To mio. forsørgede – en karikatur af et velfærdssamfund

Af Bent Winther 49

Der bliver sagt rigtig meget om økonomi i sådan en valgkamp. Men vigtigere er alt det, der ikke bliver sagt, nemlig at økonomien i de kommende år og årtier vil tvinge politikerne til at gennemføre store velfærdsreformer og introducere nye finansieringskilder for at få det hele til at hænge sammen.

Brugerbetaling, forsikringsordninger, nedskæringer af kendte velfærdsydelser, hele paletten vil formentlig blive taget i brug. Og det spørgsmål, som trænger sig på, er, om den danske velfærdsmodel kan stå distancen i den globale konkurrence, eller om den er nået til et punkt, hvor der er behov for at tage nogle helt grundlæggende diskussioner.

En gang imellem er der brug for at standse op og se sig tilbage: Var det sådan et samfund, vi ønskede? Jo, det udviklede sig sådan, men set fra oven med logiske briller er noget gået helt galt. Og anledningen til at tage den store revision kunne meget vel være den, at to millioner danskere nu er på offentlig forsørgelse. Et skarpt hjørne er rundet, og pilen peger stadig opad – flere på overførselsindkomst.

Som Politiko beskriver det i dag, er samtlige valgkampens partier enige om, at det er et problem, men løsningerne blæser i vinden, og lysten til at tage fat på emnet er – bortset fra et enkelt parti – til at overse.

Det velfærdssamfund, vi kender i dag, er ikke bygget efter nogen masterplan. Ingen kunne, dengang de første grundsten blev lagt med folkepension og bistandslov, forudse den situation, Danmark gradvist er kommet i. Fraregnes de unge og de gamle, så var der i 1960 184.000 på overførselsindkomst i Danmark mellem 15 og 66 år. I 1980 var det tal vokset til 634.000, og 20 år senere igen – i år 2000 – var det nået op på 860.000. En udvikling, som skyldes meget andet end at befolkningen er blevet ældre.

Forsørgerbyrden  betyder med et regneeksempel af professor Jørn Henrik Petersen, Center for Velfærdsforskning, at 100 erhvervsaktive i dag skal dele det, de producerer, med 35 børn, 29 gamle og 26 personer mellem 15 og 66 år.

Velfærden er blevet til gennem reformer på reformer, knopskud og nye tiltag er kommet til for at løse aktuelle problemer. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betød, at mange af de velfærdsopgaver, der tidligere lå i hjemmet, er overtaget af samfundet. Og de nye velfærdstiltag er i befolkningen blevet opfattet som rettigheder – goder der dybest set blot er en tilbagebetaling af den skat, man har betalt i den tid, man var på arbejdsmarkedet.

Økonomisk er det naturligvis en kæmpe udfordring.  Forsørgerbyrden betyder, at samfundsøkonomien ikke hænger sammen. Det kan godt være, at regeringen med sin tilbagetrækningsreform lige netop kan få balance i 2020, men derefter vil der igen være underskud så langt øjet rækker, så reformer af arbejdsmarkedet og tilbagetrækningsalderen vil der komme flere af. Regningen er langtfra betalt.

Ud over det økonomiske er det også rent menneskeligt et samfund, som nærmer sig det absurde, når så mange er parkeret udenfor med eller mod deres vilje. En karikatur af et velfærdssamfund, som socialdemokratiske grundlæggere fra det forrige århundrede, hvis man vækkede dem af graven, ville se på med forfærdelse.

Et samfund der systematisk udstøder store grupper fra arbejdsmarkedet, og som er havnet i en ond spiral af høj skat på arbejde, som betyder, at lønnen nødvendigvis er så høj, at mange ikke har kvalifikationerne til at komme ind og derfor må forsørges af det offentlige, hvilket igen udløser behov for endnu større skatteindtægter.

Det grundlæggende strukturproblemer i det danske velfærdssamfund er endnu ikke blevet en del af valgkampen, og bliver det næppe. Den røde blok synes låst af bindinger til fagbevægelsen og den ideologiske venstrefløj, og den blå blok har haft 10 år til at gøre noget ved det, men har været handlingslammet, fordi dens legitimitet byggede på ikke at ville forandre velfærden.

 

49 kommentarer RSS

  1. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Statsgældsisbjerg ret forude
    Til alle veluddannede unge danskere
    Red Livet
    Flygt i redningsbådene
    Titanic-Danmark har ikke nok redningsbåde til hele befolkningen, så flygt før du når at indbetale for mange skattepenge i det danske pyramidespil

  2. Af Jens Hansen

    -

    “Titanic-Danmark” er faktisk et meget godt udtryk for den situation landet befinder sig i. Og der er ingen politisk vilje til at ændre kurs for at undgå sammenstød med isbjerget. Dertil er alt for stort et flertal af vælgerne afhængige af udbetalingerne fra de offentlige kasser, (2 mio på overførselindkomst samt 800.000+ ansatte i det offentlige sektor).

