Kan kolde hænder køre længere på literen?

Af Bent Winther 25

Lars Løkke Rasmussen har sagt det, hans forgænger sagde det også, Liberal Alliance siger det. Også Enhedslisten og sågar de Radikale siger det. Det er svært at finde et politisk parti i Danmark, som ikke mener, at der skal være flere varme hænder i den offentlige service, og at bureaukratiet skal barberes ned.

 

Sygeplejersker, skolelærere, socialrådgivere, læger, hjemmehjælpere, pædagoger og hvad der ellers findes af faggrupper i det offentlige skal, hvis man lytter til de politiske taler, ud og have langt mere direkte kontakt med borgerne: Børnene, de syge, de arbejdsløse, de gamle. Selv politiet skal mere ud på gaderne og i private hjem for at opklare indbrud.

 

Alligevel går det den stik modsatte vej, og det har det gjort i mange år, for de offentligt ansatte bruger stadig mere tid bag computeren på skemaer, regneark, rapporter, tjeklister og dokumentation. Så hvad er det for et paradoks? Er det, når det kommer til stykket, Folketinget, der i virkeligheden ikke bestemmer noget på så vigtigt et område, eller siger politikerne ét, når de holder taler, og noget andet, når de mødes med embedsmændene bag lukkede døre? Hvad er det, der sker?

 

Forklaringen er formentlig den simple, at den styringsform, man konsekvent og med stigende intensitet har gennemført hele vejen rundt i det offentlige siden 90erne, ikke er sådan lige at rulle tilbage uden at tage nogle helt principielle og svære diskussioner om, hvad den offentlige service skal kunne levere, til hvem og hvorfor.

 

Den målbaserede styring med djøfferne, Finansministeriet og de dyre ledelsesteorier som drivkraft har for længst lagt de offentlige institutioner fra skoler til sygehuse og jobcentre ind under et system med bindende mål, kontrol, evaluering og nye mål. Det er der masser af gode grunde til: Man kan sammenligne standarder, finde fejl, indføre bonusordninger, sikre sig at de politiske mål, man sætter sig, nu også bliver opfyldt, og i det hele taget holde styr på, hvad skattekronerne bruges til. Grundlæggende er det opfattelsen, at målstyringen får den offentlige service til at køre længere på literen, og at der ikke rigtigt er noget alternativ. Men er det sandt?

 

Systemet er for alvor ved at krakelere af flere årsager. For det første er der ingen dokumentation for, at systemet virker, og at servicen rent faktisk bliver bedre. De offentligt ansatte, som er gået ind i jobbet for at undervise, helbrede og hjælpe andre, bliver ofte demotiverede. Der er masser af spild og registreringer, som virker idiotiske, og der er en skadelig tendens til at fokusere for meget på mål og ikke alt det andet, som måske er vigtigere i det store perspektiv. Og så videre.

 

Listen over dårligdomme er lang. Undervejs i sin research til en omfattende rapport for Indenrigsministeriet om resultatbaseret styring stødte seniorforsker Marie Østergaard Møller på en interessant iagttagelse, har hun forklaret i et interview. De multinationale ­koncerner som Deloitte, som var med til at opfinde og sælge styringsinstrumentet resultatbaseret styring (RBS), og General Electric, der var front­løber på indførelsen af det, har for længst droppet ­systemet. For det skaber ikke tilstrækkelig værdi.

 

Begrundelsen er, at målstyringen er et godt redskab, hvis man har en helt konkret opgave at løse, men i store, komplekse organisationer kommer det til kort. Der er for mange ukendte faktorer og målene er svære at gøre entydige. »Og da man dårligt kan forestille sig en mere kompliceret organisation end den offentlige sektor på velfærdsområderne, er det måske ikke så underligt, at undersøgelserne ret entydigt tegner et negativt billede af brugen af RBS på velfærdsområderne i den offentlige sektor,« siger Marie Østergaard Møller til Djøfbladet.

