Snart må myten om den lige velfærd aflives

Af Bent Winther 75

I Danmark elsker vi velfærd, og vi elsker lighed. Kombinationen af de to er – i hvert fald i en pæn del af det politiske spektrum – selve grundlaget for vores velstand og generelle trivsel i smørhullet Danmark. Der er fri og lige adgang til den offentlige velfærd, alle behandles ens, og velfærden er universel – for alle – ikke kun de fattige. De rige nyder også godt af den i det store fællesskab.

Men det er jo løgn.

Lige så snart man graver bare lidt ned under overfladen, finder man ud af, at forestillingen langtfra holder vand. De, der har råd, søger mod private løsninger på de områder, hvor den offentlige velfærd ikke er god nok. Og det sker i et stigende tempo. Og vedholdende deres krav om bedre offentlige standarder, får systemet til at yde en meget tydelig forskelsbehandling. Sundhedsområdet er et eksempel. I denne uge viste DR i en dokumentarudsendelse, at mennesker med en høj uddannelse og høj indkomst får en langt bedre behandling på de offentlige sygehuse end dem med lav indkomst. Det blev dokumenteret med tal for efterbehandling på to konkrete lidelser, så der ikke var noget at tage fejl af og solidt underbygget med udtalelser fra eksperter og læger. Dem med mange ressourcer kan ganske enkelt langt bedre finde vej gennem sundhedssystemet og stille de krav, der skal til, for at få den optimale behandling. Og det virker.

På skoleområdet har det længe – måske altid – været sådan, at skolerne i de velhavende kvarterer er så gode, at eleverne får langt bedre karakterer og resultater i test end på skoler med mange tosprogede for eksempel. Planer om busordninger, hvor man transporterer svage elever til de velfungerende skoler, nye skoledistrikter og frit skolevalg møder altid modstand i de kvarterer, hvor de velstillede bor. Og presser man dem for hårdt, forsvinder de over til privatskolerne.

Uddannelse og sundhed er de absolut største områder, hvor der i Danmark på papiret er en universel velfærd – gratis for alle og lige adgang, skatten betaler. På andre områder er der gradvist sket en indtægtsgraduering, senest er børnechecken og SU til hjemmeboende blevet afhængig af indkomst. For pensionister er det kun folkepensionens grundbeløb, der ikke er indkomstafhængig. Og det er flere gange blevet beskåret. I daginstitutionerne er der friplads til dem med de laveste indkomster. Det samme gælder efterskoler og andet. For de ældre er hjemmehjælpen nogle steder skåret så langt ned, at mange vælger at supplere med privat hjælp. Det samme gælder en række andre sundhedsområder fra jordemødre til fysioterapi og private skadestuer.

Så dem, der har råd og mentalt overskud, vil altid kunne købe sig til bedre velfærd eller have ressourcerne til at stille krav og presse de offentlige systemer til at levere bedre ydelser. Og mange vil også føle sig i deres gode ret til det, fordi de betaler en høj skat. På den måde passer pengene. Man kan godt fastholde, at der er fri og lige adgang til kongerigets »universelle« velfærdsydelser. Men spørgsmålet er, om det gør noget godt for den måde, vi anskuer vores samfund at fastholde myten. Og om glidningen over mod et andet – mere forsikringsbaseret system – en dag er så tydelig, at det hele ramler. Når middelklassen gennem forsikringer, pensionsopsparing og valg af privat velfærd alligevel betaler selv, er det ikke længere et spørgsmål om, at velfærdsydelserne ikke skal være afhængig af tegnebogens tykkelse, men hvilket niveau egenbetalingen skal ligge på.

Måske er det tid til at se bæstet i øjnene og erkende, at det universelle velfærdssystem, som vi kender det, havde sin tid og sine begrænsninger, at efterspørgslen på velfærdsydelser i højeste kvalitet kun vil vokse i fremtiden, og at den skattefinansierede velfærd ikke på sigt har en chance for at følge med. Risikoen ved at dræbe myten om det universelle system er, som det ofte bliver nævnt, at opbakningen til velfærdssamfundet og skattebetalingen forsvinder, hvis middelklassen og de velhavende forsvinder ud i forsikringsordninger og private løsninger. Hvorfor skulle de dog betale høj skat til velfærdsydelser, som de ikke har gavn af – det er den såkaldte bestikkelsesteori. På venstrefløjen siger man, at »welfare for the poor is poor welfare«.

