Er der nogen, der gør andet end at råbe?

Af Bent Winther 113

For nylig viste Danmarks Radio en opløftende britisk dokumentarudsendelse om, hvordan politiet en by i England med en større indsats, aflytninger og hurtig udrykning til sidst forhindrede, at en pige blev sendt af sted til et sted i Mellem­østen for at blive tvangsgift med en mand, hun ikke kendte. I Storbritannien er tvangsægteskab forbudt, ligesom i Danmark. Og udsendelsen var interessant, ikke fordi den afslørede, at den type overgreb finder sted – for det ved vi godt –  men fordi den vidste, at der rent faktisk her var nogen, der tog det dybt alvorligt og gjorde noget meget konkret ved problemet.

Med sin indsats fik politiet vist, at tvangsægteskab er en forbrydelse, som man ikke vil tolerere i det britiske samfund på en måde, som er langt mere effektiv end tusind klummer og taler fra Folketingets talerstol.

I Danmark har indvandrerkvinders ligestilling og undertrykkelse i muslimske miljøer stået meget højt på den politiske dagsorden i et årti eller to. Det er vel ikke forkert at sige, at det nok ligger på top fem over politiske favoritemner. Der er et stort politisk ønske bredt i Folketinget om at forhindre undertrykkelse og sikre større ligestilling mellem mænd og kvinder blandt indvandrere og flygtninge.

Ud over tvangsægteskaber, som var den officielle begrundelse for at indføre 24 års-regel og tilknytningskrav i begyndelsen af århundredet, så har burkaer, tørklæder i Brugsen, kønsopdeling i skolen og meget andet været diskuteret i Folketinget adskillige gange.

I den alvorligere ende har gruppevoldtægt, æresdrab, omskæring og seksuelle overgreb i Köln og andre steder fyldt meget i den politiske debat.  Men trods den enorme politiske bevågenhed, er der intet, som tyder på, at vi i Danmark er kommet nærmere noget, der bare ligner en effektiv indsats over for undertrykkelsen af kvinder i indvandrermiljøer.

Muslimske piger fravælger fortsat svømmeundervisning, hvis den foregår i et bassin med drenge. Og nogle unge piger reagerer ligefrem mod presset fra omverden ved at bære den muslimske hovedbeklædning i protest. Og selv om indvandrerpiger klarer sig langt bedre end de unge indvandrerdrenge i uddannelsessystemet, så slår det ikke igennem på arbejdsmarkedet. Mange kvinder bliver trods en god uddannelse hjemme, når de bliver gift og får børn.

Så jo, det er kompliceret og der er grænser for, hvor meget man som samfund kan blande sig i i privatlivet, og ja der er mange hensyn at tage. Men det er alligevel sjældent, at en udfordring, som har haft så stor politiske bevågenhed og har forårsaget så voldsom debat og fordømmelse, ikke har ført til, at nogen på et tidspunkt har forsøgt at finde effektive løsninger eller i det mindste – som tvivlrådige politikere har for vane – har nedsat en kommission. Jo, en hotline, penge til krisecentre og andet i den stil er det blevet til. Men tydeligvis ikke noget, der for alvor tager fat om den enorme udfordring.

Sagen om kønsadskillelsen i svømmehallen i Tingbjerg, som kom frem i denne uge, handler om ligestilling, som de fleste politikere har sagt. Fra højre til venstre synes der med visse undtagelser at være enighed om, at det danske samfund ikke skal acceptere den praksis.

De tildækkede ruder i en offentlig svømmehal signalerer noget forkert, nemlig at det er i orden, at piger og drenge ikke kan have svømning sammen, og dermed får undertrykkelse af piger og kvinder også det blå stempel. Og det duer ikke.

Så langt så godt: Ingen svømning til indvandrerpigerne, før deres forældre har accepteret danske normer om ligestilling. Men er der nogen, som spørger sig selv om, hvad der virker?

Hvis vi for et øjeblik skræller dem fra, der med himmelvendte øjne siger, at der jo også findes fitness kun for kvinder og pigefodbold, så hvad er problemet? Og hvis vi også skræller dem fra, der på den anden fløj mener, at den kønsopdelte svømmeundervisning er et udtryk for, at Danmark bliver islamiseret, må der være en saglig midtergruppe, som interesserer sig for at gøre noget, som rent faktisk virker.