 

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan socialrådgivere skal indtaste oplysninger over 38 skærmbilleder, når de modtager indberetninger om truede børn. Dem kommer der omkring 64.000 af om året. Et andet eksempel er folkeskolen, som den liberale leder Anders Samuelsen i denne uge betegnede som »en trafikulykke, der udspilles for øjnene af os.«

Årsagen er den nye, målbaserede styringsform, der fulgte med reformen af folkeskolen, som trådte i kraft for halvandet år siden. Den virkelige revolution af skolen er hverken lektiecafeerne, de lange skoledage eller lærernes arbejdstid – det er den målstyrede undervisning. Tidligere havde lærerne relativt stor frihed til at tilrettelægge undervisningen og varetage ansvaret for, at de mål, der stod i loven, blev overholdt. Nu skal der opstilles læringsmål, vidensmål og kompetencemål for de enkelte fag, på de enkelte årgange og de enkelte elever.
Men ikke nok med det: Der skal også opstilles mål for de enkelte forløb i et fag. Det vil sige, at tre uger med folkeviser eller regnskoven i Brasilien skal have sine egne mål og individuelt registreres for eleverne. Og målene skal selvfølgelig evalueres og vurderes for at tjekke, om de nu også er opfyldt. På skoler rundt om i landet er man derfor i fuld gang med at proppe de mange læringsmål ind i store, nyudviklede computersystemer, så målene kan aflæses, og det kan registreres, om den enkelte elev så har nået de ofte ret diffuse mål. De bindende mål for folkeskolen er nu på 3.990, fremgår det af bogen »Uden Mål og Med« skrevet af lektor Keld Skovmand. Det er pænt mange mål at holde styr på. Gad vide, om det får skolen til at køre længere på literen?

25 kommentarer RSS

  1. Af Thomas H Jensen

    -

    Det eksempel jeg plejer at fremhæve er de individuelle elevplaner i folkeskolen.

    Hver elev følges i snit (skifter på de forskellige klassetrin) af fire individuelle elevplaner. På overfladen lyder det rigtigt godt, at der jo tages individuelt hensyn til hvert enkelt barn, så barnet kan få det optimale ud af undervisningen. Men lad os tage et ekstra kig på sagen.

    Hvis vi formoder, at en individuel elevplan tager læreren en time at forberede, to timer at implementere, en halv time at evaluere og en halv time at færdiggøre, så tager hver elevplan ca. fire timer. Hver elevplan skal fornys halvårligt, hvilket betyder, at der bruges i snit 32 timer pr elev pr år på individuelle elevplaner. I en klasse på 20 elever betyder det, at der bruges 640 timer om året på individuelle elevplaner. Selvfølgeligt skal jeg ikke kunne udelukke, at de enkelte lærere “snyder” med planerne og bruger mindre tid end fire timer pr elev. Men hvis de gør det, kan man vel tillade sig at spørge til, om de enkelte elever overhovedet får noget ud af den tid der trods alt bruges?.

    Som alternativ til at bruge 640 timer om året på individuelle elevplaner pr klasse, vil jeg beskrive følgende mulighed:

    1) De 320 timer bruges på ekstra undervisning i klassen. Inklusive lærerens forberedelse, svarer dette måske til omkring 160 timers reel klasseundervisning pr elev pr år.

    2) De øvrige 320 timer dedikeres til årlige individuelle elevplaner, der reserveres til de fire elever i klassen, der ifølge lærernes vurdering har det største behov eller potentiale. Dette giver 80 timer individuelle elevplaner for disse elever. Vurderer vi at halvdelen af tiden vil kunne bruges på implementering af planerne, giver dette 40 timer til de elever, der kan drage størst nytte af elevplanerne. Løftes de svageste elever i klassen på denne måde gennem en dedikeret indsats, vil det også betyde færre forstyrrelse for klassen som helhed, hvilket vil medføre mere kvalitet i undervisningen for alle børnene. Derudover vil de stærkeste elever blive ekstra udfordret.

    Så hvad giver mon mest værdi for det enkelte barn? Otte individuelle elevplaner om året med to timers implementering pr plan eller 160 timers ekstra undervisning med en generelt højere kvalitet i al undervisning?

    Jeg er ikke i tvivl.

    Er du?

  2. Af Helge Nørager

    -

    “Peter princippet”, har medført at DJØF,er ansat i det offentlige, har gjort det til deres opgave at berettige deres ansættesle, gennem ansættelse af endnu flere DJØF,er som kan bevise der skal spares……
    For at kunne betale DJØF,er deres løn.

  3. Af Henrik Knage

    -

    Det korte svar er: Ja – kolde hænder kører længere på literen!

    Imidlertid er svaret meget mere indviklet, idet en liter kolde hænder koster 100 gange mere, end en liter varme hænder. Og det regnestykke opstår, hvis man regner i robotter vs. mennesker.

