Vogt dig, direktør. Din løn er upassende

Af Bent Winther 15

I mange år har vi vænnet os til, at topchefernes lønninger kun gik én vej. Nemlig op. Og med en imponerende fart. Selv under finanskrisen – og selv i den udskældte finanssektor – er lønnen på direktionsgangen bare steget og steget. Og den faktor, man skulle gange den gennemsnitlige medarbejderløn med for at ramme cifrene på topchefens lønseddel, er i samme takt vokset betydeligt.

 

Men måske er gigantlønningerne ved at blive umoralske og uacceptable på linje med børnearbejde og penge i Panama. At store virksomheder udbetaler bonusser, gyldne håndtryk og to- eller trecifrede milliongager til de øverste chefer har længe skabt en vis modvilje og masser af debat på venstrefløjen, men uden at nogen for alvor har villet blande sig i private virksomheders dispositioner.

 

Men det nu, hvis man skal tro en usædvanlig melding, der i denne uge indløb fra den gigantiske norske Oljefonden. Fonden, som ikke er nogen ligegyldig spiller i det globale erhvervsliv, ejer hele 1,3 procent af alle verdens børsnoterede aktier. Dens aktiver har vokset sig syv gange større på bare 11 år. Og nu vil nordmændene have indflydelse og retfærdighed for pengene.

 

Den betydningsfulde position skal bruges til at påvirke lønniveauet i de virksomheder, man har investeret i. Altså ikke de almindelige ansattes løn, men direktørernes og topchefernes, og ikke i opadgående men i nedadgående retning. »Vi har indtil videre kigget på ledelseslønninger på en måde, som fokuserer på betalingsstrukturer frem for betalingsniveauer,« sagde Yngve Slyngstad, administrerende direktør i Oliefonden i denne uge til The Financial Times og tilføjede: »Vi mener på grund af den måde, toplederes lønninger har udviklet sig på, at vi nu også bliver nødt til at kigge på, hvad der er et passende lønniveau.«

 

Oversat til almindeligt dansk betyder det, at man hidtil har ladet stå til og set topchefernes lønninger som noget, der udelukkende var bestemt af konkurrencevilkårene på et særligt toparbejdsmarked uden ret mange spillere. Når konkurrenten kunne hæve lønnen til chefen for at tiltrække de dygtigste, så måtte man følge trop. Fremover mener den norske storinvestor at kunne definere et lønniveau, som er »passende.«

 

Med mellemrum er de svimlende toplønninger havnet på den politiske dagsorden, og de fleste socialistiske partier har på et eller andet tidspunkt puslet med planøkonomiske tiltag, som skulle sætte et loft over milliongagerne i retfærdighedens navn. Men som så meget andet er det næsten umuligt at regulere den slags i en international konkurrence, så planerne er oftest havnet på samme mødding som forestillingerne om global finansskat og tvungen overskudsdeling.

 

Men skulle det lykkes gennem folkeligt pres, store investeringsfonde  og forbrugernes sans for etiske investeringer at presse de store spillere på børsen til at stille krav om »passende lønninger«, så er det et vidnesbyrd om, at markedskræfterne virker, men på en anden måden, end vi har været vant til. Og om at etik og moral blandt investorer og forbrugere har en vis balancerende effekt, når alt kommer til alt.

 

15 kommentarer RSS

  1. Af Uffe Staulund

    -

    Godt og svært emne, jeg skyder lige fra hoften, og beklager at jeg ikke kan komme med de vises sten.

    Den administerende direktør for den Norske Oljefonden, har et navn som tirrer ens fantasi.

    Det må være svært, at lave en lønregulering for en topchef.

    Hvis han måles på ansatte, så får man en stor virksomhed med mange ansatte, som ikke laver noget.

    Hvis han måles på antal bøder, så er en stor del af politiet være beskæftiget med at indsamle bødegrundlag.

    Hvis han måles kun på omsætning, så kan man få en virksomhed der handler med sit datterselskab.

    Jeg tror, at det er bedst at måle på profit, fordelt over et par regnskabsår, men risikoen er at firmaet glemmer langsigtede mål.

    Inden for den offentlige sektor koster det kun skatteyderkroner når det går galt, i den private sektor er det aktionærerne som betaler.

  2. Af Thomas Jensen

    -

    Hvis retfærdighed og lighed skal trives, kræver det revolution, ikke en politisk hensigtserklæring fra Norge, den nation som om kort tid har opbrugt de ressourcer der gjorde dem rige, dovne og derfor uegnede til at overleve i et globaliseret konkurrencesamfund.

    / Sådan er kapitalismen
    utak er de armes løn
    det´ de riges paradis, men
    jeg syn´s fa´me det er synd /

  3. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt passer eksorbitante direktør lønninger som fod i hose med projekt globalisme. Der i store træk går ud på, at gøre verdens 1% rigeste endnu rigere og tilsvarende de øvrige 99% endnu fattigere. De reelt fattige vil ikke mærke den store forskel. Det vil derimod hele middelklassen ikke mindst i den vestlige verden. Sigtekornet er primært rettet mod dem. De er helt enkelt – alt for dyre i drift!

  4. Af Uffe Staulund

    -

    @ Thomas Jensen,

    Medens du afsynger Admiralens vise fra Pinafore, så tænk på, at der ikke er sket nogen revolution, som har bedret forholdene, for de respektive befolkninger.

    Nissen følger med, og han hedder de 7 Dødssynder.
    Der er endnu kun den Katolske kirke som taler om dem, og som vil afskaffe dem. Men den gør ikke noget ved problemet.

    @ Jan Petersen,

    Middelklassen er ikke fejlfri, men det er dem, som skaffer penge til regeringen, så den kan investere i vindmøller, ulandsbistand og skaffe Kafkaske tilstande.

