod “vantro”, samt terror mod kritikere og kritiske kunstnere, bør selvfølgelig ikke kunne gemme sig bag religionsfriheden.

    Derimod bør det selvfølgelig stadig være lovligt at latterliggøre de religiøse terrorister, som bl.a. begår terror, for at true os til at indskrænke ytringsfriheden, som Jyllands-Posten gjorde.

    Men noget tyder på at regeringen ligger op til at kriminalisere JP’s karikaturtegninger, og lignende ytringer, “for at undgå, at radikale islamister reagerer aggressivt og begår terror.

    Der skal altså indføres censur af kritik og latterliggørelse af islamistiske terrorister, fordi kritikken og latterliggørelsen vækker terroristernes vrede og “får dem til at begå terror”.

    Men det var jo netop det, tde islamistiske terrorister ville opnå; en indskrænkning af ytringsfriheden, så det bliver forbudt, at kritisere Muhammed og islam.

    Tror politikerne, at vi får mindre terror, ved at belønne terroren, ved at give terroristerne dén indskrænkning af ytringsfriheden, som var formålet med terroren?

    En talsmand for Hizb Ut-Tahrir blev for omkring ti år siden dømt efter racismeparagraffen, fordi han brugte et citrat fra koranen til at opfordre til drab på jøder.

    Den islamistiske terrorist, der begik terrorattentatet på Synagogen i Krystalgade, havde overværet en antisemitisk hadprædiken hos Hizb Ut-Tahrir.

    Uddrag fra “Debatten om hård retorik mod jøder raser” af Eva Jung og Louise Stigsgaard, Berlingske 20. februar 2015:

    “Den religiøse og politiske bevægelse Hizb ut-Tahrir har endnu en gang bragt sig selv i mediernes søgelys. Denne gang fordi det viser sig, at en imam, som er støttet af grupperingen, har brugt hård retorik mod jøder i en video, der er optaget dagen inden drabene ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade.”

    “I prædikenen beskriver imam Hajj Saeed, at profeten Muhammed havde jødiske naboer i Medina. Hajj Saeed fortæller, at profeten i stedet for at opnå forsoning med jøderne beordrede dem til at konvertere til islam. Da de nægtede, “førte han krig mod dem”, lyder det blandt andet.

    Islamkender og tidligere folketingspolitiker Naser Khader kalder ifølge BT imamen for en “upcoming star” hos Hizb ut-Tahrir, som prædiker »meget hadefuldt mod Vesten og især jøder«. Over for Berlingske har Thomas Jøhnk Hoffmann, professor i Koranstudier ved Det Teologiske Fakultet i København, kaldt ordene for »en form for trussel eller en løftet pegefinger”.

    Også på Christiansborg har videoen bragt opmærksomhed. Til Berlingskes Nyheds-bureau kalder Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, prædikenen for helt og aldeles uacceptabelt “jødehad”.”

  10. Af Uffe Staulund

    -

    Hvad skal vi med lokaler på Christiansborg og i EU? Der er ingen politikere tilstede i salene når der er møder.

    Det hele kan klares via Facebook og Twitter og andre sociale medier, som det gøres idag.
    Slip politikerne fri, de kan klare det hele hjemmefra med en hjemme PC og internet forbindelse.

    Politikerne skal aflønnes som kontanthjælpsmodtagere, men med frit internet og IT udstyr. Oven i det, kan de frit tage beskattet arbejde ved siden af,

    Aviserne kan spare personale, idet de ikke behøver at have journalister på Christiansborg og i EU, som snart bliver nedlagt.

  11. Af J Nielsen

    -

    Egentlig er det let:

    Man skal ikke blive fornærmet på andres vegne.
    Man skal ikke kræve undskyldninger på andres vegne.

    Holder man sig fra det, bliver samtalen mindre forløjet.

  12. Af Finn Bjerrehave

    -

    Det sårer mig dybt, at mit indlæg mangler.
    Why. Finn Vig

  13. Af Niels Larsen

    -

    @ Poul Boie Pedersen – 15. april 2016 13:22

    Ikke alle muslimer følger koranvåset bogstaveligt.

    Jeg har kendskab til mindst 2, som har indset, at der står mere lort end lagkage i den bog.

    Naser Khader og Akkari.

    Der findes muligvis andre. I så fald må de meget gerne give sig til kende!

  14. Af Mehmet Sami Gür

    -

    ORDENSMAGTEN SKAL SIGE UNDSKYLD!

    De er med til at ødelægge alt, og igen er det dem, der ser ud som om de retter op på noget. Dvs. de ødelægger først og retter op på det bagefter. De såkaldte helte…

    Det skal allesammen have et nummer på kostumen, ligesom i Norge!