Hvis det kun er de fattige, der benytter de offentlige tilbud, og de rige ikke er der til at holde standarden oppe og stille krav, vil den bare blive ringere og ringere. Måske er det rigtigt. Men man kunne skele til systemerne hos vore sydlige naboer og lade sig inspirere. Det fungerer faktisk med mere brugerbetaling og flere velfærdsforsikringer.

Vejen frem kan i hvert fald ikke være at blive ved med at råbe halleluja til et sagnomspundent system, som ikke er, hvad det giver sig ud for at være.

 

75 kommentarer RSS

  1. Af Uffe Staulund

    -

    @ Harald Kristiansen,
    @ Bjørn Sørensen,
    @ Jacob Rasmussen,

    Jeg er overbevist om, at vi kunne få en interessant diskussion om velfærds Danmark, men Berlingske’s filter kan ikke følge med til vores lange indlæg, det gør diskussionen træg og uinteressant.

    Lad os drikke en glad kop kaffe og spise en kølig is.

  2. Af Javier Martinez

    -

    Desværre tager en vestlig indvandrer endnu mere effektivt jobbene og velfærden en fra danmark, en ikke vestlige indvandrer.

    Det ved i borgerlige løndumpere også godt men er ligeglade i egoismens rus.

  3. Af Jakob Rasmussen

    -

    @ Javier Martinez

    Der findes ikke en fast mængde jobs; antallet af arbejdspladser varierer voldsomt, og er bla. afhængig af medarbejdernes uddannelse, produktivitet oa.

    Vestlige indvandrere “tager ikke arbejde” fra etniske danskere, når de er i arbejde; som gruppe er vestlige indvandrere en overskudsforretning for Danmark, hvilket samlet set er med til at skabe flere arbejdspladser og forbedre statens økonomi.

    Ikkevestlige indvandrere giver som gruppe permanent underskud, fordi de modtager langt mere fra den danske stat i form af overførselsindkomster og velfærdsydelser, end etniske danskere af begge køn og vestlige indvandrere gør.

  4. Af Jakob Rasmussen

    -

    Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, mener, at de ikkevestlige velfærdsmigranter, der ligger beslag på en uforholdsmæssigt stor andel af velfærdsudgifterne, bør sendes hjem, når de ikke har ret til asyl, for ellers vil opbakningen til velfærdsamfundet forsvinde.

    Uddrag fra “Dansk Flygtningehjælp: Migranterne skal sendes hjem” af Charlotte Aagaard, Information 2. juni 2016:

    “De europæiske lande må tage sig sammen og sende de mange hundredetusinder indvandrere hjem, som er kommet til Europa som en del af flygtningestrømmen.

    Sådan lyder det klare budskab fra Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, efter det står klart, at en meget stor del af de asylansøgere, som i øjeblikket kommer til Europa, kommer fra en række afrikanske lande, hvor de som udgangspunkt ikke er forfulgte…”

    “Han mener, det er en stor misforståelse at tro, man løser noget, ved at lade alle, der har lyst til at slå sig med i Europa, gøre det:

    “Ellers står vi i en situation, hvor vi påtager os at løse verdens skævhed ved at flytte folk fra den fattige del af verden til den rige. Og det er simpelt hen ikke en holdbar løsning,” siger han.”

    “”Det billede, der tegner sig i øjeblikket er, at en meget stor del – måske halvdelen eller mere – af dem, der kommer til Europa nu, ikke er forfulgte. Derfor er det supervigtigt, at vi er i stand til at møde dem, der kommer ved de ydre grænseposter og afklare, hvilken kategori de tilhører. Og så sende dem hjem, der ikke er flygtninge.”