  3. Af Erland Denninger

    -

    Jeg sad som nybagt cand.polit. i Kommunernes Landsforening i begyndelsen af 70’erne. Den socialdemokratiske borgmester i Esbjerg Henning Rasmussen var formand. Regeringen udsendte på det tidspunkt to perspektivplaner med fremskrivninger af de offentlige udgifter hvis tendensen ville fortsætte. Henning Rasmussen betgnede perspektivplanerne som forstandige fremskrivninger, men fremhævede at en sådan udvikling ville være helt uacceptabel!! Vi var faktisk alle rystede.

    Behøver jeg at sige at de offentlige udgifter steg langt mere end det der dengang kunne ryste en fremtrædende socialdemokrat. Det siger mig at ingen i virkeligheden ikke ønskede den udvikling, men den skete som du skriver ved knopskydning som ingen havde overblik over hvad ville føre til.

    Eller som Henrik Dahl skriver et sted: “Næste station Virkeligheden – alle skifter”

    Erland Denninger

  4. Af Martin Andersen

    -

    Og verden går under i morgen! Vi har alle hørt disse undergangsteorier fra tid til anden. De er alle overbevist om, at netop deres profeti holder stik.

    Og det er faktisk alt de gør. De forsøger ikke at modvirke det “såkaldte uimodgåelige” for det nytter jo ikke noget – skæbnen har forseglet graven.

    Og derfor bør vi ikke lytte til disse dommedagsprofeter, der blot vil have deres navn på gravstenen.

    Vi bør begrave deres sortsyn og stemme på en ny regering og en ny vej. Dem om deres sortsyn, det er jo dybest set deres problem. De har haft 10 år til at bringe fremskridt og intet er sket.

    Det er tid til forandring!

  5. Af Birger RRasmussen

    -

    Det er selvfølgelig ikke godt for landet, at så mange er på såkaldt overførselsindkomst. Jeg selv er folkepensionist, min kone ligeså, men jeg mener ikke vi på nogen måde belaster vores samfund. Jeg har en rimelig pension fra mit tidligere arbejde , min hustru kun en lille privat pension, men sammenlagt betaler mere tilbage i skat end vi modtager i folkepensionsbidrag. Vi er derfor ret pikerede over, at vi skal betragtes som en belastning for landet. Vi har arbejdet hele vores liv betalt vores skat, som bestemt har hørt til i den høje ende. Kunne man ikke foretage nogle nettoberegninger, hvor man tog hensyn til at alle os “samfundsnassere” jo også betaler skat, også af overførselsindkomsterne, så kunne man jo bedre se hvor stor den egentlige belastning er af alle de mange nassere.
    ny kommentar.
    Jeg kunne også godt tænke mig at vejdirektoratet eller en anden myndighed gjorde ordentlig rede for Københavns trafikproblemer. I et læserbrev i Berlingske så jeg at en skrev at problemerne ikke var i selve byen , men på tilkørselsvejene, hvilket jeg tror er korrekt. Det må kunne løses bedre end med en betalingsring. Så må alle betale lidt mere i skat også i Jylland, hvor motorvejene jo mange steder næsten ikke bruges.
    nok en kommentar.
    Hvis alle vi der bor i hovedstadsområdet og som er mod betalingsringen stemte blankt til valget, hvordan ville det så påvirke valget. Jeg tror vi er rigtig mange, der måske er lyserøde men ikke ønsker at stemme blåt.

  6. Af Børge R. Jensen

    -

    Har vist overset noget i oplægget. Hvor opstod springet fra 860.000 til 2.000.000 på 11 år?

  7. Af Jørgen P.

    -

    “Karikatur af et velfærdssamfund” Så sandt som skrevet. Med det valgsystem der er i Dk. kommer man desværre aldrig ud af den onde cirkel – jo måske den dag de veluddannede flytter ud.
    Der skulle være en 10% spærregrænse, så slap man for en masse små useriøse partier, der så absolut ikke hjælper på samfundsøkonomien.
    Endnu bedre ville det være om alle på “støtten”, måske kun havde en halv stemme. Den regering, der stjæler fra Per og giver til Poul, kan altid være sikker på Pouls stemme – det hjælper ikke på problemet; men vil kun forstærke nedturen.

  8. Af Jesper Høegh

    -

    Ja der bliver betalt skat af alle

    overførselsindkomster – hvilket er rimeligt illusorisk –
    pengene – blive jo bare overført fra en kasse til en anden.

  9. Af Jesper Høegh

    -

    Overførselsindkomsterne –

    bliver benævt i en pulje – hvilket givet et helt fokert
    billede

    kontanthjælps
    og dagpenge puljerne
    skal gennemgåes med en tættekam – de må kunne reduceres betragteligt————-
    Vore reelt syge og Folkepensionister – skal der ikke røres
    ved – tværtimod!

  10. Af Casper Petersen

    -

    Chirac gennemførte atomprøvesprængninger lige efter han var blevet valgt, så kunne folket nå at “glemme” det inden næste valg. Mon ikke også det er der vi ender efter valget..

    Selv min 7 årige niece kan se der er et problem, og det kan politikerne naturligvis også. Regeringen er allerede i gang, og har lovet yderligere reformer efter valget, oppositionen kommer nok til at lave et “kasseeftersyn” så ryger de den samme vej.