    Robotter skal på værksted hele tiden, mens mennesker kun skal ses efter, hvis de bliver syge, eller dør. Derforuden er der lagt en bombe under de kolde hænder – der kører længere på literen – og den består i, at ingen kold hånd kan køre uden en varm hånd.

    Den varme hånd er hverken din eller min, men en hånd der består af titanium, der er opvarmet kunstigt – undfanget, og født af djøffer med et meget højere IQ, end alle vi andre – hvis de selv skal sige det. Men deres IQ betyder menneskets selvudslettelse.

    Min mor er 93 år nu, og hun har kun haft varme hænder – det har hun ikke mere, og derfor får hun nu mine varme hænder, på hendes dødsleje – fra samfundet får hun kun kolde hænder – dem der kører langt på literen. De hænder der skal 10 kolde hænder til, for at opnå én varm hånd.

    Der er ingen kvinder der kan holde mig ud, i mere end 15 sekunder – uanset hvor forfrossen hun er.

    Je suis radiator. Je suis frost – min stuetemperatur har ligget på plus 15 – 17 grader hele vinteren. Hvis jeg sætter fut under brændeovnen og den når op på 20 grader er jeg nød til at gå nøgen rundt – eller gå ned i Elkær – og springe direkte kæret.

  4. Af j nielsen

    -

    Det her er fra første færd et bureaukratiseringsprojekt begrundet i et ønske om kontrol, som videre er begrundet i mistillid til egne medarbejdere.

    Mistillid, mistillid, mistillid. Det er her vi starter og det er ineffektivt og pissehamrende dyrt.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Kan politisk talonani løse regeringens illegale udlændinge regning?

    I januar 2016 lød regningen på 48 mia kr frem til 2020. Nu er regningen, på mystisk vis, høvlet ned til 6.4 mia kr. Det er politisk tryllekunst, så det vil noget!

    Men helt rolig, den rigtige regning hedder formentlig – 12+14+16+18 = 60 mia kr.

    Regeringens råderum i samme periode er 40 mia kr, som iøvrigt også er ren talonani. Så det reelle tal er formentlig en skævert på min 100 mia kr!

    Synk lige den og se med rædsel frem til de næste 3-4 finanslove. De kommer til at gøre AV!

  6. Af jurt lotr

    -

    Op i røven med de danske politikere. Jeg har intet med de idioter at gøre og intet ansvar for deres ugerninger af død og ødelæggelse på denne planet.

  7. Af Uffe Staulund

    -

    Danmarks problem er, at vi mangler penge til alle politikernes ambitioner, som er dyre.
    Politikerne vil heller ikke lære af deres fejltagelser, så havde vi ikke haft to container terminaler i Jylland, og 3 måske 4 supersygehuse.

    Jeg kan ikke i skrivende stund opregne, hvor mange fejlslagne IT systemer Danmark har fået inden for de sidste 16 år.
    Det eneste vellykkede IT projekt er folketingets private, det er en succes og så har de selv betalt det!

    Noget af skylden kan man måske give EU, idet der i ‘90ne blev indført noget, som dengang blev kaldt EU udbud, Det var med til at gøre projekterne meget dyrere, på grund af EU’s regler. Det var for at forhindre nepotisme og generelt snyd.

    EU gjorde livet alt for indviklet, men så var der store internationale firmaer, fyldt med DJØF’er, som talte dansk. De kunne hjælpe rådvilde politikere af Hansen typen, så der ikke blev ballade med EU’s regler og oppositionen.

    Disse rådgivningsfirmaer arrangerede rejser for de politikere, som skal beslutte, og rejserne gik ikke til Rusland, men til andre gode steder.

    Det danske vindmølle eventyr, skaber heller ikke flere varme hænder og vores ulandsbistand er ligeledes pengeforbrugende.

    Så har den ukontrollerede import af ikke integrerbare kultur berigede indvandere heller ikke tilført flere varme hænder.

    Tillid er godt, men kontrol bedre, det skaffer arbejde til kontrollørerne.

  8. Af Henrik Knage

    -

    Forventninger er forventninger – og skræk er skræk.
    Finanslove er bygget i en stue, hvor der er 24 graders celsius. Jeg bryder mig ikke om finanslove – der er “knaldet” i en bestemt temperatur – beregnet til at blive “undfanget” af samme. Det er længe siden Walki – Talky, med meterlange antenner var smarte – og der kunne tales med Italien, fra en kyst i det Østjydske.