    Hvis ikke Danmark og resten af de europæiske lande får standset den økonomiske indvandring, kan det få store politiske konsekvenser, advarer Andreas Kamm…”

    “”Altså hvis man udtrykker det på den måde, så vil folk nok slå syv kors for sig og forudse, at alle folk vil komme op til Europa for at hente den pose penge…””

  5. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    JA ! –Vi har skrevet det 50-000 gange ! –MEN ingen reaktion fra de “skatteborger-betalte –levebrøds-politikere ! –SUK !

  6. Af Bjorn Sorensen

    -

    Schweiz er det eneste velfaerdssamfund I Europa som har overlevelsesevne, fordi velfaerdsydelserne er baseret paa forsikringsprincippet.
    De fleste velfaerdssamfund lider af kronisk underskudsoekonomi, og det er ikke holdbart i laengden.
    Fordelingspolitik er ikke en langtidsholdbar model naar der ikke er nok at fordele.
    Vi er nu naaet til hvor vi fordeler gaeldsbeviser til vores boerneboern.

  7. Af Javier Martinez

    -

    Rasmussen

    Vestlige indvandrer er ren underskud. De flest tager profitten med til hjemlandet.
    En dansker står uden job. De modtager en dansk pension og børnecheck i udlandet.

    Derudover arbejder de for mindre og ødelægger derfor den danske model i vestens snart sidste land uden minimumslønninger.

  8. Af Javierca Martinezer

    -

    Rasmussen

    Vestlige indvandrer er ren underskud. De flest tager profitten med til hjemlandet.
    En dansker står uden job. De modtager en dansk pension og børnecheck i udlandet.

    Derudover arbejder de for mindre og ødelægger derfor den danske model i vestens snart sidste land uden minimumslønninger.

  9. Af Javierca Martinezer

    -

    Rasmussen

    Vestlige indvandrer er ren underskud. De flest tager profitten med til hjemlandet.
    En dansker står uden job. De modtager en dansk pension og børnecheck i udlandet.

    Derudover arbejder de for mindre og ødelægger derfor den danske model i vestens snart sidste land uden minimumslønninger…

  10. Af Javier Martinez

    -

    BS,

    Schweiz stemmer om at give hver borger en statscheck snarest. 1800 euro minimum. Fornuftigt. Borgerløn.

    Lader ikke til at indføres denne gang med 60% imod. Finland er igang med noget lignene dog ikKE helt så socialik fornuftigt som i alperne.

  11. Af bo nielsen

    -

    Hvorfor gør man det besværligt for læserne og bloggerne, ved at man gemmer mange aktuelle og unge indlæg under “ældre kommentarer”? Hvad skal det gøre godt for?

  12. Af Uffe Staulund

    -

    @ Bo Nielsen,

    Grunden til forsinkelserne er at blogssfæren er overbelastet, IT kapasiteten er for lille. Filteret er for tæt.
    Der er for mange sure gamle mænd, nogle sågar i underbukser, som er ivrige på at levere deres uforbeholdne meninger.
    Så er der alle de annonyme og agigatorene, de fylder også i det Berlingske blogunivers.

    Jyllandsposten bruger Facebook ligesom politikerne på Christiansborg!

  13. Af robert petersen

    -

    EU, vestager og de radikale vil gerne have elektroniske afstemninger. Læs på 180g om valgsvindel mv. Og læs as ger aa mund hos Berl. om hvordan EU er begyndt at ligne et totalitært monster i stil med sovjet-unionen.

  14. Af bo nielsen

    -

    Uffe S….. Er det ikke noget du gætter på? Der er et mønster der stærkt tyder på at forsinkelserne og blokeringerne ikke er tilfældige og ikke har noget med IT-kapacitet at gøre. For det er påfaldende at visse useriøse bloggere favoriseres igen og igen.