    Ellers er vi godt nok på spanden…

  11. Af Preben Wassmann

    -

    De socialistiske partier er blevet antisocialister og deres eget vragbillede. De hævder de skal passe på de svageste i dette samfund med henblik på bevare velfærden. 2 mio. får af kassen 800.000 slæber ind. Samfundet er tippet. Det er på tide vi tager en diskussion om demokratiet i Danmark er spillet fallit. Grundloven kan ikke vogte på stemmeret udover aldersbegrænsning og statsløshed, men vi kunne vogte på hvor stor den del af ansættelser og lønudbetalinger det offentlige i procent må betale til offentlig forsørgelse. Det ville også optimere omkostninger hertil og begrænse planøknomiske støttetiltag.

  12. Af Tommy Jensen

    -

    Pjat, alle har vidst det og masterplanen for velfaerdssamfundet var lavet i starten af 70erne.

    Industriraadet udgav i midtfirserne en pjece med “strukturproblemet” hvor 2/3 udgjorde offentligt ansatte og deres klienter og 1/3 privat erhvervsliv.

    ALLE har kendt udviklingen, saa naar det er endt hertil er det sket med iskold beregning af vores socialdemokratiske ideologer.

    Nu venter vi bare paa den saedvanlige politiske propaganda i de statsstottede danske medier om at det er de offentligt forsorgedes egen skyld.

  13. Af Dan H. Andersen

    -

    Analysen er præcis, og man kunne tilføje, at i en situation med snart en million i den arbejdsdygtige alder på forsørgelse importerer vi polakker til at plukke jordbær og dele aviser ud. Men hvordan ændrer vi udviklingen, når socialrådgiverne ikke vil smække kassen i, og aviser og TV altid er klar til en hulke-jammerhistorie om den fattige familie på kontanthjælp med hus og bil? Eller den enlige mor med det stakkels, som ikke kan komme på ferie? Prisen på velfærdssamfundets pervertering er verdens højeste skattetryk og 12 timers ventetid på en skadestue.

  14. Af Gert Hansen

    -

    Siden 1960 har alle danske regeringer, uanset farve, kørt efter at realisere det socialdemokratiske velfærdsprojekt. Det lykkedes og gik uden nævneværdige problemer i 50 år af mange årsager. Nu har både inden- og udenlandske forhold (bl.a. globaliseringen) gjort, at projektet er kørt af sporet, og ikke står til at redde.

    Da ingen dansk politiker ved sine fulde fem vil indrømme at det er helt galt, for så bliver man ikke valgt, optræder problemet ikke i valgkampen. Her prøver man stadig at bilde vælgerne ind, at der kan komme vækst igen, således at det kan fortsætte. Når Danmark igen om få år skal til at importere gas og olie i stor stil, går det endnu værre.

    Konklusionen vil engang blive, at demokratiet som det udviklede sig i Danmark, med forsørgerstat og stor lighed, spillede fallit. Det var en model der ganske enkelt ikke kunne hænge økonomisk sammen, fordi flertallet af vælgerne var økonomisk afhængige af staten, som ansatte eller klienter. Det betyder selvsagt ikke, at demokratiet ikke kan fortsætte, i nye, rationelle og pragmatiske rammer. Det må man da håbe.

  15. Af M. Larsen

    -

    Det er ganske uhyggeligt og kan naturligvis ikke blive ved med at gå i så lille et samfund som DK.
    Og det burde være indlysende for en almindelig begavet dansker at hvis de røde kommer til nu, så bliver dette her straks langt værre. Virksomhederne vil lægge deres arbejdsopgaver ud til lande med langt billigere arbejdskraft og ydelser og samtidig vil S,SF,R og enhedslisten importere flere indvandrere. Ligesom een blogger skriver her, burde spærregrænsen for partierne sættes til mindst 10% – så kunne det være at der MÅTTE samarbejdes.

  16. Af søren petersen

    -

    Og landet sejler i skidt og møg. Masser af uløste opgaver præger det danske bymiljø, ligesom at det flyder med afald langs veje. Altsammen opgaver der kan give god motion til passive modtagerer af div. overførelses indkomster!

  17. Af Martin Andersen

    -

    @M Larsen

    De virksomheder som ser et potentiale i at lægge deres arbejdspladser udenlands har jo i stor stil allerede gjort det i de sidste 10 år. Og det endda under en borgerlig regering!

    Jeg tror at du og dine lader jer forblænde af virksomhedsejere, der har valgt et erhverv, som overvejende finansieres på lavtudannet arbejdskraft, og derfor ikke bør være i fokus på et primærerhverv i DK.

    Hvad med at komme med ideer til, hvad den danske industri kan tjene penge på?

  18. Af Martin Andersen

    -

    @Søren Petersen

    Jeg har som arbejdsgiver en fornemmelse af, at du snart vil være blandt de, som du ønsker rydder op efter andre.

  19. Af Jørgen P.

    -

    Et indlæg jeg læste på en anden blog – så sandt så sandt. Undskyld jeg genbruger!