    Politikere er idioter – selv om de sidder og glor på deres Iphone fra tidlig morgen til silde awten – her det endnu ikke set samfundet for længst er forsvundet – i en sky af fedteri på Iphone.

    Tilbage står det der byggede Iphone – men som ikke længere har værdi-

  9. Af Jan Petersen

    -

    Er der iøvrigt andre ord for danske politikeres optræden, lige pt, end løgn – svindel – bedrageri? Ja muligvis, men godt nok et heftigt udtryk – landsforræderi!

  10. Af Maibritt Carstens

    -

    Ja, kolde hænder som skrivebordsaristokraterne og kommunalansatte, selvbefordrende, mere eller mindre uddannede, visitatorer kører længere på literen:
    Alene i Thisted Kommune, har det gennem de sidste 7 år udviklet sig til, at en lønnet agent er blevet til to i hvert visitatorbesøg fra hjemmeplejen.
    I hjælpemiddelafdelingen er der 3 på, hvor der før var e´n, og i handicapafdelingen er der nu 7 “kloge hoveder” der bruger x gange en tidligere ansats timeløn, alene for at banke en borger på plads, som ikke lige passer ind i det kommunale serviceniveau (læs besparelser) eller netop lige passer ind, i en simpel ansats strategi for selvpromovering og bevis for nødvendige x antal mertimer!
    Ja, der skal lønnes rigtig mange kolde hænders timeløn pr. måned inden borgeren får hvad rettelig tilkommes. Og de kører rigtig langt på kilometeren, for de´r er der ingen krav om hverken max kilometer, max tid, max pris pr. kilometer eller max for hvor mange der må køre, i hver enkelte sag!

  11. Af Maibritt Carstens

    -

    Jeg er helt enig med
    Jan Petersen
    – 23. april 2016 20:32
    Hjorten kan man ikke regne med.

    Under hele finanskrisen påstod han gang på gang: “Vi har ingen krise”
    Og regne kan han heller ikke:
    ” Fra 2014 til 2020 vil den danske befolkning vokse med 97.000 flygtninge og familiesammenførte, og det giver en ekstraregning på 6,4 milliarder for årene 2017 til 2020.”
    6,4 milliarder over 6 år er vist vildt underdrevet? det giver mindre end 65.000 for hver “flygtning”. Det er vist kun i nærområdernes flygtningelejre det kan gøres for den pris.
    Sidst blev det oplyst, at en asylansøger koster samfundet 250.000 om året eks. alle serviceydelser og 500.000 for hvert uledsaget barn PR. ÅR!
    Det giver MINDST 24,25 milliarder pr. år på min regnemaskine.
    Svimlende tal, i forhold til alle besparelserne og i forhold til Danmarks husholdningsbudget!

  12. Af Maibritt Carstens

    -

    Retter:
    ekstra regning for årene 2017-2020, 3 år, giver MINDST 24,25 milliarder pr. år på min regnemaskine.

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Skal vi nu også have blandet flygtningene ind her? De er da i hvert fald ikke styret af DJØF.

    Men ellers er der meget rigtigt i det sagte. Min kone har sagt, at jeg ikke må anskaffe en bog til uden, at en tilsvarende ryger ud af huset igen. Hvis man fandt det rigtige miljø for de kolde hænder i det offentlige og tilføjede en ny regel, at hver gang, der ansættes en ny, ryger der en anden ud, så var man nået noget af vejen.

    Men for lige at illustrere, hvad der er galt, så er det en kendt sag, at universiteterne skal spare, og det ikke så lidt. OK, udmeldingen på Københavns Universitet var, at administrationen skal slankes betydeligt, så at der er flest mulige af de varme hænder–lærerne–som kan blive i deres stillinger. Nu er det kommet frem, hvad der sker, og gæt engang! Jeg behøver vist ikke skrive mere, selv om der nok skal komme de sædvanlige sure anti-akademiske opstød. Men uden gode lærere uddannes der ikke gode administratorer, og det betyder bare, at der skal flere af sekundakvaliteten til for at gøre det samme arbejde. Det vidste allerede romerne: Man uddannede to slags mennesker: Næste generations ledere og næste generations lærere, og det holdt i langt over tusinde år.