Eller – og det kan man frygte  – er debatten blevet så polariseret og sprængfuld, at ingen tør gøre noget overhovedet, der kan tolkes i den ene eller den anden retning. Det er den ene mulighed. Den anden og den er måske mere forstemmende, er, at omsorgen for de muslimske kvinders og pigers ligestilling både på den ene og den anden fløj, alene er et påskud for en helt anden dagsorden og en helt anden debat. En debat om udlændinge i Danmark, som er så eksplosiv, at den kan flytte hundredtusindvis af stemmer og afgøre, hvem der bliver statsminister i Danmark.

Uanset,hvad der fastholder beslutningstagerne i en polariseret debat, paroler og slagord i stedet for at handle, så er taberen med sikkerhed de indvandrerpiger og deres mødre, som det hele handler om.

 

113 kommentarer RSS

  1. Af Uffe Staulund

    -

    @ Georg Christensen og Henrik Knage,

    Vi kan råbe og skrige, men der sket ikke en skid (undskyld, men der skulle have stået Pind, men hvorfor blande justitsministeren ind i dette).

    Grundloven er lavet for at beskytte Danmark mod uventede og utilsigtede
    forandringer. Den er et hegn, som beskytter folketinget og befolkningen, som hegnet om en børnehave.

    Så kan folketingets medlemmer løbe rundt bag hegnet og lege. Nogen leger naturbeskyttere og bygger vindmøller, andre leger ulandshjælpere og sender penge til diktatorerne i Afrika, så disse kan købe Mercedes’er og spare penge op til dårlige tider, en stor del leger stoleleg, når de keder sig.

    Så mobber de hinanden, for at komme i fjernsynet, det er det som går ud på. Nogle gange bliver mobningen så voldsom, at statsministeren er nødt til at udskrive valg.
    Normalt er der valg hvert fjerde år, og det er hårdt for folketinget medlemmer, nogle af dem kan risikere ikke at blive valgt, og nogle må aflevere deres Tesla’er, og det er surt.

  2. Af M Niller

    -

    -Er der nogen der gør andet end at råbe!
    Ja det er der og vi er mange, for vi er det tavse flertal og vi har altid ret.
    Så uanset hvor mange kloge Åger der boltrer sig i de offentlige medier, får vi altid det sidste ord.

  3. Af Henrik Knage

    -

    Efter Stauning kom dødssynden!

  4. Af Harald Kristensen

    -

    I dag 1. maj gik min tur til Nørrebro. Vejret var pragtfuldt. Jeg ville vise min datter hvor jeg boede, som ung studerende. En jysk ven skaffede mig en andelslejlighed, således kunne jeg flytte fra Øresundskollegiet og til Nørrebro. Nørrebro har ændret sig fra at være et arbejderkvarter til et indvandrerkvarter. Vi gik hele vejen ud ad Nørrebrogade og lidt rundt og på vej mod det yderste på Nørrebrogade, kom der 3 flotte indvandrerpiger gående. De var utrolig smart klædt på, med det sidste skrig, de rigtige solbriller og selvfølgelig et tækkeligt tørklæde. Jeg tænkte, de er smarte, med eller uden tørklæde. Så siger min datter, mor ser du hvad hun har i hånden. En af pigerne holdt en lille bakke med en pølse med sennep og ketchup. Jeg tænkte så, tørklædet giver dem måske et mere fromt udseende og gør, at pigerne har lidt længere line. De kom lige fra en dansk pølsevogn.
    Vi gik videre for at kigge på den relativt nye moske på ydre Nørrebro og derfra gik vi mod alle fuglevejene. hvor jeg som studerende havde været hjemmehjælper en sommer. Jeg arbejdede som hjemmehjælper fra 8-11.30 og arbejdede herefter i Tivoli fra 12-12. 8-24 er en lang arbejdsdag, men det gjorde mig muligt, at købe en billig andelslejlighed. De kostede ikke meget dengang, især ikke på Nørrebro.