    “Jeg kan kun gentage en sætning, jeg læste i et indlæg for nogle dage siden, hvor rammende: “At dømme efter diverse kommentarer synes graden af venstreorienterethed at være omvendt proportional med intelligensniveau”.
    At stjæle fra de rige, gør ikke at vi andre får et bedre liv, tværtimod. Hvad med den dag disse såkaldte evt. flytter – hvem skal så skabe arbejdspladserne – hvem skal betale – disse 2 mill. på overførselsindkomster? Så er derligeledes, den utroligt store ineffektive offentlig sektor 8 til 900.000 ansatte, der også skal betales; men som Stalin sagde: “Tillid er godt, men kontrol er bedre.””
    Der er en ting at sige i forsvar til VK regeringen, den har aldrig haft flertal; men har måttet lave kludetæppeforlig hver gang.
    Et råd til politikerne: Hæv spærregrænsen – gerne til 10%!

  20. Af Henrik Poulsen

    -

    Jeg er lidt forvirret. Snakker vi om 2 mill eller 860.000 ? Og hvad består den evt. forskel af ?

  21. Af Gert Hansen

    -

    @ Søren Petersen:

    I Kina, Hong kong og Singapore, bl.a., går gråhårede mennesker langt over vore efterløns- og pensionsalder og rydder op på bordene i fast-food spisestederne. Efter danske forhold, er det selvfølgeligt sindsygt nedværdigende, men derude har man det princip, at der er altid arbejde der kan gøres i et samfund. Der er følgelig ikke grund til at have arbejdsunderstøttelse, idet der ikke er mangel på arbejde der skal gøres. Af samme årsag, er offentlige veje og arealer ryddede og velholdte, hvor de i Danmark er svinet til og ved at gå til i ukrudt.

    Det asiatiske er ikke et samfund de fleste danskere ønsker sig, og de vil hellere affinde sig med svineriet. Spørgsmålet er kun, om de kan tillade sig den luxus at se sådan på det? Noget tyder poå, at det kan de ikke.

  22. Af E L

    -

    Tak til Bent Winther at der var en som turde røre ved problemet.

    Som jeg husker det var der før valget 2001 omkring 800.000 uden for arbejdsstyrken.

  23. Af Søren Espersen

    -

    lad os tvinge pensionisterne ud på arbejdsmarkedet igen…

  24. Af Kim Houmøller

    -

    @Bent Winther Hvor meget har du bidraget til fællesskabet med? Ifølge dit C.V. er det ikke imponerende. Pas på; du ved det med stenen og glashuset. Din uddannelse er vist ikke særligt eksportorienteret!

  25. Af Aleksander Andersen

    -

    @Jesper Høegh

    At overførselsindkomster m.v. bliver tildelt som et bruttobeløb, og således også er genstand for beskatning betyder, at modtageren ligesom skatteyderne kan fratrække eventuelle fradrag i skatten. Havde ydelsen været et nettobeløb, ville dette ikke være muligt, og det giver således ganske god mening, at systemet er, som det er.

    Når snart flertallet er på offentlig forsøgelse [de “svage”], synes det illusorisk, at vi nogensinde får et samfund, hvor modtagerne af passiv forsøgelse afstår fra at plyndre skatteyderne, og selv tager et ansvar for deres tilværelse. Skatteyderne må følgelig til stadighed forvente at blive brandbeskattet, således at befolkningen kan få sin – man fristes til at sige “højt skattede” – velfærd.

    Grundlovens § 29, stk. 1, 2.pkt har følgende ordlyd:

    Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

    Nu venter vi blot på loven….

  26. Af Claus Rendtorff

    -

    Ja, der er ingen tvivl om at en ny form for samfund er på vej. Men at se på forsørgerbyrden så endimensionalt løser ingen problemer. Og det drejer sig ikke om at nogen stjæler fra andre her i samfundet. Internationalt kendte økonomer ser med stor anerkendelse på den skandinaviske velfærdsmodel. Så der er ingen grund til at nedgøre den. Det er rygraden i et særdeles velfungerende samfund, der gør at hjulene trods alt ruller nogenlunde videre trods en voldsom international krise.
    For nyligt kom det frem at sjældent havde en krise været så tydeligt forvarslet som denne. Talrige danske økonomer havde de sidste 5 år før 2008 forsøgt at råbe regeringen op med at økonomien blev overophedet af den store pengemængde der var i befolkningen til forbrug og investering i boliger.
    Hvis man i tide havde opfanget nogle af disse økonomiske ressourcer og investeret i langsigtede samfundsmæssige institutioner, havde vi stået helt anderledes idag. Dvs. at vi ikke var blevet ramt så hårdt af krisen, og at det danske erhvervsliv havde haft det bedre end de har det pt. Resultatet havde været at færre havde været på overførselsindkomster.
    Så den siddende regering har ladet sig bagbinde af skattestoppet og undladt at investere i den fremtid, der presser sig på. Underligt at nogen overhovedet stoler på at de kan føre dansk økonomi videre. Deres chance er forpasset.
    At undgå at borgere havner på overførselsindkomster kræver en voldsom indsats både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det kræver ressourcer både fra offentlig som privat side. Sagen er at der ikke bliver plads til den ufaglærte arbejder på fremtidens arbejdsmarked.
    Når det gælder ældrebyrden skal man nok i højere grad se pensionering som et personligt spørgsmål dvs. at folk selv skal spare op til deres pension, men også selv bestemme hvornår de lader sig pensionere. Der er en del 65+-ere der vil kunne blive ved med at yde en arbejdsindsats til de er langt oppe i firserne.
    Men har de ovenstående blogskribenter ondt i skatten, så kan de jo emigrere til USA, hvor man arbejder hårdt på at afskaffe den. Er det noget der lokker?