  14. Af Kent Andersen

    -

    Bent Winther: Jeg kan rapportere fuldstændigt identiske erfaringer fra universitetsbranchen, hvor jeg arbejder: Skemaer, regneark, rapporter, tjeklister, læringsmål, vidensmål og kompetencemål osv.osv.osv. og bla.bla.bla.bla. Der er sket en eksplosion i antallet af administrativt ansatte. Halvdelen af de ansatte arbejder nu i administrationen og ikke med forskning og undervisning.

    Jeg var lykkelig en dags tid da jeg hørte, at der var oprettet en “fundraising enhed” på universitetet. Hurra – nu var der måske mulighed for flere midler til forskning? Folk ansatte til at søge midler, så det akademiske personale kunne bruge tiden på forskning og undervisning, og ikke behøvede bruge så meget tid på ansøgninger?

    Tjaa… Efter nærmere undersøgelse viste det sig, at denne “fundraising enhed” var en gruppe kommunikationsfolk, der skulle “assistere” (gennemlæse) MINE ansøgninger om forskningsmidler! De skulle ikke SELV tage initiativ til at skaffe penge, de skulle ikke skrive ansøgninger eller kontakte nogen. Nej. De skulle (tilsyneladende) bare “hjælpe” en stakkels klovn som mig med at passe sit arbejde…

    Det kan man vel næppe kalde en tillidserklæring? Nu er jeg ikke kommunikationsmand, men lad mig alligevel prøve at komme med en fortolkning: “Kent Andersen: Du er simpelthen elendig til at søge forskningsmidler. Du kan jo ikke formidle og sælge din forskning. Vi ansætter 60-70 HR folk til at assistere. Der skulle være penge nok at hente til BÅDE din forskning OG 60-70 fuldtids HR stillinger. Det er bare dig, der er elendig til at skrive ansøgninger”.

    Ret mig gerne, hvis min fortolkning er helt hen i skoven. Er det bare mig der ikke kan mærke skulderklappet?

    Jeg er ret sikker på, at den eneste reele forskel dette gør for mig er, at hvis jeg får skrevet en god ansøgning, og hvis det skulle lykkedes mig at få bevilget nogle penge – ja så ryger “skulderklappet” direkte over til disse kommunikationsfolk. Og bliver jeg RIGTIG god til at skrive ansøgninger om forskningsmidler – så får disse kommunikationsfolk stensikkert RIGTIG mange kollegaer 🙂

  15. Af Jakob Rasmussen

    -

    Skandalerne i Skat viser til fulde, at de danske DJØF’erne hverken har evner, overblik eller moral til at sætte den politiske dagsorden; de skal styres af en mistænksom minister, der ikke falder for deres gyldne løfter.

    “Besparelserne” i Skat har kostet den danske stat, og dermed de danske skatteydere, milliarder, selvom DJØF’erne, der stod bag besparelserne i Skat, lovede det modsatte.

    Ingen holdt øje med, hvordan reformerne virkede i praksis, mens milliarderne fossede ud af statskassen.

    Derfor overrasker det ikke, at danske ansøgere til stillinger i EU-apparatet klarer sig uforholdsmæssigt dårligt, i forhold til ansøgere fra andre lande, og det skyldes ikke “kun” en uofficiel berufsverbot mod de ukorrupte, unionsskeptiske danskere fra eurokraternes side.

    Når de danske ansøgere klarer sig så dårligt i kapløbet om stillinger i eurokratiet, tyder meget på, at det skyldes, at de ikke er dygtige nok.

  16. Af Jakob Rasmussen

    -

    Uddrag fra “Danskere er for dårlige til at få EU-job” af Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau 17. marts 2012:

    “Sammenlignet med andre unge akademikere klarer danskere sig ikke godt, når det gælder om at jagte højtlønnede job i EU.”

    “Det er sjældent de unge akademikere fra Danmark, der bliver valgt til job i EU-systemet. Det skriver Politiken. I stedet for er det dobbelt så ofte, at finner og svenskere vinder jobvæddeløbet om højtlønnede og magtfulde ansættelser i Bruxelles, og hollandske akademikere er mere end fem gange bedre til at komme gennem EUs afgangsprøver end danskere.

    – Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre.”

    “Og det er ikke et problem, der ser ud til at forsvinde. Færre danskere søger ind i EU, og sammenlignet med andre landes kandidater består færre.”

    “- Vi må erkende, at prøven og proceduren er en barriere for mange danskere.”