  5. Af Finn Larsen

    -

    Mener du at man man ud fra en en udmelding fra den norske oliefond kan konkludere at stedfortræderkapitalismen alligevel fungerer godt. Løndannelsen på topniveau følger princippet “fordi jeg kan”. Skal man bryde med dette skal der indføres benhård lovgivning omkring aktionærernes rettigheder.

  6. Af Jørgen F.

    -

    …nous sommes Bernie, nous sommes un peuple – lyder det fra gaderne –
    mens musikken i Frankfurts banker stadig er tunet ind på “mitten im paradies” for at overdøve larmen.

  7. Af Erik Svendsen

    -

    Private virksomheder har lov til at disponere egne penge som de vil, sålænge de overholder loven.

    Derefter er det en sag mellem ejere / aktionærer og ledelsen i virksomheden, hvad chefer skal have i løn.

    Hvis de mener at en chef er 20+ mill DKK værd om året, ja så godt for ham. Jeg kan ikke se, at det egentlig rager andre, og måske er der nogle, der har ondt i en vis legemes del.

  8. Af P Christensen

    -

    Hvis mantraet om at arbejde skal kunne betale sig, må udviklingen henimod at stadig færre sidder på stadig mere af verdens velstand, ændres,
    thi det er i bund og grund som oftest udtryk for at andres og ikke eget arbejde kan betale sig.
    Men den er næppe alle – ellers erklærede – tilhængere af arbejdets prioritet med på.

  9. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    Appropos ! —Du mener vel “de offentlige direktør-lønninger –Ikke sandt ?

  10. Af kim larsen

    -

    bla bla bla – neo liberalistisk tankegang ødelægger Danmark for altid.

  11. Af Uffe Staulund

    -

    @ Kim Larsen,

    Du har fuldkommen ret, lad os få noget gammelt Beton Kommunistisk Balalajka klimpren ind, det ved hvad er.

  12. Af Ulf Timmermann

    -

    Vi havde jo denne “transformation”, vi gik fra “det borgerlige demokrati” til “det liberale demokrati” for nogle årtier siden, svarende til Reformationen i sin tid, hvor vi en skønne morgen vågnede op til, at nu var vi ikke længere Katolikker, men Protestanter. Inden for erhvervslivet, i forbindelse med overgangen til “det liberale demokrati” faldt det sammen, at de administrerende direktører nu langt oversteg antallet af de oprindelige direktører, de “ægte”, de self-made, stifterne, ejerne. Og de nye af slagsen stemte så på partiet Venstre, ikke på De Konservative. På sin vis – og paradoksalt nok – blev det offentlige samtidig fyldt op med administrerende direktører. Måske har jeg sovet lidt i timen, men altså, husker Carl Holst’s aftale med sin sygehus-direktør som den seneste medie-skandale i det regi. Og her naturligvis i partiet Venstre’s regi. Det her må bare køre til ende.

  13. Af Kim Larsen

    -

    @ Uffe Staulund
    – hverken neo liberalisme eller kommunisme er danmark tjent med. Du er en fimset mand at trække kommunist kortet. Se istedet på de skader, som det neo liberalistiske projekt allerede har gjort ved det tidligere socialt bevidste danske samfund. Og hvordan vil det udvikle sig burde du så spørge dig selv? Jo min ven Uffe, det skal jeg fortælle dig, du vil i fremtiden se flere hjemløse og fattige, du vil se lukkede bydele og indhegnede villaområder med vagter, , så vil du se gode hospitaler med bruger-betaling, og dårlige hospitaler med frivillige, der vil være rigtigt mange campingpladser, som beboes året rundt, og der vil komme mere og voldsommere krimininalitet, og så vil du opleve politiske forslag om at indføre døds-straf, og du vil i supermarkederne se berigede madvarer, som slet ikke indeholder det du vil opfatte som mad, og i køledisken vil du se genmanipuleret kød og grøntsagerne er store og flotte i grøntafdelingen, men de har aldrig været i jord. Du vil se afskaffelse af miljøafgifter, nedlæggelse af stats-skove og fredede områder, skatteundtagelse for store firmaer, flere veje overalt, billige biler som skrottes hurtigere, nedlæggelse af stats-biblioteker, entre i tidligere offentlige parker, osv osv osv – altsammen som en del af neo liberalismen.

  14. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    “u-passende ” ! —AT: politikere og off. ansatte bruger -skatteborgerne som “malkekøer” –Men det er ikke desto-mindre kends-gerningen !—Borgerne går rundt med bind for øjnene ! –Fordi “fidusen er” AT: Beskæftige samtlige folk med eller uden arbejde ! –Hele døgnet rundt –Således, at der ikke bliver tid til, at tænke over, hvad der i virkeligheden foregår !

  15. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    “HHHMMMe” ! –Vi bliver også nødt til AT: Sige : Forsvars-advokater og dommere ! Vogt jer –Danskerne er vrede –rigtig vrede over AT: spendére i millioner –af kroner på jurister –der vitterligt lever af AT : servisere kriminelle folk (læs : zigøjner-bossen ! –Der har gjort danske lovlydige borgere ! –Helt til grin for de surt betalte penge –som det offentlige smider ud til kriminelle ! –Ja, de jurister incl. diverse dommere er kun interesseret i , hvor længe de kan trække en sag ud ! –Det skæpper extra i kassen ! –Der er ingen retfærdighed til, nar det drejer sig om danskere ! Men det er der –når det drejer sig om “dybt-kriminelle ” –Der koster skatteborgerne milliarder af kroner –der ender i juristernes ! –Og dommernes lommer !

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info