  27. Af kim laursen

    -

    Strukturproblemer???

    Hvor er så de struktur problemer, som kun den intelligente kan analysere sig frem, mens de andre ikke kan se skoven for bare træer?

    Enhver kan da lege såkaldt professor og slå op i statistikker at andelen af erhversaktive falder osv., men det er jo kun at slå symptomer op! Derfra og til at formulere den rigtige løsning, er der ufatteligt langt, og det ligger oftest uden for professorers og økonomers bureaukratiske forestillings verden!

    Det er ikke mere af det samme de brug for! Der er brug for nye endnu rekordlave skattesatser til de rigeste virksomhedsejere. Der er ej heller brug for en primitiv flad lønskat i et udviklet i-land som Danmark med højtudviklede skattestrukturer!

    Hvis man skal tale strukturproblmer så ligger de i at almindelige danske lønmodtagere er brandbeskattede på forbrug og løn, mens de rigeste nyder en verdenslav selskabsbeskatning og ikke mindst en verdenshøj erhvervsstøtte til de politiske udvalgte jobs.

    Det er ganske enkelt for dyrt at være en almindelig dansk lønmodtager og forbruger! Og derfor er flere og flere på overførselsindkomst, mens politikerne kun vil låne flere penge eller give endnu bedre vilkår til de rigeste for kun indirekte at hjælpe de forarmede.

    Der bør derimod alene satses politisk på at skabe konkurrencedygtige vilkår for almindeligt lønarbejde og almindelig levevilkår i Danmark.

    Sådan som det var engang, da velstanden blev grundlagt og politikerne efterhånden begyndte at fordele goderne indtil i dag hvor det meste arbejdsgrundlag for velstand er ødelagt og kun gælden står tilbage.

    Men Thomas Nielsen, tidligere formand for LO, kunne ret tidligt se skriften på væggen og sagde allerede i 70’erne de berømte ord “Vi har sejret os ihjel”.

  28. Af Kaare S

    -

    @Børge R. Jensen og Henrik Poulsen, som jeg forstår det er de 2 mil. andelen af alle danskere på overførselsindkomster, mens 860.000 er andelen af erhvervsaktive danskere på overførselsindkomster, dvs mellem 15 og 66 år.

  29. Af Lars Andersen

    -

    Hvis nu min arbejdsgiver ville give mig 1000 netto i lønposen hver måned – så skal han skaffe 2424,- mere hver eneste måned for at kunne gøre det. Altså 2,4 gange det beløb han ønsker at jeg skal have mere i løn. Eller sagt på en anden måde – vi skal til sammen aflevere 1424 kr. i skat.
    Hvis nu man fik en super effektivt offentlig ydelse for at aflevere dette beløb – så kunne man nok leve med dette – men når man samtidig oplever, at alt der leveres af det offentlige er totalt ineffektivt – så har jeg aftalt med min arbejdsgiver at de der 12 minutter udover de 45 timer jeg arbejder ugentligt – istedet omsættes til – ja det har vi nok ikke fundet ud af endnu….

  30. Af Thomas Jensen

    -

    Disse tal vidner i høj grad om at det ikke er arbejdskraft som mangler i Danmark, snarere arbejde.

    Jeg vil også gerne forsøges, men jeg har svært ved at gennemskue hvad der skal til. Hvorfor ikke indføre borgerløn så alle får lige ret til et minimalt grundbeløb og samtidig spare en masse bureaukrati og uretfærdighed væk.

  31. Af Peter Tove

    -

    Det er lidt spøjst, det her.

    Danmark lå for et par år tilbage et tidspunkt forrest i EU mht. den erhvervsaktive del (når unge under 18 samt pensionister var talt fra). Sidst jeg kiggede lå vi nummer 3. Herregud… Et fald på to pladser, hvor forskellen var marginal med streg under og nærmest bar præg af, at være afhængig af vejret.

    Regner vi de unge med, har vi en erhvervsaktiv del, der lander på omkring de 49.5% – stadig i top 3 foran lande, som Kina, Japan og USA. Kun EU-landene Holland og schweiz ligger marginalt(!) foran. Vi ligger desuden lidt over 1 procentpoint over gennemsnittet i EU (læs med her inden I blamerer jer i endnu en blog om nationaløkonomi og deslige, Anne Sophia Hermansen og Katrine Lilleør!).
    Det skal pointeres, at Danmark har en tand til noget højere pensionsalder end de fleste andre EU-lande. Deraf kan jeg formode, at flere i 60erne herhjemme stadig er erhvervsaktive i forhold til lande, vi ellers måler os med. Alderen for den erhvervsaktive del vil kun vokse, da forskerne spår at vi om “kort tid” vil runde de 100 år i levealdersgennemsnit og generelt har bedre helbred i de berygtede 60ere end vores aner. Dette kan vi nok takke vores velfærd for.

    alligevel fokuseres der på de “forrykte 2 mio.” mennesker på overførselsindkomst, som var det en katastrofe.
    Well. Det er da mange. Men det minder mig om dengang, hvor vi var blevet 5 mia. mennesker på jorden og at verden nærmest var spået, at ville gå under 5 år efter pga. hungersnød. De spådomme må have været i journalisternes kaffegrums.