    Dårligt uddannede bureaukrater, der end ikke kan få arbejde i EU, koster statskassen milliarder, og derefter giver de de varme hænder og de arbejdsløse skylden for, at statskassen er tom, selvom de skyldes at de er elendige administratorer…

    Det er måske også en del af forklaringen på, hvorfor Danmark klarede sig dårligere efter krisen i 2008, end de lande, som vi normalt sammenligner os med, gjorde.

  17. Af Uffe Staulund

    -

    @ Jacob Rasmussen,

    Du har altfor meget ret i dine argumenter i dit indlæg. Det er faktisk længe siden, at aviserne skrev om danske ansøgeres manglende kvalifikationer ved job ansøgninger til EU stillinger.

    Men da vi snart skal ud af EU, er det lige meget nu.

    Den gode DJØF moster, der græd over bloggernes mobning af DJØFFER, skal se og få strammet op på sine medlemmer. De skal mere end bestå ‘Bananprøven’ ved demitendt festen.
    Tænk hvis det var læger som leverede dårlige operationer, så ville der været ballade.

  18. Af P Christensen

    -

    Det offentlige af idag giver mindelser om en gammel århushistorie, om hvorledes
    der skulle 5 mand til at skrue en pære i:
    1 mand til at holde pæren, og 4 mand til at dreje huset.

    I dag kræver en given handling 5 mand (årsværk) i det offentlige
    1 mand til at udføre det praktiske og 4 mand til at registrere det.

    Venstrefløjens ønske tilbage fra midten af forrige århundrede om højere uddannelsesniveau
    til arbejderklassen, har desværre også givet mange, der kun har kunnet skaffes beskæftigelse til i det offentlige, dvs. ved at øge bureaukratiet.

    Og bureaukrati er som bekendt oven i købet eksponentielt selvforstærkende.

  19. Af jan jensen

    -

    Debat-oplægget er super, og for en gangs skyld har vi fået en ordentlig og saglig debat uden en masse ævl.

    Men hvor fører politikernes mangel på overblik, fornuft og moral os hen? Bare derhen hvor det offentlige fungerer halvdårligt, og hvor skandaler med velfærds-tab, tog der ikke kan køre og IT-systemer fungerer elendigt osv. Nej, det kan ikke gøre det. Vi nøjes ikke med at få et halvdårligt samfund hen ad vejen eller demokrati og velfærd der skranter. Nej, vi får et samfund som er heldårligt og totalt umenneskeligt. En fortsættelse af den politik der har været gældende i især de sidste fem- ti år, fører os alle ned i afgrunden. Borgens politik er katastrofal fordi den er domineret af svagt begavede, forrykte og forræderiske kliker, og slutresultatet kan i ret nær fremtid blive Danmarks og det danske folks undergang. En epoke på 3000 år kan slutte om kort tid, fordi Borgens politik undergraver og smadrer alt, virkelig ALT!

  20. Af Jan Petersen

    -

    Maibritt Carstens, jeg er ret sikker på, Finansministeriets regnemodeller regner aldeles perfekt. Men resultaterne i den ene ende afhænger af de politiske forudsætninger, man putter ind i den anden ende.

    Naturligvis kender finansministeren et langt mere sandsynlig bud på fremtiden end de 6.4 mia kr. Det er blot ikke politisk oppertunt at nævne dette tal lige pt. Kommer formentlig først på bordet ved kommende finanslov, når der skal høvles dybt i danskernes velfærdsydelser.

    Efter min mening – udtryk for politisk falskspil, når det er værst!

  21. Af jan jensen

    -

    EN GOD DEBAT I DAG; MEN HVOR ER VI EGENTLIG PÅ VEJ HEN?

    Debat-oplægget er super, og for en gangs skyld har vi fået en ordentlig og saglig debat uden en masse ævl.

    Men hvor fører politikernes mangel på overblik, fornuft og moral os hen? Bare derhen hvor det offentlige fungerer halvdårligt, og hvor skandaler med velfærds-tab, tog der ikke kan køre og IT-systemer der fungerer elendigt, er det almindelige osv. ? Nej, det kan ikke gøre det. Vi nøjes ikke med at få et halvdårligt samfund hen ad vejen eller demokrati og velfærd der skranter. Nej, vi får et samfund som er heldårligt og totalt umenneskeligt. En fortsættelse af den politik der har været gældende i især de sidste fem- ti år, fører os alle ned i AFGRUNDEN!. . Borgens politik er katastrofal fordi den er domineret af svagt begavede, forrykte og forræderiske kliker, og slutresultatet kan i ret nær fremtid blive Danmarks og det danske folks undergang. En epoke på 3000 år kan slutte om kort tid, fordi Borgens og regeringens politik undergraver og smadrer alt, virkelig ALT!