    Man kan ikke snakke eller anmelde noget til dem. De snakker dårligt og nedladende til dig og til sidst giver man op, for det er simpelthen umuligt at føre en ganske almindelig dialog med dem. Deres tone og retorik minder meget om mafiaens!

    Danmark er en hemmelig politistat. En blanding af en kommunistisk-facistisk sikkerhedsmentalitet. Bare sæt militæret ind istedet for. Så ved i det mindste alle, at her i landet har vi undtagelsestilstand med juntaen som den undertrykkende stat!

  15. Af P Christensen

    -

    BW nævner 4 markante punkter.
    Hån, had, fornærmelser og trusler.
    Nogle af disse er strengt subjektive (fx. hån) og må tåles
    i et frit samfund, mens andre er mere objektive og er klart
    uacceptable (fx. trusler).
    Desværre har visionsløse politikere tilladt DK at blive et
    værdimæssigt splittet og uhomogent samfund.
    Vi kan se hvordan religiøse-reaktionære kræfter de seneste årtier har fået lov
    at rulle ind i DK og på alle områder sætte os tilbage.
    På grund af enfoldige politikeres behagesyge og konfrontations-angst.

  16. Af J Han sen

    -

    At sårede følelser er en politisk magtfaktor, der kan mobilisere store masser, blev åbenbaret, da Jyllands-Posten bragte de berømte Muhammed-tegninger.

    I Danmark bliver aldrig klogere.
    Man er “fornærmet og såret”.
    Før Anden Verdenskrig forhånede, spottede og latterliggjorde JP jøder.
    Og forsvarede hitlers jødeforfølgelser.
    I 2001 da Fogh og Pia Kjærsgaard lagde deres sorte klamme hånd over Danmark blev det så muslimernes tur til hån, spot og latterliggørelse.
    JP ansatte en lang række muslimfjentlige højreekstremistiske bloggere til at stå for det beskidte arbejde.
    F.eks. Sennels, Morten Uhrskov, Støvring, Jalving og hvad den slags nu måtte hedde.
    I 2003 løg Fogh Danmark ind i den forbryderiske krig i Iraq.
    Carsten Juste og JP valgte, at håne, spotte og latterliggøre muslimerne med de infantile og barnlige tegninger, da Danmarks myrderier i Iraq var på sit højeste.
    Så er man squ ikke for klog.

    Carsten Juste beklager sig over, at situationen eskalerede. Og at nogle rejste rundt og fremviste tegningerne.
    Det er nu hans egen fejl.
    Hvis tegninger ikke skulle have være vist uden for sognet, men blev bragt i al fortrolighed, så skulle JP sandelig have gjort opmærksom på det, før tegningerne blev bragt i JP.
    Ingen ønsker jo at løbe med sladder.

    Åsagen til krisen kan sammenfattes til JP`s infantile hetz imod muslimer siden 2001.
    Foghs forbryderiske krig i Iraq. Som JP bakkede hundrede procent op om.
    Leflende og ukritisk overfor Fogh.
    Og muhamed tegningerne som skulle spotte, forhåne og latterliggøre muslimer.

    I Danmark ligger som man selv har redt.
    Selvom man snakker udenom.
    Og ikke vil stå ved sit ansvar.

  17. Af J Støvring

    -

    Tak til Bent Winther, for et særdeles relevant og ordentligt indlæg.

    Det virker efterhånden karikeret at det – i ytringsfrihedens hellige navn – skulle være tilladt at beskylde sine “modstandere” for hvad som helst.

    Jeg synes debatten er blevet dybt pinlig.

    Vi kan vel alle se på reklamen om ordentlig tone, hvor de små børn kalder hinanden for idioter, at den er gal – og at vi skal tale ordentligt til hinanden.

    Også selvom vi er uenige.

    Men manglen på især selvjustits er gennemsyrende i debatten.

    Bliver det hele mon bedre ved at vi insisterer på at kalde en politisk ( måske) modstander for ” gede-knepper”???

    Eller idioter, – eller ondskabsfulde fascister – eller landsbytosser – eller……..ja, vi kan fortsætte i det uendelige.

    Jeg går ind for ytringsfrihed.

    Men jeg går ligeså meget ind for ordentlig opførsel.

    Uanset holdning og og standpunkt.

    Så måske vi alle skulle prøve at opføre os ordentligt – og opføre os mod andre som vi gerne ville blive behandlet selv.

    Og de færreste har en dybfølt drøm om at blive tilsvinet. Ikke engang i ytringsfrihedens hellige navn.