    Der er noget magisk ved tal, som kan skabe frygt eller glæde når de bruges rigtigt. Men spis brød til. For kanske det kan være, at Danmark rent faktisk får noget fornuftigt ud af de høje skatter (uanset bogstavsfordeling, der er i en regering), som vi bliver trykket med i forhold til hvor mange vi er?

    Mine tal fandt jeg på Eurostat tidligere denne sommer og jeg blev højst overrasket over hvor godt vi rent faktisk ligger der.

    Så om det bliver en VKO, SSFRK, OL (sidstnævnte bogstavskombination er vist utænkelig!) eller whateverregering, er vist mere et spørgsmål om traditioner, tankegang og idealisme end det er et spørgsmål om liv eller død.

    Jeg kender ikke til de egentlige forhold bag statistikkerne, jeg har læst. Men samlet set vil jeg mene, at det ikke ser så skidt ud igen.

    En sidste ting. Alle er tilsyneladende skræmte over Kina. Bare rolig. Kina er ikke vores økonomiske fjende. Kun i en kort overgang. Dertil har Kina for mange udestående med Vesten og vil kun være økonomisk førende i en overgangsperiode på godt en halv snes år. Frygt hellere Sydamerika og Indien når de for alvor kommer op i gear! For det er verdensdele, der ikke har noget økonomisk i klemme i forhold til EU og USA samt naboer i modsætning til Kina. 😉

  32. Af Poul Andersen

    -

    Nu skal man huske at Danmark efter at kvinderne kom på arbejdsmarkedet er den nation der leverer flest arbejdstimer pr. indbygger. I mine forældres tid var det kun mænd der var på arbejdsmarkedet.

  33. Af Peder Pedersen

    -

    Haarh – Vi skal til at have offentlige suppekøkkener. Og dødsstraf for at stjæle brød. Det skal den nye generation af politikere nok sørge for.

  34. Af Bjorn Sorensen

    -

    “Ingen kunne, dengang de første grundsten blev lagt med folkepension og bistandslov, forudse den situation, Danmark gradvist er kommet i.”
    Ved du hvad min kammerats moder sagde allerede dengang, at når vi skulle pensioneres ville der ikke være flere penge til os. Så indlysende var det allerede dengang at en husmoder i besiddelse af almindelig sund fornuft kunne se at det ville gå galt.
    Bistandsloven tog ansvaret fra folk, hvilket er fundamentet i hvorfor velfærdssamfundet mislykkedes.
    Det ved enhver kristen.

  35. Af Dorte Sørensen

    -

    Det er en lidt ”sjov” debat . Fx har Danmark en meget høj erhvervsfrekvens for kvinder , så her har Danmark mange kvinder der deltager i BNP i modsætning til mange andre lande. Derudover tager Danmark over skattebetalingen sig af de nedslidte fra erhvervslivet mv. Osv.……..

    Mht. forsikringsordninger så er jeg blevet meget mere usikker ved OVK s løfte om at den skatte fradragsberettede sundhedsforsikring skulle dække alle medarbejdere i en virksomhed, men nu er det kommet frem at sundhedsforsikringen tilbydes ikke folkene der arbejder ”på gulvet”. Altså få de bekymrede røster ret i, at sundhedsforsikringerne skaber et A og B hold ,men nu desværre også mellem folk på arbejdsmarkedet.
    Med andre ord Løkke Rasmussens megen tale om at sundhedsforsikringerne skaber lighed og ingen forskel holder ikke .Derudover er det langt bedre at bruge de begrænsede resurser på de fælles offentlig sundhedsbehandlinger, end at bruge pengene til forskellige støtteordninger til private.

  36. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Er det udelukkende lønmodtagernes skyld, at arbejdsløsheden eksploderer?

    Regeringen har sat prisen på AMU-kurser og VUC-kurser betragteligt op, hvilket betyder, at danske arbejdsgivere er nødt til at hente uddannede specialarbejdere i Polen, samtidigt med at antallet af ledige, danske ufaglærte, der hungrer efter arbejde, eksploderer.

    Greencardordningen misbruges på det groveste; over halvdelen af dem, der benytter ordningen, har ufaglært arbejde.

    Østaftalen betyder, at danske håndværkere og en del af deres arbejdsgivere er arbejdsløse, hvilket mildest talt ikke er med deres gode vilje. Selv det offentlige benytter sig af udenlandske byggefirmaer, og er begyndt at sende IT-opgaver til f.eks. Indien, selvom der er tonvis af ledige ingeniører og IT-folk herhjemme.

    Pind er skyld i, at flere aupair-piger kommer til at tage arbejde fra FOA-medlemmer; nu må pensionistægtepar også ansatte underbetalte, fillipinske stuepiger.

    Osv…

  37. Af Mads Hansen

    -

    “Brugerbetaling, forsikringsordninger, nedskæringer af kendte velfærdsydelser, hele paletten vil formentlig blive taget i brug.”

    Hvad med skattestigninger??

  38. Af Mads Hansen

    -

    Da V og K nu har været ved magten i 22 ud af de seneste 30 år, hvad er så chancerne for at de nu på mirakuløs vis skulle kunne ændre noget de næste fire år?.