  15. Af Finn Bjerrehave

    -

    Vi får aldrig velfærd og lighed, nemlig syge og medicinudgifter til de borgere som har levet det sjove/ usunde liv, fjerner velfærden for os andre kedelige som har levet i balance, og denne u-lighed kan aldrig genoprettes.
    Mit højeste ønske er betalingsanlægget ved Storebælt fjernes, nemlig vi har betalt denne toldmur/ bro flere gange, og ligestilling med Jyderne om gratis besøg Fyn, er mit højeste ønske, men vores u-sunde u-lige samfund, indfrier aldrig mit ønske.
    Tænk jeg har siden mit 17 år betalt skat, og selv når jeg dør, betales skat af b idrag fra ATP, og mit højeste ønske om at komme ud af Sjælland, uden betalingsanlæg, bliver nok ikke i min tid, og jeg er 100% u-tilfreds.
    Velfærd for hvem? Finn Vig

  16. Af Uffe Staulund

    -

    @ Bo Nielsen,

    Jo, jeg må indrømme at der er noget gætteværk i mine påstande, men jeg har en hurtig PC ,som er koblet til en relativt hurtig internet forbindelse på 20 Mbit.

    Så kan jeg sammenligne med min forbindelse til JP. Der er ingen forsinkelse, som genere mig. Både Berlinske og Jyllandsposten’s IT systemer, er begyndt at huske, at jeg er abonnent, både når jeg bruger mine iPads og iPhones som terminaler.

    @ Finn Bjerrehave,
    Du har ret, Storbæltsforbindelsen er en cash cow, men den blive ikke fjernet, de mangler penge til indvandere.
    I gamle dage før Storbæltsbroen kom, så var det sikkert som ammen i kirken, at sømandsbossen arrangerede strejke i påsken, for at genere trafikken, og vise sin magt.
    Det var ikke velfærdsfremmende for andre end ham selv.

  17. Af Teddy-Bjørn Olsen --tegner

    -

    ” Hvem har opfundet fænomenet “velfærd ” ? –Det er formentlig “socialdemokrarerne ” –For AT : Skjule deres dårlige samvittighed ! –Med hensyn til deres egen “ragen-til-sig-af alverdens-goder–som off. ansatte !! “

  18. Af Povl Jensen

    -

    Super indlæg…
    og vi skal have brugerbetaling på: militær, politi, kongehus, veje, offentlige forskningsresultater, lange (dyre og indtægtsløftende) uddannelser og og og…

  19. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Det smerter mig, at så mange piger vælger det private erhvervsliv fra. Det gør, at deres livsløn bliver lavere end mænds. Kvinder kan også tilføre det private erhvervsliv en anden tankegang. Kvinder føder børn, derfor bliver deres livsløn også lavere. Til gengæld skal man huske på, at pensionen er god i det offentlige. Kvinderne vælger det offentlige, fordi deres arbejdsdag tillader et familieliv og deres mænd, der er måske gammeldags, kræver for meget af deres kvinder og yder for lidt i hjemmet. Det tyder på, at vi i Danmark stadigvæk tænker gammeldags. For at kvinden også kan være i det private kræver det, at manden yder lige så meget hjemme, ellers så kommer kvinderne til at dø relativt unge. Min far var selvstændig, derfor har jeg måske valgt, det private erhvervsliv. Jeg har alt mit liv arbejdet meget og evt.for meget. Jeg fandt et kort fra min datter, hun har været 8 -9 år og her skriver hun “Til mor fra anonym. Du har for travl”, her har hun tegnet et barn med tårer, så skriver hun “og du skylder mig et påskeæg”. Påskeæg havde hun fået, men et til ville ikke være at foragte. Vi har kun et barn, derfor har vi ikke haft en så hård hverdag, som nogle med 3 børn. For at få vores hverdag til at virke, gik min mand på arbejde klokken 5 for at kunne hente vores datter imellem 16 og 17. Jeg afleverede klokken 8.30-8.45 og blev på arbejde til om 19-22.00. Sådan var vores liv indrettet i en periode og jeg tror ikke det er nogen særlig undtagelse. Jeg kunne også tage mit job med hjem, fordi det er IT baseret. I mit fag kan man sjældent gå på deltid. Jeg har også været selvstændig i en længere periode, det giver ekstra stor arbejdsbyrde. I mit fag er det private mere spændende, end det offentlige. Mit kortvarige konsulentjob hos det offentlige har ikke givet mig lyst til at arbejde i det offentlige. Jeg synes selvfølgelig, at langt størstedelen af offentlige ansatte laver et fint stykke arbejde. Ledelsen var under al kritik, det sted jeg var. Dårlig planlægning og dårlig ledelse i kommunerne suger penge ud af statskassen. Jeg stemmer ikke på LA, hvis I tror det. Jeg tror faktisk, at man i Danmark vælger at arbejde i det offentlige, hvis man ikke ønsker en lang arbejdsdag, som ansat, derfor er det offentlige til dels befolket af en bestemt type mennesker. Jeg er klar over at personale i sundhedssektoren har et hårdt arbejde og det udfører de så godt de kan, med de penge de har. Jeg har været godt behandlet her efter en alvorlig sygdom, derfor tror jeg på, at vi skal værne om velfærdsstaten. Dog kunne oprydning i kommunernes tunge ineffektive og feudale ledelser, næppe skade. Arbejdsgangen fra det øverste til det nederste er for tung og opstår der en fejl ligger den altid nederst i hierakiet, efter chefernes mening. Det hedder ansvarsforflygtigelse på mit ledelsessprog.