  18. Af J Støvring

    -

    Og til J. Hansen

    Du beskriver dig selv som tolerant og moderat.

    Prøv med lidt selvkritiske øjne at læse dine egne indlæg – prøv at forholde dig til din egen tone.

    Den er hverken moderat eller tolerant.

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    Det mest markante eksempel lige nu er den fornærmethed, man udviser over for Merkel, der har tilladt, at Erdogans klage bliver prøvet ved en tysk domstol–det kan hun næppe gøre alene, men regeringen må stå bagved og sikkert endda forbundsdagen. Men det er fordi de pågældende allerede er fornærmede på Erdogan, fordi han ikke gør og ikke siger det samme som os. I virkeligheden tror jeg, at denne fornærmethed bunder i putenikkernes vedvarende forsøg på at nedgøre tyrken, der skød et af deres fly ned (tænk, hvis amerikanerne forleden havde skudt de to russiske fly ned, af samme type som det, der røg i Syrien). Nu bliver sagen prøvet ved domstolen, og lige som herhjemme er de tyske domstole frie og uafhængige–ellers kommer forbundsdomstolen hurtigt efter regeringen. Det er faktisk demokrati, for det er ikke givet, at tyrken får ret; det er bare givet, at man har vurderet, at han har en sag.

    Men fornærmethed er et magtfuldt politisk våben i stort som i småt.

  20. Af Jakob Rasmussen

    -

    Det er ikke en indskrænkning af ytringsfriheden, at straffe personer, der beskylder Erdogan for pædofili og hang til sex med geder, hvis disse personer ikke kan bevise, at han er pædofil og zoofil.

    For det er en meget grov injurie, at fremsætte beskyldninger om pædofili og zoofili.

    Disse beskyldninger er socialt invaliderende, hvis folk tror på dem – og det ville også være grove, strafbare injurier, hvis Erdogan ikke var Tyrkiets præsident, men var en almindelig borger.

    Sagen hører altså ind under den almindelige injurielovgivning, og der er sådan set ikke noget kontroversielt ved den.

    Komikeren brugte da også denne bevidste æreskrænkelse, som et eksempel på, hvilke ytringer, der faktisk allerede er strafbare nu.

    Det ville være noget helt andet, hvis sagen var rejst mod en tysker, der konstaterede, at Muhammed var pædofil, og at Erdogan og alle andre islamister idealiserer en pædofil profet, der tvang en mindreårig pige til ægteskab, hvorefter han voldtog den lille pige systematisk:

    Så ville der være tale om en trussel mod ytringsfriheden, for fundamentalistiske imamer “retfærdiggør” jo netop at muslimske småpiger bliver tvunget til at gifte sig med pædofile islamister, der voldtager deres små barnebrude, ved at henvise til, at Muhammeds tvangsægteskab med den niårige barnebrud, Aisha.

  21. Af Flemming Lau

    -

    Hvem skal sige undskyld ?

    Vi kunne jo passende lade Mahmoud Rabea sige undskyld til dommer Marianne Madsen for hans respektløse opfordringer til hende jf. BT. ” Du kan F…… sutte min omskårende P.. !

  22. Af georg christensen

    -

    Det kan ikke såre mig , når tyrkernes abekat “Erdogan” går i kødet på tyskernes grundlov. Det er da tyskernes egen skyld , at de ikke har fået fjernet deres grundlovs paragraf 103. Først nyder tyskerne at de tror at have fået udnævnt en ny “gadaffi” som ydergrænse bevogteren, det troede også italienerne for lang tid siden, dengang da “kalifen” fra Libyen slog sine telte op , både i italien og i frankrig,

    Tyskerne er virkelig kommet i problemer, når LOV og RET ønskes opretholdt, og grundlovene ikke misligholdt.

    Et problem, som eksisterer overalt i det nuværende Europa, på sin egen “enevældige” styrings modeller. Nu er tyskerne faldet i grøften i gen . Se bare Tyske banks skandaløse hærgen med politisk opbakning, og nu også VW skandalen også bygget på politisk opbakning, alt bygget på “illusioner” og store udbytte betalinger til de “indviede”, og deres illusions forvirringer, især private medier , som med illusioner skaber uholdbare tvangsforestillinger, som gerne med skattefradrag underskyttes.

    NB: Et eneste punkt , som jeg med 100% overbevisning kan støtte tyskernes “Merkel” på, er hendes “grænse åbning”. Finanskrisen og dens “spekulative” udnyttels beskrivelser var og er uværdighed overfor hele EU folket.

    .

    .