    Med førnævnte tal ville det desuden klæde dem at tage en smule ansvar for udviklingen og ikke fortsætte med den evige ansvarsfralæggelse og skyden skylden for al dårligdom på Socialdemokraterne.

  39. Af Lilli Wendt

    -

    Tænk hvis nu vi allesammen går 10% ned i løn og arbejdstid mod at der bliver ansat flere medarbejdere….
    Så ville staten få indtægter i stedet for udgifter, vi ville få mere tid til arbejdsopgaverne, og der ville være mindre stress…
    Når/hvis der så bliver mangel på arbejdskraft, så kan man jo altid gå 10% op igen…

  40. Af R. Sørensen

    -

    Bent Winther.

    Velskrevet klumme. Jeg har dog lige en bemærkning. Du skriver:

    “Ingen kunne, dengang de første grundsten blev lagt med folkepension og bistandslov, forudse den situation, Danmark gradvist er kommet i.“

    Allerede længe før før bistandsloven, som trådte i kraft i 1976, havde Preben S. Dich skrevet sin bog “Den herskende klasse” (1973). Jeg har lige læst den og ærgrer mig over de 35-40 års forsinkelse. Heri forudser Dich den udvikling, hvor det højtuddannede embedsværk inden for social- og sundhedsområdet i forening med socialrådgivere, politikere og “alle gode kræfter” iøvrigt går amok i en svageliggørelse af brede dele af befolkningen, simpelthen af egen interesse.

    Han beskriver mekanismerne i den offentlige beslutningsproces. Ingen kan sige nej til kravene, der alle fremsættes i humanismens navn – og samtidig styrker ansættelsen af stadig flere uddannede eksperter inden for utallige områder. Og kræver uddannelse af stadig flere –

    Læs bogen (fås antikvarisk, og bibliotekerne har den – måske i arkiv).

    Samtidig kan jeg ikke stærkt nok anbefale Henning Fonsmarks “Historien om den danske utopi” fra 1990, som er en fantastisk analyse af det danske samfunds vej til “velfærdsdemokratiet”.

    Der har været advarsler gennem tiden, men de “humanistiske” eksperters krav kan de færreste politikere undslippe!

  41. Af Torben Morten Lund

    -

    Indrømmet, tallene skræmmer. Eftertanke kan måske rette lidt op på panikken: I ’det gamle samfund’ uden kvinder på arbejdsmarked, lå fordelingen mellem erhvervsaktive og andre lidt lavere. Især det offentlige arbejdsmarked transformerede jobs fra privat, ulønnet arbejde til lønnede aktiviteter. Vi ligger meget højt, hvad angår erhvervsfrekvens. Men det skyldes ikke den private sektor, der hævdes at være den eneste, der skaber værdier. Således er lægen, der arbejder på et offentligt hospital en omkostning, mens samme læge i privatpraksisen, skaber værdier! Og et hus, der ligger roligt på en villavej blev for et par år siden solgt til dobbelt pris. Igen ren værditilvækst! Arbejde kunne ikke betale sig i den konkurrence. Vi betaler knapt 40 pct mere for vores dagligvarer end gennemsnittet i Europa.
    Konklusion er, at nogle beriger sig voldsomt gennem intet eller ringe arbejde, mens andre slider for dårlig betaling og til høje reproduktionsomkostninger. VKO’s tågeslør over disse fakta har afstedkommet skattelettelser, bobler og nedskæringer, men ikke løst problemer.
    En fremtid, hvor et innovativt samarbejde mellem det offentlige og private omkring reel værdiproduktion – brugsværdier og bæredygtige ydelser isf luxusforbrug og blærerøvsattituder er vejen frem!

  42. Af Gert Hansen

    -

    @ Lili Wendt:

    ‘10% ned i løn og arbejdstid’. Lønnedgang kommer helt af sig selv. Men det er en udbredt misforståelse, at nedsat arbejdstid er godt for beskæftigelsen. Det er lige omvendt – arbejde skaber arbejde. I alt fald i den virkelige verden, uden for det offentlige system. Problemet er ikke mangel på arbejde, men at der er for få der vil påtage sig det, til de lønninger omverdenen er villige til at betale.

    Tidligere var det ikke det store problem – men det er det nu. Globaliseringen har indhentet Danmark, men det tager noget tid virkelig at erkende det, og der er ingen stemmer i at fortælle befolkningen hvad det betyder. Så indtil videre, så længe vi kan, skøjter vi let hen over det.

  43. Af Johannes Bremer

    -

    ”Titanic” i stormvejr med udsigt til orkan den 15. september, på selve valgdagen, med et defekt kompas og rod på broen og forkert kurs i is fyldt farvand – billedlig talt, så er det vor situation under det store ta` selv bord, hvor flere offentlige udgifter vil være omvendt proportional med tab af konkurrenceevne, under en historisk ”tung finanslov” for 2. millioner på overførsel og 800.000 offentlige ansatte.
    Med udsigt til en eventuel kollaps kan man enten diskutere skyldsspørgsmål, eller at lade være og allerede inden en nødvendig ”brandslukning” ændre på nogle af vore velerhvervede rettigheder for herved, at lette det danske omkostningsniveau, der efterhånden er blevet et af verdens tungeste!
    V.h. johannes