  22. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Når de fleste – også politikerne – er enige om, at målstyringen = New Public Management har været direkte skadelig for samfundet, har kostet alt for meget både af penge og medarbejdermotivation og man ved at udlandet har afskaffet det, hvordan kan det så være, at politikerne i Debatten forleden ikke vilel engagere sig i afskaffelsen af det? På et direkte spørgsmål fra Clement fik de alle pludselig travlt med enten at bebrejde hinanden den manglende løsning på problemet eller bare bortforklare. Det skulle vel aldrig være fordi, politikerne reelt ikke har magten til at gøre noget ved det? Fordi hele statsapparatet styres af embedsværket og at det er i embedsmændenes interesse (Djøf’erne) at vedligeholde og udbygge det kolossale bureaukrati? Det skaber stillinger til netop Djøf’erne. Overvægten af kolde hænder til høje lønninger ift varme hænder til lavere lønninger udhuler og afmonterer vores velfærdssamfund og bremser væksten i samfundet. Hvem kan reelt sætte en stopper for uvæsnet?

  23. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Når de fleste – også politikerne – er enige om, at målstyringen = New Public Management har været direkte skadelig for samfundet, har kostet alt for meget både af penge og medarbejdermotivation og man ved at udlandet har afskaffet det, hvordan kan det så være, at politikerne i Debatten forleden ikke villel engagere sig i afskaffelsen af det? På et direkte spørgsmål fra Clement fik de alle pludselig travlt med enten at bebrejde hinanden den manglende løsning på problemet eller bare bortforklare. Det skulle vel aldrig være fordi, politikerne reelt ikke har magten til at gøre noget ved det? Fordi hele statsapparatet styres af embedsværket og at det er i embedsmændenes interesse (Djøf’erne) at vedligeholde og udbygge det kolossale bureaukrati? Det skaber stillinger til netop Djøf’erne. Overvægten af kolde hænder til høje lønninger ift varme hænder til lavere lønninger udhuler og afmonterer vores velfærdssamfund og bremser væksten i samfundet. Hvem kan reelt sætte en stopper for uvæsnet?

  24. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Når de fleste – også politikerne – er enige om, at målstyringen = New Public Management har været direkte skadelig for samfundet, har kostet alt for meget både af penge og medarbejdermotivation og man ved at udlandet har afskaffet det, hvordan kan det så være, at politikerne i Debatten forleden ikke ville engagere sig i afskaffelsen af det? På et direkte spørgsmål fra Clement fik de alle pludselig travlt med enten at bebrejde hinanden den manglende løsning på problemet eller bare bortforklare. Det skulle vel aldrig være fordi, politikerne reelt ikke har magten til at gøre noget ved det? Fordi hele statsapparatet styres af embedsværket og at det er i embedsmændenes interesse (Djøf’erne) at vedligeholde og udbygge det kolossale bureaukrati? Det skaber stillinger til netop Djøf’erne. Overvægten af kolde hænder til høje lønninger ift varme hænder til lavere lønninger udhuler og afmonterer vores velfærdssamfund og bremser væksten i samfundet. Hvem kan reelt sætte en stopper for uvæsnet?

  25. Af chris barnett

    -

    Det offentlig magt har råd til det,gennem tiden.1000milliader plus ind på alt muligt skat og afgifter og servicen skrumper ind.Alt er strammede op så vel det offentlig og privat.Flere og flere regler fra EU med en hast,politiker har ikke tid til at læse,bare flere regler der giver mere dødtræ jobs.Ja men sådan er det bare,siger folkens,vi skal bevare velfærd og demokrati.Ja men det bliver kapitaliset på af dem der har magten.Lige som Hive sygdom endt med flere der styrede sygdom end dem der blive helbredt.Alt kan lade sig gøre med den mængde skat vi betaler.Di vigtig services bliver pillet med til at betale for dødtræ og det var ikke mening med velfærd..Det er et godt spørgsmål,hvem kan sætte en stoppe for uvæsnet.Hvem vil frivilligt saver den grene over de sidde på.?

Kommentarer er lukket.