  20. Af helena hansen

    -

    Regeringen sætter ytringsfriheden på spil: sikke noget forbandet vrøvl. De danske kvinder skal aldrig nogensinde blive udsatte for stening, halshugning eller få hænder og fødder hugget af -som det står i Sharia lovene er straffene for handlinger kun kvinder kan udføre!!!!. Det har ikke siden Gorm den Gamles tid været lovligt i Danmark at forkynde voldsregime mod kvinder, som udgør 50% af befolkningen og betaler halvdelen af landets udgifter OG føder landets børn. Så stik piben ind og skam jeg I som taler om manglende ytringsfrihed: I empatiløse halvaber!

  21. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ R. HARALD KRISTIANSEN

    “…så mange piger vælger det private erhvervsliv fra”

    80% af de danske kvinder er mødre. Når kvinder får børn har de førsteprioritet, sådan er naturen indrettet.
    Derfor er karrieren sekundær til familien, hvorfor kvinder vælger det offentlige, som giver tryghed i ansættelsen og tollererer sygefravær.
    Offentligt ansatte arbejder i gns knap 30 timer om ugen i en fuldtidsstilling. 15% er fraværende hver eneste dag. I det private er der under 5% sygefravær.

  22. Af Bjørn Sørensen

    -

    Velfærdssamfundet blev skabt af naive idealister som troede på den korporative model og Keynes økonomiske teorier.

    Det tog Hitler-Tyskland 6 år at ruinere landets økonomi ved hjælp af den korporative model og Keynes økonomiske teorier, som måske var årsagen til at Hitler valgte krigen for at løse landets problemer.

    I efterkrigstidens vesteuropæiske lande blev velfærdsmodellen den eftertragtede samfundsmodel som det har vist sig er baseret på den korporative model og Keynes økonomiske teorier.

    De fleste partier i DK er velfærdspartier som støtter op om EU, hvis politik er baseret på den korporative model og Keynes økonomiske teorier.

    De fleste lande i EU lider under at landene har en kronisk underskudsøkonomi som følge af deres velfærdssamfunds manglende evne til at skabe økonomi til at finansiere befolkningens umættelige behov for gratisydelser

    Ville det være muligt at velfærdsydelser fremover finansieres af fonde eller forsikringsordninger, hvilket i ikke så fjern fremtid må blive løsningen eftersom den skattefinansierede snart er bankerot.
    Ideen med at man ved lov er berettiget til sociale ydelser er opfundet af folk som ikke har forstand på økonomi, og som havde en naiv politisk dagsorden og hvis drøm var at maskinerne skulle lave arbejdet og så kunne man gå og råhygge sig for folkeløn. Nu har vi sendt maskinerne ud til Kina og nu er det dem som tjener pengene og vi kan ikke længere finansiere vores folkeløn.

    At vores velfærdssamfundsmodel ikke er langtidsholdbar skal man være utroligt naiv for ikke at kunne indse.