  44. Af Johannes Bremer

    -

    Løse påstande og skattelettelser er ingen hjælp til vækst i krisetider. Det viste erfaringerne fra VKO med al tydelighed, netop i en situation, hvor borgerne føler sig truet af arbejdsløshed og derfor ikke satte frigjort kapital fra skattelettelser i merforbrug; men derimod som opsparing i nærmeste bank!
    Så brug ikke penge til skattelettelser i krisetider; men hellere til støtte for iværksættere og andet godtfolk, der i øjeblikket er gået i gang med energibesparelser på vore parcelhuse – giv dem ”frit løb” med bedre lånemuligheder til ekspansion med ansættelse af flere lærlinge – for herved at få bugt med et af landets helt store problemer, nemlig ungdomsarbejdsløshed. Kapitalisme med et socialt sigte i krisetider!
    V.h. johannes

  45. Af Christian Richardt

    -

    Jeg er enig med flere, bl.a. Johannes Bremer i, at fortiden ikke har den helt store interesse, når man – så at sige – står med røven i vandskorpen. Jeg kender da et par stykker, som sammen med andre vil sige; “Jow, men vi vidste det dybest set godt”.
    Og der er i den sammenhæng ikke megen grund til at fremhæve Lykketoft frem for Elleman.
    Jeg sad omkring 1985 og fumlede med nogle befolkningsfremskrivninger for Europa og specielt Danmark, fordi vi havde haft det første og største fald i fertiliteten.
    Og Bingo – den danske passer indenfor plus/minus med omkring 1,5 %. i 2010. Det gør Danmarks Statistiks tilfældigvis også, hvis man altså lige ser bort fra de højest 2 % flere indvandredere vi har haft – og de gør altså ingen sommer, uanset hvorledes man vender og drejer det.
    Så jeg mener, at der er noget mere perspektiv i at tænke over, hvad pokker vi så skal gøre.
    For hvis der er noget man ikke kan lave om på (på den korte bane – så at sige) så er det befolkningsstukturen og de indgående komponenter.

  46. Af Johannes Bremer

    -

    Dette lille forkælede kongedømme med over 2 millioner på overførselsindkomst og 800.000 offentlige ansatte – alle klar til det store kolde ta` selv bord på valgdagen den 15. september til mere forkælelse; men i lort til halsen og i fuld musik mens vandet strømmer ind i den synkende Skude/Titanic!
    Velfærdssamfundets falske redningsmænd står klar, endog med egen redning, ude i kulissen, i tapper kamp for at overgå hinanden med ufinansierede overbud og løgnehistorier om: Mindre skat. Mere vækst. Mere personlig frihed. Mens samfundet rutsjer ned af affyringsrampen for velstand og velfærd – paradoksalt nok, uden at drage nogen form for lære af erfaringerne fra VKO, der netop lige har vist at skattelettelser i nedgangstider, med befolkningens frygt for fyringer, ikke giver vækst og omsætning; men derimod opsparing af overskydende skat til nærmeste bank!
    I erkendelse af, at være offer for omstændighederne, forårsaget af den globale krise, der i virkeligheden består af to hoveder, nemlig et for økonomi og et for klima, så er der for mig at se nok at gøre i ”den indre andegård”, nemlig ved at frigøre bunden kapital fra byrokrati og unødvendigt ”flødeskum” bl.a. gennem administrativ forenkling og ”hold kæft bolcher i rygtedannelse” til målrettet teknologi, med det vi er allerbedst til, nemlig klimateknologi, for produktion og beskæftigelse samt eksport.
    Det er opfattelsen, at investering, selv med ”lånte fjer fra den indre andegård” vil værre udbytterigt både for samfund og borgere – ikke mindst for den slunkne statskasse!
    V.h. johannes

  47. Af B. Mortensen

    -

    Gab

  48. Af E L

    -

    Nu viser de røde tal at striden mellem de to styreformer marxismen og det borgelige samfund koster job.

    Industrijobbene flyttes til udlandet fordi den marxistiske fløj tvinger dem til det.

    Den marxistiske arbejdskraft har politisk styrke til at holde andre(borgelige) ude fra job.

    Carl Marx politiske hysteriske vrøvlerier er i rivende fart ved at afmontere danmark.

    Der skal ny tænkning til. Lidt a’ la Lars løkke rasmussen og helle taler for meget og magter ikke at føre danmark ud af krisen.

    Socialdemokraterne sendte 800.000 på offentligt forsørgelse og den kriser har ikke kunnet vendes under VKO. Fordi LO sidder på bremseklossen. Hvor slemt bliver det under helle? Bankerot og total nedsmeltning af danmark.

    Fuld beskæftigelse er fuld beskæftigelse som man så rigtigt siger. Det kan man ikke snakke sig fra. Social derut og resocialisering har spillet falit vi kan ikke alle være på offentlig forsørgelse. Så to millioner danskere på offentlig forsørgelse er to millioner for meget. Basta.

  49. Af Velfærd, hvor er din værdighed? — På sporet af et moderne liv

    -

    […] end to millioner danskere lever af offentlige ydelser. Mere end 800.000 voksne, arbejdsdygtige danskere sidder fast i passiv forsørgelse uden for […]

Kommentarer er lukket.