  23. Af Finn Bjerrehave

    -

    Bent Winther, hvad går galt i min sårende replik.Finn Vig

  24. Af J Støvring

    -

    Til Thomas Larsen

    Du siger at hvis man mener som LA, så er man et forfærdeligt oh ondskabsfuldt menneske.

    Tja, du synes jo din tone er iorden.

    Det er rigtigt ærgerligt.

    Hvad med at du forholdt dig til at der er ligeså mange mennesker i DK som er på overførsel som der er mennesker der aktivt bidrager??

    Hvad med du læser George Orwells bog ” Kammerat Napoleon” – og tænker lidt over hvorfor hesten dør??

    Der er for mange der bare kræver at blive forsørget i DK – og den holdning kunne man godt kalde for usolidarisk.

  25. Af Helle Walther

    -

    Udmærket artikel BW. Generelt går jeg ind for ytringsfrihed optimalt, men med ansvar forstået således, at den indre dæmon og svinehund ikke skal komme frem i form af kloaksprog mod andre. Jeg bryder mig ikke om Tyrkiets præsident, synes han er forfærdelig, men jeg mener ikke det satiriske digt er i orden, og Merkel kan ej heller som kansler acceptere at en anden statsleder, som man samarbejde med om problematiske ting, svines på den måde af en tysk statsborger. Hun tager ikke afstand, men lader domstolen tale. Erdogan burde have ignoreret det, men han er jo en lille mand. Komikeren får nok en bøde, og så fik han og Erdogan deres medieomtale.Verden har altså vigtigere ting at klare og få styr på, end sådan noget pjat.
    Jeg mener ikke, man skal såre eller fornærme folks religion, race, udseende og andet som ikke kan ændres. Man kan godt gå imod deres holdninger i et ordentligt sprog og med vigtige argumenter.

  26. Af Finn Bjerrehave

    -

    Hej Bent Winter, når sårene bliver for dybe,forsvinder spaltepladsen, og det er vel redaktørens valg, og jeg sidder tilbage med salt i såret.
    Ytringsfrihedens dilemma. Finn Vig

  27. Af J. Ha n sen

    -

    At sårede følelser er en politisk magtfaktor, der kan mobilisere store masser, blev åbenbaret, da Jyllands-Posten bragte de berømte Muhammed-tegninger.
    Skriver Bent Winther.

    Mange danskere blev også dybt sårede.
    De følte at Danmark var blevet misforstået.

    Jyllands Posten og danskerne bliver aldrig klogere.
    Før Anden Verdenskrig forhånede, spottede og latterliggjorde JP jøder.
    Og forsvarede hitlers jødeforfølgelser.
    I 2001 da Fogh og Pia Kjærsgaard lagde deres sorte klamme hånd over Danmark blev det så muslimernes tur til hån, spot og latterliggørelse.
    JP ansatte en lang række muslimfjentlige højreekstremistiske bloggere til at stå for det beskidte arbejde.
    F.eks. Sennels, Morten Uhrskov, Støvring, Jalving og hvad den slags nu måtte hedde.
    I 2003 løg Fogh Danmark ind i den forbryderiske krig i Iraq.
    Carsten Juste og JP valgte, at håne, spotte og latterliggøre muslimerne med de infantile og barnlige tegninger, da Danmarks myrderier i Iraq var på sit højeste.
    Så er man squ ikke for klog.

    Carsten Juste beklager sig over, at situationen eskalerede. Og at nogle rejste rundt og fremviste tegningerne.
    Det er nu hans egen fejl.
    Hvis tegninger ikke skulle have være vist uden for sognet, men blev bragt i al fortrolighed, så skulle JP sandelig have gjort opmærksom på det, før tegningerne blev bragt i JP.
    Ingen ønsker jo at løbe med sladder.

    Åsagen til krisen kan sammenfattes til JP`s infantile hetz imod muslimer siden 2001.
    Foghs forbryderiske krig i Iraq. Som JP bakkede hundrede procent op om.
    Leflende og ukritisk overfor Fogh.
    Og muhamed tegningerne som skulle spotte, forhåne og latterliggøre muslimer.

    I Danmark ligger som man selv har redt.
    Selvom man snakker udenom.
    Og ikke vil stå ved sit ansvar.

  28. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er “gedeknepperen” sgu nok ikke så fintfølende, som dét umiddelbart lader til. Læste lige denne artikel på jp.dk/nyheder:

    “Tyrkiet truer med at annullere flygtningeaftale med EU” . . . hvis ikke løsesummen på 22.5 mia kr udbetales NU!

Kommentarer er lukket.