    Som situationen er i dag, er det ikke et spørgsmål om hvis vi går bankerot, men hvornår, for den verden vi har skabt lider af kronisk underskudsøkonomi.
    Og dem med lidt historisk indsigt vil vide at Romerrigets fald skyldtes den kroniske underskudsøkonomi, så vel for mange andre imperier.

  23. Af Michael Vestergaard

    -

    Ri ta, ran di, ruth eller reb ek ka ha rald kris ti an sen røber en typisk feminist-tankegang i sit indlæg kl. 11.16. “Det smerter mig at så mange piger vælger erhvervsuddannelsen fra”. Medmindre fruen er rød kvindesagskvinde kan hun da være ret ligeglad. Det var en kommunistisk sag at hetze husmødrene ud på arbejdsmarkedet, at bagtale og nedværdige mændene, at få børnene anbragt uden for hjemmet, at undergrave familiesammenholdet og sætte skilsmissetallet i vejret. Og langt hen ad vejen er velfærdsstaten humbug og bedrag. Ikke i starten, men vi er nu endt der hvor politikerne plyndrer os grundigt…… hvorefter de bruger pengene på luksusprojekter og massiv indvandring. Oveni at de smadrer vores skolevæsen, sundhedsvæsen, jobsikkerhed, infrastruktur og retssikkerhed osv. Plus at de angriber privatlivet, hjemmets fred og den personlige frihed, indfødsretten og meget mere. Og på det seneste har de yderligere givet migranterne FORTRINSRET til boliger, penge, arbejdspladser, lægehjælp, førtidspension m.m. Og det ser ud til at regeringen ønsker at tækkes EU indtil den sidste dansker er fordrevet/udskiftet eller noget endnu værre.

    Borgens samlede politik er rablende vanvittig og ekstremt folkefjendsk. Det burde nok bekymre rita, ruth, randi eller rebekka meget mere.

  24. Af Lars Petersen

    -

    @ Bent Winther. (1-2)

    Udemærket indlæg, dog fuldstændig sorteret fra egentlig reel substans, (som notorisk altid),
    Men du kommer ind på tre emner, som jeg med få lov, godt vil have lov at kommentere på..

    ”SKATTEBETALT GRATIS UDDANNELSE OG SUNDHED”
    1. Uddannelse, sundhed mv., er alt andet end gratis, da det netop betales over skat & afgifter,
    hvormed tvangens selv-aftalte priser, (uden markedet), overgår til de markeds-underlagte,
    som nu først skal tilpasse sig efter de markeds-immunes skatteindkomster, for dernæst først
    at kunne gå i krig med at tilpasse efter andre Staters ansatte, og hvilken herlighed bevirker, at
    rentabiliteten omkring outsource, såvel helt at flytte virksomheden forsøges, og hvilket tab, skal tillægges den denne ”skatte-gratis velfærdspris”, som det fremføres konstant: 24-7-365.

    Nej hvad her reelt er tale om, er alt andet end “gratis”, men “prismæssig uoverskuelighed”, da
    intet levende kan overskue hvor mange øre af en liter mælk, som fx. går til Dansk sprognævn,
    Forskning i politisk satire mv., såvel tabet fra de markeds-underlagtes outsource mv., ej heller
    ses evalueret ind i disse velfærds-skatte-gratis priser, som alle er så glade for, som i lyver om.

    ET HURTIG DUGFRISK EKSEMPEL:
    Hvorfor har jeres forside et indlæg vedr. Dansk Sprognævn, (uden prismæssig konfrontation),
    nu da dette nævn belaster de markeds-underlagte med 11, 4 mio. kr., kontra det indlysende, element, at dette nævns opgaver, vil kunne varetages af nogle få freelancere, samt nær gratis
    frivillige personer, kontra din avis, fuldstændig ignorere tvangens prisen, logikken, moralen,
    for blot at knevre fuldstændig uanfægtet om dette nævns gøren og laden, hvormed i endnu
    engang, lovliggøre dovenskabens belastning på de markeds-underlagte, og intet ses ændret.

  25. Af Lars Petersen

    -

    @ Bent Winther.
    Om få lov… så har jeg et indlæg 2-2 i filteret.. længden svare til indlæg 1-2 som kom på.

Kommentarer er lukket.