    Det var helt mærkeligt at se, at der boede næsten ingen indvandrere på disse vej. Det var mærkeligt, næsten som man havde skudt et vandtæt skot ned lige efter moskeen. Her boede der, næsten kun familier med sennavne. Turen kan anbefales. Mange kulturer kunne opleves undervejs. Desuden kunne man opleve Arne Jacobsens Novo Nordisk og Nørrebroparken.

  5. Af Henrik Knage

    -

    Der findes ingen politikere der leger. De “filmer” – men den til dato mest elendige og intetsigende film der er lavet med kulturmidler er “Sprængfarlig Bombe” – en hadegave af dimensioner til danskerne.

  6. Af Niels Politiskukorrekt

    -

    Lad os blot håbe, at de blive ved med at råbe uden, at gøre noget ved det og så ellers bare stemme til valgene.

  7. Af jørgen mikkelsen

    -

    Kommentar kl. 18.36/37 er stadig skjult?

  8. Af Dennis Pedersen

    -

    Rigtigt godt indlæg!

    Der er meget sandhed i at mellemvejen tit er den bedste for alle parter og at de rabiater stemmer i begge lejre ikke bør blive den nye normal i deres respektive ender, så vi får et samfund der er så splittet på midten at vi ikke kan nå til enighed om noget som helst. Se bare USA i nyere tid for hvordan politisk skyttegravskrig kan lamme et land og fodre folkets vrede.

    Også interssant kommentar fra Harald Kristensen – det er ikke sikkert at den integrerede danske muslim ser ud på en måde som er tækkelig for hverken mellemøsten eller DF, men hvis vi kan mødes på midten går det nok alt sammen.

  9. Af ib Olsen

    -

    Ja, hvis bare demokratierne og na zi sterne havde mødtes på midten og havde fixet nogle kompromisser, så var det nok gået altsammen. Så havde na zi sterne nok kun myrdet halvt så mange.

  10. Af Hektor Heimlich

    -

    Ib Olsen: holder helt med dig. Godhedsnarkomaner som Dennis Pedersen elsker at skrive en masse vammelt sludder. Det føles som at pisse sig selv ned ad benet eller trække i snøret: det varmer for en kort stund og man føler sig så god så god -man har tilsyneladende intet lært sig af nine eleven, Paris eller Bruxelles. Man er fuldstændig empatiløs hvad gælder amerikanere og europæer -små børn, kvinder og unge mennesker! Israel forsøgte også længe med det gode, -nu har de bygget en mur mod Vestbredden -og det virker faktisk. Hvornår har de senest haft en terroristattack i Israel?? nej vel. Hvis nu bare regeringen og DF kunne få fingrene ud af røven og sat det grænseværn op!

  11. Af Jørgen F.

    -

    …ja, det viste sig så at dommernes formand og en juraprofessor emeritus på nationalt tv udtalte sig skråsikkert om en sag, der fortsat kunne ankes – og blev det.

    Ikke mindst offerets angivelige promiskuitet blev flittigt refereret i Deadline af de indbudte – en ‘tv-show optræden’ dommerforeningen nu burde evaluere i plenum sammen med en diskussion om den fremtidige organisering i foreningen.

    Nu mangler jeg så bare at få afvist mistanken om at en eller flere af de mistænkte kunne risikere en udvisningsdom ved domfældelse? Og at barren for domfældelse i voldtægtsager kan være hævet som følge af ministeriet p.t. udarbejder statistikker over netop udviklingen i straffeudmåling i voldtægtsager?

    Det burde også interessere B.dk 🙂

  12. Af hektor heimlich

    -

    Jørgen F: det er i hvert fald en fordel, som svenskerne har frem for os danskere: en svensk dommer havde øjeblikkeligt forstået at ingen ung pige ønsker frivilligt at have samleje med 3 fyre i rad og række -og da specielt ikke af arabisk herkomst -hvis de nu var det -hvilket vi desværre med tanke på dommen har stor grund til at tro!

  13. Af j mikk

    -

    18.36/37 er stadig ikke på?? Holder Berl. ikke folk for nar når man inviterer til debat, og så gemmer og skjuler aktuelle, væsentlige og seriøse indlæg i et primitivt f ilt er?

Kommentarer er lukket.